Erhvervs- og vækstpakken blev en dyr forbrugspakke

Billigere sodavand og billigere alkohol – ingen afgifter på nødder og te – større fradrag hvis du lejer dit sommerhus eller din bolig (airbnb fx) ud – bedre afkast af aktier – og mange, mange flere gaver til dem, der allerede har. Det er basalt set resultatet af den såkaldt erhvervs- og vækstpakke, som regeringen har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Danmarksbloggen kalder det en forbrugspakke til gavn for dem, der allerede har så rigeligt.

Se mere om pakkens indhold her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-11-12-ny-erhvervs-og-vaekstpakke-paa-plads-flere-varer-i-danmark-bliver-billigere

Og her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-alkoholsodavand-og-oel-bliver-billigere-med-ny-aftale

HVIS nu regeringen, DF og de radikale virkelig skulle have gjort noget, der sikrede væksten og hjalp erhvervslivet, så skulle der være gået mange flere penge til uddannelse og forskning – og til at støtte virksomheder, der arbejder med grøn energi og andre miljø-emner. For der er et globalt kæmpe-potentiale i at være først og bedst på ALT med miljø – og også et hav af arbejdspladser, også i Danmark.

Og skulle vi endelig give penge til øget privatforbrug, så skulle det være til de grupper, som har mindst: Arbejdsløse, studerende, ældre og kontanthjælpsmodtagere.

Denne pakke er direkte umoralsk på en måde, hvor selv en hel ramme af den sødeste alkoholsodavand ikke kan skylle den grimme smag af grådighed væk.

Men det værste er, at denne pakke på den lange bane kommer til at koste kassen … For at hælde pengene ud på billigere alkoholsodavand og andet ligegyldigt er på alle planer – både erhvervsmæssige og sundhedsmæssige m.fl – så meget dyrere på sigt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget

Kommunal- og regionsvalget nærmer sig. Politikerne og de trofaste partisoldater har også været i gang i månedsvis med at lave kampagner, valgplakater og så videre.

Vælgerne derimod virker for de flestes vedkommende pænt ligeglade, medmindre der er enkeltsager på spil som fx Amager Fælled i København. Eller personsager som borgmester Anna Mee Allerslev (R) og hendes brug af rådhuset til hendes eget bryllup – igen i København.

Danskerne er nemlig for de flestes vedkommende mere optaget af landspolitik. For det er her, at de vigtige beslutninger træffes, er holdningen.

Men så enkelt er det jo ikke. Det er rigtigt, at staten fastlægger de overordnede rammer og økonomien, men kommuner og regioner spiller også en store rolle. Regionerne er fx dem, der tager sig af sygehusene, men også af meget omkring infrastruktur og miljø. Og i kommunerne handler det om skolen, børnehaven, plejehjemmet, lægen og mange af de ting, som betyder allermest for os og vores hverdag.

Læs mere om ansvarsfordelingen her: https://www.dr.dk/ligetil/indland/overblik-saadan-bliver-danmark-styret

Kommunerne er også dem, der står for at føre mere end 60% af EU-direktiverne ud i livet – for ja, EU spiller også en stor rolle for vores hverdag – og en større end vi måske er bevidste om.

Så faktisk er både kommunal- og regionsvalget samt valget til EU-parlamentet ligeså vigtige for os som de folketingsvalg, som af mange opfattes som ”de rigtige valg”.

Valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalg svinger selvfølgelig fra kommune til kommune, men er gennemsnitlig på omkring 70% – mens den er over 85% til folketingsvalg. Men din stemme betyder noget for livet og hverdagen i din kommune og i din region.

Så overvej lige en ekstra gang om ikke du måske skulle tage til et valgmøde eller på anden måde blande dig i demokratiet inden kommunal- og regionsvalget d. 21. november.

Du bliver i hvert fald mindet om, at det er tid til at vælge, når valgplakaterne kommer op her i den kommende weekend. Så sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Prekariatet – den nye klasse

Prekariatet er en betegnelse for den nye klasse på arbejdsmarkedet. Alle, der arbejder freelance, i projektansættelser og andet løsarbejde, og som ikke er omfattet af de fastansattes regler om feriepenge, sygedage etc.

Prekariatet er ikke, som man måske kunne forestille sig – og som det var i gamle dage – folk, der går til hånde med praktisk arbejde. Det er i langt højere grad vidensarbejdere, som sælger deres arbejdskraft for kortere eller længere tid af gangen, og som nok nyder friheden ved selv at kunne indrette deres egen arbejdsdag, men også må leve med utrygheden omkring, hvorvidt der overhovedet er nogen penge at tjene næste måned.

Det er forhold, der gør alle i prekariatet udsatte – også fordi gruppen ikke er en samlet enhed, der kan manifestere sig og lave kollektive aftaler, som arbejdsgiverne og de traditionelle lønmodtagere har gjort det i mere end 100 år.

Mennesker i prekariatet er derfor også mere udsatte for udnyttelse fra arbejdsgivernes side. Og det bør derfor være en topprioritet for alle med interesse for arbejdstagernes forhold – og måske især fagforeningerne – at sørge for, at prekariatet får ordentlige arbejds- og levevilkår.

Et alternativ kunne være borgerløn. Det ville i så fald kræve et oprør med hele den kapitalistiske idé, men er med henblik på klodens ressourcer og miljø måske netop en rigtig god løsning.

Den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der har udgivet bogen ”Prekariatet” om emnet, mener i hvert fald, at borgerløn er den eneste løsning for prekariatet – dog mere udfra en økonomisk end en miljømæssig vurdering.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/digitalvelfaerd/artikel/borgerloen-er-det-eneste-der-kan-redde-prekariatet

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Væk med besserwisserne

Det vrimler med dem på tv, især i valgtider som nu – men også ellers: Tidligere spindoktorer, politiske journalister og andre, der mener at vide en masse om dansk politik, hvad de uden tvivl også gør. Besserwissere kalder man dem.

MEN ingen af dem sidder med ved de borde, hvor tingene besluttes. De står som alle os andre og ser ind på den legeplads, hvor de store børn leger med Danmark og danskernes skæbne.

Men bevares, de politiske kommentatorer HAR for de flestes vedkommende VÆRET derinde engang, og nu mener de så, at de nok skal fortælle os andre, hvad der foregår derinde.

Problemet er bare, at dels så kan vi andre godt selv høre, hvad politikerne siger, når de bliver interviewet – og bagefter selv tænke videre (vi har gået i skole!). Og dels så får de politiske kommentatorer så uendelig meget taletid på tv, at det bliver deres udredninger af politikernes one-liners, som danner baggrunden for de indslag, som fylder sendefladen.

Men det er DERES tolkninger, som er farvet af den enkelte kommentators egne opfattelser og holdninger, og det kan vi vælgere ikke bruge til noget.

For kommentatoren – besserwisseren – er ikke på valg. Det er politikerne derimod.

Så vi vil høre politikerne selv – og de må meget gerne få meget mere tid end i dag til at forklare sig.

Så væk med de korte kommentarer fra politikerne og væk med de politiske kommentatorer – og ind med de lange og dybdegående interviews og debatter med de politikere, der reelt render rundt inde på legepladsen og bestemmer.

Det vil give et mere ægte billede af, hvad der sker i dansk politik – og det vil give politikerne en mulighed for reelt at fortælle, hvad de vil – udover magten selvfølgelig. Og så har vi vælgere også et meget bedre grundlag at sætte krydset på – så ind med politikerne – og væk med det unødvendige mellemlag af besserwissere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattige børn holder ikke efterårsferie

Efterårsferien starter for alvor i dag – og som altid er der mange af de privilegeredes børn, der skal ud og rejse.

Måske ned til noget sol og varme, måske ud til en af Europas storbyer, måske i sommerhus. Men der er også mange, der skal ingenting – og som ikke selv har valgt det. For dem handler det nemlig ikke om, at de hellere vil blive hjemme og gå og hygge sig med nattøj hele dagen, varm kakao og nybagte boller, mens de laver ingenting.

Nej, for dem er der simpelthen ikke noget valg, for det er pengene bare ikke til. Ja, manglen på penge er så slem, at de familier dårligt nok kan tillade sig at købe ind til en kop varm kakao – og de rækker slet ikke til hverken en tur i biffen eller i svømmehallen.

Der er desværre også blevet flere af de børn, som kun har ingenting som feriemulighed – og det er dér, fordi vi siden Fogh-regeringen har haft regeringer, der pånær S-R-SF-regeringen, har skåret i alle de sociale ydelser.

Den nuværende VLAK-regering har så også droppet at måle antallet af fattige, men ikke på nogen måde har afskaffet fattigdommen. Tværtimod er fattigdommen i Danmark kun øget – og øges stadig.

Der findes i dag omkring 45.000 fattige danskere, vurderes det. Det er mere end en fordobling siden 2002.

Danmarksbloggen vil ikke give nogen af de privilegerede dårlig samvittighed her nu, mens ferien skal til at gå i gang, og kufferten skal pakkes.

Nyd turen ned i solen, på cafeerne ude i Europas metropoler eller i sommerhuset. Men husk også samtidig på at ikke alle er ligeså heldige, som du og dine er det – og tænk på, hvad DU kan gøre, når I kommer hjem igen.

For det er kun sjældent folks egen skyld, og der er heller ingen naturlov, der dikterer, at goderne skal være så ulige fordelt. Det er en politisk beslutning, som kan laves om. Og som skal laves om, for det er simpelthen moralsk forkert, at der findes børn og voksne, som er fattige i et så rigt land som Danmark.

Og vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sundt med uniformer i gaderne

Europa forbereder sig på krig … mod folk både udefra og indefra.

Derfor er det også sundt for danskerne, at vi nu – ligesom mange andre steder i Europa – kan se militærfolk i kampuniform, der bevogter nogle af de steder, hvor terror-risikoen er høj.

Det kan virke voldsomt med soldater med våben i vores gader, ja, det kan ligefrem ruske i én, når de fx kommer gående mod én i Krystalgade i København. Det gibbede ihvertfald gevaldigt i mig forleden dag, og de svært bevæbnede mænd vakte også generelt opsigt, selvom de nu har stået der i to uger.

Men så kan danskerne se, hvad det drejer sig om. Og måske kan vi så – i modsætning til sidste gang verden stod i flammer – forstå, at Danmark er ikke en ø, men at det, som sker i Europa og i verden, OGSÅ er vores sag.

Vi kan nemlig ikke bare lukke vores grænser om os selv for så at putte os i vuggen, mens verden brænder udenom. Vi må vokse ud af den der puslingelands-tankegang og forstå, at vi er en del af hele verden, og at alt det væmmelige, ubehagelige og forfærdelige OGSÅ kan ske lige her i vores hyggelige andedam.

Det er ikke rart, og så kalder det også på ansvar … og det kan danskerne ikke lide. Slet ikke når man skal rejse sig fra sofaen og gøre noget SELV.

For det er en udbredt holdning i Danmark, at det er bedre at hygge sig og gå op i kager, dans og andre ligegyldigheder på fjernsynet, Men virkeligheden, mine damer og herrer, kalder på alvor – og det er altså pt. uniformer i de danske gader – og stigende konflikter mellem befolkningsgrupper.

Velkommen til vor tid.

PS. Hvad det så betyder for forsvarsudgifterne er en anden sag. Men det står Danmarksbloggen helt klart, at der ikke er råd til skattelettelser i Danmark. Der er nemlig nok at bruge pengene på: Børn, gamle, hjemløse, arbejdsløse, skoler, videreuddannelse, forskning, sygehuse, læger – og så også lidt mere til krudt og kugler.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dagpengene, der forsvandt

Vi taler ikke om det, ja de færreste er næppe klar over det, men det er det største velfærdstab nogensinde i Danmark:

DAGPENGENE, der forsvandt

Dagpengene blev indført i 1907, og var i starten nærmest uendelige, omend beløbet i de første mange årtier var meget lille. Men i takt med opsvinget i 1950´erne og 1960´erne blev dagpenge en god og tryg del af det danske arbejdsmarked og fungerede ved, at når man havde været i aktivering, så kunne man få sine dagpenge indtil næste aktivering – eller job.

Så i 1993 blev dagpengeperioden sat ned til 7 år – og der blev indført pligter om at tage imod tilbud, så den ledige kunne blive dygtigere.

Denne opkvalificering blev yderligere befæstet ved arbejdsmarkedsreformen 1993-94.

I 1995 blev retten til overhovedet at kunne få dagpenge fordoblet fra et halvt til et helt års optjenings-arbejde.

I 1996 blev dagpengeperioden så forkortet til 5 år – og i 1999 til 4 år.

På kun seks år var evig ret altså gået ned til 4 år.

I 2011 forkortes dagpengeperioden så til 2 år. Altså en halvering – af den sidste længde vel at mærke, men en meget kortere periode end hvad dagpenge-perioden var i 1990´erne.

Og pt. er vi dér, hvor en ledig hver fjerde måned mister én dags dagpenge – medmindre vedkommende har arbejdet 148 timer i løbet af de fire måneder.

Men fra 1. januar 2018 er det således, at der kun er ret til supplerende dagpenge i 30 uger. Fulde dagpenge kan dog stadig fås i 2 år.

2 sølle år med dagpenge – mod 7 år for 25 år siden.

I den samme periode er Danmarks BNP vokset, og landet er blevet markant rigere. Men uligheden er også øget – og det er blandt andet de ledige, der betaler gildet, men også dem i arbejde frygter nu arbejdsløshed. For at ryge på dagpenge i dagens Danmark er for mange starten på en voldsom social deroute, der i værste fald sender mennesker på gaden.

Engang skabte det danske dagpengesystem tryghed, men nu er dagpengene det største velfærdstab nogensinde i Danmark, og det største tilbageslag mod lønmodtagere og alle andre, som ikke ejer produktionsmidlerne. Ja, det nuværende dagpenge-system smadrer arbejdsmarkedet fuldstændigt.

Se mere her: https://www.avisen.dk/saadan-er-dagpengene-skive-for-skive-skaaret-til-sid_463653.aspx

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

… hov se, en burka

Vi har en regering, der:

Skaber armod i stedet for velstand.
Skaber hjemløshed i stedet for boliger.
Skaber sygdom i stedet for sundhed.
Skaber krig og ufred i stedet for fred og ro.
Skaber splittelse i stedet for samhørighed.
Skaber had i stedet for kærlighed.
Skaber mareridt i stedet for drømme.
Skaber utryghed i stedet for tryghed.
Skaber dumhed i stedet for (ud)dannelse.

Vi har en regering, der mangler mod, visioner og dannelse.

En regering, der pisser i vores grundvand, skider i vores mad, sviner vores natur, ødelægger og lader hånt om mennesker.

Og vi stemmer på den, hvorfor?

… hov se, en burka

Skrevet af: Koncept- og udviklingschef samt lærerstuderende Christian Hansen

De Fattige åbner Folketinget

Første tirsdag i oktober: Folketinget åbner med det sædvanlige leben af politikere, der har ”første skoledag” efter sommerferien, og kongelige der spadserer på den røde løber – og en statsminister, der holder en åbningstale, som senere skal granskes i en mange timer lang åbningsdebat.

Sådan kender vi Folketingets åbning.

Men i år sker der også noget andet. For det danske samfund er i frit fald. Uligheden stiger, og fattigdommen øges i et tempo, så det burde være løgn. Men med en regering som den nuværende og et støtteparti som Dansk Folkeparti, så kan det åbenbart gå mere end stærkt med at ødelægge alt, der minder om velfærd.

Derfor finder den åbning, der betyder noget, heller ikke sted på Christiansborg, men lige ved siden af på Thorvaldsens Plads, hvor ”De Fattige åbner Folketinget”. Det starter kl. 9.30, og det slutter kl. 12.30 – og der er mange gode talere, blandt andet Pernille Skipper fra Enhedslisten, Torsten Gejl fra Alternativet, skuespiller Flemming Jensen og mange flere.

Danmarksbloggen vil opfordre ALLE til at komme – og nej, man behøver ikke at være fattig for at deltage. Et ønske om solidaritet og en drøm om et samfund, hvor vi deles om goderne, kan også bruges.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/262304460939551/?active_tab=discussion&__xt__=33.%7B%22logging_data%22%3A%7B%22profile_id%22%3A262304460939551%2C%22event_type%22%3A%22clicked_view_event_posts%22%2C%22impression_info%22%3A%22eyJmIjp7Iml0ZW1fY291bnQiOiIwIn19%22%2C%22surface%22%3A%22www_events_permalink%22%2C%22interacted_story_type%22%3A%22236412393365972%22%2C%22session_id%22%3A%2295dad9d03a7bc4d698b1ddc23ef500fa%22%7D%7D

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Papirøen KAN reddes

Så lykkedes det at redde Amager Fælled – vistnok. Det er den slags, der giver demokratiet håb, og nu skal en ny kamp kæmpes MOD kapitalinteresser og FOR befolkningen.

Denne gang handler det om Papirøen på Christianshavn, som er et fantastisk sted med bunker af god street-food, liv og leben, som tiltrækker både lokale og turister – men som skal lukke til nytår.

Det har så også hele tiden været planen – som at det hele tiden har været planen, at der skal bygges luksushuse på grunden. Men planer kan laves om, hvis det giver mening – og her giver det særdeles god mening at beholde det levende, vibrerende mad-mekka, som ovenikøbet er nummer fem på listen over københavnske turistattraktioner.

Der er i øvrigt luksushuse nok langs havnefronten. Ja, faktisk er der alt for meget luksus og penge i hele det centrale København. For mange personer på det samme sted fra den økonomiske overklasse dræber nemlig byen, byens liv og sjæl –  og gør Danmark som helhed fattigere på ånd – og på pengepung også, for ingen turister gider besøge fine, men glatte facader uden liv og uden mennesker.

Så ud med spekulanterne og deres grådighed – og ind med fællesskabet og fantasien. Med mennesker og menneskelighed. Med fortsat mad på Papirøen.

Vi reddede Fælleden – vi kan også redde Papirøen, og måske endnu mere i et valgår som dette.

Læs mere i dette glimrende debat-indlæg fra Politiken fra en af stadeholderne på Papirøen: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6130236/Unikke-Papir%C3%B8en-skal-ikke-ofres-for-endnu-et-prestigebyggeri-i-havnen?utm_content=buffer3ad10&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk