Danskerne er EET folk

Danmarksbloggen har med interesse fulgt gårsdagens debat om forskellen på by og land i Danmark.

Danmarksbloggen nægter dog at hoppe med på fordommene om de sindige jyder og de hurtige københavnere.

For dels så bor der rigtig mange jyder i København – og dels så er jyderne hurtige nok, når det drejer sig om at skaffe penge til endnu en motorvej, som der strengt taget ikke er brug for.

Danmark er i øvrigt også så lille – og i bund og grund så provinsiel – en nation, at det ikke burde give mening at tale om land og by.

Men nu gør vi det så alligevel, især fordi danskens horisont som sædvanlig stopper ved gadekæret og landets grænser – og til det er der kun at sige:

1)      Det her handler ikke om øst-danskere versus vest-danskere. Et liv i København kan fx bedre sammenlignes med et liv i Aarhus end med et liv i en landsby på Sydsjælland.

2)      Man kan nemlig ikke bo i en landsby og forvente samme kultur- og infrastruktur-udbud som i København – eller Aarhus.

3)      Det er derfor særdeles dårlig stil, når nogle af landsbyernes repræsentanter på TV2 råber op omkring, at det her vil påvirke kommende folketingsvalg, så vælgerne i landområderne vil stemme på partierne yderst på fløjene. Det er der – med undtagelse af DF´s store tilslutning i Sønderjylland – intet belæg for at sige.

4)      Men det er en ligeså dårlig stil, når den kreative klasse i København og dens venner nord for København ignorerer, hvad der siges ved køkkenbordene rundt om i landet.

5)      Danmark er et lille land, og vi er så få danskere. Lad os nu samles – og deles om goderne også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Uligheden dræber

Så er det bevist: Uligheden dræber.

DR har lavet et stort og flot stykke arbejde, der viser, at fattige danskere i snit lever 10-13 år kortere end mere velhavende danskere.

Der handler om ressourcer til at leve det sunde liv. Et liv i en god bolig, hvor der er råd til både medicin og rigelige mængder nærende mad – og hvor det er overskud til at vælge en sund livsstil med motion og netværk.

Nøglen til det hele handler om PENGE. Og det er derfor, at det er så essentielt at gøre op med den stigende økonomiske ulighed i Danmark, hvor de rigeste bliver rigere og rigere, mens en stadig større del af danskerne synker ned i fattigdom.

Så det handler ikke om det frie valg, som de blå gerne vil gøre det til. For nej, en kontanthjælpsmodtager kan ikke bare vælge at købe økologisk eller investere i et par løbesko. Det rækker pengene slet ikke til. Ja, de rækker altfor ofte ikke til nødvendig medicin og tre måltider om dagen.

Se første del ud af fire om den syge forskel på DR i aften – det er kl. 20.45.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det kommer til at koste kassen at se guldhornene

Danmarksbloggen kan ikke opfordre nok til at skynde sig, ile, haste på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst …

For lige om lidt – måske allerede inden sommerferien – vil det ikke længere være gratis at besøge hverken Statens Museum for Kunst eller samtlige af Nationalmuseets afdelinger, der tæller både hovedafdelingen i København og flere andre afdelinger, der ligger spredt ud over hele Danmark.

Det var den konservative Brian Mikkelsen, der i sin tid som kulturminister i 2006 genindførte den gratis adgang, der skulle sikre alle danskere fri adgang til vores nationale, historiske og kulturelle arv. Men den nuværende regering (der er kendt for at ødelægge alt, hvad der er godt – således også denne gang) har skåret i støtten til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, således at det vurderes, at en billet kommer til at koste i omegnen af 110 kroner pr. voksen.

Så det kommer altså til at koste kassen, hvis man fremover ønsker at se guldhornene, runestenene og andre historiske klenodier for slet ikke at tale om malerier af Eckersberg, Jorn og andre store danske kunstnere.

Nationalmuseet mener selv, at indførelsen af entré vil reducere besøgstallet med omkring 35 %. Danmarksbloggen vurderer, at tallet snarere vil lægge på mellem 60 og 70 %. Minimum.

Men en ting er, at det således økonomisk er en rigtig dårlig ide at indføre entré til vores historiske og kulturelle arv. Rent videns-, dannelses- og samfundsmæssigt er det en direkte katastrofe, der blot vil gøre danskere endnu dummere, endnu mere X-factor- og reality-fladpandede. Endnu lettere at køre rundt med for pengegrådige magthavere, som dem, der sidder i regering i øjeblikket.

For et folk uden viden om sig selv og egen historie, er et folk, som man kan manipulere med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne glemmer, at vi er med i krigen

Så er Danmark for alvor gået i krig – eller hvad? Et flertal i Folketinget stemte ihvertfald i går for, at såvel flere fly som 400 soldater skal til Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

Men i virkeligheden er der ikke tale om noget nyt, men blot en fortsættelse af den aktivistiske udenrigspolitik, som nu i mere end 15 år har været normen i dansk politik – og som afløste flere årtier med en mere pacifistisk tilgang til sagerne.

Verden er så heller ikke den samme som i sidste årtusind. Den famøse septemberdag i 2001 – 9/11 – ændrede og omdefinerede alt, også idag, snart 15 år senere.

Danmarksbloggen er derfor heller ikke den første – og næppe den sidste som skriver dette: Men hvor er accepten – og debatten – omkring det faktum, at Danmark er en krigsførende nation?

Indimellem rammer det os. Når en kiste dækket af Dannebrog kommer hjem og bliver båret ud af et fly – eller når soldaterne mindes og hyldes d. 5. september. Eller måske når frygten for et terrorangreb kommer op i os.

Men ellers så glemmer danskerne, at vi er en nation i krig. Vi tænker og snakker nemlig aldrig om det faktum, at vi nu på andet årti er en krigsførende nation. Og det er for dårligt. For det vedrører på den ene eller anden måde os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor holder vi vinterferie

Vi er pt. i uge 7, hvor de fleste danske skolebørn har vinterferie. Nogle kommuner venter til uge 8 og enkelte til uge 9, men hvorfor holder vi egentlig vinterferie?

Det gør vi – helt alvorligt – for at kunne tage ud i sneen og stå på ski!!!!

Vinterferie er derfor også et relativt nyt fænomen, som man kun har kendt til i Danmark siden 1970´erne – og for de flestes kommuners vedkommende siden 1980´erne. Pengene og lysten til at stå på ski blev så også ganske udbredt i Danmark i de to årtier, hvor vinterferien blev indført, så danskerne kunne komme ud på ski.

Førhen havde skiferien typisk været forbeholdt de mere formuende – men nu skulle alle på ski, og især i 1990´erne var det in at tage på skiferie.

Der er stadig mange, der elsker at stå på ski – men der er endnu flere, der ser vinterferien som en anledning til at blive hjemme og hygge sig.

Der er også stadig en social slagside omkring det at stå på ski, da en uge på ski typisk er ret dyr sammenlignet med andre ferier, da man ikke kun skal betale for transport, ophold og mad, men også for liftkort, ski-leje (hvis ikke man har sine egne ski), skistøvler samt sørge for at have en skidragt osv.

Læs mere om vinterferien her: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2010/Feb/100216-Vinterferien-den-moderne-ferie

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkedybet og trepartsforhandlingerne

Dansk Folkeparti har endnu engang fat i folkedybet, når de i forbindelse med de kommende trepartsforhandlinger og integrationen af flygtninge taler om, at der skal komme færre ikke-vestlige mennesker til Danmark. Læs mere her: http://politik.tv2.dk/2016-02-07-df-afviser-loekke-skulle-hellere-bruge-tiden-paa-stramninger

Ja, skal man tro mange af kommentarerne fra såkaldte almindelige mennesker på Facebook og på avisernes debatsider, så stopper det ikke her. Så vil en stadig voksende del af danskerne overhovedet ikke have ikke-vestlige mennesker i landet. Mange af de ikke-vestlige (læs muslimer), der allerede er her, skal bare sendes “hjem” med det samme, er meldingen fra folkedybet.

Muslimer kan ikke integreres i Danmark, er nemlig en holdning, der breder sig i Danmark – hvis man altså ser bort fra den kreative klasse, de intellektuelle og politikerne (minus DF og dele af Venstre), som alle ignorerer den voksende angst og afmagt blandt mange danskere uden lange uddannelser og bosat i andre dele af landet end de dyrere. En afmagt, der kan være rigtig farlig, når den forvandles til vrede.

For set fra Christiansborg og de andre fancy kontorer i det indre København eller Aarhus er det udelukkende et spørgsmål om tal og bevillinger. Men er man elev i en skoleklasse, hvor halvdelen er ikke-vestlige indvandrere, eller er man kommet bagerst i boligkøen igen, eller kan man ikke finde en praktikplads – eller er man bange for, at flygtninge på indslusningsløn skal overtage ens job, så er situationen ofte en ganske anden.

Så ses flygtninge og indvandrere tit som en direkte personlig trussel – og så er det oplagt at støtte Dansk Folkeparti. Ja, det ses ofte som den eneste mulighed.

Men det er et parti, der har krigen i sig. Og det er så farligt, så farligt. Og noget af det værste er, at alle dem, der kan gøre noget ved situationen, nægter at acceptere, at dén afmagt findes i den danske befolkning – og at den vokser, og risikerer at udvikle sig til noget, som vi med al magt skal undgå.

Danmark er i 2016 delt i en mindre gruppe mennesker, som har overskud til at være humane – og en voksende gruppe mennesker, som ikke længere føler, at de har dét overskud, selvom de fleste af dem gerne vil være humane inderst inde. For sådan er vi mennesker – vi vil gerne hjælpe hinanden – de fleste af os. Men nu kan flere og flere ikke mere – og desværre forstår Dansk Folkeparti til perfektion at fiske og fange netop deres stemmer.

Det er så uendelig trist – og så frygteligt farligt. Og kuren er ikke opfundet …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden er en hård religion

Ytringsfriheden er en hård religion, hvor der er kontant afregning. Det, man kræver af andre, skal man også kunne yde selv.

Det ser man nu i danskernes holdning til at regeringen – og folketingets formand Pia Kjærsgaard – jamrer over de satiriske tegninger af Lars Løkke klædt som nazist. Det er sølle og uværdigt, siger de blå – og glemmer helt, hvordan de selv – dengang det handlede om Muhammed-tegningerne – hovrerende sagde, at den slags måtte man skam finde sig i et frit og demokratisk samfund.

Det har danskerne ikke glemt – og de har derfor ikke noget tilovers for de blås beklagelser. Beskeden til de blå er derfor klar: Nu må I tage jeres egen medicin.

PRÆCIS. Ytringsfriheden gælder ALLE – og må være ABSOLUT. Den kan ikke gradbøjes eller kun bruges i nogle sammenhænge – eller til at fremme nogen holdninger, men ikke andre.

At hævde noget andet er direkte udemokratisk, så ja, de blå har ikke forstået den basale spilleregel i det danske demokrati. Sørgeligt, men ikke overraskende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De danske ligegyldigheder

Danmarksbloggen undrer sig her på årsdagen for terror-angrebet på Charlie Hebdo.

Krigen raser for fuld styrke i Mellemøsten, hvor en ny konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien truer med at kaste endnu mere brænde på et bål, der i forvejen blusser voldsomt flere steder i regionen. Flygtningestrømmen til Europa er som en konsekvens deraf enorm. Europa lukker sig i højrenationalistisk selvtilstrækkelighed. Internt i Europa er der afbrændinger af flygtningecentre, umenneskelige flygtningelejre, terror-angreb og senest sex-overfaldet på 100 tyske kvinder i Köln.

Det er med andre ord alvor det her. Vores del af verden har ikke været så farligt et sted siden 2. Verdenskrig. Der skal handles – og vises lederskab og medmenneskelighed, men også at vi står fast på friheds- og demokrati-rettighederne.

Og hvad bekymrer danskerne sig så om? Jo, nogle af de mest læste artikler i de seneste dage har handlet om fx en forarget kunde, der brokkede sig over en dansk webshop, der gav hende et arrogant svar på en henvendelse. Andre om hvorvidt tv-serien ”Badehotellet” minder om national-ikonet ”Matador” eller ej. Sagen om prinsgemalen kan også stadig hidse folk mere op end det burde kunne, at en 81-årig går på pension. Overtroen er også populær i form af artikler om den nu afdøde bulgarske spåkone, der kom med så uendelig mange profetier, at nogle af dem måtte gå i opfyldelse. Nå, ja – og så selvfølgelig artikler og tv-indslag om sneen, som ret beset er noget, der i hvert fald nogle år endnu kan forventes i Danmark om vinteren.

Vorherre til hest!!!! Verden brænder – og danskerne bekymrer sig om ligegyldigheder.

Det er historien om erstatningskaffen og de manglende bananer fra 2. Verdenskrig om igen. Men ved I hvad? Denne gang slipper Danmark ikke ligeså let igennem, medmindre vi dropper navlepilleriet og får skeen i den anden hånd og træder ud på verdensscenen og tager vores ansvar – og det gælder både politikerne og os almindelige danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Systematik i ødelæggelsen af Danmark

Nytåret sig nærmer – og dermed også Dronningens og statsministerens nytårstaler. Taler, som gerne skal løfte sig lidt højere op end det hverdagsagtige – og som for især statsministerens vedkommende skal handle om politiske visioner og ideer.

Og her er det så, at Danmarksbloggen tvivler på, at det kommer til at ske. For den nuværende regering glimrer netop ved 1) at ødelægge det danske samfund både socialt, økonomisk, erhvervsmæssigt og miljømæssigt og ved 2) ikke at udvise noget som helst lederskab.

Eller som professor Steen Hildebrandt skrev det på sin blog på ”Mandag Morgen” kort før jul:

Det er deprimerende at tænke på, hvor megen skade regeringen allerede har skabt i Danmark på blot et halvt år. Man må dog indrømme: Der har været en imponerende systematik i indsatsen, og det skaber et skrækscenarie for de kommende år. Det kortsigtede, visionsløse og ikke-bæredygtige er en systematik for regeringen.” Citat slut

Læs hele indlægget her: https://www.mm.dk/blog/halvt-aar-sort-regering-%E2%80%93-er-socialdemokraterne

En imponerende systematik i indsatsen – i ødelæggelsen af Danmark. Den dygtige professor er spot-on i sin beskrivelse. Dét er slemt og mere skrækindjagende end de mest onde af de ånder, som vores forfædre frygtede, lå på lur her ved nytårstide.

For et spøgelse kan ikke gøre fortræd. Det er kun de levende, der kan gøre fortræd. Det kan de så også. Og den nuværende regering gør Danmark og danskerne fortræd med en grundighed og en systematik som aldrig set før.

Læs også Danmarksbloggens indlæg fra sidste uge om fjendebilledet, der har krigen i sig: http://danmarksbloggen.dk/?p=7868

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark fra mangoer til frikadeller

Formand for FN´s Generalforsamling Mogens Lykketoft har været ude og kritisere den danske regering for at efterlade en farligere verden til de kommende generationer. Danmark er ved at blive kendt for smålighed og mangel på perspektiv, skriver han i nedenstående artikel:

http://politiken.dk/udland/ECE2962895/lykketoft-danmark-er-ved-at-vaere-kendt-for-smaalighed-og-mangel-paa-perspektiv/

Det har fået Virginia Høhling, der er født i Polen, men som har boet i Danmark siden hun var 3 år gammel til tasterne:

Jeg har selv tænkt mange gange, at det er rystende, hvordan udviklingen har været indenfor de sidste mange år. Da jeg og min mor kom til Danmark med Dansk Flygtningehjælp i 1972, var det et lille, lukket land, hvor der kun var danskere og frikadeller – og hvor caféer og alt lukkede efter kl. 18. Hvis man åbnede munden på et andet sprog end dansk, kiggede folk underligt på en og antydede, at man skulle se at få lært noget dansk i en fart. En tur op af Strøget viste, at danskerne var ved at gå i baglås, hvis en afrikaner kom gående. For han var godt nok sort.

Så begyndte danskere at rejse ud og opdage verden udenfor, og at man kunne spise avokadoer, mangoer, chili, tzatziki, sushi og kebab. Horisonten udvidede sig til mere end sild og kartoffel-madder i kolonihaven. Men så blev Fremskridtspartiet sprængt, og Dansk Folkeparti blev dannet – og den store verden blev farlig og for stor. Og nu er vi på vej tilbage til kolonihaverne.

For der er ikke noget som synet af krige og flygtninge, som kan ødelægge vores appetit og humør midt i flæskestegen. Og ingen skal bestemme over os. Man er på vej tilbage til et Danmark, som har nok i sig selv – og som ikke interesserer sig for alt det grimme ude i verden.

Hvad rager det os? Det må de sgu selv løse derude. Ikke mit problem. Jeg vil have min kaffe i fred. Det sagde man også under 2. Verdenskrig. Mens verden forblødte, sad vi i trygge, lille Danmark og samarbejdede med tyskerne, mens man brokkede sig over ikke at kunne få rigtig kaffe, og 1, 2 modstandsmand forsøgte at få det til at se ud som om Danmark var imod Tyskland. Det lykkedes. Vi rørte stort set ikke en finger under krigen, men fik del i Marshall-hjælpen alligevel.

Smart. Vi gider ikke fællesskabet, men viser lidt flaget på strategiske tidspunkter. Nok til at få en bid af kagen. Man får lyst til at emigrere.

Skrevet af: Virginia Høhling, født i Polen, men bosat i Danmark siden hun var 3 år