Et bad om ugen er ikke nok  

Vi vil gerne tilbyde rengøring hver anden uge, sagde Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S) i går på DR i programmet ”Langt fra Borgen”.

Øh, hvor tit gør I rent hos de ældre nu, når Danmarksbloggen at tænke, inden svaret på rengørings”hyppigheden” kommer. Svaret er hver tredje uge!!!

Hver tredje uge!!!! Det virker helt grotesk.

I en anden kommune – Guldborgsund – tilbyder man rengøring hver anden uge, men stadig kun bad én gang om ugen, fremgår det senere i udsendelsen.

Danmarksbloggen vidste vel egentlig godt, at det var så slemt – men er alligevel rystet.

I undertegnedes studietid i 1990´erne var jeg hjemmehjælper i sommerferierne. Her fik ALLE gjort rent hver uge – og ALLE fik bad hver anden dag, dog ikke altid med hårvask, hvilket vi var en del, der syntes var for dårligt.

I dag ville man tænke, at det var luksus-behandling.

Det er simpelthen så rystende – og så forkert. Et moralsk skred i menneskelighed simpelthen.

Og der er altså også penge nok i dette samfund til at gøre rent hos de ældre og give dem flere bade om ugen.

Det koster så måske de billigere sodavand, de billigere luksusbiler – og nogle andre ligegyldige ting. Men det er prisen værd – for det er mennesker, som pengene går til. Mennesker af kød og blod – og endda de mennesker, der byggede vores velfærdssamfund op.

Så tænk dig om, når krydset skal sættes på tirsdag!!! Og forlang menneskelighed af politikerne, både kommunalt og på landsplan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demo: Danmark for velfærd

I fredags ventede undertegnede på bussen ved Thorvaldsens Museum i København, da en Movia-bil kom kørende. Ud steg en Movia-mand med en seddel, som han hængte op ved køreplanerne. På den stod, at mange busser vil blive omlagt tirsdag d. 7. november, da man forventer mange mennesker til demonstration.

Det er yderst sjældent, at Movia hænger den slags sedler op.

Men der er også noget vigtigt at demonstrere for idag, nemlig VELFÆRDEN OG FÆLLESSKABET. 

For vi vil ikke længere besparelser og klapjagt på de svageste i samfundet og på de offentligt ansatte, der nu i årevis har løbet stadig hurtigere for stadig færre penge. Og til fordel for hvad? Billigere luksusbiler og flere penge i skattelyet til en lille, men særdeles grådig overklasse.

Men vi vil mere fællesskab – og et stærkere samfund for alle. Så galskaben og egoismen må slutte nu!!! Så kom til demonstration i dag.

Se det nærmeste sted for dig her: https://lokale-aktiviteter.danmarkforvelfaerd.dk/

Du kan også skrive under her: https://www.danmarkforvelfaerd.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nogle af Luthers teser ville Dansk Folkeparti nok forbyde …

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det i år er 500 år siden, at reformationen startede med, at Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517.

Se alle 95 teser her: https://www.kristendom.dk/martin-luther-og-reformationen/95teser

Der er mange gode imellem – og også nogle som virker spøjse i vor tid eller måske direkte uforståelige for en nutid, der ikke har den teologiske viden, som Luther havde det. Men det havde de fleste i hans samtid nu heller ikke. Mange af teserne handler også om døden, pavens rolle, sjælens frelse, aflad, skærsilden, forkyndelsen og evangeliet.

Der var i øvrigt mange mennesker, som ikke kunne læse dengang, så en pæn del af befolkningen i Wittenberg har kun kunnet se papiret og så denne for samtiden så mærkelige mand, der med hammer og søm på kirkedøren turde tale paven, Guds udsendte på jord, imod. Det må have virket voldsomt.

Men der er som sagt mange gode teser – ja, der er sågar nogle, som Dansk Folkeparti og Naser Khader ville kalde propaganda og venstreorienteret snak, der skulle forbydes, hvis de blev sagt i dag i en udsendelse om Danmarks historie. I Danmarksbloggens øjne er de teser ren næstekærlighed – og det som kristendommen dybest set handler om. Luthers to bedste teser kommer derfor også her:

Nr. 43. De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.

Nr. 45. De kristne bør belæres om, at den, som ser en nødlidende og lader ham i stikken for i stedet at give penge ud til aflad, han erhverver sig ikke pavens aflad, men Guds vrede.

Så er det sagt: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig, som Jesus også siger det i Verdensdommen hos Matthæus.

Men det er altså først i morgen, at det er den rigtige reformationsdag.

Det vil Danmarksbloggen fejre med ikke hr. Luther – men FRU LUTHERS teser skrevet af Anette Jahn, der nu i mere end et år har optrådt som netop den bortløbne nonne Katharina von Bora, der blev gift med reformatoren, og som på mange måder var ligeså bemærkelsesværdig som Luther selv. Ja, måske mere bemærkelsesværdig, fordi hun i en mandsdomineret tid stod ikke bag, men ved siden af Luther.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget

Kommunal- og regionsvalget nærmer sig. Politikerne og de trofaste partisoldater har også været i gang i månedsvis med at lave kampagner, valgplakater og så videre.

Vælgerne derimod virker for de flestes vedkommende pænt ligeglade, medmindre der er enkeltsager på spil som fx Amager Fælled i København. Eller personsager som borgmester Anna Mee Allerslev (R) og hendes brug af rådhuset til hendes eget bryllup – igen i København.

Danskerne er nemlig for de flestes vedkommende mere optaget af landspolitik. For det er her, at de vigtige beslutninger træffes, er holdningen.

Men så enkelt er det jo ikke. Det er rigtigt, at staten fastlægger de overordnede rammer og økonomien, men kommuner og regioner spiller også en store rolle. Regionerne er fx dem, der tager sig af sygehusene, men også af meget omkring infrastruktur og miljø. Og i kommunerne handler det om skolen, børnehaven, plejehjemmet, lægen og mange af de ting, som betyder allermest for os og vores hverdag.

Læs mere om ansvarsfordelingen her: https://www.dr.dk/ligetil/indland/overblik-saadan-bliver-danmark-styret

Kommunerne er også dem, der står for at føre mere end 60% af EU-direktiverne ud i livet – for ja, EU spiller også en stor rolle for vores hverdag – og en større end vi måske er bevidste om.

Så faktisk er både kommunal- og regionsvalget samt valget til EU-parlamentet ligeså vigtige for os som de folketingsvalg, som af mange opfattes som ”de rigtige valg”.

Valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalg svinger selvfølgelig fra kommune til kommune, men er gennemsnitlig på omkring 70% – mens den er over 85% til folketingsvalg. Men din stemme betyder noget for livet og hverdagen i din kommune og i din region.

Så overvej lige en ekstra gang om ikke du måske skulle tage til et valgmøde eller på anden måde blande dig i demokratiet inden kommunal- og regionsvalget d. 21. november.

Du bliver i hvert fald mindet om, at det er tid til at vælge, når valgplakaterne kommer op her i den kommende weekend. Så sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det er helt skævt fordelt …

Efterårsferien er slut, og skolerne starter igen.

Undertegnede var i feriens sidste dage en tur ned af mindernes kringlede allé, og jeg kom til at tænke på en sang, som vi skrålede med på næsten hver fredag til fællessang på min meget røde folkeskole i 1970´erne.
En sang, som jeg allerede dengang kunne lide – og som gik direkte ind i mit barnesind og formede mit menneske- og verdenssyn.

Kan hænde den er lidt naiv, men jeg synes nu alligevel, at budskabet holder max – og at den gerne måtte forme sindet på både børn og voksne i dag.

Den lyder nogenlunde sådan her:

Nogle fødes til penge nok, andre til kulde og krig
Nogles liv varer længe nok, andres er hurtigt forbi
Det er helt skævt fordelt
Man bestemmer det ikke selv
Det er et spørgsmål om held

Hvem skal leve og hvem skal dø
Hvem skal sulte ihjel
Hvem skal sejle sin egen sø
Hvem skal klare sig selv
Det er helt skævt fordelt
Man bestemmer det ikke selv
Det er et spørgsmål om held

Vi kan gøre en del i flok, ikke bare i år
Der er penge og rigdom nok på den jord, hvor vi går
Tyranni, sult og krig
kan vi sammen bekæmpe helt
Så bliver alting bedre fordelt

Det er efter hukommelsen, så der kan sagtens være både fejl og mangler – og jeg kan heller ikke huske, hvem der lavede teksten eller melodien. Men den holder i sin opfordring til at gøre noget og en påmindelse om, at vi skal gøre det sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattige børn holder ikke efterårsferie

Efterårsferien starter for alvor i dag – og som altid er der mange af de privilegeredes børn, der skal ud og rejse.

Måske ned til noget sol og varme, måske ud til en af Europas storbyer, måske i sommerhus. Men der er også mange, der skal ingenting – og som ikke selv har valgt det. For dem handler det nemlig ikke om, at de hellere vil blive hjemme og gå og hygge sig med nattøj hele dagen, varm kakao og nybagte boller, mens de laver ingenting.

Nej, for dem er der simpelthen ikke noget valg, for det er pengene bare ikke til. Ja, manglen på penge er så slem, at de familier dårligt nok kan tillade sig at købe ind til en kop varm kakao – og de rækker slet ikke til hverken en tur i biffen eller i svømmehallen.

Der er desværre også blevet flere af de børn, som kun har ingenting som feriemulighed – og det er dér, fordi vi siden Fogh-regeringen har haft regeringer, der pånær S-R-SF-regeringen, har skåret i alle de sociale ydelser.

Den nuværende VLAK-regering har så også droppet at måle antallet af fattige, men ikke på nogen måde har afskaffet fattigdommen. Tværtimod er fattigdommen i Danmark kun øget – og øges stadig.

Der findes i dag omkring 45.000 fattige danskere, vurderes det. Det er mere end en fordobling siden 2002.

Danmarksbloggen vil ikke give nogen af de privilegerede dårlig samvittighed her nu, mens ferien skal til at gå i gang, og kufferten skal pakkes.

Nyd turen ned i solen, på cafeerne ude i Europas metropoler eller i sommerhuset. Men husk også samtidig på at ikke alle er ligeså heldige, som du og dine er det – og tænk på, hvad DU kan gøre, når I kommer hjem igen.

For det er kun sjældent folks egen skyld, og der er heller ingen naturlov, der dikterer, at goderne skal være så ulige fordelt. Det er en politisk beslutning, som kan laves om. Og som skal laves om, for det er simpelthen moralsk forkert, at der findes børn og voksne, som er fattige i et så rigt land som Danmark.

Og vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sundt med uniformer i gaderne

Europa forbereder sig på krig … mod folk både udefra og indefra.

Derfor er det også sundt for danskerne, at vi nu – ligesom mange andre steder i Europa – kan se militærfolk i kampuniform, der bevogter nogle af de steder, hvor terror-risikoen er høj.

Det kan virke voldsomt med soldater med våben i vores gader, ja, det kan ligefrem ruske i én, når de fx kommer gående mod én i Krystalgade i København. Det gibbede ihvertfald gevaldigt i mig forleden dag, og de svært bevæbnede mænd vakte også generelt opsigt, selvom de nu har stået der i to uger.

Men så kan danskerne se, hvad det drejer sig om. Og måske kan vi så – i modsætning til sidste gang verden stod i flammer – forstå, at Danmark er ikke en ø, men at det, som sker i Europa og i verden, OGSÅ er vores sag.

Vi kan nemlig ikke bare lukke vores grænser om os selv for så at putte os i vuggen, mens verden brænder udenom. Vi må vokse ud af den der puslingelands-tankegang og forstå, at vi er en del af hele verden, og at alt det væmmelige, ubehagelige og forfærdelige OGSÅ kan ske lige her i vores hyggelige andedam.

Det er ikke rart, og så kalder det også på ansvar … og det kan danskerne ikke lide. Slet ikke når man skal rejse sig fra sofaen og gøre noget SELV.

For det er en udbredt holdning i Danmark, at det er bedre at hygge sig og gå op i kager, dans og andre ligegyldigheder på fjernsynet, Men virkeligheden, mine damer og herrer, kalder på alvor – og det er altså pt. uniformer i de danske gader – og stigende konflikter mellem befolkningsgrupper.

Velkommen til vor tid.

PS. Hvad det så betyder for forsvarsudgifterne er en anden sag. Men det står Danmarksbloggen helt klart, at der ikke er råd til skattelettelser i Danmark. Der er nemlig nok at bruge pengene på: Børn, gamle, hjemløse, arbejdsløse, skoler, videreuddannelse, forskning, sygehuse, læger – og så også lidt mere til krudt og kugler.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

… hov se, en burka

Vi har en regering, der:

Skaber armod i stedet for velstand.
Skaber hjemløshed i stedet for boliger.
Skaber sygdom i stedet for sundhed.
Skaber krig og ufred i stedet for fred og ro.
Skaber splittelse i stedet for samhørighed.
Skaber had i stedet for kærlighed.
Skaber mareridt i stedet for drømme.
Skaber utryghed i stedet for tryghed.
Skaber dumhed i stedet for (ud)dannelse.

Vi har en regering, der mangler mod, visioner og dannelse.

En regering, der pisser i vores grundvand, skider i vores mad, sviner vores natur, ødelægger og lader hånt om mennesker.

Og vi stemmer på den, hvorfor?

… hov se, en burka

Skrevet af: Koncept- og udviklingschef samt lærerstuderende Christian Hansen

De Fattige åbner Folketinget

Første tirsdag i oktober: Folketinget åbner med det sædvanlige leben af politikere, der har ”første skoledag” efter sommerferien, og kongelige der spadserer på den røde løber – og en statsminister, der holder en åbningstale, som senere skal granskes i en mange timer lang åbningsdebat.

Sådan kender vi Folketingets åbning.

Men i år sker der også noget andet. For det danske samfund er i frit fald. Uligheden stiger, og fattigdommen øges i et tempo, så det burde være løgn. Men med en regering som den nuværende og et støtteparti som Dansk Folkeparti, så kan det åbenbart gå mere end stærkt med at ødelægge alt, der minder om velfærd.

Derfor finder den åbning, der betyder noget, heller ikke sted på Christiansborg, men lige ved siden af på Thorvaldsens Plads, hvor ”De Fattige åbner Folketinget”. Det starter kl. 9.30, og det slutter kl. 12.30 – og der er mange gode talere, blandt andet Pernille Skipper fra Enhedslisten, Torsten Gejl fra Alternativet, skuespiller Flemming Jensen og mange flere.

Danmarksbloggen vil opfordre ALLE til at komme – og nej, man behøver ikke at være fattig for at deltage. Et ønske om solidaritet og en drøm om et samfund, hvor vi deles om goderne, kan også bruges.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/262304460939551/?active_tab=discussion&__xt__=33.%7B%22logging_data%22%3A%7B%22profile_id%22%3A262304460939551%2C%22event_type%22%3A%22clicked_view_event_posts%22%2C%22impression_info%22%3A%22eyJmIjp7Iml0ZW1fY291bnQiOiIwIn19%22%2C%22surface%22%3A%22www_events_permalink%22%2C%22interacted_story_type%22%3A%22236412393365972%22%2C%22session_id%22%3A%2295dad9d03a7bc4d698b1ddc23ef500fa%22%7D%7D

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Herrens veje”

DR´s nye søndags-dramaserie ”Herrens veje” er spændende, fordi den tager livtag med den tro, som det kan være svært at tale om i Danmark. Mange danskere vil nemlig hellere fortælle om deres økonomi og sexliv end røbe noget om deres religion, hvad serien også indleder med at slå fast.

Serien er så ikke kun tro, men også utro mod vores tid.

Tro fordi den viser, hvordan følelser og selv-realisering er vigtigere end alt andet i vores egocentrerede tilværelse, og endda så meget, at det spænder ben for, at provsten, der spilles fænomenalt af Lars Mikkelsen, bliver biskop.

For ja, provster og præster og biskopper er også mennesker, der kan fejle og være i tvivl – men det vidste danskerne nu godt i forvejen.

Serien er så også ikke-tro mod tiden, fordi den tør insistere på at fortælle om netop religion og forkyndelse. For nok er der en stigende accept af, at mennesker erkender og vedkender sig deres tro. Men endnu er der i mange kredse – både på land og i by – en mistillid til alle, der åbent siger, at de tror på Gud.

”Herrens veje” åbner også op for mystik – og for en anden version af kristendommen end den evangelisk-lutherske, som den danske folkekirke hviler på, og som har sine store rødder hos Grundtvig, som i serien engang har boet hos provstens tip-tip-oldefar.

Det med mystikken viser sig for eksempel med den lille fugl rødhalsen, der ellers er død, men i slutningen af første del mirakuløst kommer levende op af jorden igen – og med kordegnen og kirketjeneren Svend, der minder om visse mænd fra de russisk-ortodokse kirker med en fortid, der i reglen intet har med tro at gøre, men som nu lever et liv med et øje for både troen i det nære og for det guddommelige mysterium i hverdagen. Det bliver meget spændende at se om – og hvordan – det tema foldes ud.

For deri ligger en enfoldig tilgang til det guddommelige, som er i strid modsætning til den naturvidenskabelige og kritiske holdning, som mange danskere – i hvert fald officielt – er tilhængere af.

Præcis som at det er interessant, om provsten bliver ved med at få flere oplevelser á la tilsynekomsten af det nyligt afdøde sognebarn. For netop begivenheder, der ikke er af denne verden, taler det folkekirkelige Danmark sjældent om og slet ikke på et konkret plan, men her tvinges provsten til at tage stilling.

Han kan ikke blot nøjes med at møde sognebørnene med bøn, salmer og forkyndelse, altså det som han har lært som teolog og på præsteseminariet – og derhjemme i den 250 år gamle præste-slægt.

Der er i “Herrens veje” så også de sædvanlige konflikter mellem mennesker, mellem køn og mellem generationer – men det er i grænselandet mellem tro og ikke-tro, at serien kan blive interessant. Her er der noget på spil – især når man i ligningen inddrager de andre religioner, der er kommet til Danmark i de seneste årtier. Samt hvordan vi, der er kristne, skal opfatte, leve og ikke mindst forkynde kristendommen, både til troende og ikke-troende.

Danmarksbloggen har i hvert fald ikke tænkt sig at gå glip af de kommende afsnit. For der er i første del lagt i kakkelovnen til noget, der kan give stof til både eftertanke og samtale. Men temaerne de næste søndage kan også udvikle sig til en omgang ligegyldig afliring af de argumenter og holdninger, som man finder i aviserne, hver gang troen og folkekirken er på tale – og i så fald bliver serien ligegyldig.

Dertil kommer, at Danmarksbloggen vurderer, at ”Herrens veje” simpelthen kræver for meget viden om tro og folkekirke til, at de fleste danskere kan få fuldt udbytte af den.

Tag fx scenen med det døende sognebarn, hvor de ord, som provsten og sognebarnet synger sammen, er: Og kan hans magt bevise … fra salmen ”Op af al den ting”. For med de ord bekræfter det døende sognebarn sin tro på den opstandne frelser, og når to sammen synger/siger at de tror, så er Jesus også tilstede og konfirmerer det skete. For som der står i Matthæus, kap 18, vers 20: For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. Men hvor mange danskere er SÅ bibelstærke i 2017, at de kan knække dén nød? Næppe flertallet.

Scenen, hvor Lars Mikkelsen kravler op på trappestigen og kysser Kristusfiguren, minder også – bare med andre fortegn dog – om scener fra Netflix-serien ”House of Cards”, hvor Francis Underwood igen og igen krydser alle moralske grænser. Men hvor det giver mening, at et magtmenneske som Underwood ikke har nogen hæmninger, så vil Johannes Krogh, som provsten hedder, aldrig foretage sig den slags. Han kan drikke og være utro og sikkert en hel masse mere, men at kysse en Kristus-figur er der næppe en præst i Danmarks rige, der kunne finde på – i hvert fald ikke én i den af ordet bærende folkekirke.

Det er unødvendigt drama-gøgl, som seriens hovedforfatter Adam Price ikke har kunnet dy sig for at få med. Desværre, for der er rigeligt med kød på i forvejen i en serie, hvor ord selvsagt fylder meget, som de gør det i folkekirken, hvor prædikenen er det centrale i gudstjenesten. Det der med religiøse kys møder man derimod ikke i folkekirken, men ovre hos de ortodokse kristne og hos katolikkerne.

Danmarksbloggen giver derfor ”Herrens veje” fire ud af seks præstekraver, selvom Lars Mikkelsen leverer en præstation til seks præstegaver, og de andre i castet er oppe på fem præstekraver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk