97 procent af alle danske virksomheder kontrolleres ikke af Skat

Danske virksomhed betaler iflg. tænketanken Cevea for lidt i skat, altfor lidt i skat – nemlig hele 14,1 mia for lidt i skat – hvert eneste år.

For de penge kunne vi få meget velfærd, rigtig meget velfærd. Se eksempler på, hvad det kunne være på nedenstående hjemmeside, som Cevea har lavet:

www.fixskat.dk

Her kan man også læse Cevea´s ti forslag til et bedre Skat. Det er forslag, der taler om mere gennemsigtighed og mere kontrol, og Danmarksbloggen er enig med Cevea i, at der er vældig meget brug for det. Ja, nærmest kolossalt meget brug for det.

Det er nemlig kun tre procent af alle danske virksomheder, der bliver kontrolleret af skattevæsenet.

Det vil altså sige, at hele 97 procent af alle danske virksomheder IKKE kontrolleres af Skat, men blot kan skøjte igennem med, hvad de måtte finde på af skatteunddragelse og andet, som fører pengestrømmene udenom den danske statskasse – og vores allesammens velfærd.

Det er både et etisk og et økonomisk problem.

Læg dertil det fald i antal årsværk indenfor Skat, som diverse regeringer har gennemført i de seneste år, og det siger sig selv, at færre mennesker ikke kan nå det samme arbejde. Det kræver nemlig tid og kræfter at inddrive skatten fra de tilsyneladende genstridige virksomheder.

Men det er et slid, der kan betale sig på bundlinien, for pt. koster de manglende kræfter til dette arbejde os alle sammen mere end 14,1 mia kroner om året.

Danmarksbloggen vil derfor anbefale, at der ansættes mange nye og dygtige medarbejdere i Skat, så alle – også virksomhederne – betaler det, som de skal, til det offentlige. For det er de penge, som vi lever af i det velfærdssystem, der gavner os alle sammen, også virksomhederne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens adventsserie om ulighed: Juletræet – en stadig dyrere fornøjelse

Julen nærmer sig, og nogle glæder sig – men ikke alle. Julestemningen kan nemlig være svær at finde i en tid, hvor uligheden vokser, og hvor vi for første gang siden velfærdssamfundets indførelse igen har MANGE mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, selvom det er helt unødvendigt i et så rigt land som Danmark.

Danmarksbloggens adventsserie i år handler derfor om uligheden – og dens absurditeter.

Vi slutter i dag med juletræet, som ingen kan forestille sig at undvære, men som bliver dyrere og dyrere år for år – og som det derfor kan blive sværere og sværere at få råd til for de danskere, der er på overførselsindkomst.

Sådan var det også dengang, inden velfærdssamfundet bragede frem. Kim Larsen synger faktisk om det i sangen ”Dengang da jeg var lille”, hvor han taler om grangrene på et kosteskaft. Altså at man binder grangrene op på et kosteskaft, så det ligner et grantræ. Der skal nok være en kreativ sjæl eller to, som finder det vildt trendy. Men dengang var det – som det vil være, hvis udviklingen fortsætter – et billede på, at der ikke var penge til, at familien kunne købe et juletræ.

Samtidig i den anden ende af samfundet har vi familier, som har ikke kun ét, men flere juletræer – både ude og inde, og vi har de mange, der år efter år køber den dyre designjulepynt, som der naturligvis kommer nye modeller af hver jul – i ægte guld, sølv og palladium selvfølgelig.

Det virker grotesk, og så har vi ikke engang talt om den eventuelle klima-faktor ved at fælde så mange grantræer hvert år (!)

Så ja, det samlede billede er mørkt og dystert. Men for et par dage siden var det solhverv, så lyset er på retur derude i naturen – og må vi håbe også i samfundet. Vi kan i hvert fald hver især gøre vores for at tænde lys og sprede glæde hos andre. Ja, vi bør gøre det. Det er vores medmenneskelige pligt at hjælpe hinanden og dele verdens goder.

Glædelig jul.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens adventsserie om ulighed: 10 juletræer foran Christiansborg

Julen nærmer sig, og nogle glæder sig – men ikke alle. Julestemningen kan nemlig være svær at finde i en tid, hvor uligheden vokser, og hvor vi for første gang siden velfærdssamfundets indførelse igen har MANGE mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, selvom det er helt unødvendigt i et så rigt land som Danmark.

Danmarksbloggens adventsserie i år handler derfor om uligheden – og dens absurditeter.

Vi starter i dag med selve gerningsstedet for uligheden, vores allesammens Christiansborg, hvor folketinget har til huse – og hvor ligningen i årevis har heddet ”Udlændingestramninger og velfærds-nedskæringer = MAGT.”

En grum ligning, men ikke desto mindre den som først Fogh og Kjærsgaard, så Løkke og Kjærsgaard, siden Thorning og Vestager – og nu Løkke og Thulesen Dahl har regeret Danmark på gennem snart to årtier.

Og nu føjes spot til skade. For nu har folketingets formand Pia Kjærsgaard bestemt, at julen skal fejres massivt på Christiansborg. Foran Christiansborg på den nyanlagte slotsplads står der nemlig for første gang ikke kun et, men hele 10 flotte, store juletræer med lys på.

Smukt ser det ud i denne mørke tid, men det giver også en vældig dårlig smag i munden, når man tænker på, at man åbenbart gerne skærer ned på velfærd som sygehuse, skoler, hjemløse, børn og gamle – men at man samtidig fra folketingets side bruger penge som aldrig før på at markere julen.

Så kan man påpege, at man ikke får mange læger, lærere, socialrådgivere, pædagoger og hjemmehjælpere for 10 juletræer med lys – og det er også rigtigt. Men signalværdien med de 10 juletræer er bare helt forkert, fordi de viser en magt, som burde tænke på folkets ve og vel, men som hellere bruger penge på at markedsføre sig selv – om end det måske også handler om at gøre opmærksom på, at Danmark er en kristen nation, der fejrer jul.

Men hvis Kjærsgaard, Løkke og de andre ved magten virkelig mente det med dén næstekærlighed, som er kernen i kristendommen, så gav de alle de penge, der skulle til, så vi (igen) fik et ordentligt velfærdssamfund. Pengene er dér nemlig. Det er viljen til at hjælpe de udsatte danskere, der mangler på det Christiansborg, der nu oplyses af de mange juletræer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej, tak til Touren og Formel 1

Cykler og biler er en dårlig aftale.

Prisen for en Tour de France-start i Danmark i 2021 er høj. Pt. vurderes den til 87 milioner kroner – men derudover kommer både sikkerhed, forplejning m.m., så regningen ender let på noget, der er pænt over 100 millioner kroner for tre dages cykling.

Prisen bliver så endnu højere for et Formel 1-løb i 2020, da det dels varer syv dage, altså mere end dobbelt så lang tid – og også vil kræve langt mere sikkerhed og logistik m.m. Så her er prisen pænt på den anden side af 250 millioner kroner.

Og tænk nu, hvis vi skal have begge to? Det gad Danmarksbloggen godt se et regnestykke på. For med alt inklusiv, så kommer vi snildt op på noget, der nærmer sig en halv milliard … for tre dages cykling og syv dage med hurtige biler.

Men er de to sportsbegivenheder en halv milliard værd?

Tænk på, hvad vi kunne få af velfærd for de penge? Der er mange varme hænder – og meget uddannelse og forskning i en halv milliard. For den der med at vi tjener penge på “store begivenheder”, den holder ikke.

Cykelløbet Giro d´Italia var i Danmark for nogle år siden, men det har ikke betydet en snus for turismen eller noget andet. Det er den generelle og almindelige reklame for Danmark, der gør forskellen – og så måske især, hvis vi igen begyndte at behandle de svageste ordentligt.

Lad os bruge en halv milliard på det i stedet. For cykler og biler er en dårlig aftale.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demo: Danmark for velfærd

I fredags ventede undertegnede på bussen ved Thorvaldsens Museum i København, da en Movia-bil kom kørende. Ud steg en Movia-mand med en seddel, som han hængte op ved køreplanerne. På den stod, at mange busser vil blive omlagt tirsdag d. 7. november, da man forventer mange mennesker til demonstration.

Det er yderst sjældent, at Movia hænger den slags sedler op.

Men der er også noget vigtigt at demonstrere for idag, nemlig VELFÆRDEN OG FÆLLESSKABET. 

For vi vil ikke længere besparelser og klapjagt på de svageste i samfundet og på de offentligt ansatte, der nu i årevis har løbet stadig hurtigere for stadig færre penge. Og til fordel for hvad? Billigere luksusbiler og flere penge i skattelyet til en lille, men særdeles grådig overklasse.

Men vi vil mere fællesskab – og et stærkere samfund for alle. Så galskaben og egoismen må slutte nu!!! Så kom til demonstration i dag.

Se det nærmeste sted for dig her: https://lokale-aktiviteter.danmarkforvelfaerd.dk/

Du kan også skrive under her: https://www.danmarkforvelfaerd.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dagpengene, der forsvandt

Vi taler ikke om det, ja de færreste er næppe klar over det, men det er det største velfærdstab nogensinde i Danmark:

DAGPENGENE, der forsvandt

Dagpengene blev indført i 1907, og var i starten nærmest uendelige, omend beløbet i de første mange årtier var meget lille. Men i takt med opsvinget i 1950´erne og 1960´erne blev dagpenge en god og tryg del af det danske arbejdsmarked og fungerede ved, at når man havde været i aktivering, så kunne man få sine dagpenge indtil næste aktivering – eller job.

Så i 1993 blev dagpengeperioden sat ned til 7 år – og der blev indført pligter om at tage imod tilbud, så den ledige kunne blive dygtigere.

Denne opkvalificering blev yderligere befæstet ved arbejdsmarkedsreformen 1993-94.

I 1995 blev retten til overhovedet at kunne få dagpenge fordoblet fra et halvt til et helt års optjenings-arbejde.

I 1996 blev dagpengeperioden så forkortet til 5 år – og i 1999 til 4 år.

På kun seks år var evig ret altså gået ned til 4 år.

I 2011 forkortes dagpengeperioden så til 2 år. Altså en halvering – af den sidste længde vel at mærke, men en meget kortere periode end hvad dagpenge-perioden var i 1990´erne.

Og pt. er vi dér, hvor en ledig hver fjerde måned mister én dags dagpenge – medmindre vedkommende har arbejdet 148 timer i løbet af de fire måneder.

Men fra 1. januar 2018 er det således, at der kun er ret til supplerende dagpenge i 30 uger. Fulde dagpenge kan dog stadig fås i 2 år.

2 sølle år med dagpenge – mod 7 år for 25 år siden.

I den samme periode er Danmarks BNP vokset, og landet er blevet markant rigere. Men uligheden er også øget – og det er blandt andet de ledige, der betaler gildet, men også dem i arbejde frygter nu arbejdsløshed. For at ryge på dagpenge i dagens Danmark er for mange starten på en voldsom social deroute, der i værste fald sender mennesker på gaden.

Engang skabte det danske dagpengesystem tryghed, men nu er dagpengene det største velfærdstab nogensinde i Danmark, og det største tilbageslag mod lønmodtagere og alle andre, som ikke ejer produktionsmidlerne. Ja, det nuværende dagpenge-system smadrer arbejdsmarkedet fuldstændigt.

Se mere her: https://www.avisen.dk/saadan-er-dagpengene-skive-for-skive-skaaret-til-sid_463653.aspx

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velfærd eller billigere biler?

Hvad vil du helst have? En billigere bil – eller en bibeholdelse (og gerne videreudvikling) af vores velfærd?

Ja, regeringen tror, at danskerne helst vil have billigere biler – og det er der også mange, der vil. Billigere biler og mindre skat. Regeringens nye skatteudspil er derfor også som forventet hos den blåsorte regering. Det handler nemlig om, at dem, der allerede har rigeligt, skal have mere – mens alle andre skal have mindre.

Men det er en rigtig dårlig idé. Især når man tænker på, at de penge, som regeringen vil bruge på skattelettelser og lavere registreringsafgift, kunne gå til skoler og sygehuse – til de ældre og til børnene –  til de udsatte – for slet ikke at tale om til den uddannelse og forskning, som er Danmarks eneste råstof – og det, som vi skal leve af i fremtiden.

Det er Danmarksbloggen en gåde, at så mange danskere ikke kan gennemskue den blå-sorte regering. Eller måske kan danskerne? Måske er de bare ligeglade?

Måske har grådigheden og selvtilstrækkeligheden taget magten hos middelklassen, der ikke er nær ligeså forkælet eller rig som overklassen – men som omvendt rummer den samme selvretfærdige egoisme, der bremser ethvert fremskridt og enhver solidaritet i Danmark.

Men hvor en lille overklasse kunne ikke gøre meget, hvis den store middelklasse insisterede på social retfærdighed, så spiller det en afgørende rolle, hvad middelklassen gør – og den har for længst integreret selvtilstrækkeligheden i sit dna.

For middelklassen putter sig om sig selv – og er mere optaget af Webergrillen og den måske nye bil end af så meget andet. Når bare VI har det godt, siger dens repræsentanter selvtilfreds, mens rødvinsglasset løftes.

Vi skal i den sammenhæng forstås som en meget snæver kreds af familie og venner. Så skidt med resten – og med samfundet. Det er skammeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Drømmen om det lille lykkeland

Danmarksbloggen er på denne triste morgen, hvor en betjent kæmper for sit liv, alligevel også glad. Ikke på grund af skyderiet på Christinia. Det er en tragisk og forfærdelig hændelse, som forhåbentlig ender med, at den unge betjent klarer dén.

Men fordi Danmark stadig er en slags lykkeland, når den slags hændelser kan slås så stort op i medierne, som det sker. For nok er Danmark blevet et mere råt sted gennem de sidste par årtier, men den slags vanvittige skyderier er heldigvis ikke – som i fx dele af USA – hverdag, men noget som der går år imellem sker.

Vender man blikket væk fra nattens hændelser og mod det politiske liv, kan man også se, hvordan et flertal af danskerne vil bevare SU´en, droppe skattelettelserne og istedet betale til sundhed, ældre og børn – til velfærd.

Så jo, danskene har ikke opgivet drømmen om det lille lykkeland. Dét er gode nyheder på en trist morgen – det og så at politiet fornylig anholdt den mistænkte for skyderiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

39.000 milliarder kroner

Universets stjerner og planeter er uendelige i deres antal.

Det samme kan siges om de 39.000 milliarder kroner, som det vurderes, at der er gemt i skattely rundt omkring på kloden.

39.000 milliarder er et tal, som man ikke kan rumme. Det kaldes også for små 40 billioner – uden at det dog gør forståelsen nemmere.

MEN til sammenligning kan siges, at Danmarks BNP i 2013 var på 1.858 mia. kr. – altså cirka en tyvendedel. Så: Globalt set gemmes der ti gange så mange penge i skattely, som hele Danmark producerer varer og ydelser for i et helt år. 

Det er absurd.

En dansk forsker vurderer, at danskere har et sted mellem 100 til 150 milliarder kroner i skattely. Penge, som vores velfærdssamfund har hårdt brug for – og som vi pt. snydes for, fordi rige mennesker ikke vil bidrage til fællesskabet, men kun skrabe til sig på andres bekostning.

Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Og her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-04-13-forsker-39000-milliarder-kroner-er-gemt-i-skattely

Nu må folkestyret på banen. Gårsdagens høring af bankerne var fin. Men den skal følges op af lovgivning, ligeså hurtig og konsekvent som da det drejede sig om at sparke til dem, der allerede lægger ned, nemlig kontanthjælpsmodtagerne og flygtningene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark som argument i USA-valgkamp

Demokraterne i USA er igang med at finde deres præsidentkandidat til valget i 2016. Den første direkte tv-duel hos demokraterne fandt sted i Las Vegas natten til idag – og i den blev Danmark trukket frem som et eksempel på et godt land, hvor der er gratis uddannelse, gratis sundhed og stor lighed. Det var især Bernie Sanders, der talte rosende om Danmark – altså den mand, der som den eneste vurderes som en trussel mod Hillary Clinton som demokraternes præsidentkandidat.

Danmarksbloggen føler sig lidt goofy – for nu at blive i det amerikanske.

For Danmark er ikke længere det lige velfærdsland, som Bernie Sanders taler om. Danmark er i gang med at blive USA – mere end USA nogensinde bliver Danmark. 

Danmark anno 2015 er nemlig med god hjælp fra V-regeringen i fuld gang med at brække over. Uligheden vokser, andelen af fattige bliver flere og flere – og solidariteten og velfærden er på vej ud. Så desværre, hr. Sanders, dét Danmark, du taler om, eksisterer ikke længere, selvom vi (endnu ikke) er ligeså ulige og langt ude som USA.

Men vi er godt på vej – og med den nuværende regering, så går det rigtig stærkt den gale vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk