Tjenesten Delihood: Madspild eller madproduktion?

Deleøkonomiens nyeste skud på stammen er tjenesten Delihood, hvor man kan sælge sin mad, hvis man har lavet for meget – eller købe en portion mad, hvis man gerne vil det.

Det er i hvert fald, hvad folkene bag Delihood hævder på TV2 News i dag – og på deres hjemmeside, hvor de skriver: ”Delihood er en ny online platform, som er etableret af en kreds af danske madentusiaster. Den giver dig og dine naboer mulighed for at dele hjemmelavet mad med hinanden, som ellers ville gå til spilde. Formålet er at hjælpe med at stoppe madspild.”

Men handler Delihood nu også om at bekæmpe madspild?

Et hurtigt kig på Delihoods hjemmeside viser i hvert fald, at det nok snarere drejer sig om at tjene penge, om at i hvert fald nogen af medlemmerne med fortsæt laver så meget mad, at de kan sælge et par portioner eller seks. Ja, hele gryder og pander fulde af mad sættes til salg.

For man kan nemlig allerede i dag – d. 19. januar – bestille lasagne til i morgen d. 20. januar, kartoffelpizza og paprikagryde til på søndag d. 21. januar og mørbradgryde til på mandag d. 22. januar – for bare at nævne nogle af tilbuddene. Andre tilbud er brød, syltetøj og kager – også i mængder, så der ikke er tale om overskuds-salg, men decideret madproduktion med salg for øje.

Det virker derfor meget sandsynligt, at det her i virkeligheden handler om at lave mad for pengenes skyld – men uden de krav til fødevareopbevaring, tilberedning og hygiejne, som man ser hos restauranter.

Velbekomme, men nej tak – siger Danmarksbloggen. Både af respekt for fællesskabet og reglerne i samfundet, men også for at undgå at blive syg.

Se mere på www.delihood.com

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Korruption i Danmark

Fiskekvotekonger, ophold midt i højsæsonen i juli-måned i et gratis sommerhus centralt i Skagen og en statsminister, der stadig ikke har lært, at man i hans position ikke må modtage noget større i gave end en bog eller en flaske vin – hvis altså ikke man ønsker at blive sat i forbindelse med bestikkelse og vennetjenester.

Ja, man skulle efter bilagssagerne og de andre ting, der altid har været i Løkkes kølvand, lige siden han var amtsborgmester i Frederiksborg amt og til idag, tro, at manden fra Græsted havde lært lektien. Men åbenbart ikke. Det er også svært at lære gamle hunde nye tricks.

Danmarksbloggen vil så gerne opfordre til, at man – udover at undersøge den her sag nærmere – måske også kigger på andre folkevalgte og på virksomhederne. For Løkke er næppe alene, og selvom vi roser os af at være et land med lille korruption, så er det måske kun fordi, at vi lukker øjnene og ikke tør kratte i den glitrende overflade.

For hvem kender ikke nogen, der har fået et job, fordi de kender chefen personligt? Fået en lejlighed, fordi deres moster er med til at fordele ejendommens lejligheder? Fået en kontrakt på noget arbejde, fordi borgmesteren eller udvalgsformanden er en gammel barndomsven? Vi kalder det bare netværk, men det er korruption.

Læs mere om korruption i Danmark her: http://transparency.dk/korruption/korruption-i-danmark/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gades exit = Blå nedsmeltning

Venstre er et parti i krise, og nu tegner fremtiden noget mørkere end den havde behøvet. For Venstres gruppeformand Søren Gade har meddelt, at han forlader Folketinget, og stiller op til EU-Parlamentet i 2019.

Som Danmarksbloggen ser det, har Venstre hermed smidt sit bedste kort væk i forhold til at genrejse sig efter det fald, som man må formode, at Lars Løkke går i møde.

For hvem skal efterfølge Løkke? Og hvem kan samle stemmer? Og samarbejde med de andre partier?

Næstformand og finansminister Kristian Jensen er populær hos de radikale, men ikke hos DF – og han sælger heller ikke det store antal billetter.

For integrationsminister Inger Støjberg er det lige modsat. Hun er populær hos DF-vælgere, men ikke hos de radikale. Men ser man på den danske befolkning, så deler hun vandene mellem dem, der elsker hende – og dem, der afskyer hende.

Søren Gade derimod var en samlende figur, der kunne række ud – og som danskerne også godt kunne lide. Han kunne derfor været blevet en farlig modkandidat for Mette Frederiksen i kampen om statsministerposten i 2023 – og måske allerede i 2019, hvis Venstre ellers havde turdet.

Men sådan kommer det ikke til at gå. Nedsmeltningen i blå blok er total.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tid til at drikke jul?

Der var omkring det her tidspunkt på året, at vikingerne holdt jul ude på deres skibe – eller rettere drak jul som det hed. For masser af mjød var en stor del af vikingernes jul – præcis som alkohol også er en del af nutidens julefejring.

Men i vor tid er julen for længst slut, og hverdagen er vendt tilbage, men på mørke januardage som denne kunne det være fristende at genindføre OGSÅ den hedenske jul – eller yule, som det hed.

Der er jo heller ingen, der siger, at vi skal skrotte den kristne – eller i hvert fald kulturkristne – jul i december. Vi kan bare lægge den hedenske yule til. Få en lang række lovmæssige fridage i januar, hvor der skal spises og drikkes igennem.

De færreste vil i øvrigt opdage forskellen mellem de to julehøjtider – mad og drikke i rigelige mængder er som bekendt et gennemgående tema i alt fejring her højt mod nord. Vi har nemlig alle dage gået mere op i, hvad vi kan stoppe i munden og i maven end i så meget andet.

Man kan kalde det primitivt, hvis man vil – og det gør mange af dem, der går op i julens mere åndelige og trosmæssige sider.

Man kan også kalde det fokus på livsnyderi og sanser, hvilket appellerer til det sekulære nutidsmenneske, om end spelt-segmentet i storbyerne ikke bryder sig om umådeholden druk og æderi, og slet ikke når det er fed mad og alkohol, der står på menuen.

Men man kan også bare gå direkte til biddet og konstatere, at mad og alkohol er nødvendige, hvis man – både mentalt og fysisk – skal overleve den lange, mørke og kolde vinter heroppe nordpå.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til alkohol – nu med rim

Det skal åbenbart rime, hvis det skal virke – i hvert fald når det handler om alkohol.

I England har man således ”Dry January” – og i Sverige ”Sober October”.
Se mere her: https://www.alcoholconcern.org.uk/dry-january og her: http://soberoctober.se/

Danmark forsøger istedet med ”Hvid Januar”, men det slogan lyder bare ikke helt ligeså godt, vel? Det skal bare rime, så måske skulle man i stedet prøve med ”Nej i Maj”?
Se mere her: http://www.hvidjanuar.dk/

For selvfølgelig skal vi gøre noget ved det.

Alkohol er et problem i Danmark. Danskerne drikker for tit og for meget, og det koster samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af sygdomme. Men værre endnu: Det skaber sorg og traumer ude i de danske hjem, allermest hos de mere end 120.000 børn, som ifølge TUBA vokser op i familier med alkoholproblemer.

Men vi lukker øjnene for det – for alkohol er en del af vores kulturelle arv, hævder vi. Men det er der så meget, der er – eller har været. Det er for eksempel ikke så mange år siden, at der blev drukket til hverdag og ved frokosttid på de danske arbejdspladser – og røget indendøre. Det sker ikke mere. Så kulturen kan godt ændres – hvis vi vil.

Jeg skal så ikke være hellig. Jeg elsker også et godt glas rødvin til bøffen, et koldt glas rosé til chili con carnen osv.

Men jeg har også mange dage – langt de fleste faktisk – totalt uden alkohol, og jeg kan både more mig og slappe af, også uden procenter.

For som med alt andet så skal alkohol nydes med måde og med mellemrum. Det takker helbredet, statskassen – og især børnene – for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Russerne truer Sverige, men hvad med Danmark?

Husker I ubådene i den stockholmske skærgård? Både den der gik på grund under den kolde krig? Men også den ubåd, som det svenske militær ledte efter i flere dage for et par år siden?

Dengang grinede en del danskere af svenskerne og deres optagenhed af russiske ubåde i den klippefyldte skærgård.

Men nu griner vi ikke mere. For nu går det officielle Sverige i ramme alvor ud og råder svenskerne til at have medicin og mad til syv dage, da man frygter et væbnet angreb fra Rusland.

I Danmark beroliger både nuværende og tidligere ministre med, at det skam ikke kan ske her, for vi er jo medlemmer af NATO.

Herre Jeremi, siger Danmarksbloggen og minder om tidligere tiders naive tro på, at andre lande ville komme os til hjælp som lovet. Men som bekendt var der ingen, der kom og hjalp i 1864, da tyskerne angreb.

Så gad vide om ikke NATO er klar til at ofre den østlige del af Danmark i en væbnet konflikt, hvis det ellers betyder, at resten af NATO klarer sig?! Danmarksbloggen tror desværre, at svaret er et ja.

For sagen er jo, at russerne kun er interesseret i Sverige af hensyn til adgangen til Atlanten … en adgang, der også involverer Danmark, Storebælt og Øresund.

Så HVIS russerne kommer til Sverige, så er det alene for derigennem at kunne true Danmark til at lade flådefartøjer og ubåde passere uhindret igennem de danske farvande.

Altså det må vi håbe. For det atomare alternativ er langt værre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens nytårsønsker

Danmarksbloggen slutter nytårsønske-serien anno 2018 med at bringe sine egne tre gode nytårsønsker for Danmark.

De tre ønsker er:

En øget erkendelse hos danskerne af at samfundet er et hele, som ikke er stærkere end det svageste led. Så alene af dén grund skal vi have mere lighed og mere solidaritet. Men vi skal også gå dén vej af ren og skær medmenneskelig anstændighed.

En øget forståelse hos danskerne for at vi alle har perioder i livet, hvor vi er svage og har brug for hjælp – og at vi derfor skal hjælpe hinanden, bære over med hinanden – ja, for nu at bruge et stort ord: Elske hinanden i en fælles-medmenneskelig kontekst.

Et større mod hos flere danskere til at tale egoismen og junglesamfundet imod – og tale fællesskabet og solidariteten op – samt kræve af vores politikere, at samfundet indrettes, så der er goder og tryghed nok til alle mennesker (Danmark er mere end rigt nok til det). For velmenende hattedamer m/k anno 2018 kan ikke redde Danmarks udsatte, svage, syge, arbejdsløse, ældre, børn, fattige og hjemløse, selvom der knokles i døgndrift. Det er strukturerne i samfundet, som der skal justeres på, hvis det virkelig skal batte noget, og goderne skal fordeles på en anstændig måde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Yasmin Kristensens nytårsønsker

Danmarksbloggen indleder 2018 med at bringe en række almindelige danskeres tre gode nytårsønsker for Danmark.

I dag med Yasmin Kristensen, der arbejder i den finansielle sektor.

Hendes tre ønsker er:

  1. Lær at kommunikere pænt. Jeg synes, at tonen er blevet unødvendig hård på de sociale medier, og man glemmer ofte, at der sidder en person i den anden ende og modtager. Kan vi få noget pli, at tie hvis man kun kan kritisere, og tillade at man er uenig uden at svine modparten til.
  2. Smil til verden, og den smiler til dig. Giv et smil, eller bare sig tak til kassedamen, buschaufføren – et simpelt tak kommer man langt med. Giv plads til hinanden i metroen. Smil om morgenen til hinanden i toget. Verden er helt fantastisk, når man smiler til dén, og man bliver så glad, når man smiler.
  3. Mindre stress, der er for mange, der er syge af stress. Acceptér det man hver især har, lad være med at skelne til hvad andre har. Vær tilfreds med det man har, så er det meget lettere. Acceptér at vi alle laver fejl, og at det er ok. Acceptér at det er blot et arbejde. Dine børn og din familie er ligeglade med alle de ting, som du kan købe og give dem. De har brug for en glad forælder, et tag over hovedet, mad og tøj på kroppen. Helt basale ting. Så nyd nuet. Der vil altid være nogen, der er bedre end dig, nogen der er yngre end dig, nogen der tjener mere end dig. Og hvad så? Nyd i dag.

Skrevet af: Yasmin Kristensen, ansat i den finansielle sektor

Christian Hansens nytårsønsker

Danmarksbloggen indleder 2018 med at bringe en række almindelige danskeres tre gode nytårsønsker for Danmark.

I dag med Christian Hansen, der er far:

Hans tre ønsker er:

At vi begynder at definere et nyt og inkluderende vi, hvor vi ser hinandens forskelligheder som en styrke i fællesskabet. I modsætning til det nuværende vi, som ekskluderer på baggrund af forskelligheder.

At vi begynder at indrette vores systemer efter, at vi er mennesker og ikke robotter. Systemerne er til for os og ikke omvendt.

At vi begynder for alvor at diskutere og tale om vores demokrati og behovet for en gennemgribende opdatering af eksempelvis Grundloven

Skrevet af Christian Hansen, der selv betegner det at være far som det vigtigste

Allan Høibergs nytårsønsker

Danmarksbloggen indleder 2018 med at bringe en række almindelige danskeres tre gode nytårsønsker for Danmark.

I dag med Allan Høiberg, der er selvstændig og arbejder med IT.

Hans tre ønsker er:

  1. Politikere, der forstår forskellen mellem virksomheds-turnaround og nationaløkonomi, og som ser på f.eks. langsigtede fordele for landets befolkning i stedet for engangsindtægter til en finanslov, og som ser den berømte danske lykke og tillid som en værdi, der er vægtet højere end begrebet vækst.
  2. Bedre forhold for elbiler – dvs. rammebetingelser, der fremmer udbredelsen i stedet for, at Danmark stort set er det eneste land i verden, der direkte modarbejder det.
  3. Et land, de andre lande ser op til igen fremfor et middelmådigt “realisme”-mål, der i virkeligheden betyder “f#¤% ,alt der ikke kan måles. Både hvad angår folkeskolen, miljø- og klimapolitik og tonen overfor de svage i samfundet.

Skrevet af: Allan Høiberg, selvstændig indenfor IT