Månedsarkiv: januar 2015

Ryanair – og det gode i høj løn og høj skatteprocent

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen har modtaget følgende tanker om det gode i høj løn og høj skatteprocent:

Ryanair´s etablering i Danmark får mig til at tænke på, at der findes flere måder, hvorpå mindsteløn m.m. kan bestemmes i et land. Fx kan man lade politikerne bestemme det 100%. Det tror jeg ikke, at mange i Danmark ønsker. Så kan man lade det være op til den enkelte, eller man kan melde sig ind i en organisation og lade den forhandle for én.

Se, det er faktisk en lidt sjov tanke.

For når du skal købe en flybillet, så vil du sikkert ønske, at flypersonalets løn ikke er så høj, for så er din billet potentielt billigere.Men når du skal have din egen løn, vil du (eller mange vil i hvert fald) gerne have en høj løn.

Ved at forhandle gennem organisationer får alle medarbejdere en gennemsnitlig højere løn end ved individuel forhandling. Det betyder, at din flybillet koster mere. Du vil måske også påstå, at du kan forhandle en bedre løn hjem end overenskomsterne har fundet frem til.

Det er meget muligt…. Lige nu!

Men slipper arbejdstagerorganisationerne taget, og man lader “det frie marked” styre, så er det kun et spørgsmål om tid, inden også din løn falder – eller du mister dit arbejde til en anden, der kan lave det samme arbejde til en meget lavere løn.

Priserne på varerne vil falde (eller arbejdsgiverne vil score en højere gevinst) og skatteindtægterne vil ligeledes falde. Derved vil mulighederne for at hjælpe de svageste i samfundet på sigt forringes væsentligt.

Jeg tror på, at en af grundene til at vi i Danmark igen og igen kaldes verdens lykkeligste folk er, at vi har den velfærd, som bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har været med til at skabe. Altså nogle fornuftige rammer for hvad man skal yde for at kunne få denne relativt høje løn.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

Ryanair´s flybilletter er altfor dyre

Udgivet den af
1

Det irske luftfartsselskab Ryanair etablerer sig i Københavns Lufthavn. Det er skade. Deres løn- og medarbejderpolitik er en direkte trussel mod den danske skatte- og arbejdsmarkedsmodel.

Den gode nyhed er heldigvis, at det kan vi gøre noget ved. Og dét endda temmelig nemt.

Vi skal blot lade være med at købe Ryanair´s flybilletter.

Som alle andre virksomheder er Ryanair nemlig sat på jorden for at tjene penge, og hvis ikke de gør det, så lukker de igen.

Ergo: Lad være med at købe Ryanair´s flybilletter – uanset hvad de koster. På den lange bane er Ryanair´s flybilletter også altfor dyre. Meget dyrere end nogen andre flybilletter faktisk.

Ryanair´s flybilletter er nemlig et skridt på vejen til at skabe en klasse af working-poor – og det skal vi ikke have i Danmark, da det er en direkte trussel mod hele det danske velfærdssamfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skolevalg: Demokrati skal læres

Udgivet den af
1

I dag stemmer landets 8. og 9.klasser til skolevalg 2015. I de sidste tre uger har de unge mennesker lært om de forskellige politiske partier, deres holdninger og måden, som vores demokrati er bygget op og fungerer på.

Der har været paneldebatter, besøg af politikere og ungdomspolitikere og meget andet på skoler overalt i Danmark. Og i dag skal mere end 75.000 elever så stemme til skolevalg.

Det er ganske glimrende – og Danmarksbloggen bakker 100% op om det. For demokrati er noget, der skal læres – og ikke noget, der ligget i dna´et.

Demokrati i betydningen respekt for andre og andres holdninger kombineret med en forståelse af at vi – trods forskellighederne – alligevel er fælles om at få samfundet til at fungere, skal læres så meget og så intenst, at det skal føles som om demokratiet ligger i generne.

Udviklingen i Europa – og i Danmark – i øjeblikket er også et meget skræmmende bevis på, hvad der sker, når demokratiet IKKE er en del af samfundsforståelsen.

For der er ingen demokratisk forståelse i den ekstremisme, som der spreder sig på den yderste højrefløj, hos fundamentalistiske muslimer, i den brølende liberalisme, som vi ser hos store virksomheder – og i den arrogance som vi ser i Bruxelles.

Disse fire grupperinger kunne godt bruge tre ugers intens undervisning i demokrati – eller måske snarere tre års undervisning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nicolai Sennels: Manden der vil være martyr

Udgivet den af
1

Ekstremismen og ekstremisterne bruger de samme metoder og de samme virkemidler – uanset deres religiøse og politiske udgangspunkt. Et af disse er martyriet.

Ekstremister har således altid søgt at blive martyrer for deres overbevisning. Noget som vi i øjeblikket ser folde sig ud i stor stil i København, hvor Pegida´s danske leder (og tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti) Nicolai Sennels gerne vil være en ytringsfrihedens martyr.

For samtidig med at Sennels er Pegidas danske leder, er han også børnepsykolog i Københavns kommune, hvor han arbejder med børn af såvel gammel- som nydansk oprindelse. Og her går kritikken nu på, at Sennels ikke behandler børnene og deres familier ens, men gør forskel på muslimske og andre familier.

Om han så reelt gør det eller ej, skal nu afdækkes. Det hverken kan eller vil Danmarksbloggen vurdere. Det er op til fagfolkene.

Summa summarum er dog ikke desto mindre, at manden, der mener, at halvdelen af alle muslimer er et resultat af indavl, og at islam per definition er voldelig, i dén grad får medietid i øjeblikket pga sagen.

Diskussionen kommer derfor let til at handle om Nicolai Sennels ytringsfrihed og evt. berufsverbot i stedet for at handle om Pegidas hetz mod muslimer – og det gode i at så mange danskere vælger at gå imod Pegida.

Og dét sidste – netop dét om Pegida og danskerne – er så meget vigtigere, så meget mere afgørende for Danmark. Men den diskussion har Nicolai Sennels altså fået afsporet – samtidig med at han er i gang med at skaffe sig det martyrium, som den ekstreme højrefløj har savnet i Danmark i årevis – og aldrig har fået, selvom de har forsøgt at skabe sig det i flere omgange.

Men nej, Nicolai Sennels er ikke en martyr – ikke engang tæt på.

Heldigvis er der mange, der taler ham og hans kammerater i Pegida imod .Nemlig de mange, der deltager i moddemonstrationerne hver mandag som fx “København For Mangfoldighed”, der arrangerer netop moddemonstrationer til Pegida. Og dét burde have masser af medietid.

Næste demonstration er på mandag d. 2. februar kl. 17. Læs mere her: https://www.facebook.com/pages/K%C3%B8benhavn-for-Mangfoldighed/1567110516861570?ref=ts&fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Aldrig give los for den indre svinehund

Udgivet den af
1

Hvor lang tid husker mennesket? Ja, 70 år er lang tid – og for nogle også for lang tid til at de kan sætte begivenheder dengang i forhold til idag og fremover.

I dag er det Auschwitz-dag i betydningen, at det i dag er 70 år siden, at Den Røde Hær kom til Auschwitz og befriede de overlevende, der var tilbage i en af de mest berygtede kz-lejre, hvor mere end én million mennesker døde, fordi de blev skudt, gasset, sultede ihjel eller på anden måde dræbt af nazisterne. Mange af dem jøder.

Auschwitz og de andre af 2. Verdenskrigs kz-lejre var så horrible, at det ikke giver mening at tro, at man nogensinde helt kommer til at forstå, at noget menneske kunne gøre de umenneskelige ting, som der gik for sig i de lejre. Man skulle derfor også tro, at det ville stå mejslet i sten, at sådan gjorde mennesker déngang – og at det aldrig, aldrig må ske igen.

Men der findes faktisk mennesker, der benægter, at kz-lejrene eksisterede – og at holocaust fandt sted. Der findes også dem, der ikke synes, at det er særligt vigtigt, at der fandtes kz-lejre – og som nærmest har glemt dét. 70 år er som bekendt lang tid.

Men dét holder ikke. Og nej – vi kan ikke som undskyldning bruge den kendte frase om, at den, der ikke kender sin historie, er dømt til at gentage den – om end det passer.

For det, som skete dengang i de lejre var så horribelt, at det aldrig må blive glemt – og slet ikke i denne tid, hvor et stigende antal europæere – og danskere – igen søger syndebukke.

Hvor hele befolkningsgrupper igen gøres til skurke og dårligere mennesker, bare fordi de er anderledes end flertallet. Men nej, ondskaben findes ikke et eller andet sted derude hos nogen af ”de andre”. Ondskaben er inde i os selv, inde i mennesket.

Samtlige -ismer og religioner har derfor heller ikke noget med ondskab at gøre. De bliver kun brugt som undskyldning for at give los for den indre svinehund, som vi aldrig må lytte til – men som vi altid skal bekæmpe – i samfundet og inde i os selv.

Dét burde være klart som dagen – især en tid som vores, hvor den yderste højrefløj igen rykker på sig – og hvor fundamentalismen og ekstremismen truer fra både venstre og højre, fra religiøse og sekulære grupper i samfundet.

For himlen lukker sig over Europa i øjeblikket – og det er derfor mere vigtigt end nogensinde i de sidste 70 år at holde fast på, at mangfoldighed og rummelighed ikke alene er en styrke for vores samfund – men også den eneste måde, som vi kan overleve på som mennesker og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Dagmar og Bengerd

Udgivet den af
Svar

Sidste år var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu er vi så i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i år 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. Så Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

I dag skal det handle om Valdemar Sejr´s to dronninger:

Dagmar og Bengerd

Der er langt imellem de markante kvinder i middelalderens Danmark. Noget, der formentlig skyldes, at kvinderne og deres udfoldelsesmuligheder som alt andet i datidens samfund var nærmest totalt kontrolleret af mændene omkring dem, hvad enten det var fædre, ægtemænd, sønner eller sågar svigersønner.

For i modsætning til vikingetiden, hvor kvinden havde stor magt i de enkelte hjem, både når manden var i viking og når han ikke var, så var hun i stort og småt underlagt manden i middelalderen.

Det gjaldt både verdslige og religiøst. I middelalderens katolske kirke var der – på nær i de lukkede nonneklostre – derfor kun plads til mænd som præster, biskopper og så videre, mens vikingetidens kvinder uden problemer kunne vælge at være en af de gydjer, som var det feminine modstykke til de mandlige goder.  For både en gode og en gydje kunne stå i spidsen for såvel ofringer som alt andet, der hørte til vikingetidens asatro.

Men nu var det altså middelalder, og kvinden skulle med apostlen Paulus´s ord tie i forsamlinger, føde børn og arbejde, mens manden tog alle beslutningerne og havde alle kompetencerne. Ja, kvinderne havde end ikke bestemmelsesret over de penge, som de bragte med sig ind i ægteskabet, eller over den arv, som de fik fra deres familie.

Den optimale kvinde var derfor også i middelalderen en kvinde, som var sød, smuk og føjelig, og som kunne føde børn, helst drenge. For drenge var mere værd end piger. Drenge skulle nemlig arve titel og gods – og kunne føre slægten og slægtsnavnet videre. Piger skulle bare føde børn i en anden slægt, og det var efter datidens normer ikke ligeså fint.

Valdemar Sejrs første dronning Dagmar, der i 1205 kom til Danmark fra Bøhmen, som svarer nogenlunde til det nuværende Tjekkiet, var en efter datidens normer perfekt kvinde.

Hun var efter sigende lys, mild og god af sind og hjerte – og danskerne elskede hende. Hun var nærmest datidens prinsesse Diana, bare med den forskel at hun også var dybt elsket af sin mand, kong Valdemar Sejr, der ifølge folkevisen ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg” i eet eneste stræk red fra Ringsted til Ribe for at nå at sige farvel til sin hustru, da hun stadig ung og smuk lå for døden i Danmarks ældste by.

Om legenden holder, og hvem den historiske Dagmar i virkeligheden var, får vi aldrig at vide. Men hun var i hvert fald elsket, og hun ligger nu begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted sammen med sin mand Valdemar Sejr, der i øvrigt er kendt for at være ham, der modtog Dannebrog fra himlen, da det faldt ned i Estland.

På den anden side af kongen i kirken ligger så endnu en kvinde, nemlig hans anden dronning, som han giftede sig med i 1214 kort efter Dagmars død. Hun hed Berengaria og kom fra Portugal. Det blev på dansk til Bengerd, og hun var ligeså mørk som Dagmar havde været lys.

Hende kunne danskerne ikke lide. Der er dog ikke noget historisk belæg for, at Bengerd skulle have været så forfærdelig, grådig og ondskabsfuld, som rygterne om hende har gået gennem tiderne. Men eftermælet står tilbage, kort og godt: Bengerd, den beske blomme, som det hedder i folkevisen.

Det eneste vi for alvor ved om den portugisiske prinsesse er, at alle hendes tre sønner blev konger efter faderen Valdemar Sejr, og at der med dem startede en ny urolig tid i Danmark.

Dagmar havde ellers også født en søn nogle år, inden hun døde. Men han døde ung, så derfor blev det Bengerds sønner, der kom til at føre den danske kongeslægt videre frem gennem middelalderen.

Kvinderne begyndte dog at røre på sig, inden middelalderen var forbi – og især to kvinder ved navn Margrethe valgte at se stort på, at datidens kvinder skulle ses og ikke høres.

Disse to markante kvinder skal vi høre mere om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Læs tidligere indlæg her:

Thyra Dannebod: http://danmarksbloggen.dk/?p=6275

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om: Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Udgivet den af
1

Weekenden nærmer sig, så nu er det tid til en lille historie. Den om:

Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Der var engang en mand fra Dansk Folkeparti, der blev bange for et skilt i Føtex, fordi teksten stod på arabisk. Det var et sprog, som manden ikke kunne forstå. Så nu ville han ikke længere handle i Føtex. Han syntes heller ikke, at der var nogen andre, der skulle handle i Føtex.

Manden og hans venner i Dansk Folkeparti kan nemlig ikke lide dem, der er anderledes end dem selv. Dem er de bange for, og de værste er dem, der taler arabisk, synes manden og hans venner.

Ja, dem, der taler arabisk, holder de så meget øje med i Dansk Folkeparti, at de slet ikke har lagt mærke til alle de andre skilte i den danske skilteskov. De er ellers skudt op i stor stil de seneste år: Skilte på alle mulige sprog som fx kinesisk i både Magasin og hos Georg Jensen på Strøget, hvor man endda også har ansat kinesisk-talende personale for at kunne tale med kunderne.

Ja, man har endda i mange år i både København og Helsingør haft adskillige skilte på svensk.

Men det har manden og hans venner i Dansk Folkeparti nok ikke set. Så travlt har de haft med at holde øje med araberne og finde fejl og mangler hos dem. For sådan er det jo, når man skal finde sig en syndebuk – og det vil Dansk Folkeparti rigtig gerne.

Hvordan historien ender, er der ingen, der ved …

Men Danmarksbloggen iler med en tegning på sin Facebook-side med tre skilte, der siger undskyld på svensk, kinesisk – og arabisk. Så kan manden fra Dansk Folkeparti jo selv overveje, om han mener, at han kan bruge det ord til noget.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kulturens sejr i en kold tid

Udgivet den af
1

Danskerne kan gode lide kultur. Rigtig kultur. Ægte kultur. Den langtidsholdbare kultur.

Skulle man være i tvivl, kan man blot se på gårsdagens begivenheder.

Allerførst selvfølgelig den glædelige nyhed, at Danmarks Underholdningsorkester (det der tidligere hed DR´s Underholdningsorkester) sandsynligvis overlever. Det er mere end godt nyt for orkesteret selv, for musiklivet i Danmark og for kulturen generelt.

Men også den lange kø af flere hundrede mennesker, der ventede på at komme ind på Charlottenborg i København, hvor der i går aftes var fernisering på Forårsudstillingen, fortæller, at danskerne vil kulturen, den ægte kultur, den der har et ærinde og fortæller noget – og ikke den X-Factor-orienterede kultur, som DR valgte at satse på istedet for Underholdningsorkesteret.

Det var en forkert beslutning. For danskerne vil ikke længere nøjes med tomme kalorier. De vil have substans. Kulturen har altså sejret i en kold tid. Dét er godt nyt at holde weekend på. 

Husk i øvrigt at du stadig kan støtte Danmarks Underholdningsorkester.
Læs mere her:
https://www.facebook.com/pages/Bevar-DR-Underholdningsorkesteret/824288120949860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ønskes: Fordelingspolitikkens genkomst

Udgivet den af
Svar

Hvor tæt på er folketingsvalget? Danmarksbloggen tror, at det er tættere på end de fleste aner. Danmarksbloggen tror, at Helle Thorning og hendes nærmeste rådgivere hele tiden overvejer, om det er NU, at der skal trykkes på knappen. Partiapparatet er ihvertfald klart til at rykke.

Men uanset hvornår valget kommer, så drømmer Danmarksbloggen om, at fordelingspolitik bliver et centralt tema.

Uligheden er stigende i Danmark – og danskerne er trætte af, at en lille privilegeret overklasse har så meget og stadig får så meget mere, mens både middelklasse og underklasse sakker agterud – sidstnævnte endda i en grad, så det nærmer sig et niveau, der er direkte umenneskeligt.

Der er derfor i dag mere end i mange årtier brug for en fordelingspolitik, der fordeler goderne mere ligeligt i det danske samfund.

Pengene skal med andre ord ned i de tomme lommer – og ikke i de lommer, der i forvejen bugner. Pengene skal ikke puges sammen, men ud i samfundet. For nej, Venstres Jakob Engel-Schmidt er 100% galt afmarcheret, når han siger, at uligheden er for lille i Danmark.

Se mere her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7374570/Debat%3A+Ulighed+ikke+et+problem+i+Danmark/

Men lad endelig Venstremanden fortsætte med at sige, at de rige skal være rigere og de fattige fattigere.

Så kan tilslutningen til Venstre falde yderligere i meningsmålingerne – og det er godt, især hvis stemmerne vandrer over midten.

For nok er Danmarksbloggen ikke tilfreds med den nuværende regering. Men en S-regering er til hver en tid at foretrække fremfor en V-regering. Der er – ihvertfald et vist niveau af – medmenneskelighed til forskel.

Og medmenneskelighed skal der til, hvis vi skal have en fair fordelingspolitik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når Dansk Folkeparti bliver for slappe overfor udlændinge

Udgivet den af
1

Der er basis for at få nattesøvnen ødelagt af mareridt i hobetal. Mere end hver tiende dansker – helt præcist 13 % – savner nemlig et parti til HØJRE for Dansk Folkeparti.

Dét skriver DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/21/0121055651.htm

Disse 13 % synes, at Dansk Folkeparti er for slappe overfor udlændinge. Ja, faktisk synes denne gruppe, at vi skal have totalt stop for indvandring til Danmark – i hvert fald fra Mellemøsten.

I Dansk Folkeparti har man ikke nogen kommentarer til det – og hverken SIAD eller den danske afdeling af Pegida er blevet spurgt. Men man må formode, at de jubler.

Danmarksbloggen er ikke begejstret for nu at sige det mildt. Danmarksbloggen er så heller ikke overrasket.

Ekstremismen og fundamentalismen har så godt fat i mange mennesker i Europa i øjeblikket, hvor fronterne trækkes op – og der skabes grænser og skel på tværs af mennesker, der engang levede fredeligt og konstruktivt sammen.

Situationen er med andre ord mere farlig, end den har været det i mange årtier – og det er lige før, at man savner de gode, gamle dage, hvor Dansk Folkeparti var de mest rabiate.

For nej, Dansk Folkeparti har ikke rykket sig en tomme holdningsmæssigt, siden Nyrup berettiget sagde, at Dansk Folkeparti ikke var og aldrig blev stuerene.

Problemet er blot, at der er kommet nogle grupperinger i samfundet, som er endnu værre, som hylder volden, og som ikke skyr nogen midler for at nå deres mål.

Disse grupper findes især på den ydre højrefløj og blandt fundamentalistiske muslimer – og de hader hinanden som pesten, selvom de er rimeligt ens i deres ensporede tilgang til verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk