Kategoriarkiv: Danmark i udlandet

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes

Udgivet den af
1

12 mennesker døde i Paris igår, fordi der findes kræfter i vor demokratiske verden, som ikke accepterer den menings-, tros- og ytringsfrihed, som vi har i Vesten.

Det er totalt uacceptabelt.

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den må være absolut og 100%.

Man skal kunne skrive, sige og tegne lige, hvad man har lyst til. Og ja, det er okay at søge provokationen og satiren. Det er endda vigtigt i et demokratisk samfund.

Er nogen uenig/sur over/vred over noget, der bliver sagt eller skrevet, er han eller hun velkommen til at modargumentere, demonstrere (fredeligt) eller sågar slæbe den, som vedkommende mener er gået over stregen, i retten.

Sådan er betingelserne i Vesten. Punktum.

Ytringsfriheden er absolut. Den kan ikke gradbøjes – og aldrig knægtes.

Danmarksbloggen bringer derfor idag flere tegninger, både nogen af private og andre fra Charlie Hebdo.

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Islamist twittter, at det er Danmarks tur næste gang

Udgivet den af
Svar

Dagens terror i Paris er kun et første skridt, hævdes det på de sociale medier.

En twitter ved navn @naser_dawlah skriver således: “Vores profet er ikke en joke. Inshallah, næste gang vil vi slå til mod Danmark.”

Samme person mener også, at Frankrig aldrig mere vil gøre grin med Muhammed. Som han skriver det: “Fra og med i dag kommer det franske folk til at respektere vores profet og vores religion. Vi er tilbage for at lære dem hvordan de skal opføres sig.”

Læs mere på den svenske avis Expressen: http://www.expressen.se/nyheter/is-propagandister-danmark-star-pa-tur/

Om der er noget i truslen, eller om det blot er varm luft, vil den kommende tid vise.

Danmarksbloggen glæder sig ihvertfald over, at PET uden tvivl er 100% på stikkerne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

Udgivet den af
Svar

Idag er vi alle franskmænd – også på Danmarksbloggen.
Derfor disse ord, som vel egentlig siger det hele:

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Svaret på om danske medier i morgen skal genoptrykke Muhammed-tegningerne er derfor også et klart JA. Og nu vi er igang, så tag bare et par af Charlie HEBDO´s tegninger med i trykken.

Terrorangrebet i Paris idag får to konsekvenser:

1) Modstanden mod muslimerne vil vokse – og det er derfor såre godt, at mange af de moderate muslimer (og de er i flertal, også i Danmark) tager afstand fra fundamentalismen.

2) De vestlige lande kommer til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod fundamentalismen – uanset hvad form den har.

For fjenden er ikke en bestemt religion eller en bestemt befolkningsgruppe.

Fjenden er fundamentalismen, uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra muslimerne. Pt. er den muslimske umiddelbart den mest farlige, fordi den dræber her og nu – men højrefløjens fundamentalisme kan på sigt vise sig at være endnu farligere, fordi så mange støtter op omkring den.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grimhøjmoskeen er – også – et grimt sted

Udgivet den af
1

Fundamentalismen har gode kår i Danmark. I forgårs havde SIAD arrangeret en demonstration mod muslimerne og den påstående stigende islamisering.

Og i går viste DR så dokumentaren om Grimhøjmoskeen i Aarhus, hvor det blev tydeligt, at der findes muslimer og muslimske miljøer i Danmark, som er ekstremt fundamentalistiske – og totalt ude af trit med det frie og åbne samfund, som Danmark er. Som er imod demokratiet.

Ja, som tilmed mener, at de og alle andre muslimer er i krig med den danske stat og danskerne, fordi vi bekæmper Islamisk Stat. En gruppe muslimer, som ønsker sharia og et verdensomspændende kalifat, også i Danmark.

Det skal vi selvsagt ikke tolerere her i Danmark, hverken som samfund eller som enkeltpersoner.

Det er derfor mere end vigtigt at tale fundamentalismen imod – uanset om den kommer fra højrefløjen eller fra rabiate muslimer. Og det kan ikke gøres for højt eller for meget.

Det Danmark vi kender (for nu at anvende et sprogbrug, som er oppe i tiden) handler om respekt for hinanden, demokrati og frihed, om rummelighed og tolerance – og sådan skal Danmark blive ved med at være.

Derfor skal Grimhøjmoskeen også have et stort rungende nej til deres byggeplaner – ja, moskeen skal faktisk lukkes, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre ifht gældende lovgivning.

For nok har vi ytrings- og meningsfrihed – og det er godt. Men når nogen planlægger at omstyrte vores åbne og demokratiske samfund, så skal vi selvfølgelig forhindre dem i det. Alt andet ville være tåbeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske politikere er som de tre aber: Ser, hører og siger intet

Udgivet den af
2

I Sverige er både de borgerlige, socialdemokraterne og venstrefløjen enige om, at Sverigesdemokraterne og meningsfæller ikke skal til fadet på nogen måde.

Og i Tyskland taler kansler Angela Merkel stærkt imod de kræfter, der er imod muslimer som fx den anti-islamiske bevægelse Pegida, der i går (som hver mandag) arrangerede demonstrationer overalt i Tyskland mod islamiseringen. Demonstrationer, der blev mødt af moddemonstrationer som den stille protest i Köln, hvor lyset blev slukket på byens store katedral. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/05/0105194610.htm

Også i Danmark var der en sådan anti-muslimsk demonstration, nemlig i Haderslev, der er første stop på vejen i en anti-islam turné, der hver anden mandag vil betyde demonstration mod islamisering ét sted i Danmark.

Men hvor er de danske politikere i alt det her? De er totalt fraværende. De er som de tre aber: Ser intet, hører intet og siger intet.

Det er rystende, og hvad værre er: De danske politikere svigter deres demokratiske ansvar, når de ikke taler mod denne dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne, der i virkeligheden er ligeså forskellige som alle mulige andre.

Men de folkevalgte i Danmark skal stoppe med at hytte og putte sig. De skal istedet tage kampen op og tale medmenneskelighedens sag – og sige, at i Danmark drejer det sig om at være menneske – ikke om hvilken religion du har.

Men nej, det sker ikke. Tværtimod så lefler samtlige danske politiske partier (pånær SF og Enhedslisten) istedet for den indre svinehund – og dens tro væbnere i Dansk Folkeparti. Dét er beskæmmende.

I vores nabolande kan politikerne godt finde ud af at kæmpe på mangfoldighedens og medmenneskelighedens side. Det skal de sørme også kunne her i Danmark.

De politiske aber må til at tage hænderne væk fra øjne, ører og mund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Retsforbeholdet og Dansk Folkeparti´s ulogiske nej

Udgivet den af
1

Senest første kvartal af 2016 skal danskerne stemme om retsforbeholdet.

Ifølge økonomi-professor Marlene Wind bliver den nye aftale ren win-win for Danmark, da vi kan fortsætte i Europol-samarbejdet, men samtidig selv kan bestemme hvilken EU-lovgivning på området, som vi vil tilslutte os. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/10/152456.htm

Dansk Folkeparti er så ikke enig. De vil beholde det danske retsforbehold.

Det giver ikke mening. For er der noget parti i Danmark, der ønsker at sætte hårdt ind mod kriminelle – og især dem med udenlandsk baggrund,så er det Dansk Folkeparti.

Men nu ønsker Dansk Folkeparti også at gøre Danmarks stilling i Europol svagere, så forbryderne lettere kan boltre sig her i landet.

Det er derfor et ganske ulogisk nej – altså medmindre man tænker på, at et Danmark uden et retsforbehold også er et Danmark, der forpligter sig mere på det humanistiske område.

Og at gå dén vej er altid et lukket land for Dansk Folkeparti, der som bekendt mener, at Danmark kun er for dem, der hedder Jensen, spiser frikadeller og har leverpostejfarvet hår – og at rummeligheden og tolerancen overfor alle andre er noget skidt.

Det giver ikke mening. Men det gør Dansk Folkeparti sjældent, ja nærmest aldrig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Valget i Sverige viser vejen for valget i Danmark

Udgivet den af
2

Svenskerne skal til valg igen …

Det sidste valg – som var i september – handlede meget om Sveriges rolle som humanistisk supermagt, og dermed også om Sverigesdemokraternes (Sveriges pendant til dansk Folkeparti) holdning til indvandrere og flygtninge.

Det er – ikke overraskende – en holdning, der minder meget om Dansk Folkepartis holdning. En holdning, der i øvrigt har stigende opbakning i Sverige som den har det i Danmark og i resten af Europa.

Men så stopper lighederne også mellem Sverige og Danmark. For i Sverige vil de andre partier IKKE SAMARBEJDE med Sverigesdemokraterne – mens såvel blå blok som rød blok i Danmark er ved at falde over deres egne ben for at samarbejde med Dansk Folkeparti.

Vi danskere er selvfølgelig også en nation af småhandlende med kræmmer-mentalitet, der laver handler, hvor det kan lade sig gøre – men alligevel …

Alligevel er der også – ihvertfald historisk – en dansk tradition for tolerance, rummelighed og mangfoldighed.

Danmarksbloggen kunne derfor godt drømme om, at det kommende valg i Sverige (som skal holdes 22. marts) kunne vise vejen for det kommende folketingsvalg i Danmark, således at Folketingets øvrige partier kunne vise sig ligeså medmenneskelige og humanistiske som deres søster- og broderpartier i Sverige, uanset om de er rød-grønne eller tilhører Alliancen (de borgerlige).

For der er ligeså hårdt brug for en fælles politisk insisteren på rummelighed, tolerance og medmenneskelighed på Christiansborg – som der er det i Riksdagen i Stockholm.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lykketoft vil tale op til håbet i FN

Udgivet den af
1

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) skal være formand for FN`s generalforsamling i et år med start i september 2015.

Dét er første gang, at en dansker skal bestride en så stor post – og danskerne er med rette stolte af Mogens Lykketoft i dag. Han skal nemlig lede verdens største forsamling i en tid, hvor det globale samarbejde er mere truet af krige, konflikter og potentielle miljøkatastrofer end nogensinde før.

Danmarksbloggen er sikker på, at Mogens Lykketoft, der på alle måder har format, vil løse opgaven til ug med kryds og slange.

Danmark har også brug for den goodwill, som Mogens Lykketoft kan skaffe os. Vores omdømme lider stadig efter det kuldsejlede miljø-topmøde for nogle år siden, hvor daværende statsminister Lars Løkke blev træt og bankede i bordet på det forkerte tidspunkt. For slet ikke at tale om de skader, som en aggressiv Anders Fogh i spidsen for først Danmark, siden NATO, har påført Danmarks ry og rygte.

Og skulle de blå vinde næste valg, så vil den amatør-agtige umenneskelighed i Danmark fortsætte.

Men Danmark er heldigvis andet og mere end den indre svinehunds glammen, som de blå repræsenterer. Og derfor er det såre godt, at vi får Mogens Lykketoft i spidsen for FN. Mogens Lykketoft, der sidste år på 50årsdagen for Martin Luther Kings store ”I have a dream-tale”, sagde på Vartorv i København:

Vi som politikere skal tale op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for ned til frygten i mennesker.

Læs Danmarksbloggens indlæg fra dengang: http://danmarksbloggen.dk/?p=1778

Det er ord, som der er brug for – både i FN og i Danmark. Ord som Lykketoft og andre med hjertet på rette sted tror på og kæmper på baggrund af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 31: 11. september 2001

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

11. september 2001

Der er dage, hvor alle kan huske, hvor de var, hvad de lavede og med hvem.

Danmarks befrielse 4. maj 1945 er en af de dage. Da John F. Kennedy blev skudt i 1962, er en anden. Og så er der 11. september 2001.

Dén dag – 11. september som den bare kaldes – kan alle nulevende voksne danskere huske helt tydeligt, helt skarpt. 11. septembers virkninger er også stadig mere end aktuelle og definerer vores selvopfattelse, vores politik og formentlig meget mere, som vi slet ikke har det fulde overblik over endnu.

Men dagen startede fredeligt. Det var en solrig sensommerdag, hvor livet gik sin vante gang i Danmark på skoler, arbejdspladser, institutioner og derhjemme.

Men så midt på eftermiddagen ændrede det hele sig.

Nogle så det direkte på tv-skærmen, andre hørte om det – men hurtigt gik Danmark i stå, og alle betragtede med rædsel, hvad der skete i USA.

For alverdens medier sendte billeder fra og rapporterede om, hvordan fire fly var blevet kapret i USA – og omkring 3000 døde pga. fundamentalistiske muslimers terror.

Det første fly fløj ned i Pentagon i Washington D.C., inden nr. 2 og nr. 3 tog turen direkte ind World Trade Center i New York, der i nogen tid stod og røg, inden de to tårne brasede sammen, og en enorm støvsky rejste sig over Manhattan.

Billederne af flyene, der smadrede ind i skyskraberne – og måske især af de mennesker, der efterfølgende i desperation sprang ud, også helt fra toppen, står stadig mejslet på nethinden for alle os, der var voksne dén dag – og også hos mange af de børn, som så med – og som bagefter ligesom alle os andre skulle forstå, at virkeligheden var blevet en anden.

Det fjerde fly forulykkede på en mark i Pennysylvenia efter en heroisk indsats fra passagerne, der via deres mobiler havde fået at vide, hvad der var på færde – og som derfor valgte at angribe kaprerne – velvidende at det ville koste dem livet. Men det havde det jo gjort alligevel, må passagerne ombord på flight 93 havde konkluderet. Hvad målet for flyet var, vides ikke – men man formoder enten Det Hvide Hus eller Kongressen.

I dag ved vi, at det var de fire fly, der var kapret og ikke flere. Det vidste man ikke dengang, så overalt i den vestlige verden gik militær, politi og sikkerhedsvæsen i alarmberedskab. Der var heller ikke den sikkerhed, som man har i dag i lufthavnene.

Ingen regnede jo med, at der var fare på færde – ikke i de vestlige lande i hvert fald.

Men dét ændrede sig radikalt den solrige sensommerdag i 2001 – også i Danmark, selvom vi ikke oplevede terror her i tiden derefter.

For tiden efter 11. september blev en markant anden. Vi begyndte at tale om terror, al-Queda og overvågning – men også om ytringsfrihed, demokrati og vestlige værdier. Linierne blev på mange planer trukket skarpere op – og Danmark gik med i krigen mod terror.

Og netop tiden efter 11. september – nullerne – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Solkongens (eventuelle) fald

Udgivet den af
Svar

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om EU, Juncker og Danmark:

Solkongens (eventuelle) fald

I Frankrig var det ikke Solkongen Louis d. 14., der endte i guillotinen, men hans oldebarn Louis d. 16., der sammen med sin dronning Marie-Antoinette blev henrettet i 1793 under den franske revolution.

Så slemt et endeligt skal EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker ikke frygte. Men politisk kan enden meget vel være nået – og det allerede inden drømmen om fem år, som den der svinger taktstokken i EU, for alvor var begyndt. For kommissionen er som bekendt kun få dage gammel i sit embede.

Sagen drejer sig om, at Luxembourg, hvor Juncker igennem cirka to årtier periode var såvel statsminister som finansminister, lavede 343 skatteaftaler sammen med store virksomheder, der derved slap for at betale skat i hjemlandet – eller kunne nøjes med at betale meget lidt, deriblandt danske TDC.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/06/092832.htm

Og hvad betyder det så for Danmark?

Ja, for det første har danske skatteydere betalt for meget i skat igennem mange år – og statskassen er gået glip af milliarder, som kunne være gået til velfærd.

For det andet at det vil fortsætte, idet Luxembourg mener sig i deres gode ret til at fortsætte med at hjælpe virksomheder med at betale mindre i skat mod selvfølgelig selv at få del i kagen. Det lille stenrige land, som kun har 0,07 procent af verdens bruttonationalprodukt, står også for mere end 10% af alle verdens investeringer. Dét er tal, der taler deres klare sprog.

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan også se frem til, at sagen om Junckers og Luxembourgs finansielle forretninger ender på hendes bord. Så det skal blive spændende at se, om hun er klar til at tage affære mod sin chef.

Meldingerne fra Bruxelles om Junckers fremtid er meget modsatrettede. Nogle mener, at det her er begyndelsen til enden for Juncker, mens andre siger, at Juncker er parlamentets egen opfindelse, og at man derfor ikke vil sørge for hans fald fra tinderne.

Danmarksbloggen mener på sin side, at det er vigtigt at holde fast i, at hvis beskyldningerne mod Juncker viser sig at være korrekte, så må han tage konsekvenserne og gå som EU-kommissionsformand.

For lige ret for alle, også en Solkonge, i hvert fald i 2014.

I det store perspektiv drejer det sig også om at redde stumperne af EU´s i forvejen flossede troværdighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk