Salg af Maersk Oil: Sats på vind og sol

Salget af Maersk Oil til franske Total betyder, at størstedelen af de danske gas- og oliefelter nu er på udenlandske hænder, hvilket uden tvivl vil få betydning for både danske arbejdspladser og måske også for statens finanser i form af mindre skatteindtægter.

Det kan altså se ganske sort ud, selvom Total har lovet at beholde arbejdspladserne – hvis de kan. For de vil samtidig også skære i udgifterne.

Men det kan alt sammen vendes til vor gevinst. For som Danmarksbloggen ser det, så kan salget af Maersk Oil blive til en kæmpefordel, hvis vi satser på vind og sol – måske især vind, når man tænker på, hvor Danmark ligger geografisk.

For hvor olien slipper op én dag – for slet ikke at tale om at den er dyr at få op, så bliver vinden med at blæse – dag efter dag, år efter år.

Så lad os nu bare glemme olie, gas og store, multinationale selskaber som Maersk og Total og i stedet fokusere på, hvad vi kan gøre fremadrettet. Sammen – og med fokus på morgendagens energi – og morgendagens vækst.

For der var engang, hvor Danmark var et af de førende lande indenfor grøn energi. Og det kan vi blive igen – og det bør vi blive igen.

Den oliesorte regering, som vi har i øjeblikket, har så desværre trykket på stop-knappen, når det kommer til videns- og teknologiudvikling samt uddannelse, som i virkeligheden er vores lands eneste råstoffer.

Så nu er det op til kommende regeringer at sørge for, at det kun er en midlertidig pause-knap, så vi igen i fremtiden bliver et land, der satser på vind – og sol. Det er endda også en god forretning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 29: 1970´erne og 1980´erne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

1970´erne og 1980´erne

Velstanden ville bare fortsætte og fortsætte nærmest for evigt, troede mange op gennem 1960´erne. En teori, som oliekriserne i 1970´erne dog satte en eftertrykkelig stopper for.

De nye tider var for alvor kommet – og i de kommende årtier blev energiforsyningen et af de helt store politiske emner. Ja, den er den stadigvæk. Men det var i 1970´erne, at det for alvor gik op for politikere og befolkning, at olie- og kul-beholdningerne ikke varer evigt – og at det derfor er en god ide at kigge på vedvarende energi som fx solfangere og vindmøller.

Den vedvarende energi har også den fordel, at den ikke forurener i samme grad som de fossile brændstoffer. Så netop forurening og miljø var også noget, der for alvor begyndte at komme på dagsordenen i 1970´erne.

Store dele af befolkningen var dog stadig mere optagede af deres egne pengepunge og nyindkøbte parcelhuse, og det gav sig blandt andet udslag i det berømte jordskredsvalg til Folketinget i 1973, hvor den gamle orden med få politiske partier blev sprængt, og især Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen og Centrum-Demokraterne med Erhard Jacobsen som leder markerede sig i det nye politiske landskab.

De første mente, at vi stort set ikke behøvede at betale skat – og de andre appellerede til de nye parcelhusejere og ville have de borgerlige dyder ind og de røde lejesvende, som de kaldte de fleste medier, ud.

Det lykkedes selvfølgelig ikke, men den politiske dagsorden blev en anden. Mere end 44% af vælgerne havde også stemt anderledes end de plejede – og mange på de nye partier, som udover de nævnte også talte abortmodstanderne i Kristeligt Folkeparti m.fl.

Nutidens parlamentariske system med mange partier på Christiansborg tog altså sin begyndelse dér – og det skulle selvfølgelig også præge Danmark op gennem 1970´erne, der var kendetegnet ved krise på krise, billøse søndage og en befolkning, der samledes foran fjernsynet, som endnu kun var én eneste dansk kanal samt et par svenske, hvis man boede i Øst-Danmark, eller nogle få tyske, hvis man boede i Vest- og Syd-Danmark.

Det var monopolets dage, hvor alle tiders bedste danske tv-serie MATADOR havde premiere. Serien er i dag ren Danmarkshistorie og elsket nationalarv, og lagde dengang gaderne øde, når den blev sendt lørdag aften. Alle måtte vide, hvordan det gik personerne i Korsbæk. For husk: Dengang kendte man ikke begivenhedsforløbet i de 24 afsnit. Så det var med spænding, at både store og små sad klistret til skærmen, når Bent Fabricius Bjerres smukke melodi fortalte, at nu startede endnu et afsnit.

Det var også brug for noget at samle sig om. Kriserne fortsatte op gennem 1980´erne, og den nye Firkløverregering under ledelse af den konservative Poul Schlüter gennemførte de såkaldte kartoffelkure, som var økonomiske stramninger inspireret af den amerikanske præsident Ronald Reagans og den britiske premierministers Margaret Thatchers ny-liberalistiske og anti-solidariske stil.

Yuppierne – unge og yngre, som var blevet rige i en ruf på Børsen eller ved at købe og sælge virksomheder – elskede den stil. De gik i Lacoste-tøj og troede kun på sig selv og den næste flaske vodka eller champagne til overpris på de elegante natklubber, som de levede på hver weekend.

Punkerne og BZ´erne derimod hadede den stil – og gik imod den stigende højredrejning i samfundet med farverigt hår, der strittede lige op, hullede t-shirts og lædertøj – og besatte huse, som de udkæmpede adskillige kampe med politiet om op gennem 1980´erne.

Kampe, som blandt andet er beskrevet i Danmarks nationalskjald Kim Larsens film ”Midt om natten”, hvor der blandt andet synges: Strisserne kom midt om natten … og sagde gå nu hjem, men vi spurgte: Hvor er det? Midt om natten!!! Pladen udkom i 1983 og blev årtiets mest solgte og er stadig det mest solgte album i Danmark tæt fulgt af efterfølgeren ”Forklædt som voksen” fra 1986. Kim Larsen kunne – og kan – som ingen anden forny den danske sangskat og bygge bro mellem generationerne og befolkningsgrupperne.

De fleste danskere var dog hverken yuppier eller bz´ere. De gik i stedet i pastelfarvet tøj med skulderpuder eller bekvemme, men grimme joggingsæt og passede deres arbejde eller studie – og mange af dem fulgte ivrigt med i fodboldlandsholdet, der med Sepp Piontek som træner for første gang nogen kvalificerede Danmark til en slutrunde, endda til VM i Mexico i 1986.

Den slutrunde, som skabte dén sang, der stadig synges: Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side.

For det gjorde vi stadigvæk dengang i 1980´erne, også selvom Dronning Margrethe d. 2 i nytårstalen i 1984 sagde de berømte ord om danskernes forhold til indvandrere: Det er der også andre, der har måttet føle, nemlig gæstearbejderne og deres familier. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores `danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.

Godt, ja næsten profetisk sagt af Dronningen.

For noget var ved at ske både i danskernes holdning til sig selv og til den omkringliggende verden.

Den danske selvforståelse var for første gang siden 1864 ved at svinge fra vi-er-små-men-det-er-ok til vi-kan-godt-spise-kirsebær-med-de-store – på både godt og ondt.

Det skulle der blive meget mere af de kommende år – og især i 1990´ene.

Og netop 1990´erne skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til skifergas – i Frederikshavn og i resten af Danmark

Skifergas er det nye mode-fænomen indenfor energi.

Skifergas udvindes ved at pumpe en blanding af jord, sand og kemikalier cirka 4 km ned i jorden under højt tryk. Derved sprækker undergrunden – og gassen, der primært består af metan, frigives.

Metoden kaldes fracking og er kendt for at ødelægge grundvandet og naturområder samt øge risikoen for udslip af farlige stoffer og metaller.

I Frederikshavns kommune håber politikere og erhvervsfolk alligevel at kunne gøre klar til at prøvebore efter den skifergas, som tilhængerne  af den betegner som en både billig og god energi. Læs evt. her: http://www.skifergas.dk/skifergas-i-danmark.aspx

Sagen bliver afgjort på et byrådsmøde her i eftermiddag. Det nationale initiativ mod udvinding af skifergas “Skifergas Nej Tak” har dog indkaldt til demonstration imod skifergassen. Den starter foran Rådhuset i Frederikshavn kl. 17. Læs mere her: http://www.skifergasnejtak.dk/

For det begynder heldigvis at gå op for flere og flere danskere, at det at få fat på skifergassen er en meget farlig og ødelæggende proces.

Men at skifergas udsætter grundvandet for en væsentlig fare, idet tungmetaller og kemikalier let risikerer at komme i netop grundvandet er en faktor, som politikere og erhvervsfolk overser i deres glæde over de tilsyneladende så let tjente penge.

I USA bruger man også mængder af skifergas allerede – og ja, strømmen er billigere, men de miljømæssige konsekvenser er allerede massive. Og så er det jo i virkeligheden en både dårlig og dyr løsning.

Mange europæiske lande som fx Tyskland og Frankrig er derfor også skeptiske overfor skifergassen. Ja, faktisk er det kun England, Polen – og så Danmark, som umiddelbart mener, at skifergas er en god idé. Mener at penge er mere værd end miljø og mennesker.

Det skriger til himlen, især når man samtidig tænker på, at byggeriet af Vindmølleparken ved Møn, som kunne forsyne Danmark med grøn og vedvarende energi, er blevet udskudt med minimum to år.

Det giver overhovedet ingen mening – hverken miljømæssigt eller økonomisk.

Grøn vækst giver derimod mening – og gevinst, både miljømæssigt og økonomisk. Det er derfor også godt, at den grønne fond blev vedtaget her for lidt siden. Men skal det hele batte noget, skal den grønne fond følges op af et klart dansk nej til skifergas og et endnu større ja til vindmøller og andre vedvarende energikilder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk