Kategoriarkiv: Demokrati & Debat

Folkemødet mister dampen – og burde skifte lokalitet

Udgivet den af
Svar

Folkemødet på Bornholm til juni kan i år fejre sin 15-års-fødselsdag som en delvis succes.

For ja, det er gået støt frem med antal deltagere fra de 10.000 i det første år til sidste år, hvor der var 110.000 deltagere. Der var dog flere deltagere i de sidste år inden Corona, nemlig hele 114.000. Antallet af dage er også gået ned fra normalt fire dage til nu kun tre dage.

Så måske er dampen ved at gå af demokrati-festivalen, som Folkemødet også bliver kaldt?

Det ville give mening al den stund, at der er noget grundlæggende udemokratisk i at holde demokrati-festival på det ENE sted i Danmark, som er stort nok til at huse et sådant arrangement, men hvor det samtidigt er både svært og dyrt at rejse til – og at bo.

Modsat Folkemødet er så Himmelske Dage.

I kirkeligt regi har man nemlig noget, som hedder Himmelske Dage. Det er en økumenisk festival med deltagelse af omkring 50 kristne trossamfund og organisationer, hvor der er gudstjenester, workshops, paneldebatter og meget andet, som man kender det fra Folkemødet.

Forskellen er blot, at Himmelske Dage foregår forskellige steder i landet.

I år er det fx i Silkeborg, at det sker fra d. 29. maj til d. 1. juni – og næste gang om tre år er det Hillerød, som lægger jord til Kirkernes Folkemøde, som det skal til at kaldes.

Dette skift i lokalitet var noget, som Demokratiets Folkemøde med fordel kunne tage til sig.

For så ville det reelt være for folk fra hele landet, og så kom det reelt til at handle om demokrati fremfor indtjening til Bornholm og nogle dages sommersjov for de politikere, spindoktorer og mediefolk, som i forvejen render sammen i København resten af året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Befrielsen og Historiens kredsløb

Udgivet den af
Svar

Menneskets umiddelbare hukommelse er 80 år. En længere tidsperiode kan vi simpelthen ikke mentalt overskue.

Tvivler du? Så prøv at tænke tilbage i din egen slægt. Du kan selvfølgelig huske, hvem dine forældre og bedsteforældre var. Men hvor meget kan du om dine oldeforældre og deres liv? Kan du overhovedet huske alle navnene? Næppe. 80 år er max for, hvad vi kan rumme.

Dét vidste atheneren Herodot, som af mange kaldes historiens fader, fordi han som den første i Hellas nedskrev faktiske historiske begivenheder, nemlig Perserkrigene, som han også selv oplevede. Han var altså både kilde – og historieskriver.

Det samme har mange mennesker været i de 80 år, som er gået fra tyskernes overgivelse i Danmark til nu. Mange af os har hørt forældre og bedsteforældre fortælle personligt om de fem forbandede år. Men om føje år er der ikke flere levende tilbage, som har oplevet dén tid.

Og så vil begivenhederne langsomt, men sikkert synke ned i historiens glemsel, medmindre man er historiker eller lignende. Men for de fleste vil nye og yngre begivenheder fylde i bevidstheden – og især hvis der kommer en ny krig i Europa, hvilket er en alt for reel risiko.

For at glemme – også grusomheder – er et grundvilkår ved at være menneske. Det er oplevet mange gange. Engang fyldte pesten alt her til lands. Senere den kongeløse tid. Grevens fejde og Reformationen. Svenskekrigene – og tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Englændernes bombardement. Statsbankerotten. De to slesvigske krige. Og så altså besættelsen, som sluttede for 80 år siden.

Alt virker, mens det sker og i de første generationer efter som det mest vigtige, det til alle tider dagsorden-sættende.

Men alt har sin tid … også historiske begivenheder.

Jeg har så alligevel tændte stearinlys i vinduet på befrielsesaftenen d. 4. maj – og det kommer jeg nok til hele mit liv. For jeg er – trods født næsten et kvart århundrede senere – rundet af 2. Verdenskrig.

Men når jeg tænder lysene fremover, sker det i erkendelse af, at 2. Verdenskrig som historisk begivenhed må indgå i den naturlige historiske livscyklus – og én dag blive næsten-glemt.

Det vigtige er også, at vi husker på, at friheden er værd at kæmpe for – også når det koster. Dén erkendelse er nemlig evig aktuel. Så sæt endelig lys i vinduerne, og syng med på “Man binder os”.

Men spørg også – og især – om, hvad du kan gøre i den nutid, som er vores virkelighed – og hvor kampen for Den Frie Verden igen er voldsom aktuel. For fremtiden formes nu – og skal vores efterkommere leve i frihed og demokrati, så kræver det, at vi hver især tager ansvar – NU – og gør mere end blot tænde et lys.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Matador og 4. maj

Udgivet den af
Svar

Der er et par scener i Matador, som minder mig om denne 4. maj 2025 … og nej, det er IKKE scenen fra Befrielsesaftenen, hvor direktør Varnæs river mørklægningsgardinerne ned – og der bliver stillet lys i vinduerne i Korsbæk. Ejheller da doktor Hansen og Kristen Skjern senere samme aften arriverer med armbind på – og Kristen Skjern inviteres ind i stuen, og endelig anerkendes som Elisabeths kæreste, inden de og hun – nu også iført armbind – må afsted igen.

Det er derimod de scener, hvor oberst Hackel ivrigt diskuterer krigen i 1864. Den krig var 81 år gammel ved Befrielsen i 1945 – og den betød så godt som intet for hverdagen i samtiden. Alligevel mente oberst Hackel, at 1864 stadig var aktuel.

Vi er samme sted nu. Det er 80 år siden, at 2. Verdenskrig sluttede – og den spiller reelt ingen betydning længere.

Til gengæld har vi en virkelighed, som er meget påtrængende. En virkelighed med et Rusland, der ønsker sig tilbage til tidligere tiders imperiale status – og som nu har været i invasionskrig i mere end tre år mod et Ukraine, der kæmper tappert. Et USA som pt. er i hænderne på en håndfuld mennesker, som ønsker et styre, der minder mere om et diktatur end om noget andet, og som er godt i gang med at falde i Thukydids Fælde overfor den opstigende supermagt, nemlig Kina. Og hvor står Indien og de arabiske lande – og hele Mellemøsten?

Verden er mere usikker end i … 80 år … og det giver derfor NUL MENING som en anden oberst Hackel at skue tilbage, når vi skal bruge al vores energi og opmærksomhed på at ruste os til nutiden og fremtiden.

Ja, ja – men man skal kende sin fortid for at forstå sin nutid, siger du måske.

Det er sandt. Så sæt endelig lys i vinduet i aften og send en tanke til de tapre mænd og kvinder, som var årsagen til, at Danmark blev betragtet som allieret. Det var nemlig ikke hverken regeringens, folketingets eller erhvervslivets fortjeneste. De ville nemlig alle som én fortsætte samarbejdet med tyskerne – helt ind i krigens sidste tid.

Nej, Danmarks ære blev reddet af de sømænd, som gik i allieret krigstjeneste, modstandsfolkene, dem som hjalp jøderne – og så to navnkundige mænd ved navn Ebbe Munck og Henrik Kauffmann.

Alle havde det tilfælles, at de spurgte sig selv dét spørgsmål, som vi også skal stille os selv i vores afgørende nutid: HVOR STILLER DU DIG, NÅR VERDEN BRÆNDER? VIL DU TAGE ET PERSONLIGT ANSVAR?

For historiens gang er aldrig dikteret på forhånd, men afhænger af de mennesker, som handler – og ja, der skal handles i 2025.  

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Slava Ukraini, slava Europa

Udgivet den af
Svar

Hvor har vi ofte hørt – måske endda selv sagt – følgende ord, når noget meget godt eller meget skidt er sket: Jeg tror ikke, at det er gået op for mig endnu.

Det passer sjældent. For selvfølgelig ved man, at man har bestået en eksamen, er blevet gift, har fået et ønskejob, er blevet forældre etc.

MEN for nogle timer siden passede udsagnet – nemlig da Trump og Vance for åbent tæppe skiftevis hånede og truede Zelenskij i Det Hvide Hus på en måde, så USA og Europa for åbent tæppe slog op med hinanden.

Den slags gøres bare ikke mellem civiliserede stater – og slet ikke mellem venner og allierede.

Men NU er vi kun på papiret allierede. Vi er de-facto skilt – i hvert fald indtil der kommer en mental normal præsident i USA.

Bruddet har været undervejs i månedsvis, ja årevis – og gået særligt stærkt siden Trumps indsættelse for ikke engang 1½ måned.

Men sådan må det være. Det kan ikke være anderledes. Hvad det brud så indebærer, ved vi ikke nogen af os. Men der er kun et svar på situationen:

Europa kan selv. Europa skal selv. Det kan vi også.

Slava Ukraini. Slava hele Europa.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De store har altid trynet de små …

Udgivet den af
Svar

At de store tryner de små, hvad enten vi taler børn i skolegården eller stater i det globale magtspil, har været en sandhed gennem alle tider, som allerede den græske historiker Thukydid skrev om for næsten 2.500 år siden.

Det er også en sandhed, som vi i Danmark har det svært med. For kan vi – ærligt talt – stille noget som helst op, hvis USA vil have Grønland? Gu´ kan vi ej – og Grønland kan slet ikke.

Vores eneste håb er at få EU med på grønlændernes og danskernes side. For så står vi da en kende stærkere, selvom EU i det globale magtspil lider under ikke at have sin egen hær. Det har derimod USA, Kina, Rusland og de nye drenge i klassen – nemlig Indien, Iran og Saudi-Arabien.

Alle nævnte lande er så også i skrivende stund de-facto-diktaturstater med oligarkiet i ascendanten, og de agerer 100%, som de selv vil. Vi i det demokratiske Vesten er derimod begrænset af, at vi har lagt alle kugler i NATO´s kurv.

Det er dumt. For nok er NATO verdenshistoriens stærkeste militæralliance, men når NATO´s største land så samtidig er det land, som truer os, så er vi for alvor i knibe – og ikke en eneste international lov kan hjælpe os.

For magten sidder i spydspidsen, som Thukydid også noterede det efter Athen havde tabt “Den Peloponnesiske Krig” til Sparta cirka 404 f.Kr.

Så hvis USA virkelig vil have Grønland, så tager USA Grønland, er læren fra den græske historiker, som også har lagt navn til begrebet ”Thukydids Fælde”, som kort sagt er, at magtbalancen i verden udfordres, når en ny supermagt stiger op på den globale scene.

For så vil den eksisterende supermagt føle sig udfordret – og den konflikt vil uvægerligt ende i krig.   

En historisk analyse af de sidste cirka 2000 år viser også, at verden i den tid har oplevet 20 potentielle konflikter mellem eksisterende stormagter og opkomblinge-stormagter. De 16 gange er det endt i krig. Så Thukydid havde ret.

Og nej, Thukydid var ikke synsk. Han afskyede faktisk både orakler og religion og overtro. MEN han kendte menneskets psykologi og det politiske magtspil – og de er ens til alle tider.

Så at USA og Kina indenfor de nærmeste år/årtier vil gå i krig mod hinanden, enten fordi Kina vil kræve mere magt, eller/og fordi USA vil prøve at mindske Kinas magt, har altså alt andet lige en sandsynlighed på 80%.

Men inden vi begynder at forberede os på at være vidner til en krig mellem USA og Kina – og måske endda tro, at vi kan holde os skadesløse, så skal vi være klar over, at vores verden – uanset udfaldet – vil blive påvirket ganske voldsomt på en formentlig negativ måde.

Danmarksbloggen tænker så, at Grønland kun er begyndelsen til dén krig. For ved at have Grønland står USA stærkere, både overfor Rusland og Kina og alle andre.

Og det kan blive aktuelt, hvis Trump i den sidste del af sin regeringstid angriber Kina – hvilket han udover bevarelsen af USA som verdens førende stormagt kan finde på at gøre for at annullere det næste præsidentvalg og selv blive siddende i Det Hvide Hus efter d. 20. januar 2029.

Lyder plottet med en amerikansk præsident, der angriber en anden stormagt for selv at beholde magten som en dårlig film? JA, en rigtig dårlig film.

Men med Trump er ALT muligt. Han har allerede trukket USA ud af både WHO og Pariseraftalen, sagt at USA tager Panama-kanalen tilbage – og at han vil have Grønland – og ja, han taler allerede om muligheden for at få en tredje periode som præsident. Så en krig mod Kina – og en annullering af det næste præsidentvalg i USA er absolut realistisk i den gale mands verden.

Om det så – trods at Trump pt. er præsident – får en gang på jorden, det vil tiden vise. Men skal de gode kræfter i USA (dem som er imod Trump) styrkes, så skal de støttes. Så derfor er det skammeligt, at vi ikke i Danmark og i Europa taler Trump direkte imod. Kalder en fascistisk tyran som Trump for netop det.

For Trump er anti-demokrat og bindegal, og sådanne mennesker kan man ikke tale fornuft med. Sådanne mennesker skal fjernes med magt fra magten, hvad realisten Thukydid også noterede sig for næsten 2.500 år siden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

ALDRIG IGEN

Udgivet den af
Svar

I dag er det 80 år siden, at styrker fra Den Røde Hær befriede 7.000 jøder fra kz-lejrene Auschwitz-Birkenau.

Dagen – d. 27. januar – er lige siden blevet en verdensomspændende Mindedag for de mere end 6 millioner jøder, som blev udryddet af nazisterne under Holocaust.

Det er en vigtig dag at huske – og måske især i en tid som vores, hvor jøder igen forfølges, og hvor ingen af verdens to stormagter står på jødernes side.

Kina er som bekendt ligeglade med alle andre end Kina. Og USA har fået en præsident, som det er svært at beskrive uden at bruge ord som bindegal og narcissist – og som ved sin side har Tech-billionæren Elon Musk, som er åbenlyst nazist – og som tillader antisemitiske ytringer på hans sociale medie X.

Så de eneste, der er tilbage til at forsvare jøderne – udover jøderne selv, er Europa og europæerne. Men også her sker der store svigt, når jøder ikke i offentlighed kan vise sig med kippaer og Davidsstjerner, generelt bare ikke kan gå i fred på gaden eller være i sikkerhed derhjemme. Eller det faktum, at der konstant skal være bevogtning ved jødiske institutioner for at forhindre overgreb, også på små børn.

Og det er bare i Danmark. I andre europæiske lande er forfølgelsen af jøder endnu værre.

Dét er tordnende forkert. Og vi svigter vores jødiske medborgere, når vi ikke håndhæver et politiske stop, som er sagt. For vi skal simpelthen forlange af visse muslimske grupper og visse grupper på såvel den politiske højrefløj som venstrefløj, at de skal respektere og ikke forfølge jøder.

Det kan godt være, at disse grupper er imod Israels politik. Det må de også gerne ytre. MEN ingen må – med trusler eller hadsk tale eller spytklatter, lort ind ad brevsprækken og det som er endnu værre – gå efter jøder. Det skal vi holde fast i – og vi skal retsforfølge dem, som alligevel gør det.

I 1945 lovede vi jøderne ALDRIG IGEN. Dét løfte skal dér holdes fast i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Statsministerens nytårstale

Udgivet den af
Svar

Malede statsministeren et skræmmebillede i sin nytårstale? Gu´ gjorde hun så. Det var så blot hverken et fake-billede eller spin. Det var den rene, skære virkelighed.

Verden ER i brand. Europa ER presset på alle planer. Krigen i Ukraine handler ikke kun om Ukraine. Der findes en rådden alliance af diktatur-lande, som vil den frie verden det skidt – og her skal ikke kun tælles Rusland, Nordkorea, Iran og Kina, som statsministeren nævnte. Hertil skal også Saudi-Arabien og flere andre arabiske lande medregnes.

Så ja, Europa ER alene hjemme – og ja, Europa SKAL til at kunne selv, både i produktion og forsvar. Dét kan simpelthen ikke diskuteres, og ja, det kræver øget statsstøtte.

Sådan er det. LEV MED DET.

Men Mette Frederiksen gik galt i byen, da hun talte om, hvor godt velfærden klarer sig – og at det bliver bedre i det kommende år. Dén holder ikke. Der bliver byttet lidt rundt på nogle pengesække, og det er det.

Skulle det batte noget, så drop de mange skattelettelser. Vi har brug for pengene – til både forsvar, sundhed, uddannelse, børn og ældre. Men skattelettelser var et ord, som statsministeren ikke brugte i sin nytårstale.

Til gengæld talte hun om såkaldte danske værdier: Tillid, foreningsliv, flade hierarkier, tør humor og handlekraft.

Ser man på Mette Frederiksens egen embedsførelse, er der på ingen måde fuld plade i ”danske værdier”. Måske tværtimod.

  1. Den danske statsminister holder mere af kontrol end af tillid, når det handler om hendes ministre og hendes partifæller – tag indblandingen i hvem der skal være overborgmester-kandidat i København.
  2. Foreningsliv: Hvem har tid til det, når vi skal arbejde mere og længere?
  3. Flade hierarkier – det klinger hult, når man ved, hvor topstyret statsministerens embedsførelse er.
  4. Tør humor – well, det har hun faktisk – indimellem.
  5. Handlekraft – dét har hun til gengæld galore.

Og netop handlekraft er det, som er nødvendigt i den krigs- og krisetid, som vi befinder os i. For sådan er virkeligheden – og det skal de konfliktsky danskere lære at forholde sig til.

Så Mette Frederiksen er – trods sine fejl – nok det bedste bud på en dansk statsminister pt. Men hvor ville det være dejligt, hvis det blev med en større social ansvarlighed. For det mangler bigtime.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongens Nytårstale

Udgivet den af
Svar

Så længe jeg og de fleste andre danskere kan huske, har nytårsaften kl. 18 været lig med at se og høre Dronningens Nytårstale, hvor man altid kunne forvente både substans og sprogblomster.

Men i år var det så Kongens Nytårstale. Frederik d. 10´s første, og forventningerne til at han kunne levere var ikke de største. For kan nytårstalen holdes af andre end Dronning Margrethe, som han også selv sagde det?

Så hvordan slap Kongen fra det? Fuldstændig fantastisk. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var en af de nervøse, som Kongen selv talte om det. Men det var der ingen grund til.

Fra Kongen kom gående ind til skrivebordet – en nyskabelse – og til han med vægt sluttede talen med ordene: GUD BEVARE DANMARK, så ejede han sit kongerige i én grad, så man kan sige, at dér – lige dér – blev Frederik for alvor Danmarks Konge.

Udråbelsen skete 14. januar, hvor han blev Konge af navn, men lige før blev Frederik d. 10 også Konge af gavn.

Hvor må Dronning Margrethe være stolt.

For nok var der en del selvfølgeligheder i Kongens første nytårstale. Dét var der ret beset også i Dronning Margrethes tid. Der var så også en ærlighed og en åbenhed omkring ikke kun Kongens, men også Dronning Marys tanker og følelser omkring den gerning, som de nu er i gang med.

Dét tegner godt – og det var pointeringen af, at kongeriget går fra Slesvig i syd til Grønland i nord også. Dér fik Kongen sagt det, som skal siges til Donald Trump og resten af en verden på randen af krig, katastrofe og kollaps.

BRAVO, Deres Majestæt. For nu er Frederik d. 10 kommet i dén liga, hvor det giver mening at kalde ham Majestæt. Der er nemlig tyngde og substans i den nye danske Konge …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jøde tvinges til at opgive sit studie på RUC

Udgivet den af
Svar

Den er helt gal:

En jødisk studerende har været nødt til at opgive sit studie på RUC, fordi han dagligt forfølges af en gruppe på RUC, som kalder sig “RUC Intifada”, og som står bag flere demonstrationer med maskerede deltagere, hyldester til terrorleder, propalæstinensisk hærværk – og altså også personlige angreb.

Det oplyser TV2 News.

Intifada betyder i øvrigt opstand, og er en term, der bruges af visse – ofte ret fundamentalistiske – muslimer – ofte sammen med termen jihad, der betyder hellig krig

Men det er RUC Intifada, som skal 1) smides ud og 2) meldes til politiet, som så må stå for den videre efterforskning og evt rejse en sag for domstolene, hvis de vurderer, at der er grundlag for det.

For vi lever i en liberal retsstat – og det skal vi blive ved med. Og vi skal ikke lade os knægte af folk, som råber højt, når de sætter islam højere end demokrati og individets rettigheder.

Så det er NU, at vi skal reagere, NU vi skal slå endnu stærkere ring om vores jøder, NU vi ikke skal acceptere den fundamentalisering, som sker i visse muslimske miljøer.

Det handler om vores demokrati. Om at ALLE borgere i Danmark skal kunne leve i tryghed.

Men det kan jøderne ikke i øjeblikket – og det skyldes visse grupper af muslimer!!!

Dét skal og kan vi ikke acceptere – hverken som enkeltpersoner eller som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den orange trussel …

Udgivet den af
Svar

Halloween nærmer sig, men i år sker det store gys ikke på torsdag d. 31. oktober.

Datoen for årets mest skræmmende event er ugen efter, tirsdag d. 5. november. Det er nemlig dagen, hvor USA skal vælge den næste præsident.

Scenarierne er frygtindgydende:

  1. Bliver det Donald Trump, er vejen mod et diktatur banet. For denne gang ved Trump, hvordan og til hvad han skal bruge magten og statens institutioner til at give ham selv uindskrænket magt. Og det lader ikke til, at hverken hans eget parti eller Højesteret er i stand til at stoppe ham. Konsekvenserne af et genvalg af Trump vil derfor være fatale – for USA og for hele den frie verden.

  2. Bliver det Kamala Harris, er risikoen for voldelige optøjer – i værste fald en borgerkrig – reel. Dét kan derfor også ende fatalt – for USA og hele den frie verden, selvom Harris er helt rigtig i sine holdninger.

USA er i en så farlig situation, at alverdens græskar, spøgelser, hekse, vampyrer, mumier og andre ellers uhyggelige skabninger virker som små, søde hundehvalpe – lige til at give en godbid.

Trick or Treat. Gys eller guf.

Den store, orangefarvede trussel fra USA tårner sig op – og der er grund til at være bange. Rigtig bange for den orange græskar-mand: Make Halloween – and the rest of the year – scary again.

Som om der var brug for dét i en verden fuld af angst!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk