Månedsarkiv: januar 2014

Kan et fællesskab være blåt?

Udgivet den af
Svar

Fagforeningsfolk med Dennis Kristensen fra FOA og Bente Sorgenfrey fra FTF i spidsen frygter, at regeringen bliver mere blå, nu hvor SF har forladt den.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/01/31/021332.htm

Det er efter Danmarksbloggens mening en 100% velbegrundet frygt, også fordi regeringen allerede igennem de første 2½ år har vist, at den hellere samarbejder med partierne til højre end med partierne til venstre.

I sin nytårstale talte statsministeren meget om fællesskab. Om at fællesskabet skulle tilbage på dagsordenen. Men kan et fællesskab ikke være blåt?

Selvfølgelig kan et fællesskab være blåt. Der findes masser af blå fællesskaber. Fx konstellationen mellem Venstre og diverse erhvervsforeninger. Eller hvad med Bilderberg-grupperne.

Problemet er selvfølgelig bare, at det der kendetegner et blåt fællesskab er, at der i dét fællesskab kun er plads til de succesfulde, til de stærke.

Et blåt fællesskab giver derfor ikke mening, når det drejer sig om et helt land. For i et land er der ikke kun stærke og succesfulde. Der er også svage, syge og ældre medborgere. Der er børn og unge. Der er hele paletten, og derfor er det kun et rødt fællesskab, der giver mening i et land.

Et fællesskab med rummelighed og plads. Et fællesskab, der favner og har forståelsen af, at nok er det de stærke og succesfulde, der oftest hiver byttet hjem, men vi skal alle leve af det – og vi er alle i løbet af vores liv igennem både stærke og svage perioder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan SF blive en ny Fugl Føniks?

Udgivet den af
1

SF forlader regeringen. SF skal have ny formand.

SF skal med andre ord til at genopfinde sig selv. Til igen at blive dét venstrefløjsparti, som partiet ikke har formået at være, mens det har siddet i regering.

Men kan SF dét? Kan SF rejse sig i dansk politik som en anden Fugl Føniks?

Det er dét store spørgsmål.

At være udenfor regeringen giver også SF muligheder.

For det er altid nemmere at være udenfor de besværlige beslutninger og det kedelige ansvar. Det er Dansk Folkeparti det bedste eksempel på.

Dansk Folkeparti har nemlig aldrig – og ønsker det heller ikke, hvis man skal tro deres udmeldinger – at sidde i regering. DF´s indflydelse på dansk politik især i nullerne var derimod enorm. Uden dem havde den daværende VK-regering ingenting kunnet – og DF forstod at tage sig betalt for deres støtte.

Dén model kunne SF jo overveje at overtage, hvis de mener det alvorligt med at ville dreje samfundet i venstreorienteret retning.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er plads til SF i den rolle. For der er allerede ét parti på dén platform, der handler om medmenneskelighed i samfundet. Nemlig Enhedslisten – og de sælger ikke ud af deres principper, end ikke for en finanslovs vedtagelse, hvad man også så kort før jul 2013.

Så SF´s chancer for at blive en ny politisk Fugl Føniks må siges at være relative små. Måske det snarere drejer sig om overlevelse for SF.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG-sag fører til et polariseret Danmark

Udgivet den af
2

Uanset hvad resultatet bliver i dag – og mon ikke det bliver, at DONG-aktierne bliver solgt til investeringsbanken Goldman Sachs – så vil det her forløb føre til et polariseret Danmark.

De blå vælgere er skuffede over, at Venstre stikker hovedet i busken og stemmer for aftalen. Og de røde vælgere er sure over, at Socialdemokratiet og SF svigtede deres bagland og de protester, der kom dér (dette gælder også, hvis SF vælger at gå ud af regeringen). Og de radikale holder så ekstrem lav profil, at alle nærmest har glemt, at de er ligeså meget med i DONG-sagen, som de to andre partier i regeringen og størstedelen af oppositionen er det.

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod at stemme for et salg nu og ønsker, at man kigger på tingene een gang til. Det høster de to partier stor anerkendelse på – og stemmer, når valget kommer.

Danmark er dermed også på vej til at blive yderligere polariseret mellem på den ene side de fremmedfjendske-vi-har-nok-i-os-selv-danskere hos DF og så Enhedslisten, der på den medmenneskelige side er det eneste parti i Folketinget, der holder humanismens fane højt – hvad enten det drejer sig om fordelingen af goder her i samfundet, eller det drejer sig om rummelighed og tolerance i forhold til køn, race, seksualitet og religion.

Danmark befinder sig også midt i en stor værdi-kamp i denne tidsalder. En værdi-kamp, som er den direkte årsag til at Danmarksbloggen blev stiftet for snart et år siden. For sammen med en masse andre gode kræfter at kæmpe for netop tolerancen, rummeligheden og medmenneskeligheden. For kun sådan har Danmark en chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Goldman Sachs suger pengene ud af Danmark

Udgivet den af
3

Sagen om DONG-aktierne nærmer sig sin afslutning. I morgen torsdag skal folketinget stemme om salget af DONG-aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det kan blive årets store tragedie. For Goldman Sachs og et velfærdssamfund som det danske er som ild og vand: Umulige at forene.

Et foretagende som investeringsbanken Goldman Sachs handler nemlig KUN om at tjene penge, mange penge og det hurtigt. Der er altså ingen værdiskabelse i det, som Goldman Sachs står for. De suger blot penge ud til deres aktionærer. Penge, som skulle være brugt til velfærdsydelser som skoler, ældre, børn og syge.

Goldman Sachs drejer sig nemlig kun om at tjene penge og ikke andet. Ikke noget med et ansvar overfor andre mennesker og den samfundsmæssige udvikling. Kun penge – og masser af penge. Goldman Sachs er derfor også interesseret i økonomiske kriser, der regenerer aktiekurser, der svinger så voldsomt, at de store gevinster kan hentes.

For hvor mange små aktionærer køber, når aktierne er på toppen og sælger, når aktierne når bunden, så er det som regel lige modsat for de smarte regnedrenge og -piger, som dem der sidder hos Goldman Sachs. De forstår at læse kurserne – og kan derfor dræne samfundet og dermed os alle sammen for økonomiske ressourcer, som i stedet for at gå til fælles bedste, ryger lige i lommerne på aktionærerne, der lever efter mottoet: Grådighed er godt, mere grådighed er bedre, og maksimal grådighed er bedst.

Og skulle det alligevel gå galt for de smarte drenge og piger, så giver de som regel den almindelige samfundsudvikling – eller kunderne, som her den danske stat, skylden.

Danmark – og dermed alle os danskere – har derimod en interesse, der er modsat Goldman Sachs. Vi ønsker et samfund uden de store økonomiske udsving, men med en stabil, økonomisk udvikling (og deraf værdiskabelse), hvor der er så få kriser, så få store aktieudsving som muligt. Vores interesser er altså 100% modsatrettede Goldman Sachs – og de to systemer er helt uforenelige.

Og dét burde finansminister Bjarne Corydon og hans regnedrenge og -piger inde i Finansministeriet kunne forstå. For det er ABC-lærdom for alle med interesse for økonomi og samfund.

For en nærmere – og meget interessant – gennemgang af problematikken, vil Danmarksbloggen anbefale at man læser økonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg Kim Valentins blog-indlæg om emnet her: http://kimvalentin.blogs.business.dk/hvad-gor-goldman-sachs-for-samfundet/

Danmarksbloggen er derfor også enig med Kim Valentin, når han i indlægget slutter med at skrive:

“Det er med andre ord vanskeligt at se, hvordan investeringsbanker skaber værdi for samfundet. Lad os forlange, at de der tager sig af vores penge, har samme interesser som os!”

Gad vide om Kim Valentin er at finde på Christiansborg Slotsplads, når der i dag kl. 16 er demonstration mod salget af DONG? Mange andre fra alle sider af det politiske spektrum vil være der – også Danmarksbloggen. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan salget af DONG betyde, at danskerne skal til at fryse?

Udgivet den af
2

Som det ser ud i skrivende stund kommer salget af DONG-aktier til at gå igennem. Finansminister Bjarne Corydon er fast besluttet på at køre den her sag til ende. Det ligner et personligt prestige-projekt for manden, der formentlig gerne vil overtage lederposten i Socialdemokratiet efter Thorning. Og så gælder det jo om at vise, at man kan stå fast og modstå et pres.

For der er et pres ligenu. Endda et stort pres. I skrivende stund – midnat mellem mandag d. 27. og tirsdag d. 28. januar – har tæt på 170.000 danskere skrevet under på, at vi ikke ønsker DONG solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvis grådige ragen-til-sig af mange anses for en af hovedårsagerne til den verdensomspændende finanskrise, der i de seneste år har forårsaget stor fattigdom, arbejdsløshed og hjemløshed over hele verden.

Det giver derfor god mening at holde DONG ude af det sammenrend af iskolde forretningsmænd, som styrer Goldman Sachs. Ja, netop iskolde. Det er også, hvad vi ender med at blive i Danmark, hvis vi sælger til Goldman Sachs.

FOR HVAD KOMMER ENERGIEN TIL AT KOSTE, NÅR GOLDMAN SACHS SKAL TIL AT SKRUE PÅ TERMOSTATEN?

Kunne man forestille sig, at Goldman Sachs i deres umættelige kapitaljagt kunne finde på at sætte priserne på energi så højt op, at kun de færreste danskere har råd til at have det varmt nok i deres boliger? Ja, det kunne man vel i grunden godt forestille sig. Moral og medmenneskelighed er jo ikke lige Goldman Sachs spidskompetencer for nu at sige det mildt.

Læg dertil at salget af DONG sker til en pris, der er cirka halvdelen af det, som DONG vurderes at blive værd om kun 1-2 år. Og det er tydeligt, at det her salg bare skal stoppes OMGÅENDE.

Danmarksbloggen håber derfor også, at mange vil deltage i onsdagens demonstration mod salget af DONG. Den finder sted onsdag d. 29. januar kl. 16 på Christiansborgs Slotsplads, og blandt talerne er Dennis Kristensen fra FOA og Frank Aaen fra Enhedslisten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 3: Vikingerne kommer

Udgivet den af
1

Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

VIKINGERNE KOMMER

Vikingetiden startede i 700-tallet og varede til ca. 1066.

Det er en af de perioder i historien, som vi som danskere stadig er mest stolte over. Måske fordi vi i store dele af denne periode herskede over store landområder udenfor det, der er idag er kendt som Danmark.

At være viking var noget, som vi delte med svenskerne og nordmændene. Det var altså en fælles-nordisk sag at være viking, selvom vi populært sagt drog i hver sin retning: Svenskerne østpå af de russiske floder og helt ned til Byzans, nordmændene nordpå til Island, Grønland og sågar til Nordamerika, mens danskerne sejlede vestpå og tog sig af England og Frankrig.

Sydpå lå Tyskland, og det kunne vikingerne ikke få fat på. Omvendt sikrede Dannevirke også, at vi ikke blev erobret sydfra. Til gengæld sendte tyskerne kristne missionærer herop, blandt andet Ansgar, der senere blev Nordens Apostel. Han havde dog ikke meget held med sig dér midt i 700-tallet.

Mere held fik Poppo et par hundrede år senere, men det vender vi tilbage til næste mandag, hvor det skal handle om vikinger og deres tro, både asetroen og kristendommen – og dermed også runer, Jellingstene og starten på den danske kongerække: Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store.

Idag handler det om vikingernes hverdag og liv, både hjemme og ude.

Mest kendte og berygtede er vikingernes erobringer udenfor Danmark, hvor man siger, at vikingetiden for alvor starter med plyndringen og nedbrændingen af det engelske kloster Lindisfarne i 793.

I de kommende århundreder – og især i 800- og 900-tallet – løb de lange skibe gang på gang op på de engelske, skotske og franske kyster, hvor det har skabt skræk og rædsel blandt de indfødte, når vikingerne gik bersærk og plyndrede, voldtog, myrdede og bortførte. Netop bortførte, for salget af slaver eller trælle, som det hed på vikingsk, var der mange penge i.

Men vikingerne var også andet og mere end de rene barberer. Mange danske vikinger slog sig ned i England og blev integrerede så meget, at de kæmpede imod deres tidligere landsmænd. Et helt område i England hed således Danelagen, altså det område hvor Danernes Lov gjaldt. Vikingerne bragte nemlig også organisation med sig, når de bosætte sig i andre lande, hvad man også så i Normandiet i Frankrig, hvor den berømte Rollo (eller på dansk, for han var dansk: Rolf) skabte sit kongerige.

Vikingerne var også handelsfolk, der købte og solgte varer overalt, hvor de færdes, hvad enten det var i hjemlige handelsbyer som den navnkyndige Hedeby i Sønderjylland – eller det var i de europæiske byer, hvor vikingerne hjemmevant færdes og ikke lod sig snyde af de ellers noget mere kultiverede, men næppe mere berejste sydeuropæere.

Og imens sad vikingekvinderne derhjemme og tog sig af hele gården og landsbyen. For selvom der var penge – mange penge – i at være på vikingetogt, så overlevede man kun, hvis man også passede sit landbrug. Så det gjorde vikingernes hustruer sammen med børn og trælle – og de mænd, der ikke var i viking, som det hed, når man rejste ud. Vikingekvinden har derfor også været både selvstændig og stærk, når hun i måneder – nogle gange endda år – har skullet stå for det hele på hjemmefronten.

Læs tidligere afsnit her:
Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Håndbold-finale: Guld eller sølv, men aldrig regnbuen

Udgivet den af
1

Så er det i eftermiddag, at Danmarks nye sports-darlings: Håndbold-herrerne skal spille EM-finale i Boxen i Herning mod Frankrig.

Der er helt sikkert, at Boxen vil koge – og at danskere overalt i landet vil sidde foran tv-skærmen for at følge med, når Hansen, Søndergaard, Eggert, Landin og alle de andre gør, hvad de kan for at vinde guldet.

Men uanset om de vinder eller taber guldet – for i en EM-finale vinder man aldrig sølvet – så er det Danmarksbloggens inderligste håb, at man brugte denne begivenhed til at gøre det nemmere for de homo-, bi- og transseksuelle sportsfolk at stå frem.

Lige inden EM i håndbold startede for lidt over to uger siden, trådte en tysk landsholds-fodboldspiller frem og fortalte, at han var homoseksuel, som også Danmarksbloggen skrev om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=3076

Desværre udløste hans modige handling ingen folkevandring ud af skabene i sportens verden. Og det gør en guldmedalje i dag nok heller ikke. Desværre.

For sportens verden ville være så meget bedre og sjovere, hvis det ikke kun drejede sig om guld, sølv og bronze – men om hele regnbuen. For så kunne alle sportsfolk åbent være dem, som de var.

De kommende Vinter-Olympiske Lege i Sotchi i et Rusland, der diskriminerer og forfølger homo-, bi- og transseksuelle, gør det endnu mere relevant at få regnbuen ind i sportens verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvorfor må børn slå andre børn?

Udgivet den af
1

I disse dage kan vi i de fleste aviser læse om Marius, en blind 10-årig dreng fra Taastrup, der dagligt bliver slået i skolen af klasse-“kammerater”. Og når man borer lidt mere i historien, finder man ud af, at sådan er det desværre for mange blinde børn, der går på skoler, hvor der også er udadreagerende børn, som det hedder, når børn med vanskeligheder reagerer ved at være voldelige overfor andre børn.

Men hvordan kan det være, at vi stiltiende bare lader den slags ske? Hvis en af mine kolleger stak mig en knytnæve i ansigtet (noget som Marius har været udsat for flere gange), ville vedkommende med stor sandsynlighed blive bortvist fra arbejdspladsen og politianmeldt. Hvis en af mine kolleger efterfølgende ligefrem klippede mit tøj i stykker, ville der også komme et erstatningsansvar oven i.

Men børn er jo børn… og så er det nok ikke så slemt, når de slår hinanden! Sådan virker det i hvert fald som om holdningen er blandt os voksne!

Men er det i virkeligheden ikke lige omvendt?

Jeg har aldrig været udsat for vold – og skulle jeg få en på kæben en dag, kunne jeg formentlig rationelt tænke mig frem til en årsag. Jeg ville være rystet og chokeret. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg også ville kunne analysere mig frem til, hvorfor jeg blev slået: Var jeg provokerende? (ikke at det skal kunne udløse tæsk i princippet, men det sker). Var det røveri? Eller et uprovokeret overfald?

Børn ser umiddelbart ud til at kunne tage tæsk i hverdagen bedre end voksne. Men det er kun facade. Indeni bliver de formet efter de tæsk, som de får. Det ændrer deres væremåde for resten af deres liv. De mister tilliden til andre, bliver ensomme og får ofte psykiske problemer.

Jeg siger ikke, at vi skal putte de børn, der overfalder andre børn, i fængsel. Det er ikke den rette måde. Men noget skal der ske. Det kan ikke være rigtigt, at nogle børn bare kan slå andre børn uden at det får konsekvenser!

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

DONG og dét at drive et land

Udgivet den af
6

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvem sidder i Tivolis ledelse? Og hvad har de gjort?

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen skrev i går om, hvordan Tivoli systematisk ødelægges af Tivolis egen ledelse:

http://danmarksbloggen.dk/?p=3241

Men hvem er det egentlig, der sidder i Tivolis ledelse?

Allerførst er det Lars Liebst, der siden 1996 har været administrerende direktør for Haven. Han sidder også i TV2´s bestyrelse. Om det så hænger sammen med, at TV2 året igennem kan sende morgen og aften fra de permanente bygninger, der spærrer for udsigten til den smukke Koncertsal, skal Danmarksbloggen ikke kunne vurdere. Men det er måske værd at skænke en tanke.

Under Lars Liebst er der en del underdirektører, hvad man kan se her: http://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/organisation/direktion/

Fælles for dem alle er, at de er udnævnt indenfor de seneste år, og at forretning – og ikke kultur – er det, som de har erfaring med.

I Tivolis bestyrelse er det også de forretningsmæssige kompetancer – og ikke de kulturelle, der springer i øjnene. Se listen her:

http://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/organisation/bestyrelse/

Derudover spiller flg. to mænd en stor rolle for udviklingen i Tivoli:

Balletchef Peter Bo Bendixen, der kom til Tivoli i 2005, hvor han blandt andet står for Pantomimeteatret. Før hans tid var der ikke noget, der hed balletchef i Tivoli. Men nu er der både en balletskole i Tivoli, foruden at de deciderede balletforestillinger har fået meget mere scene-tid på det gamle teaters skrå brædder end de havde før. Peter Bo Bendixen sættes også i forbindelse med Valmue Teatrets nedlæggelse uden at Danmarksbloggen dog har kunnet finde dokumentation for den påstand.

Musikchef Henrik Engelbrecht, der kom til Tivoli i 2010. Siden er Promenadeorkestret og Big Bandet blevet reduceret til en parantes, og i går kom så fyringen af Tivoli Gardens leder gennem 40 år.

Danmarksbloggen håber med dette indlæg at kaste lidt lys over, hvem der sidder ved bordet i Tivoli.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk