Juleglæde behøver ikke tændte juletræer på torvet

Et tændt juletræ på byens torv = Juleglæde

Ja, det er de fleste nok enige om. Men hvad gør man så et år som i år, hvor vi for alvor skal spare på energien? Ja, de ansvarlige lader være med at tænde juletræet på byens torv. Nogle steder i Danmark tænder man det så alligevel.

For så koster det heller ikke mere at have tændt – og slet ikke med LED-pærer, lyder argumentet.

Nu handler det så ikke blot om prisen, men om at minimere energiforbruget så meget som muligt. Så dér skal slukkes.

Ja, man hvad så med juleglæden? Det er så smukt med de tændte lys – og vi behøver lyset i en mørk tid, siger dem, som vil have lysene tændt – for nærmest enhver pris, også deres børnebørns fremtid på kloden.

Ja, det er fint med et tændt juletræ i vintermørket. Men vi er i en situation, hvor vi ikke kan tillade os den luksus, som det også er. Klimakatastrofen er i fuld gang, 3. Verdenskrig venter lige om hjørnet og så videre.

Vi har altså vældig alvorlige ting at forholde os til – og bruge energien på i en verden, hvor mange slås for at få mad nok, vand, varme – ja, blive i livet, mens bomberne regner ned.

Men danskerne bekymrer sig om, der er tændte lyskæder på de udendørs grantræer, som de kun sporadisk går forbi!!!!

Det er absurd.
Det er forkælet.

Det er at ophøje den rene luksus til en livsfornødenhed.

Det må stoppe nu. Ellers så kører boomer-generationerne, som er primus motor på vi-vil-have-tændte-juletræer-på-byernes-torve-projektet, hele verden i sænk.

Der er derfor også kun én ting at sige til alle dem, som ikke forstår vigtigheden af at undvære det tændte juletræ på byens torv: BLIV VOKSEN. TAG ANSVAR FOR KLODEN.

Der er i øvrigt mange andre gode måder at finde juleglæden på.

Den bedste er nok at hjælpe andre – praktisk eller ved at give en skærv. Når man giver, så tændes der nemlig et julelys i hjertet på én selv, og det brænder hele julen – og giver en indre juleglæde og julefred.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk