Anmeldelse: Dronningens Nytårstale

Nytårsaften. Champagne, kransekage og Dronningens nytårstale. Det er alt sammen klassisk på denne årets sidste aften.

Og Margrethe d. 2´s nytårstale var også en Margrethe Classic med sine budskaber om, at vi skal vælge livsglæden og tage vare på hinanden, bedst formuleret i opfordringen til at se vore medmennesker – også dem vi ikke kender – og give dem en hjælpende hånd, hvis de er ensomme, syge eller mangler noget.

Dronningen har ret – og man kan håbe, at hun vil sige til det VLAK-regeringen, når den kommer til nytårstaffel i morgen. Det må dog nok anses for tvivlsomt, at hun gør det.

Det eneste, der derfor gibbede lidt, var regentens dobbelte budskab om, at nok skal indvandrere og flygtninge være klar til at få skiftet lidt af jorden i potten, som det også stod i bogen ”De dybeste rødder”. For livsformen og skikkene er anderledes her højt mod nord. Men omvendt skal vi gammeldanskere huske, at ikke alle med fremmed baggrund har haft svært ved at integrere sig. Nogle er for længst blevet en del af det danske fællesskab, og de skal ikke undgælde, fordi andre ikke kan finde ud af det. For vi må ikke opdele mennesker i dem og os. Så bliver det farligt.

Lige den del var rigtig god og relevant i en terror- og syndebuk-tid, men resten virkede mere som rutine. Danmarksbloggen giver derfor fire ud af seks kongekroner.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Glædelig jul: We shall overcome

Og så er det jul – endnu et år er gået. Desværre er der ikke meget, der er blevet hverken lysere, varmere (hvis man ser bort fra effekten af klimaforandringerne) eller bedre for de 99% af befolkningen, og det gælder både i Danmark og i resten af verden. Tværtimod er alt blevet værre for alle andre end den ene procents top-overklasse.

Årets julesang må – med det ret naive håb om at 2017 bliver bedre – derfor være ”We shall overcome”.

Den vil dog næppe blive sunget omkring noget juletræ. Men pyt med det. Julens ånd ligger også sjældent i den forbrugerisme, der pakkes ind i glittet papir og lægger under det grønne træ.

Julens ånd handler derimod om, hvordan vi møder vores medmennesker, både dem vi kender og dem vi ikke kender. Giver vi af vores overskud (hvis vi har det)? Eller beholder vi grådigt det hele med tanke på os selv?

Et etisk spørgsmål, der definerer, hvem vi er – og som ikke kun gælder, når kalenderen viser december, men gælder og tæller hele året. For hensyn og rummelighed og solidaritet burde være i sæson hele året rundt. Det er det ikke pt.

Men: God Jul og Godt Nytår – og på gensyn, når Dronningens og statsministerens taler skal anmeldes til nytår.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jul på det moderne kontanthjælpsloft

Julen er sådan en dejlig tid, ikke? Fuld af nisser, pebernødder og hygge, der hænger ligeså tungt som granguirlanderne i en amerikansk film, ikke? Masser af gaver og anden overflod?

Nej, ikke rigtig, vel? I hvert fald ikke for alle. For i en tid som vores med kontanthjælpsloft, 225 timers-regel og meget andet, der gør, at stadig flere danskere ikke har råd til basale ting som mad, medicin og en lille gave til deres børn, mens en lille, superrig overklasse stikker helt af.

Det er et slemt scenarie, og hvis man kunne ønske noget for nogen med indflydelse til at gøre noget ved tingene, så er det, at alle landets ministre og andre med magt prøvede at tilbringe en jul på det moderne kontanthjælpsloft, som afviklingsministeren gør det i Dorte Hummelshøj Jakobsens novelle ”Jul på det moderne kontanthjælpsloft”, der kan købes for 5 kroner på Saxo.com.

Da det er en novelle, er det svært at fortælle om handlingen uden at referere stort set hele indholdet, så derfor vil undertegnede nøjes med at skrive, at historien i dén grad er henlagt til vores tid, hvor vi trods, at samfundet aldrig har været rigere, alligevel har en stigende mængde fattige, der ikke har råd til de basale ting, mens andre som netop magtens mennesker finder det ret og rimeligt at kunne tage på ferier og kurophold flere gange om året.

I virkelighedens verden rejser ministre så til New York – eller de tager op på Marienborg for at deltage i Disruption-seminarer. Men netop et ophold på det moderne kontanthjælpsloft ville være langt mere gavnligt for Danmark – hvis ellers magtens mennesker er i stand til at lære af det, som de ser og hører.

Om denne afviklingsminister er det – og hvor han ender, skal ikke røbes her. Læs selv novellen, hvis sprog er let og flydende, mens dialogen og replikkerne er skarpe og lige i øjet.

Danmarksbloggen giver fem ud af seks julehjerter. 

Bogen kan købes her: https://www.saxo.com/dk/jul-paa-det-moderne-kontanthjaelpsloft_epub_9788740487848

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nein, nicht noch einmal

Så ramte terroren Berlin. En lastbil bragede ind i en menneskemængde på et julemarked ved Gedächtniskirche og Kurfürstendamm i den centrale del af det gamle Vest-Berlin.

Det var om ikke ligefrem ventet, så dog ikke overraskende. Vi er nemlig for længst forbi det punkt i Europa, hvor vi bliver overrasket over terror …

Terror er noget, som vi bare ved, kan ske hvor som helst og når som helst. For sådan er virkeligheden her i sidste halvdel af 2010´erne. Der er stærke kræfter, der hader os og vores måde at leve på.

Vor tids virkelighed er også en verden, hvor det nemmeste er at vælge mørkets og hadets vej. Men det må vi ikke. For så gør vi netop det, som IS/Dash og andre fundamentalister gerne vil have os til at gøre.

Så vi skal insistere på medmenneskeligheden – men heller ikke være naive. Folk, der vil os og vores åbne og frie demokratier ondt, skal stoppes. Så enkelt er det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Disruption i Folketinget, tak

Disruption er det nye mode-ord. Direkte oversat fra engelsk betyder det forstyrrelse eller skabe uorden.

I det danske erhvervsliv og nu også hos regeringen bliver disruption nærmest ophøjet til at være noget helt fantastisk revolutionært, der i sig selv er en garanti for succes.

Men nej, at kaste alt op i luften og så se, hvor det lander, er IKKE en mirakelkur, der automatisk løser noget som helst. Men det ser fint ud – ligesom stjernekastere og nytårsraketter gør det.

Men det er blot lir og leg, og det er ikke ok, når menneskers liv, job og sundhed står på spil. Det er derimod alvor og altfor vigtigt til at Løkke og co. leger disruption med det, som de gør i dag.

For ja, vi skal imødegå de kæmpemæssige digitale forandringer, der sker i samfundet – men det skal ske ved at bygge på det, der virker. Et af de bærende elementer her er UDDANNELSE – og muligheden for livslang læring, hvilket vil sige muligheden for at tage uddannelse nummer 2, 3, 4 ….

For viden er Danmarks eneste råstof, og det eneste råstof, der er langtidsholdbart i denne verden, men det bliver afmonteret i dag, når forslaget om uddannelsesloftet vedtages.

Det er SÅ TORSKEDUMT, at det skriger til himlen, og det viser, at Danmark pt. ledes af så inkompetente mennesker, at det ikke burde være muligt.

Danmarksbloggen anbefaler derfor en god portion disruption i Folketinget. For ikke kun regeringen, men også Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet siger ja til uddannelsesloftet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arven efter Thorning

Helle Thorning-Schmidt, Danmarks første kvindelige statsminister, fylder 50 år i dag, hvor det næsten på dagen er 1½ år siden, at hun måtte afgive statsministerposten til Lars Løkke.

Danmarksbloggen har selvsagt skrevet en del om Helle Thorning, og hun er også nævnt i Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder. Her link til sidste afsnit, hvor der er link til alle de foregående afsnit:

http://danmarksbloggen.dk/?p=6920

Men den runde dag får Danmarksbloggen til at filosofere lidt over Thornings betydning.

Selv nævnte hun kun få gange, at hun var landets første kvindelige statsminister. Det blev pakket væk, fordi hun ikke ønskede forskelsbehandling. På en måde sympatisk, men på den anden side også en fejl. For det skulle være fejret med trommer og rabalder, at Danmark endelig i 2011 fik sin første kvindelige statsminister.

På den tredje side var det måske okay – også når man ser Thornings arv, som er nærmest ikke-eksisterende. Hun efterlod sig ingen aftryk, når det handlede om visioner for Danmark. Og det gode, som blev gennemført fx en mere stabil økonomi og solidarisk velfærd, har Løkke og co. for længst fået ødelagt.

Hendes højre hånd, Bjarne Corydon, brugte også kun den politiske karriere som et springbræt ind i det private erhvervsliv, og hendes anden nærmeste Noa Reddington er tilbage i medieverdenen, hvor han endnu engang bekræfter den symbiose, der er mellem medier og politikere – og ikke mellem befolkning og politikere.

Så tillykke med dagen, som også har torne for et Socialdemokrati, der stadig lider, idet partiet passer alt for meget på med at kommunikere holdninger, drømme og visioner, fordi man er bange for at blive beskyldt for løftebrud – hvor uretfærdigt det end er. For løftebrud laver alle – og man er nødt til at vise sine farver, hvis man vil have stemmer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Glade Jul, dejlige Jul”

Må man anmelde sig egen bog? Selvfølgelig må man ikke det. Undertegnede har derfor også bedt andre med forstand på bøger, jul og kultur om at anmelde undertegnedes bog om den danske jul – og her kommer resultatet:

Klogere på julen – og med søde tegninger
”Glade Jul, dejlige Jul” er rigtig hyggelig læsning i juledagene. Bogen er meget letlæst og rummer forklaringer på alt, hvad man kan tænke sig angående jul.
Jeg blev klogere på noget, jeg vidste lidt om i forvejen og på noget, som jeg aldrig har skænket en tanke. Hvor kommer juletraditionerne egentlig fra? Og hvordan har de forandret sig? Hvor kommer julekalenderen fra? Og gaverne? Og julefrokosten? Og sangene?
Alt er beskrevet uhøjtideligt og nede på jorden. Den lille illustration af AnnaMTF, som viser Jesusbarnet i krybben og dyrene m.m., er så sød og rørende, at jeg har kigget på den igen og igen.
Beatrice Brandt, illustrator

Hyggelig at læse og lærerig
Velskrevet og rigtig hyggelig at læse. God at dele med andre som julehistorie, så man kan lære, hvor julen stammer fra.
Der var simpelthen så meget, jeg ikke vidste, og hvor er det bare godt at lære om dansk jule-historie. Mange pudsige ting man kan finde tilbage i tiden. Utroligt at så mange af de traditioner, som man tager for givet, ikke engang er 100 år gamle. Gad vide, hvornår ting bliver en tradition?
Og vi plejer ikke at have hvid jul. Hold da op, min hukommelse er ikke, hvad den har været. Det er egentlig utroligt, hvor meget vi har fået fra Tyskland, men ikke overraskende.
Jeg kan også godt lide, hvordan der er fundet ting tilbage til vikingerne og linket til vores gode, gamle forfattere og sangskrivere. Rigtig god læsning. Jeg nød den rigtig meget – og flotte tegninger.
Yasmin Kristensen, fan af julen

Anderledes med paralleller til nutiden
Jeg er meget begejstret for bogen ”Glade jul, dejlige Jul” – især fordi den er anderledes, informativ og fortæller, hvorfra alle vore juletraditioner stammer fra. Og der var også nogle emner, som jeg ikke kendte til fx kage-rundfarten. Så udover at komme (mere) i julestemning, bliver jeg også oplyst, klogere og beriget.
Jeg kan godt lide, at der drages paralleller til nutiden – bl.a. trak jeg på smilebåndet over sammenligningen med to bistandsklienter fra Lolland, der sammen fik et barn i den enes sovehule ved banelegemet på Hovedbanegården.
Derudover så er bogen skrevet i et letforståeligt sprog – alle kan være med. En god og inspirerende bog.
Heidi Sagos, læsehest

Sammenkæder det historiske og det nutidige, det religiøse og det folkelige
Det er en super velskrevet bog, der forstår at sammenkæde det historiske med det nutidige og få læseren til at reflektere over sin egen jul og brug af traditioner. Bogen giver på denne måde mere betydning til traditionerne. Læsningen hylder julestemningen. Jeg kom simpelthen i julehumør af at sidde og læse den i min sofa – og jeg fik lyst til at købe et kalenderlys, hvad jeg ellers sjældent har.
Og så kan jeg lide, at bogen gør os opmærksom på, hvor traditionerne kommer fra – særligt mange fra Tyskland. Det rokker lidt ved den nationale selvforståelse.
Og så balancerer den fint mellem det religiøse og det folkelige. Jeg kan lide, at skilsmissebørnenes tradition med lillejuleaften er med og de unge nye familier, som skal forhandle om, hvordan julen i det nye hjem skal forløbe. Også at Facebook og selvpromoveringen er med. At vi repræsenterer vores jul på Facebook.
Måske mangler at mange også har det svært i julen, fordi forventningerne er så store, og er man ikke det rigtige sted familiemæssigt i livet, så bliver det ekstra tydeligt for en selv og omverdenen netop i juletiden. Men egentlig er det jo slet ikke bogens ærinde med det socialrealistiske. Det er mig selv, der gerne vil stikke hul på livsløgnen.
Dortes datter Annas tegninger er et sødt julekrydderi undervejs.
Altså en god bog, der slutter med at citere Hamlet. Superfint. For der er jo mere mellem himmel og jord … også til jul.
 Anette Jahn, indehaver af Måle Fortælleteater

”Glade Jul, dejlige Jul” fås udelukkende som e-bog.
Den koster 39 kroner – eller det samme som et magasin eller ugeblad.
Den kan købes her: https://www.saxo.com/dk/glade-jul-dejlige-jul_epub_9788799956104

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ud med Danmarkskanonen

Så kom Danmarkskanonen og de ti såkaldt særlige danske værdier …

De blev – ikke overraskende – frisind, kønsligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, hygge, den kristne kulturarv, frihed samt lighed for loven.

Danmarksbloggens første reaktion var et nå. For det virker mest af alt, som noget enhver skoleklasse kunne skrabe sammen på 20 minutters brainstorming, og noget som ingen i Danmark kan være uenige i, selvom vi ikke har kønsligestilling endnu – og selvom velfærdssamfundet er igang med at blive afmonteret.

Apropos skolebørnene, så er det sikkert også dem, der kommer til at trækkes med denne kanon ligesom de allerede nu trækkes med de andre kanoner … der med deres kasser og bestemmelser om, hvad børnene og de unge SKAL læse, er stik modsat den frihed og det frisind, som i øvrigt er med i Danmarkskanonen.

For livet og verden og værdierne kan ikke puttes i kasser. At putte i kasse begrænser derimod den udvikling, der sker naturligt i både et menneskes liv og i et land. Så skrot Danmarkskanonen og tag de andre kanoner med til skraldespanden …

For Danmark og danskere og det danske klarer sig fint uden – ja, klarer sig bedre. Danskhed er nemlig det levende ord, det levende liv på gader og stræder, i hovedstaden og i landsbyen, i skolen og derhjemme – og ikke noget, som er skabt ved et skrivebord i et ministerium eller med klik på en computer fra dem, der tilfældigvis stemte en mørk novemberdag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Legenden om juleroserne”

Spændingen stiger i en godt fyldt festsal i Skt. Andreas Kirken i København, efterhånden som tiden går mod klokken otte. Nærmest på slaget træder en kutteklædt skikkelse ind og gør korsets tegn, inden hun trækker hætten ned og afslører, at der bag de grå gevandter gemmer sig en ung kvinde, Ida Nørholm, der straks sætter sig hen til den cello, som hun eminent og meget stemningsfuldt spiller Bachs cello suiter på gennem forestillingen.

En ny kutteklædt skikkelse træder ind, også hun gør korsets tegn, inden hun trækker hætten ned og med ord og i jeg-person afslører, at hun er Røvermor i Selma Lagerlöfs fantastiske jule-fortælling ”Legenden om juleroserne”.

En fortælling, der nok handler om tro og håb, men også om frygt, fjendtlighed og fremmedgørelse mellem mennesker, især når de lever i hver deres verden, hvad enten den verden er Öved Kloster, hvor abbed Hans og lægmanden bor. Eller dalen, hvor Røvermor selv boede som ung og legede i julehalmen. Eller det er Göinge Skov, hvor hun bor nu med hendes mand, der er fredløs og deres mange børn.

Det vil sige: Indimellem går Røvermor ned i dalen for at true sig til mad og andre fornødenheder, og hun får, hvad hun vil have. Skåningene tør ikke andet.

Men en solrig midsommerdag ender hun alligevel i klosterets have, som er så smuk og så farvestrålende, at den er kendt viden om. Klosterets leder, den gamle og livskloge abbed Hans, er også mere end glad for sin have, så han bliver grundigt stødt på stoltheden, da Røvermor gør opmærksom på, at hun kender en have, der er endnu skønnere. Nemlig den have, som Göinge Skov forvandler sig til hver julenat for at fejre Frelserens fødsel.

Dét vil abbed Hans så inderlig gerne opleve, og Røvermor lover ham at sende et af børnene til klosteret for at hente ham og lægmanden, når tiden nærmer sig. Lægmanden er mildest talt ikke glad for aftalen. Han er sikker på, at det er en slags fælde.

Men så bliver det jul, og de tager af sted. Endda med det løfte fra biskop Absalon at har abbed Hans en blomst fra julehaven med tilbage, så skal Røveren deroppe have et fredsbrev, så han og hans familie kan leve blandt andre mennesker igen.

Turen er lang, og ankommet til den vilde skov falder abbed Hans i søvn i Røverhulen, men han er vågen, da mørket og kulden skal til at fortrænges af lyset, varmen, blomsterne, de grønne blade og hele naturens opvågen.

Af lysbølge efter lysbølge … efterhånden så stærke at de ikke kun bringer sommeren og den jordiske glæde, men også den himmelske glæde og englene. Den rene salighed. Det er dog for meget for lægmanden, som er sikker på, at det er Djævlens værk, og hans hårde udbrud jager englene væk.

De flygter fra kulden og mørket i et menneskehjerte, som Selma Lagerlöf så hjerteskærende skriver det.

Og så kommer vinteren kommer tilbage til skoven, hvor abbed Hans dør, men i hans hånd er knolde, som lægmanden planter, og som året efter springer ud juleaften. Det er julerosen – den blomst, der hvert år blomstrer ved juletide. Fordi den aldrig kan glemme, at den engang stod i den store julehave i Göinge Skov. Den julehave, som nu for evigt er væk.

Det er en smuk historie, fuld af menneskelig visdom, intense billeder og afdæmpede, men dog dybe følelser – og Karin Rørbech, der spiller alle rollerne med få fagter og ændringer i kropsholdningen, når hun skifter fra den ene til den anden, gør det ganske glimrende.

Undertegnede så hende også i rollen for næsten et årti siden. Et årti er lang tid. Den samme mand bader ikke i den samme flod to gange – og den samme kvinde står ikke på den samme scene to gange – eller ser den samme forestilling to gange.

Og i dette tilfælde er der kommet en ekstra gnist i løbet af det forgangne årti, skabt af livserfaringen. En gnist, der giver alle figurerne – men især Røvermor en større dybde, en anden glød. Her er virkelig en kvinde, der kæmper for både sig selv, sin mand og sine børn. En stolt og stærk kvinde, der vil noget – og tør noget.

Da abbed Hans (som hele forestillingen igennem fik mig til at se pave Frans for mig) kommer ind i hendes hule den sidste jul, hvor Göinge Skov iklæder sig højtidsdragt, står Røvermor også så stolt som nogen dronning, selvom der kun er vand-vælling i gryden.

Karin Rørbech og Ida Nørholm er også stolte som dronninger i deres fine kjoler. De har så bare et helt festmåltid af en af verdens bedste julehistorier at byde på. Og det gør de med manér. For forestillingen er et fint afstemt samspil mellem ord og musik, mellem Selma Lagerlöfs udødelige fortælling og det nu, som er det eneste vi i virkeligheden har her i den jordiske verden.

Danmarksbloggen giver fem ud af seks juleroser.

Det er Den Danske Skueplads, der står for ”Legenden om juleroserne”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mobningen af Thyra Frank viser demokratiets problem

Landets nye ældreminister Thyra Frank har siden udnævnelsen i sidste uge ikke fået en chance for at få fodfæste og komme ind i sagerne. Det er én ting. Sådan kan det tit gå nye ministre.

Problemet med Thyra Frank er så blot, at hun i modsætning til sine kollegaer ikke er i stand til at forsvare sig selv og gå til modangreb. Så hun angribes massivt. Fordi hun er langt det svageste dyr i den nye ministerflok.

Men det er ikke i orden, at hun udsættes for så massiv chikane og voksen-mobning af både opposition og Dansk Folkeparti, bare fordi hun ikke er ligeså dreven som de andre ministre.

Det viser også demokratiets problem. Nemlig at man tilsyneladende skal være ganske hårdfør for at gå ind i politik. Pyt med om man har viden og visioner, men magtliderlighed og hårdhed skal der til.

Det er bare ikke i orden. Det er uværdigt og forkert, og så er det ligemeget, om man er enig med Thyra Frank, eller om man ikke er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk