Tour de Valg og demokratiet

Valgkampen op til folketingsvalget 18. juni minder lidt om Tour de France og de andre store cykel-etapeløb.

Det varer cirka tre uger fra startskuddet lyder til en vinder kan hyldes og træde op på podiet – her ind i Statsministeriet.

Undervejs er der høje bjerge, der skal bestiges – i form af intensive debatter og lign.

Der er lange distancer, der skal køres – i form af lange arbejdsdage, men i Tour de Valg er der i modsætning til i cykelløbene ingen hviledage.

Der er til gengæld begge steder enkeltstarter – her i form af kampagner og valgplakater.

Der er også dage, hvor feltet kommer samlet i mål, og det på stregen afgøres, hvem der vinder, når der er partilederdebat.

Endelig er der sågar også dopingkontrol i Tour de Valg, når en partileder tages ud og fakta-tjekkes, som det skete for Løkke i går.

Ja, eneste forskel er faktisk, at man i et cykelløb ved, hvem der vinder, når vi når løbets sidste dag, og det som regel er ren paradekørsel mod mål. Det gør vi ikke i en Tour de Valg – heller ikke selvom der er et bredt udvalg af meningsmålinger at vælge imellem.

For meningsmålinger kan vise noget forskelligt og dermed være direkte misvisende – og det er en ting. En anden og mere alvorlig er, at meningsmålingerne faktisk kan påvirke udfaldet af valget, da alle gerne vil være på det vindende hold. Nogle af tvivlerne stemmer derfor på den førende blok – bare fordi den fører.

Dét er skidt for demokratiet. Man giver jo heller ikke den gule trøje en motor på cyklen, bare fordi den gule trøje fører.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk