Tour de France = Folkefest

Det er nok ikke gået nogens næse forbi: Verdens med længder største cykelløb og en af de største sportsbegivenheder overhovedet Tour de France kører de første tre etaper af årets Tour-udgave i Danmark – på fredag, lørdag og søndag.

Danmarksbloggen har også planer om at bevæge sig ud og se et par etaper. Lidt af enkeltstarten og lidt af en af de to andre etaper.

Det sker mod bedre vidende – forstået på den måde, at man som tilskuer på ruten jo faktisk ingenting ser udover de 30 sekunder, mens feltet suser forbi. Wusj, dér kom de. Var det det? Svaret er ja.

Det går så stærkt, og man skal næppe forvente at kunne stå stort set alene, som undertegnede gjorde det, da jeg under VM i Danmark i 2011 så mange ryttere – også guldvinderen, tyskeren Tony Martin kaldet Panzerwagen – suse gennem Børsgade i København på enkeltstarten.

Eller som i går, da jeg på Rådhuspladsen i København rendte ind i den franske top-cykelrytter Thibaut Pinot, som har vundet mange store cykelløb – deriblandt flere etaper i Touren, blandt andet en legendarisk Tourmalet-etape (Tourmalet er et af de helt store bjerge at vinde på, red.)

Man kan selvfølgelig også være heldig og gafle lidt til sig fra Tourens berømte reklamekaravane, når man står dér og venter på rytterne, og den kommer forbi. Eller dér kan været et udbrud, så man ser både rytterne i udbruddet og så lidt senere det jagtende felt.

Men generelt ser man etaperne meget bedre i fjernsynet. Der ser man dem også godt. Især fordi folkene bag Touren laver de i særklasse bedste og mest professionelle billeder af et cykelløb.

Men så er der det med stemningen. Euforien, glæden og det at være fælles om noget. Det sidste kan mennesker godt lide. Derfor kommer mange – også undertegnede – til at stå langs ruterne til det, der uden tvivl bliver en folkefest i gult, røde prikker, grønt og hvidt (farverne på Tourens fire trøjer, red.)

Tour de France i Danmark var blevet en folkefest under alle omstændigheder. Men efter to somre med Corona-restriktioner er der lagt ekstra i den gule Tour-kakkelovn. Så ja, dér bliver liv og glade dage overalt – og mange mennesker forsamlede for at se verdens bedste cykelryttere køre på de danske veje.

Ingen ønsker derfor at høre følgende:

  1. At det er en fest, som vi selv betaler for – og at regningen er skyhøj: 180 millioner kroner plus det løse.
  2. At det er en fest, som vil øge Corona-smitten, som det skete i London, da de tidligere på måneden fejrede Dronning Elizabeth d. 2.´s Platin-jubilæum (Ok, cykelløbet bliver hjulpet godt på vej i smittespredningen af Roskilde-Festivalen og andre samlinger).
  3. At det skaber kaos for sygehuse og andre vigtige samfundsfunktioner, fordi vejene er afspærrede i timevis, ja nogle endda i dagevis.
  4. At det måske bliver den sidste store folkefest i lang tid, fordi såvel krigen som den store økonomiske nedtur for både samfund og den enkelte rykker hastigt nærmere.

Men alt det ønsker ingen at tale om.

For skal dér være cykelfest, så lad dér være cykelfest.

VIVE LE TOUR … åbenbart.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej, tak til Touren og Formel 1

Cykler og biler er en dårlig aftale.

Prisen for en Tour de France-start i Danmark i 2021 er høj. Pt. vurderes den til 87 milioner kroner – men derudover kommer både sikkerhed, forplejning m.m., så regningen ender let på noget, der er pænt over 100 millioner kroner for tre dages cykling.

Prisen bliver så endnu højere for et Formel 1-løb i 2020, da det dels varer syv dage, altså mere end dobbelt så lang tid – og også vil kræve langt mere sikkerhed og logistik m.m. Så her er prisen pænt på den anden side af 250 millioner kroner.

Og tænk nu, hvis vi skal have begge to? Det gad Danmarksbloggen godt se et regnestykke på. For med alt inklusiv, så kommer vi snildt op på noget, der nærmer sig en halv milliard … for tre dages cykling og syv dage med hurtige biler.

Men er de to sportsbegivenheder en halv milliard værd?

Tænk på, hvad vi kunne få af velfærd for de penge? Der er mange varme hænder – og meget uddannelse og forskning i en halv milliard. For den der med at vi tjener penge på “store begivenheder”, den holder ikke.

Cykelløbet Giro d´Italia var i Danmark for nogle år siden, men det har ikke betydet en snus for turismen eller noget andet. Det er den generelle og almindelige reklame for Danmark, der gør forskellen – og så måske især, hvis vi igen begyndte at behandle de svageste ordentligt.

Lad os bruge en halv milliard på det i stedet. For cykler og biler er en dårlig aftale.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tour de Valg og demokratiet

Valgkampen op til folketingsvalget 18. juni minder lidt om Tour de France og de andre store cykel-etapeløb.

Det varer cirka tre uger fra startskuddet lyder til en vinder kan hyldes og træde op på podiet – her ind i Statsministeriet.

Undervejs er der høje bjerge, der skal bestiges – i form af intensive debatter og lign.

Der er lange distancer, der skal køres – i form af lange arbejdsdage, men i Tour de Valg er der i modsætning til i cykelløbene ingen hviledage.

Der er til gengæld begge steder enkeltstarter – her i form af kampagner og valgplakater.

Der er også dage, hvor feltet kommer samlet i mål, og det på stregen afgøres, hvem der vinder, når der er partilederdebat.

Endelig er der sågar også dopingkontrol i Tour de Valg, når en partileder tages ud og fakta-tjekkes, som det skete for Løkke i går.

Ja, eneste forskel er faktisk, at man i et cykelløb ved, hvem der vinder, når vi når løbets sidste dag, og det som regel er ren paradekørsel mod mål. Det gør vi ikke i en Tour de Valg – heller ikke selvom der er et bredt udvalg af meningsmålinger at vælge imellem.

For meningsmålinger kan vise noget forskelligt og dermed være direkte misvisende – og det er en ting. En anden og mere alvorlig er, at meningsmålingerne faktisk kan påvirke udfaldet af valget, da alle gerne vil være på det vindende hold. Nogle af tvivlerne stemmer derfor på den førende blok – bare fordi den fører.

Dét er skidt for demokratiet. Man giver jo heller ikke den gule trøje en motor på cyklen, bare fordi den gule trøje fører.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sommer, Touren og Leths stemme

Lyden af sommer!!!

Sådan reklamerer TV2 for årets Tour de France, hvor det især er Jørgen Leths rolige og bløde stemme, som de fleste tænker på, når de husker på sollyse juli-dage foran fjernsynet.

Det er i grunden både spøjst og oplivende, at en enkelt stemme har så stor betydning. For vi lever i en tid, hvor fotos og levende billeder ellers forlængst har fortrængt ordene som den førende formidler.

Og nok skal der billeder til. Det behøver Leth også, billeder af cykelryttere, slotte, landskaber og hvad der ellers møder feltet undervejs. Men det rammes altsammen ind og uddybes af manden med den store viden.

Og det er netop dét, som ord kan. De kan uddybe og give perspektiv, når den, der siger ordene, har noget på hjerte og ved noget – og det gør Jørgen Leth.

For nok er det spændende og godt at se rytterne, når de kører over de høje bjerge, er midt i en massespurt eller bare suser hen af de franske landeveje.

Og nok er det også en dejlig del af traditionen at høre Ritter´s fakta og Rolf´s anekdoter.

Men mesteren er og bliver Jørgen Leth og den måde, som han formidler sin store viden om cykelsporten, kunsten og kulturen.

Dét er – om noget – lyden af sommer, dansk sommer, tour de Sommer …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk