Månedsarkiv: september 2013

Jødernes flugt over Øresund – medmenneskelighedens sejr

Udgivet den af
2

I disse dage er det 70 år siden, at det lykkes mere end 95% af alle danske jøder at komme i sikkerhed fra tyskerne og deres planer om deportation.

Langt de fleste jøder blev sejlet over Øresund til Sverige ombord på fiskerbåde, lystsejlere og hvad der ellers kunne flyde. For nogle var det gratis, mens det for andre kostede penge. Men hele samfundet spædede til – selv Kong Christian d. 10, som i det skjulte gav af egen lomme.

At så mange danske jøder kom væk i tide skyldtes, at advarslen kom fra den tyske rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best selv, at advarslen blev viderebragt af troværdige kilder fra det politiske liv – og ikke mindst at advarslen kom i tide.

I mange andre besatte lande blev langt størstedelen af landets jøder fanget og deporteret til tyskernes umenneskelige kz-lejre, hvor mange døde af sult og sygdom, hvis ikke de ligefrem blev gasset eller på andre måder slået ihjel. Alt sammen bare fordi de var jøder. Meget få af de ulykkelige var danske jøder.

Mon ikke vi allesammen husker den trofaste bankmand Hr. Stein fra Matador, der bliver opsøgt af sin nabokone i banken, skynder sig væk og dukker op om aftenen hjemme hos bankdirektør Varnæs, hvor han inddirekte er årsagen til at fru Maude Varnæs kommer ud af sin skal og sammen med Daniel Skjern bringer Hr. Stein i sikkerhed hjemme hos grisehandlerens kone fru Larsen, inden Kresten Skjern og doktor Hansen kan få ham ombord på en båd til Sverige, hvor hr. Stein er indtil krigen slutter, og han vender hjem igen – til både sit job og sin bolig.

Historien om hr. Stein er fiktiv, men typisk for redningen af de danske jøder. Bag hver eneste jødiske skæbne var der nemlig mange danskere, som gjorde en indsats – stor eller lille – for at hjælpe et eller flere medmennesker, som de anså for deres landsmænd og ligeværdige.

I Danmark var vi ellers længe – også for længe – om at stille os helhjertede på allieret side. Men to ting kan vi være stolte over: 1) Vores modstandsbevægelse, der nok var lille, men selv en lille bi kan stikke og irritere. 2) Den selvfølgelighed, hvormed de fleste danskere hjalp deres jødiske medborgere.

Og det er dette sidste, som samtiden med rette kunne bryste sig selv af: Denne medmenneskelighed, dette at se vores jødiske landsmænd som mennesker og danskere istedet for at se dem som jøder. Og så handle derpå. Dét var medmenneskelighedens sejr.

Ville det samme mon ske idag? Danmarksbloggen håber dét, men er ikke sikker. For hvordan er det lige, at vi ser på hinanden idag? Er det primært som (med)mennesker? Som danskere? Eller er det som muslimer vs. kristne, arbejdsløse vs. dem, der har et arbejde, tykke vs. tynde og så videre, og så videre.

Læs også http://danmarksbloggen.dk/?p=1754

I disse dage, hvor vi fejrer 70-året for en heroisk indsats udført af almindelige danskere, opfordrer Danmarksbloggen derfor til at lære af det, der skete dengang, så vi allesammen kan begynde at se på hinanden som medmennesker med respekt og rummelighed.

For jo, den leverpostejglade dansker kan godt lære at leve godt sammen med muslimen, der kun spiser halalkød. Ateisten og den troende kan godt lære at respektere hinandens tro og ikke-tro. Muslimen kan godt lære at sidde ved siden af jøden med kalot på i 5A´eren på Nørrebrogade. Virksomhedsejeren kan godt lære at forstå, at den arbejdsløse ikke er doven, men istedet gerne vil have et job osv, osv.

Sådan må det være. Sådan skal det blive, hvis medmenneskeligheden skal sejre igen i Danmark. Og det skal dén. Alternativet – et junglesamfund, hvor enhver er sig selv nok og kun de stærkeste overlever – er ikke til at holde ud.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hensyn + åbenhed = God sameksistens

Udgivet den af
2

Der skabes fronter og bygges mure og smedes rygter og spredes fordomme som aldrig før i det danske samfund, hvor sameksistensen længe har været dårlig, men nu er direkte truet.

Det er dem, der har et arbejde versus dem, der ikke har.
Dem med et arbejde beskyldes for at være egoistiske og asociale, mens dem uden arbejde kaldes dovne og nasserøve.

Der er gammeldanskerne versus nydanskerne.

Der er dem, der dyrker motion og dem, der ikke gør. Dem, der taler meget om kost og mad og sværger til frugt, vand og grønt versus dem, der gerne spiser wienerbrød og pizza – og skyller det ned med halvanden liter sodavand. Dem, der … og så er der dem, der … og hvad med dem, der …

Samfundet er fuld af grupper, der er optaget af sig selv og dem, dem der ligner dem selv. Og ja, det er naturligt at søge sammen med dem, der deler ens egne værdier.

Men det bliver et problem, hvis vi ikke gør andet. Hvis vores identitet er så svag, og vi hviler vi så lidt i os selv, at vi ikke kan rumme de andre og deres værdier. For vi skal være her allesammen, og vi skal passe på hinanden og tage og af hverandre. Også dem, der ikke ligner en selv.

Og det er i mødet med “de andre”, at det største sker, der man har muligheden for at udvide sin horisont, lære noget og udvikle sig.

Så både i forhold til fællesskabet, men også i forhold til en selv er der kun vej: Åbenhedens og hensynets. Dét sikrer ikke kun sameksistensen, men tilmed den gode sameksistens.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Taler Løkke socialdemokratisk?

Udgivet den af
2

På en konference hos Dansk Industri i går sagde Venstres formand Lars Løkke, at det var vigtigere at sænke bundskatten end topskatten. Ifølge Lars Løkke kan det at have et arbejde slet ikke betale sig for 14.000 danskere, der vil miste penge på at gå fra kontanthjælp til job, mens 57.000 får mindre end 1000 kroner ud af at komme på arbejdsmarkedet.

http://www.information.dk/telegram/473172

At arbejde for et øget beskæftigelsesfradrag og en lavere bundskat er kendt som traditionelle socialdemokratiske værdier. Så gør det Løkkes udmelding til klassisk socialdemokratisk retorik? Både ja og nej.

Ja til at de laveste indkomster skal betale mindre i skat. Men absolut nej til at der skal skæres i overførselsindkomsterne.

For det er primært det, som Løkke tænker på. Nemlig at kontanthjælp og dagpenge skal være endnu lavere end de er idag, hvor de er forvejen er på et sulteniveau. For med endnu lavere ydelser vil de ledige blive pisket ud på det arbejdsmarked, hvor der ikke er jobs nok. Det giver ikke mening.

Så nej, Venstre ved du (stadig) præcis, hvor du har: Nemlig som beskytter af dem, der har (meget) i forvejen på bekostning af dem, der har allermindst.

Og dét er ihvertfald ikke en klassisk socialdemokratisk dyd …

Derfor kunne Danmarksblogen også rigtig godt tænke sig at vide, hvor Venstre vil finde de 14.000 jobs. For de jobs eksisterer ikke idag. Så ville en af de altfor mange ledige forlængst havde taget dem.

For det er en skrøne, at ledige ikke vil arbejde. Det vil langt de fleste hellere end gerne. Ikke kun af økonomiske grunde, men også og måske endda endnu mere fordi mennesket er sådan indrettet, at det gerne vil yde en indsats og bidrage til det fælles gode i samfundet.

Men denne anerkendende tilgang og tiltro til mennesket er åbenbart ikke noget, som Venstre har. Dét er der heller ikke tradition for i det gamle bondeparti.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Verdens største containerskib på besøg i København

Udgivet den af
2

Verdens største containerskib er i disse dage på besøg i København og ligger ved Langelinie: Triple E-skibet Majestic Maersk – og det er noget af en majestæt, noget af en kæmpe, kan Danmarksbloggen fortælle efter gårsdagens besøg på denne havets gigant, som åbner for offentligheden på onsdag.

For nok er der tankskibe, som er større – men Majestic Maersk er verdens største containerskib med plads til cirka 18.000 containere. Skibet er da også over 70 meter højt, næsten 60 meter bredt og 400 meter langt. Se mere her: http://www.business.dk/transport/saa-maegtig-er-majestic-maersk

Fremover skal det enorme containerskib gå i fast rutefart mellem Gdansk i Polen og Fjernøsten – med stop i Aarhus. Så kan man ikke komme til Langelinie, kan man – om ikke komme ombord – så ihvertfald se det enorme skib i Aarhus nogle gange om året.

Når man står ved siden af containerskibet – eller er ombord på det, bliver det endnu tydeligere, hvor enormt det er – og som menneske bliver man ret imponeret over, at vi i lille Danmark har en virksomhed så stor og international, at den kan stå bag sådanne skibe. Det er verdensformat og bryder alle grænser for jantelov og hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes-mentaliteten.

For A.P.-Møller-koncernen har andedammen også altid været skiftet ud med verdenshavene. Og de værdier omkring rettidig omhu, forpligtelsen til at “hvis-det-er-værd-at-gøre-er-det-værd-at-gøre-ordentligt” og alle de andre udsagn, der vidner om en høj arbejdsmoral, er værdier, som vi godt kunne bruge mere af i det danske samfund – og i forhold til hinanden.

Dette at det er godt at være dygtig, godt at gå efter guldet og sejrens palmer, godt at lykkes og få økonomisk succes er ikke fy-ord, men det, som det danske samfund skal leve på og af. Og kan det så kombineres med bevidstheden om vores fælles ansvar overfor hinanden og især overfor de svage i samfundet, så er vi virkelig ved at være dér.

Så kunne det danske samfund blive en super-container af Triple E-størrelse både målt i økonomisk succes og i menneskelighed. For de to ting er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger i et godt samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nydanskeres ret – og pligt – til at stemme

Udgivet den af
1

I dag tager de to folketingsmedlemmer Özlem Cekic (SF) og Fatma Øktem (V) på  Danmarksturné for at få flere nydanskere til at stemme til kommunalvalget.

Özlem Cekic skriver om begrundelsen på sin Facebook-side: “Jeg synes, at stemmeretten ikke kun giver en ret, men også en pligt til at deltage i demokratiet. Håber vi kan få flere til at vælge demokratiet til og ikke fra.”

Hun har fuldstændig ret, men gælder det ikke også gammeldanskerne? Retten – og pligten – til at deltage i demokratiet handler jo ikke om, hvor man er født eller hvem ens forældre er. Det handler om at føle et ansvar for det samfund, som vi lever i – og at lade det ansvar udmønte sig i konkrete handlinger som netop at deltage i valg til kommune og folketing.

Og her er der mange – både ny- og gammeldanskere – som vælger at vende ryggen til Danmark og blive på sofaen istedet for at gå hen og sætte deres kryds.

Men når det er sagt, så er nydanskeres valgdeltagelse lavere end gammeldanskeres, og det er der formentlig ligeså mange grunde til som der er mennesker, der bliver hjemme.

Men uanset hvad grunden end er, er der ingen tvivl om, at deltagelse i samfundet er den hurtigste vej til integration i samme samfund. Og netop derfor giver det god mening med en Danmarksturné for at få nydanskerne til at stemme.

For skal Danmark igen blive det rummelige og tolerante land, som vi var igang, skal vi allesammen være med i samfundet, og her er deltagelse i demokratiet en vigtig del – både for gammel- og nydanskeres vedkommende.

Et kryds på en valgdag alene gør selvfølgelig ingen integration, men det er en rigtig god start. For det viser viljen til og ønsket om Danmark som et sted med demokrati, debat og dette at finde ud af tingene i fællesskab med hensyntagen til hinanden.

Og det er der i dén grad brug for i en tid med altfor mange fundamentalistiske strømninger fra de neo-liberalistiske over de højre-ekstreme og religiøse til dem, der tror, at politik blot er et spørgsmål om administration og ikke om værdier.

Danmarksbloggen ønsker derfor Özlem Cekic og Fatma Øktem god vind på deres tur rundt i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Dansk Folkeparti – som altid uden debat og ansvar

Udgivet den af
2

Dansk Folkeparti er nu større end Socialdemokratiet, viser en meningsmåling fra weekenden. En meningsmåling, der kommer ugen efter at Dansk Folkeparti holdt landsmøde.

Et historisk landsmøde, idet partiet dermed rundede de 18 år. Opnåelsen af denne “myndighedsalder” har dog ikke ændret noget i et parti, der er så topstyret, at det mere minder om en meget gammeldags, privat virksomhed end om det moderne, politiske parti, som Dansk Folkeparti så gerne vil være, men ikke rigtig er.

For den debat og meningsudveksling, som der hører hjemme i levende, demokratiske foreninger og partier, den findes ikke hos Dansk Fokeparti. Her mener alle det samme – om alt og det hele tiden.

Ellers er de nemlig ikke medlemer af partiet (ret meget længere), hvad man også ser fra tid til anden, når andeledes tænkende smides ud som fx tidligere næstformand for Dansk Folkeparti i Århus Per Hovgaard og lokalformanden i Haderslev, Vagn Christensen, der begge ønskede mere åbenhed og mindre topstyring.

Men med en så strømlinet profil skulle man mene, at Dansk Folkeparti præcis ved, hvad de vil – og ikke vil. Og det gør partiet måske også. Men det er så i fald ikke at tage ansvar og sidde med i en kommende borgerlig regering. Næ, nej tak. For tænk at være nødt til at lægge ryg og mandat til ikke-populistiske beslutninger. Dét skal Thuelsen Dahl og co. ikke nyde noget af.

Det er istedet meget lettere – og giver mange flere vælgere – at stå på sidelinien og brokke sig og anklage de andre for den politik, som de fører – og så kun være med til det, som man selv ønsker. Dét der giver stemmer, når man taler til laveste fællesnævner, den indre svinehund og frygten i folk.

For det er de elementer, der altid har kendetegnet Dansk Folkeparti. Det er også derfor, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde – og stadig har – ret, da han sagde til Dansk Folkeparti: Men stuerene, dét bliver I aldrig.

For ikke alene er det i dén grad under lavmålet at køre på angsten og de laveste instinkter. Det er også umodent og uansvarligt ikke at tage ansvar, når man er et parti, der pt. står til at få over tyve procent af stemmerne ved næste folketingsvalg.

At Dansk Folkeparti så også i deres måde at være parti på er uden debat og demokratisk tradition gør, at man kan diskutere, hvorfor partiet altid snakker så meget om danske værdier som netop demokrati og ytringsfrihed. De praktiserer det ihvertfald ikke indenfor egne rækker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Politisk konsekvens efterlyses

Udgivet den af
1

I forgårs kom Rangvid-rapporten, der slog fast, at den daværende VK-regering havde hovedansvaret for, at det gik så galt, som det gjorde under finanskrisen.

Det kommer næppe som nogen overraskelse for alle os, der kan huske nullerne som en lang magtdemonstration fra en VK-regering, der støttet af Dansk Folkeparti, konstant og hele tiden øgede uligheden i Danmark, og sørgede for, at dem der allerede havde, de fik endnu mere. Så selvfølgelig har en sådan regering også givet de store banker lov til at risikere at køre landet i sænk i deres grådige jagt på profit.

At den konservative Brian Mikkelsen så prøver at skyde skylden på den daværende opposition er blot et ynkeligt forsøg på at fralægge sig ansvaret, som er så sølle, at det er ligefør, at man kan få ondt af ham. Ligefør.

Men kun ligefør. Man kan nemlig ikke have ondt af en mand – og en regering, der var villige til at spille hasard med et land og alle dets indbyggere blot for at nogle få kunne blive endnu rigere. For dagsordenen for VK har aldrig – og bliver aldrig – at varetage alle danskeres interesser. VK sørger kun for dem, som allerede har (meget) i forvejen på bekostning af dem, som hænger i med neglene eller som måske har opgivet og sluppet taget.

Men hvor er konsekvenserne af rapportens konklusioner? Skal folk som Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke, Claus Hjort Frederiksen, Lene Espersen og Brian Mikkelsen bare kunne fortsætte som hidtil? Skal de ikke på en eller anden måde stilles til regnskab for den potentielle fare, som de kastede Danmark ud i? I det mindste bare afgive en forklaring af en slags.

Det mener Danmarksbloggen, som efterlyser politisk – og måske også retsmæssig konsekvens – for dem, der på den måde – for at tilfredsstille nogen grådige banker – spillede hasard med hele vort land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Putin forpagte Sig Hotel ved Varde?

Udgivet den af
4

Man tror det er løgn.

Men i landsbyen Sig, som ligger ved Varde i Jylland, mener den lokale godsejer fra Nørholm Gods og ejer af Sig Hotel Karl Kristian Nielsen ikke, at byen er moden til bøsser.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-71403449:par-fik-afslag–byen-er-ikke-moden-til-bøsser.html

Det var ihvertfald dén begrundelse, som det erfarne hotelpar Keld Christensen og Dinghao Wang fik, da det alligevel blev et nej til, at de måtte forpagte Sig Hotel. Forhandlingerne indtil var ellers gået godt, og alt tegnede til et lovende samarbejde. Men det ændrede sig altså fuldstændigt, da godsejeren fandt ud af, at parret også var et par i privatlivet.

Så blev døren til hotellet smækket i med ordene: “Sig er ikke parat til bøsser.”

Det er fuldstændig horribelt – i Danmark i 2013 knap en måned efter Copenhagen Pride, som fik opbakning fra hele Danmark.

Mange af byens borgere har også efterfølgende skrevet til parret og fortalt, at de ikke er enige i godsejerens holdninger. At de i stedet synes, at det kommer an på de menneskelige kvaliteter – og ikke seksualiteten.

Dét er godt, men parret Keld Christensen og Dinghao Wang vil ikke længere forpagte Sig Hotel. De mener ikke, at de kan få et ordentligt samarbejde med godsejeren.

Dét tror Danmarksbloggen heller ikke.

Danmarksbloggen tror til gengæld, at godsejer Karl Kristian Nielsen med fordel kunne kontakte Vladimir Putin. Måske har den russiske præsident brug for et sommerhus i Vesten?

I så fald kunne Sig Hotel og en flaske vodka sammen med hans meningsfælle godsejer Karl Kristian Nielsen jo være en rigtig god idé. De får det formentlig endda helt for sig selv.

Tilføjelse: Siden indlægget blev postet er der gået et par timer, og Danmarksbloggen erfarer, at Anne Juulsgaard fra Sig opfordrer sine bysbørn til at deltage i en happening på søndag klokken 10.30 foran Sig Hotel under temaet “VI ER MODNE”.

“Tilkendegivelserne fra eftermiddags-, aften- og nattetimerne i går, viser at mange i Sig er chokerede over udmeldingen om, at vi ikke er klar til homoseksuelle i byen. Vi synes at Sig er en tolerant og favnende by, her er der plads til alle, uanset seksualitet… og etnicitet,” skriver hun iflg. nedenstående artikel på sin Facebook-side.

http://varde.lokalavisen.dk/borgerforeningsformand-i-sig-en-traels-sag-/Lokale-nyheder/20130918/artikler/130919506/2071#.UjlypGgMsLI.facebook

Danmarksbloggen hylder det flotte initiativ, som viser, at der er masser af rummelighed og tolerance – og mod – i den danske befolkning, også dén i Sig. En godsejer alene gør nemlig heldigvis ingen homofobi.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Menneskeværdighed i ældreplejen

Udgivet den af
2

Et af dagens mest diskuterede emner er fremtidens ældrepleje, hvor det foreslås, at de voksne børn i fremtiden selv skal passe deres gamle forældre – eller betale sig fra det.

Det er uden sammenligning en af de dårligste ideer i mange år.

For det første fordi det aldrig er godt, når gamle skal spise nådsens brød hos yngre. Det er nemlig aldrig godt for det indbyrdes forhold, hvis de ældste generationer er afhængige af de yngre generationer. De gamle føler, at de ligger til last – og de unge føler, at de er forpligtet til at gøre noget, som de måske ikke har hverken tid eller lyst til.

For det andet vil det meget hurtigt vil betyde, at dem med tilstrækkeligt med penge vil få en super behandling, mens dem, der er uden midler, kommer til at gå for lud og koldt vand. En sådan forskelsbehandling af ældre er ikke i orden i et velfærdsland som Danmark.

Der skal være menneskeværdighed i ældreplejen. Punktum.

Men hvor skal pengene komme fra? For en ordentlig pleje koster. Ja, måske skal vi til at se på SAMTLIGE offentlige udgifter – og så lave en benhård prioritering af, hvad der skal bruges penge på. Og her er Danmarksbloggen ikke i tvivl om, at syge, børn og ældre har absolut førsteprioritet.

De tre grupper er de svageste i samfundet, og derfor dem, som vi først og mest skal tage vare på. Et samfund kendes som bekendt på sin måde at tage sig af sine medborgere på – og her tager et medmenneskeligt samfund sig først og mest af sine svageste.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hygienje i svømmehallerne

Udgivet den af
1

Så er balladen løs igen.

Denne gang med nogle muslimske kvinder i Helsingør, som ikke vil tage undertøjet af, når de skal vaske sig, inden de skal ind og bade i svømmehallen. Og som sædvanlig er folkemeningen hurtig til at sætte lighedstegn mellem religionen og den manglende lyst til at vaske sig:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2096585.ece

Men man skal passe på med at fælde de hurtige domme. For hvis man – som undertegnede – svømmer 3-5 gange om ugen, ser man et helt andet billede. Nemlig et billede af en hel ungdom, der har problemer med nøgenhed i det offentlige rum.

En stadig større del af de unge piger – af alle slags herkomst – kommer ind i bruserummet iført bikini eller badedragt, som de har haft på hjemmefra – og som de ikke tager af for at vaske sig, inden turen går ned i bassinet. Når de så har været nede og svømme, går de heller ikke i bad, men forsvinder ind på toilettet med deres tøj, som de ifører sig derinde.

Hvordan de unge mænd agerer i deres baderum, kan jeg af gode grunde ikke svare på. Men jeg kan observere, at flere af dem – og igen af alle slags herkomst – bader med underbukser indenunder deres badebukser.

Og dét er heller ikke i orden. Men det skal ikke gøres til et spørgsmål om religion.

Det skal gøres til – og behandles som det problem det er: Nemlig et spørgsmål om hygienje. Og her er det vigtigt, at alle – både forældrene til de unge og svømmehallerne – lever op til deres ansvar og forlanger, at alle skal vaske sig over det hele, inden de ifører sig det rene badetøj.

Men når det er sagt, er det også somom en del af de unge nærmest skammer sig over deres kroppe, fordi de ikke ligner de “perfekte” modeller, som man ser i photoshoppede fotos i blade og magasiner. Så dét drejer sig også om selvværd og evnen til at skelne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk