Danmark blev blåt og sort

Kommunalvalget er forbi. Et valg i pandemiens skygge. Valgdeltagelsen var også en del lavere end sidste gang: 67,2% her i 2021 mod 70,3% i 2017.

Mange steder er konstitueringen stadig i gang, og vi har næppe set det sidste kup, den sidste aftale bag lukkede døre mellem partier, som på landsplan aldrig ville ”gå i regering” med hinanden.

Alligevel kan vi godt konkludere, at det kommunale Danmark er blevet blåt – og sort.

Blåt fordi de konservative havde et kanonvalg, og fik borgmesterposter steder, hvor de aldrig har haft en borgmester før – som på ærke-socialdemokratiske Bornholm (her dog hjulpet på vej af en aftale mellem de blå og Enhedslisten!).

Ja, de konservative mistede så også deres historiske borgmesterpost på Frederiksberg. Men det skyldtes mere den nu afgående borgmester og hans boligsag end den positive vibe, der er omkring de konservative i øjeblikket.

Men Danmark blev også sort. Ny Borgerlige havde ET som i 1 valgt medlem i et byråd i den periode, som er ved at være slut (de fik så undervejs lidt flere, når DF-valgte medlemmer skiftede over til Ny Borgerlige). Men i går fik partiet valgt 64 medlemmer ind i byråd over hele landet. Det er selvfølgelig til dels sket på Dansk Folkepartis bekostning, men ikke kun.

Så selvom mange af os taler om klima og natur som det vigtigste politiske emne, så findes der også et Danmark, som hellere vil udnævne indvandrere og flygtninge til syndebukke – og give dem skylden for alt.

Et Danmark, som ønsker lette løsninger på komplekse problemstillinger, som ikke gider bekymre sig om miljø, som i en utryg tid ønsker faste strukturer og ”det man kender”. Derfor tilslutningen til Konservative og Ny Borgerlige.

Det peger alt sammen frem mod et folketingsvalg, som kun er halvandet år væk. Et valg, hvor Pape gerne vil være og kan blive statsminister – selvom han ikke har sagt det offentligt endnu. Et valg, hvor Ny Borgerlige kan få et jordskredsvalg, især hvis presset på EU´s ydre grænser fortsætter – og der stadig er ballade med afviste asylansøgere og indvandrere i Danmark.

Det med at være statsminister vil socialdemokratiske Mette Frederiksen også gerne fortsætte med at være. Men i går tabte socialdemokraterne terræn stort set alle steder – og mest i de store byer, selvom de beholdt borgmesterposterne.

I København mistede Socialdemokratiet så meget, så Enhedslisten nu er hovedstadens største parti. Det kom der så ingen overborgmester ud af. For de andre partier – også SF som var til salg for en borgmesterpost, som de havde fået alligevel – vil ikke have en overborgmester fra Enhedslisten, så de valgte den socialdemokratiske Sophie Hæstorp Andersen.

Generelt tabte naturen – og dermed Fælleden – i hovedstaden.

For nok vandt Enhedslisten 4 mandater, men Alternativet tabte også 4. Og så går det lige op i den rød-grønne alliance, som ikke formåede at suge et eneste af Socialdemokratiets 5 tabte mandater til sig. Så hvor meget vandt Enhedslisten i grunden i København?

Ikke nok i hvert fald til at gøre naturen grøn og undgå, at betonalliancen vandt kampen om Fælleden og Lynetteholmen. Så nu er lærkesangen på sletten slut – og et blå-sort mørke sænker sig over Danmark.

Vinteren er på vej.

Og vi må håbe, at vi ikke bliver syge. For totalt fraværende i denne valgkamp har regionalvalget – og dermed regionerne og det vigtige spørgsmål om sundhed og sygeplejersker været.

For sundhed hører ind under regionerne. Men ingen medier har gidet beskæftige sig med det, selvom det er et centralt samfundsområde. Medierne har på den måde svigtet deres samfundsmæssige forpligtelse.

Måske fordi mange af dem har en blå-sort opfattelse af samfundet – og deres redaktører og journalister et adgangskort til privathospitalerne?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og co. optræder igen som en rockerbande

En god ven af Danmarksbloggen sammenlignede engang Venstre med en rockerbande. Det var dengang, at Carl Holst tog en for holdet og gik af som forsvarsminister. Noget Holst selvfølgelig kun gjorde i forventning om efter endt afsoning – her dog behageligt på bagerste række i folketinget – igen at kunne smykke sig med gyldne kæder og magt.

Og nu er vi der igen, hvor sammenligningen med en rockerbande virker ligefor. Her i versionen: Bossen selv og hans nærmeste truer sig til at få det, som de vil have det.

Det er nemlig kommet frem, at Løkke og hans håndlangere angiveligt har presset embedsmændene i Miljø- og Fødevareministeriet til at favorisere landbruget så meget som overhovedet muligt. På mange møder gennem flere måneder skal Venstre-folkene have udsat embedsfolkene for vedvarende spørgsmål om, hvorfor man ikke bare kunne gennemføre 16-punkts-planen uden at kompensere med andre miljøvenlige initiativer.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/el-kalder-loekke-i-samraad-om-landbrugspakken

Enhedslisten har derfor også kaldt Løkke i samråd. Han er så pt. i Washington for at sælge … ja, landbrugsprodukter til USA. Men Løkke kommer jo hjem igen – hjem til en situation, hvor der – utroligt, men sandt – er endnu mindre tillid til statsministeren, end der var, inden han rejste.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Døgnfluer og udlændinge

Døgnfluer er i høj kurs for øjeblikket – døgnfluer i form af valgløfter – og holdninger, der ofte drejer sig om udlændinge. Men med meget forskelligt udgangspunkt.

Dansk Folkeparti vil bygge en fæstning om Danmark og lukke absolut ingen ind – medmindre de er hvide og spiser gris.

Venstre er enig, men vil dog gerne tillade, at østeuropæerne kommer hertil. For de arbejder nemlig til en lavere løn end danskerne – hvilket betyder, at mange danskere ikke kan få arbejde, hvis Venstre kommer til magten. De konservative er også med på social dumping af store grupper af danskere. For stik mod hvad de to partier siger, så bekymrer de sig ikke om den almindelige dansker, men kun om dem, der har pengepungen i orden.

Radikale vil have alle ind, der kan besætte et job, som ingen danskere kan. Liberal Alliance er til en vis grad enig.

Socialdemokratiet og SF er derimod enige om, at vi skal undgå social dumping – men at vi også skal tage os af flygtninge, selvom der ikke skal komme for mange udlændinge ind i Danmark. Det mener Kristendemokraterne også – altså den del med flygtningene.

Enhedslisten og Alternativet anlægger derimod det medmenneskelige synspunkt, når de anfører, at det drejer sig om at indrette samfundet, så vi deles om de goder, som der er så mange af i Danmark.

Som Danmarksbloggen ser det, kan politiske løfter omkring udlændinge være døgnfluer. Udlændigedebatten i sig selv er dog ingen døgnflue, men derimod en sejlivet klassiker i dansk politik, som man både kan vinde og tabe et valg på.

Fluen på billedet Danmarksbloggens Facebook-side i dag er i øvrigt en døgnflue, formentlig af arten Ephemera Vulgata, på dansk sø-majflue.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen?ref=aymt_homepage_panel

Den kan – trods sit skræmmende udseende – hverken stikke eller bide eller noget andet. Og står derfor på den måde i skarp kontrast til mange politikere – også fordi den er kendt for at bevæge sig med stor ynde, når den sammen med sine artsfæller flyver over vandhuller og fugtige enge.

Danmarksbloggen vil lade det være op til læserne selv at danne indre billeder af partilederne i let dans på grønne sommerenge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks bedste valgbolsjer

Valgkamp er mere end politiske udmeldinger. Valgkamp er også bolsjer. Men hvilket parti har de bedste valgbolsjer? Det har Danmarksbloggen fundet ud af.

Danmarksbloggen nedsatte et minipanel, der prøvesmagte bolsjer fra samtlige partier – minus Alternativet, der slet ikke har bolsjer, men som i stedet deler økologiske, danske æbler ud. Alternativet vandt derfor pr. automatik frugtkategorien.

Panelet gav samtlige bolsjer valgkrydser fra 1 til 5, hvor 5 var bedst.

Bolsjerne blev delt op i tre grupper:

1) Sukkerbolsjer
2) Pebermynte med chokoladefyld, som er en sikker politisk bolsjeklassiker
3) Lakridsbolsjer

Og resultatet blev:

BEDSTE SUKKERBOLSJE: DANSK FOLKEPARTI med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en sød, saftevandsagtig smag – og så er der i midten et billede af en marguerit, hvilket dele af panelet opfattede som en ekstra fordel.

På andenpladsen: Enhedslistens maltbolsje.

BEDSTE PEBERMYNTEBOLSJE: SF med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en god, frisk myntesmag.

På andenpladsen: Deles mellem Venstre og Konservatives versioner.

BEDSTE LAKRIDSBOLSJE: LIBERAL ALLIANCE med en samlet score på 5 valgkrydser. Begrundelse: Dejlig stærk med pulver indeni.

På andenpladsen: Deles mellem Radikale Venstres og Socialdemokraternes mere klassiske lakridsbolsjer, hvor der er en anelse mentol i Socialdemokraternes version.

Se mere på YouTube, hvor Danmarksbloggen har lagt en lille film op: https://youtu.be/-QiJCthnFFk

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Johanne Schmidt-Nielsen: Medmenneskeligheden i centrum

Johanne Schmidt-Nielsen har lige været i DR´s valgprogram, hvor hun – ikke overraskende – snakkede om medmenneskelighed og solidaritet, fx med dem, der arbejder alt for meget, de arbejdsløse eller dem, der er bange for at blive uden job som fx kuffertslæberne i Kastrup Lufthavn.

For arbejdsløsheden er en svøbe, og problemet løses ikke ved at tage pengene fra de arbejdsløse – men ved at skaffe jobs. For danskerne vil rigtig gerne arbejde. 

Johanne Schmidt-Nielsen kom derfor også ind på vigtigheden af mindre forskel på rig og fattig, idet en større lighed i samfundet skaber større tryghed, mindre kriminalitet og mere lykke. Desværre har samfundsudviklingen i de seneste år gået i retning af mere ulighed og dårligere forhold for de svagest stillede, mens de rige forlængst er stukket af – også under finanskrisen.

Samfundet og tiden skriger derfor på forandring – både økonomisk og miljømæssigt. Her har Enhedslisten så noget tilfælles med Alternativet, der også mener, at vi skal se på tingene på en helt ny – og mere holistisk – måde, hvis vi skal have en chance som samfund.

Danmarksbloggen har ikke så meget at tilføje … for det er det, som det hele handler om: Rummelighed, tolerance og fællesskab. Ingen kan klare sig selv livet igennem. Vi er alle forpligtede på hinanden som mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jan Johansen – i den sorte eller den røde bog?

Socialdemokraternes boligordfører Jan Johansen stemte i går for Enhedslistens forslag om at halvere genoptjeningsperioden for dagpenge fra 12 til seks måneder.

Han gik dermed imod hans eget parti og regeringen, men var som han selv sagde det “forpligtet over for sine vælgere og sin samvittighed.”

Politiske kommentatorer var også efterfølgende hurtigt ude og tale om, at nu var Jan Johansen skrevet op i statsministerens sorte bog.

Det kan sagtens være. MEN han blev også skrevet op i vælgernes og potentielles vælgeres røde bog … og på listen hos de politiske kollegaer, der mener det samme som han.

For det er ikke alle – heller ikke på Christiansborg og heller ikke blandt socialdemokraterne – der er enige i den lyseblå version af socialdemokratisk politik, som føres i øjeblikket.

Og skulle der ske det, at regeringsmagten skifter ved næste valg, kunne Danmarksbloggen godt forestille sig – og håbe, at en mere rød og medmenneskelig version af socialdemokrater kunne komme til magten i Socialdemokratiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enhedslistens Præsidieplads kan udstille manglen på respekt hos de blå

Enhedslisten er nu i Folketingets Præsidium – og i Kontroludvalget.

Det glæder Danmarksbloggen sig rigtig meget over – og tillykke til Enhedslisten og Per Clausen, som nu tager sæde dér.

Danmarksbloggen glæder sig over Enhedslistens Præsidiumsplads og Kontroludvalgsplads af to grunde.

Mest fordi vi i Danmark har et demokrati, der gør, at vi stille og roligt og uden dramatik – men blot ved hjælp af en krukke og et par stykker papir kan afgøre den slags vigtige ting.

Men også fordi nu vil det vise sig, hvor demokratiske store dele af blå blok er.

Markante politikere fra såvel Venstre som Dansk Folkeparti som fx Pia Kjærsgaard og Søren Pind har som bekendt udtrykt bekymring, hvis Enhedslisten vandt lodtrækningen over SF.

En bekymring, som gik på at de ikke mente, at Enhedslisten kunne håndtere den fortrolige viden om rigets sikkerhed, som partiet nu får.

Det er simpelthen så frækt og uforskammet, når politikere som Kjærsgaard og Pind m.fl beskylder andre – demokratisk valgte – parlamentarikere for (MÅSKE) ikke at kunne følge demokratiets spilleregler.

Og det siger absolut INTET om Enhedslisten, men det siger ALT om de blås mangel på respekt for dem, der ikke er ligesom dem selv.

De nærmeste timer og dage vil vise, om de blå mangels på respekt for andre parlamentarikere – og dermed for demokratiet – bliver endnu mere udstillet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk dobbeltmoral og svensk demokrati

Danske medier er fulde af artikler om, hvor anti-demokratiske de gamle svenske partier er, når de ikke vil samarbejde med Sverigesdemokraterne, der fik 13 procent af stemmerne ved søndagens valg til Riksdagen (Sveriges Folketing).

Men man kan også vende den om og sige, at det er flertallet – nemlig 87 procent, der nu vil se, hvad de kan finde ud af sammen. Og dét er jo i grunden ganske demokratisk med netop flertalsafgørelser. Så kan Sverigesdemokraterne være nok så meget Sveriges tredjestørste parti. De repræsenterer stadig kun 13 procent af vælgerne.

Og inden danske politikere som fx en Pia Kjærsgaard kommer for godt i gang (se nedenfor), kunne det være en god idé først at se sig om i egen andegård. For der er en stor portion dansk dobbeltmoral i fordømmelsen af svenskerne og deres demokrati.

http://www.bt.dk/udland/pia-kjaersgaard-tordner-mod-svenskerne-de-er-hoejroevede-og-arrogante

I Danmark er det blot Enhedslisten, der sættes i skammekrogen, når partiet konsekvent beskyldes for at være økonomisk uansvarlige. Noget, som man på højrefløjen i dansk politik nærmest har som et fast mantra om partiet, der som det eneste i Danmark (på nær dele af SF) holder den humanitære fane højt. Alle beviser på Enhedslistens store økonomiske ansvarlighed preller også af på blå blok som vand på en gås.

Enhedslisten er ikke til at stole på, er budskabet fra den dobbeltmoralske blå blok i Danmark, som dermed ikke anerkender de vælgere, der stemmer på Enhedslisten.

Ved sidste valg var det 6,7 procent af vælgerne, der stemte på liste Ø – og meningsmålinger spår, at der kan blive tale om, at Enhedslisten vokser til mere end dobbelt størrelse ved det Folketingsvalg, der skal finde sted på samme dato som svenskernes i søndag – bare først i 2015.

Enhedslisten kan altså blive ligeså stor i Danmark, som Sverigesdemokraterne er det i Sverige – men Enhedslisten anerkendes ikke af blå blok.

Og dermed er blå blok i Danmark jo præcis ligeså anti-demokratisk, som de beskylder svenskerne for at være.

Det er dobbeltmoralsk – det er hyklerisk – og det fortæller alt om den (manglende) moralske habitus i blå blok i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye ministre, men det samme misk-mask

I torsdags var en dramatisk dag i dansk politik. SF gik ud af regeringen, og dramaet fortsatte de kommende dage – og fortsætter en måneds tid endnu for det vingeskudte parti. Og idag præsenteres de nye ministre i det, der er blevet til en SR-regering.

Ikke at det ændrer ret meget i den politik, som føres på Christiansborg. Ikke udover at nu behøver den nye SR-regering ikke længere at lade som om, at den skal tage hensyn til SF – og det gør jo hverdagen nemmere for Thorning og Vestager.

Nemt er det også for Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der som de eneste står med en sejr og en klar profil ovenpå DONG-sagen. Noget, der vil give begge partier mange stemmer til det kommende valg.

SF og De Konservative har derimod spillet fallit. Begge hylder de en verden af i går, som ikke er mere. At det så ikke er den samme verden, som de længes tilbage til, betyder ingenting. Deres virkelighed er under alle omstændigheder væk.

Og de andre: Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre samt Venstres ekstrem-liberale lillebror LA – ja, de snakker om Danmark som en forretning, der skal køres. Løkke udtalte endda i sidste uge, at han kunne tilbyde en mere professionel ledelse af Danmark end Thorning og Vestager.

Nu er det så bare ikke lige hvad Danmark har brug for. Danmark er ikke en virksomhed, der skal have størst muligt overskud på bundlinien. Men det tror man åbenbart hos de partier, der har støttet salget af DONG til Goldman Sachs. Og med en sådan holdning til Danmark, er det let at se, hvorfor det kunne gå så galt.

For Danmark er ikke hverken en vindmølle-producent eller en investeringsbank. Danmark er det land, hvor du og jeg og alle andre danskere bor – og hvor det er politikernes job at sørge for rammer og grundlag, så vi alle kan trives – uanset hvem vi er, og hvor meget vi kan yde.

Det har de bare glemt inde på Christiansborg – og derfor fristes man til at sige, at det er ligemeget, hvem der bliver ministre. For det bliver jo bare det samme misk-mask.

Danmarksbloggen holder dog fast i, at der må findes enkelte sjæle i dansk politik med visionerne og moralen i behold … og at det er dem, som vi skal stemme på.

Det spiller trods alt også en rolle, om støttepartiet hedder DF eller Enhedslisten. For de to partiers menneskesyn er så forskellige, som noget kan være. Fra DF´s menneskefjendske, angste og hadske holdning til Enhedslistens tolerance, rummelighed og fællesskabsorienterede tilgang til alle mennesker, uanset hvem de er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk