Danmarksbloggen i juli måned

Sommeren står for alvor for døren nu.
Det er tid til at komme ud i skov, eng og ved strand for at nyde livet og vort skønne Danmark og samle lys, glæde og energi.

Danmarksbloggen går også i sommerstemning og vil i juli måned udkomme lidt mere sporadisk end normalt.

Dog vil man hver tirsdag i juli – startende i morgen d. 1. juli – kunne læse om en overset dansk perle – om et sted i Danmark, der fortjener at komme mere på landkortet end det er idag.

Og hver fredag i juli plus en enkelt i august vil man kunne læse en sød lille sommersag.

Skulle nogen af Danmarksbloggens læsere have lyst til at bidrage med stort og småt fra det danske sommerland, så er I også så hjerteligt velkomne til at sende et indlæg til undertegnede på djt@danmarksbloggen.dk

Vel mødt – både i juli, august – og til september, når Danmarksbloggens Danmarkshistorie vender tilbage – endda samtidig med spritnye initiativer.

Venligst
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ramadan om sommeren viser behovet for en vestlig islam

Idag starter muslimernes fastemåned Ramadanen. Fire uger, hvor voksne og raske muslimer ikke spiser, drikker eller ryger fra solopgang til solnedgang.

Noget, der giver god mening i de muslimske lande, der er noget tættere på Ækvator, og hvor dag og nat derfor er nogenlunde lige lange.

Men heroppe på de mere nordlige breddegrader er det her midt om sommeren med de lange dage og de korte nætter temmelig mange timer at skulle faste. Altfor mange timer uden mad og drikke, og endda i fire uger i træk. Og en ting er, at det ikke sundhedsmæssigt er godt – men det viser også behovet for en vestlig islam.

En islam, der selvfølgelig er tro mod sit teologiske grundlag, men som samtidig er tilpasset til at fungere i et sekulært og demokratisk samfund.

For selvfølgelig kan det lade sig gøre. Kristendommen i sin oprindelige form er på mange måder heller ikke egnet til at fungere i et moderne samfund. Men kristendommen har forlængst fundet sin rolle som den institution, der varetager en historisk og en kulturel arv – og som formidler nogle værdier og en tro, som den enkelte så selv kan vælge om vedkommende vil følge eller ej.

Islam kunne sagtens indtage en lignende rolle som værdiskaber og kulturformidler. Og her er det vigtigt, at det er muslimerne selv, der definerer deres egen tro og praksis – og den reformation af islam, som der er brug for her i Vesten, hvor det i øjeblikket går den gale vej.

For såvel muslimer som kristne og alle andre grupper i de vestlige lande bliver mere og mere fundamentalistiske – og får mindre og mindre respekt for hinanden.

Vejen frem går derfor gennem accept og rummelighed af hinanden, af ytringsfriheden og de andre frihedsrettigheder. Både her i Europa og udenfor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cameron – en europæisk helt

Englands premierminister David Cameron talte som den eneste af de store europæiske landes ledere imod valget af EU-kommissionens kommende formand Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Det er nærmest paradoksalt. Storbritannien er måske på vej ud af EU – og samtidig er Cameron den store europæiske helt, ihvertfald hos befolkningerne … hvis altså europæerne fulgte med i, hvad der sker i Bruxelles.

Det er det så de færreste, der magter. For det er altsammen meget fjernt og uoverskueligt … også selvom alle godt ved, at det betyder noget for deres hverdag.

Men som det nyligt afholdne valg til EU-parlamentet viste, så bliver flere og flere europæere mere og mere EU-skeptiske. Alligevel vælger EU-landenes ledere at pege på en Juncker, der om nogen er en supereuropæer, for hvem det ikke kan gå stærkt nok med at skabe Europas forenede Stater.

Dét er noget nær det dummeste og mest udemokratiske, som man kan gøre fra EU´s side – og det viser netop skellet mellem de politiske magthavere og de europæiske befolkninger.

Og det var netop det, som Cameron talte imod … det, som gør ham og England til tidens europæiske helte. Fordi Cameron på den måde er mest i tråd med det, som Europas befolkninger mener i 2014: Stop nu Europas-forenede-Stater-toget og gå tilbage til Europa som et frihandelsområde bestående af selvstændige stater.

Og Helle Thorning – hvad gjorde hun? Ja, skal man tro rygterne, så plejede hun sine egne muligheder for at få en europæisk top-post. Men ellers så var hun på samme altfor pro-europæiske side som Merkel og de andre, der stod imod Cameron.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Studenterne og det forsømte forår

Så er det dén tid på året igen, hvor studenterne vil vrimle i gaderne. Glade, unge mennesker, som efter flere års slid fester og larmer – helt i tråd med traditionerne.

De håbefulde studenter får altid undertegnede til at tænke på Scherfigs mesterværk “Det forsømte forår”, der slutter så hjerteskærende med ordene:

“Det er forår udenfor. Og det er lyst og mærkeligt og melankolsk. Man er voksen og fri nu og kan gøre, hvad man vil. Men man fik aldrig rigtig lært foråret at kende. Man har forsømt det. Verden var ung og grøn og saftig. Og man lod alle sine forår gå til spilde. Og det er blevet sent nu”.

For ja, nok har en af dem dræbt lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje dengang de stadig gik i skole. Men det er næsten glemt nu. Og klassen, der i bogen mødes til 25-års-studenter-jubilæum, er pånær en enkelt alle “blevet til noget” i samfundet, men de har betalt en meget høj pris for deres gode embeder og høje stillinger.

Ingen af dem har nemlig været ung i betydningen impulsiv og med hovedet under armen prøve at udleve sine skøre drømme og sine skæve indfald.

Og fordi de ikke har gjort alle de der skøre og skæve ting, som modner og gør én til et helt menneske, så kan de heller ikke gøre noget rigtigt nu. Så vil de for altid – mentalt – sidde på skolebænken som lektor Blommes ug-elever, istedet for at være de voksne mennesker, som de selv – og samfundet – ville have meget mere glæde af.

For det er nemlig sådan, at kun ved at have plads og tid til at gøre ting forkert, kan vi som mennesker lære også at gøre ting rigtige – lære at tage ansvar for os selv og vores liv og vores skønne land.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter derude i gaderne vil vende det døve øren til den snak om effektivitet og produktivitet, som nutidens lektor Blomme-elever i høje stillinger og fine embeder lirer af.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter istedet vil suge af foråret og sommeren og tillade sig selv at gøre alle de skøre ting, som de kan finde på i den unge, grønne og saftige verden. Både for deres egen, vores og samfundets skyld.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Nej til skifergas – i Frederikshavn og i resten af Danmark

Skifergas er det nye mode-fænomen indenfor energi.

Skifergas udvindes ved at pumpe en blanding af jord, sand og kemikalier cirka 4 km ned i jorden under højt tryk. Derved sprækker undergrunden – og gassen, der primært består af metan, frigives.

Metoden kaldes fracking og er kendt for at ødelægge grundvandet og naturområder samt øge risikoen for udslip af farlige stoffer og metaller.

I Frederikshavns kommune håber politikere og erhvervsfolk alligevel at kunne gøre klar til at prøvebore efter den skifergas, som tilhængerne  af den betegner som en både billig og god energi. Læs evt. her: http://www.skifergas.dk/skifergas-i-danmark.aspx

Sagen bliver afgjort på et byrådsmøde her i eftermiddag. Det nationale initiativ mod udvinding af skifergas “Skifergas Nej Tak” har dog indkaldt til demonstration imod skifergassen. Den starter foran Rådhuset i Frederikshavn kl. 17. Læs mere her: http://www.skifergasnejtak.dk/

For det begynder heldigvis at gå op for flere og flere danskere, at det at få fat på skifergassen er en meget farlig og ødelæggende proces.

Men at skifergas udsætter grundvandet for en væsentlig fare, idet tungmetaller og kemikalier let risikerer at komme i netop grundvandet er en faktor, som politikere og erhvervsfolk overser i deres glæde over de tilsyneladende så let tjente penge.

I USA bruger man også mængder af skifergas allerede – og ja, strømmen er billigere, men de miljømæssige konsekvenser er allerede massive. Og så er det jo i virkeligheden en både dårlig og dyr løsning.

Mange europæiske lande som fx Tyskland og Frankrig er derfor også skeptiske overfor skifergassen. Ja, faktisk er det kun England, Polen – og så Danmark, som umiddelbart mener, at skifergas er en god idé. Mener at penge er mere værd end miljø og mennesker.

Det skriger til himlen, især når man samtidig tænker på, at byggeriet af Vindmølleparken ved Møn, som kunne forsyne Danmark med grøn og vedvarende energi, er blevet udskudt med minimum to år.

Det giver overhovedet ingen mening – hverken miljømæssigt eller økonomisk.

Grøn vækst giver derimod mening – og gevinst, både miljømæssigt og økonomisk. Det er derfor også godt, at den grønne fond blev vedtaget her for lidt siden. Men skal det hele batte noget, skal den grønne fond følges op af et klart dansk nej til skifergas og et endnu større ja til vindmøller og andre vedvarende energikilder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valgkamp i agurketiden

Folketinget er gået på sommerferie, folkemødet på Bornholm er slut – og agurketiden er så småt ved at indfinde sig her op mod skolernes sommerferie, der starter i næste uge.

Der er med andre ord noget mere roligt på den politiske arena end normalt – hvis altså man ser bort fra spillet om EU-posterne – og så lige de Konservative, der er begyndt at føre valgkamp her i agurketidens spæde start.

I nedenstående artikel fra DR kritiserer formanden for de Konservative Lars Barfoed nemlig Venstre og Lars Løkke – og siger, at Venstre fører socialdemokratisk politik, når de vil hæve bundskatten med 0,28 procentpoint:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/06/24/162008.htm

Problemet er, at alle efterhånden forsøger at klæde sig ud som socialdemokrater, fordi de mener, at det er der, vælgerne ligger,” siger Lars Barfoed i artiklen.

Noget af en udmelding, når man tager i betragtning, at Dansk Folkeparti stormer frem i alle meningsmålinger.

For jo, nok mister Venstre stemmer i øjeblikket – og Socialdemokratiet vinder stemmer. Men den helt store vinder i dansk politik i sommeren 2014 er Dansk Folkeparti – og det er ikke pga partiets skattepolitik, men snarere deres holdning til indvandrere og flygtninge og den såkaldte velfærdsturisme.

Danskerne er simpelthen bange for at miste velfærdsgoderne – og derfor stemmer så mange på Dansk Folkeparti. Og det vil fortsætte, indtil de gamle partier begynder at tage den frygt seriøst.

Og det gør man ikke ved at køre valgkamp i agurketiden, som De Konservative gør det i øjeblikket, hvor de prøver at skabe afstand mellem dem selv og Venstre, så det vingeskudte konservative parti kan få flere stemmer ved det folketingsvalg, der måske kommer til efteråret.

Men det ville istedet klæde de Konservative og alle de andre partier at komme ned af taburetterne og ud af Christiansborg og bruge agurketiden på at fortælle danskerne, at der er en anden – og bedre – vej end Dansk Folkepartis menneskefjendske og mørke version, når det drejer sig om at sikre det danske velfærdssamfund.

At vi sammen kan vælge fællesskabets og solidaritetens vej – og at det er en vej, der er så god, at selv skatten måske ikke behøver at blive hævet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venlighed med på UNESCO´s lister?

Der var engang, hvor Danmark var kendt for sin venlighed. Hvor vi viden om var berømte for det danske smil og det danske frisind.

Det er længe siden, meget længe siden.

For hvis der idag blev lavet lister over venlighed, smil og frisind, som der gør over verdens kultur- og naturarv, ville nutidens Danmark ikke have mange chancer.

Så det er måske meget godt, at det istedet blev fiskeleret på Stevns Klint og tidevandssystemet i Vadehavet, som løb med UNESCO´s opmærksomhed, da de to her for nylig kom med på UNESCO´s liste over verdens naturarv.

Kulturelt er vi også med, da både Kronborg, Roskilde Domkirke og Jellingstenene er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Vi klarer os altså bedre på ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten, end vi gør det på venlighed, smil og frisind.

Det kan virke deprimerende. Men heldigvis så holder hverken mennesker eller trends ligeså længe som ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten …

Menneskenes verden og værdier er det mest omskiftelige på denne jord.

Så der er håb om, at det igen kan blive anderledes. At vi igen kan blive garanter for – og kendte for – den venlighed, det smil og det frisind, som vi engang var så stolte af at besidde her til lands.

Ja, den gode nyhed er, at vi faktisk ikke behøver at vente med – igen – at være venlige, smilende og frisindede. Vi kan starte idag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skt. Hans og hovederne på et fad

I dag er det Skt. Hans-aften – og det betyder i vor tid bål, heks og midsommervise.

Oprindelig fejrede vi Skt. Hans her til lands med at valfarte ud til de hellige kilder for dér at drikke af deres vand, som blev anset for at være helbredende – og især når det var midsommer.

Lang tid efter reformationen gik både præster og menighed derfor også i katolsk-lignende optog ud til de hellige kilder som fx ved Ørslev på Sjælland, hvor man medbragte et fad med et træhoved på, der symboliserede Johannes Døberen – samt nogle virkelige menneskeknogler, som man kaldte Johannes Døberens Bene, altså Skt. Hans´ bene. For Hans er en fordanskning af Johannes.

Det spændende hoved og knoglerne kan nu ses på Nationalmuseet i København. Læs evt. også undertegnedes artikel om hovedet og knoglerne her: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/2014-06-14/skt.-hans%C2%B4-hoved-p%C3%A5-et-fad-0

Idag er det dog ikke Johannes Døberens hoved, som de fleste vil se på et fad, men snarere politikernes eller andre fremstående mennesker.

Og heksejagten indgås både hurtigt og nemt, når pressen eller de politiske modstandere lugter blod. Og af og til har det helt klart sin berettigelse, når magthaverne begår ulovligheder eller laver magtmisbrug. Men ikke når de bare er almindelige mennesker med de fejl og mangler, som vi alle har.

Danmarksbloggen vil ihvertfald nødig have, at det kun er de (på overfladen) fejlfri mennesker, der skal stå i spidsen for vores land. Den slags mennesker er nemlig mere farlige end nogen hekse nogensinde har været dét.

For de “fejlfri og perfekte” er så gode til at skjule deres fejl, manipulere og få deres vilje, at de som regel samtidig med det er uden den empati og medmenneskelighed, som er det, der holder hjulene igang – og får os til at rumme hinandens fejl og mangler og stadig holde af hinanden … have varme hjerter simpelthen.

Så nej, tak til fejlfrihed og hovederne på et fad – og ja, tak til fejl, mangler, varme hjerter og fællesskab, både det om Skt. Hans-bålet i aften og alle de andre i det kommende år.

For ordene i Drachmann´s midsommervise gælder stadig:

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli´r tvivlende kolde

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvor mange danskere sidder som gidsler i Syrien?

For nogle måneder siden kom journalisten Jeppe Nybroe ud af et fangenskab, efter han var blevet taget til fange på grænsen mellem Syrien og Libanon – og for få dage siden slap fotografen Daniel Rye Ottosen ud efter mere end et år som gidsel hos den berygtede muslimske terrorgruppe ISIS.

To danskere indenfor få måneder, der efter talløse forhandlinger og en ikke angivet løsesum, er blevet sluppet fri. Det kan ikke andet end at få Danmarksbloggen til at spørge: Hvor mange danskere sidder som gidsler i Syrien?

Danmarksbloggen håber ingen, men tænker, at det nok desværre er urealistisk at tro, at der ikke sidder flere danskere som gidsler i Syrien hos fundamentalistiske grupper som fx ISIS.

Det tætteste, som vi er på et tal, er fotograf Jan Grarup, som i går på DR2 snakkedde om 40 vestlige gidsler – men altså vestlige, og det dækker jo mange lande udover Danmark.

Omvendt er det også helt i orden, at vi først hører om det, når gidslet er fri igen. For vedkommendes liv og sikkerhed er det allervigtigste.

Danmarksbloggen tænker videre – og tænker derfor også på danskerne på den anden side af krigen i Syrien, nemlig de unge af mellemøstlig herkomst, som rejser ned for at deltage i kamphandlingerne.

Gad vide om en af dem har mødt – eller kommer til at møde – en dansk tilfangetaget person? Og i så fald: Giver det så mening at tale om, at en dansker måske således har øvet vold på en anden dansker? Endda tortur?! For vold og tortur er desværre en del af hverdagen for gidslerne.

Det vides heller ikke. Men det er til gengæld spørgsmål, som Danmarksbloggen godt kunne tænke sig besvaret – og offentliggjort. For i så fald, så skal vedkommende, der har øvet vold/tortur, stilles for en domstol, når/hvis vedkommende vender hjem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midsommer og at samle styrke

I morgen er det årets længste dag og korteste nat. Det er midsommer, og alting i naturen blomstrer og er på sit ypperligste.

I Danmark gemmer vi dog fejringen et par dage, nemlig indtil det bliver Skt. Hans med bål, heks og midsommervise. En i øvrigt relativ ny måde at fejre midsommer på, der ikke er ældre end cirka 150 år.

Tidligere søgte danskerne nemlig mod helligkilderne for at drikke deres ifølge overleveringen helbredende og styrkende vand i den hellige midsommernat, hvor naturens kræfter ifølge overtroen var særlig stærke – og det derfor netop denne nat gjaldt om at samle kræfter og energi til den mørke tid.

Dér findes stadig folk, der tror det, nemlig de såkaldte moderne hekse m/k, der i den korte midsommernat tager ud i skov, mark, eng og ved strand og sø for at samle de urter og blomster, som de mener, er ekstra stærke netop denne ene nat.

Der findes dog meget få, der er enige med de moderne hekse. Danmarksbloggen anser det også for utænkeligt, at det skulle betyde noget, om man indsamler urter og blomster om natten mellem d. 23. og d. 24. juni – eller om man gør det fx d. 22. juni – eller enhver anden dag.

Ærgerligt nok i virkeligheden. For i en tid, hvor kulden vokser i menneskehjerterne og medfølelsen og solidariteten tilsvarende mindskes, kunne man godt ønske sig en smule midsommermagi.

Ønske at man med blot lidt urter og en smule helligt vand kunne gøre en forskel, så menneskenes hjerter igen blev åbne og varme.

Men der skal mere end kildevand til at gøre en forskel. For nok er vand rensede, men ikke i sindet. Og Skt. Hans-bålene på mandag, ja, nok er de skabt af ild, men det er desværre ikke en ild, der lutrer noget som helst.

Der skal noget andet til, noget der er markant stærkere end gamle vand- og ildskikke.

Der skal mennesker til af kød og blod, som tør sige til og fra – og så er det, at midsommernatten pludselig måske alligevel kan bruges til noget, nemlig til at samle styrke: Sjælelig, mental og psykologisk styrke.

Men det gøres nu ligeså godt med et stykke grillet kød som med et Skt. Hans-bål, med et glas rosé-vin som med et glas vand fra en helligkilde. Ja, man behøver heller ikke vandre flere km igennem den lyse midsommernat for at samle urter. Man kan blot stå  derude og suge duften af hyld, hybenroser, saltvand – eller måske skovluft – ind.

Og man kan ret beset ligeså godt gøre det alle andre nætter, hvor sommeren dufter af hyld, roser og alt det andet – og nætterne er lyse og fulde af en magi, der er helt naturlig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk