Danske medier misser verdensnavn

Danske medier er nogle pudsige størrelser.

Når nogle verdensnavne kommer til landet, så skrives der om det i samtlige medier i dagevis op til – ja, indimellem nærmest ugevis, og når den-i-hele-verden-kendte så endelig kommer, så står den på rød løber og masser af kendisser. Men når andre verdensnavne arriverer til vores land, så forbigås det i tavshed. Ingen rød løber og ingen kendisser, der skal pleje deres image og netværk.

Det skete for eksempel for Jeff Dunham, der er noget så særligt som verdensberømt bugtaler.

Han gæstede Aalborg i tirsdags, hvor de 2400 billetter blev revet væk på under fem minutter, da de blev sat til salg tilbage i november – hvad man kunne læse i Nordjyske for et halvt år siden: https://nordjyske.dk/nyheder/dunham-show-udsolgt-paa-rekordtid/3a2bc548-e6c0-4cd7-8722-f00610b10b7f

Det var faktisk ny rekord for udsolgt på stedet, og avisen fulgte da også op med en artikel om et træ, som Dunham plantede, da han så besøgte Aalborg i tirsdags: https://nordjyske.dk/nyheder/jeff-dunhams-plantede-syngende-trae-silence-i-kill-you/8dc9716d-3108-493d-9ab5-82b34c0aa41a

I går var Jeff Dunham så i Valbyhallen i København, hvor en større, men ligeså propfuld arena klappede og grinede af hans samtaler med hans dukke-venner: Den vrantne Walter, den øl-glade Bubba, den lilla Peanut og sidekicket José, den nye præsidentielle rådgiver Bob – og så selvfølgelig den døde terrorist Achmed.

Men hvor københavnerne var mødt op i hobetal, så glimrerede hovedstadens medier ved deres fravær, og det er bizart. For her kommer en mand, der har succes over hele verden med at gøre grin med alt og alle – både sig selv, sit eget land USA og også de steder, som han besøger, og der er tale om netop den ord-spillende og sorte humor, som vi danskere siger, at vi elsker.

Men når verdens måske bedste bugtaler så endelig er i byen på et ud af kun ti stop i Europa, så enten gider medierne ikke møde op – eller også så ved de ikke, at det foregår. Begge dele er sådan set lige slemt. For bør medierne ikke skrive om det, som danskerne er optaget af?

Og danskerne kan lide Jeff Dunham, der let kunne have solgt ti gange så mange billetter, ja måske endda også tyve gange så mange som de i forvejen adskillige tusinde, der var tilstede i Valby-hallen i går.

Se mere om ham her: https://www.youtube.com/channel/UC0NaWwWghJD37rMK2AYDidg

Men det enten ignorerede man eller nåede ikke at opdage i den del af andedammen, hvis opgave det er at formidle andedammens liv og nyheder. Så jo, vi er stadig et lille land med øjnene fast fæstnet på os selv, hvis nogen skulle være i tvivl.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pengemænd og reklamer gør medier ufrie

Vi skal have alternativer til DR. Private kan også lave public service, hævder regeringen som argument for at skrælle 20% af DR.

Danmarksbloggen siger: Ja, hvis de medier har en høj moral … og en god etik.

Men hvordan sikrer man det? For det er som bekendt en dårlig hund, der bider den hånd, som fordrer den.

Så hvordan kan vi som seere vide, at en tv-station, der er finansieret af en privat pengemand eller af reklamer, vil være i stand til at forholde sig objektiv og kritisk, hvis samme pengemand eller nogen af hans venner og bekendte og samarbejdspartnere er involveret i noget skidt?

Hvordan kan vi vide, at tv-stationen ikke har et overordnet politisk formål, som alting i nyhederne og i programmerne i øvrigt vinkles efter?

Svaret er, at det kan vi heller ikke. Svaret er, at pengemænd og reklamer ikke giver medier, som er objektive eller frie – men derimod medier, som er parter i det politiske spil, som alle medier ellers burde have travlt med at afdække og fortælle om i stedet.

Så pengene skal tilbage til DR – gerne med større krav om mere og bedre public service – og mindre ligegyldigheder som mangel-på-talent-shows og den slags.

For medierne skal være samfundets bidske vagthunde overfor alle med magt … i stedet for at være magtens forlængede arm.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Friheden og demokratiet er under angreb

Det er farlige tider vi lever i. Friheden og demokratiet er under angreb – også i Danmark.

Tag bare Saxo Banks stifter Lars Seier Christensen – pengemanden bag LA – som i går aftes hos Clement gjorde sig til talsmand for, at det amerikanske nyhedsmedie CNN var blevet et politisk parti. Han mente også, at beskrivelsen i medierne af Trump var unuanceret … ! Trump var jo bare en bramfri mand.

Men også fra den anden side af det politiske spektrum kommer der pt. en trussel mod demokratiet og friheden. Alternativet, Radikale og SF er gået sammen om at prøve at lave en aftale med de andre partier om, at der aldrig skal laves en afstemning i Danmark om fortsat dansk medlemskab af EU.

Hvis det lykkes, vil det være tordnende udemokratisk og unfair overfor både nuværende og kommende generationer.

Samfundet og demokratiet skal have lov til at udvikle sig – og det gøres bedst med frie valg, fri debat og en fri presse.

Så enkelt er det …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når Etisk Råd svigter etikken

Debatten om skat på oksekød er ligeså intens som smagen af en god bøf – og bølgerne er kun blevet højere af, at Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi – og selv medlem af Etisk Råd, går ud og undsiger Etisk Råds anbefaling af en skat på oksekød.

Hendes udmelding er, at en sådan skat udelukkende er symbolpolitik – og at man skal kigge på hele landbrugets udledning af drivhusgasser, hvis det skal batte noget. Det mener Danmarksbloggen også – se mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=8342

Spørgsmålet, som står tilbage, er derfor også: HVORFOR lyttede de andre medlemmer af Etisk Råd ikke til hendes ekspert-viden? Halsnæs har trods alt forsket i emnet i 20 år. Handlede det om at ellers intelligente mennesker mere troede på deres egne fornemmelser end på hendes viden? Eller handlede det om et desperat behov for at markere sig i medierne?

Uanset hvad, så har Etisk Råd svigtet etikken, når et flertal af medlemmer tilsidesætter, konkret viden og anbefaler noget, der er i direkte modsætning hertil. For et organ som Etisk Råd skal selvfølgelig ikke være uvildige (ellers har de jo ingen funktion) – men deres anbefalinger må som minimum være i overensstemmelse med den på området anerkendte viden. Ellers så svigter Etik Råd sit eget grundlag – og så bliver rådet ligegyldigt.

Og det vil unægtelig være en skam i en tid, hvor alt gøres op i penge, og hvor der er desperat brug for stemmer i den offentlige debat, som ser tingene fra en anden side end den økonomiske.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det gamle sorte: Medmenneskelighed

At sige at grænsekontrollerne er den store nyhed i disse dage er en underdrivelse. Sagen fylder hele mediebilledet.

Desværre beskrives sagen ikke særlig nuanceret. Den handler i medier og hos politikere primært om 1) Hvordan kan vi undgå flygtninge og 2) Hvor besværligt og dårligt er grænsekontrol for bevægelighed og integration – altså den i Øresundsregionen og den ved den tyske grænse, ikke den af flygtninge.

Danmarksbloggen tænker: Man kunne også anlægge den menneskelige vinkel, som det hedder i mediesprog. Det er sådan en vinkel, hvor man fokuserer på, hvad der sker med de stakkels mennesker, som er flygtet fra krig og gru.

Men den vinkel er åbenbart gammeldags, det gamle sort.

Danmarksbloggen vil dog anføre, at det menneskesyn, som vokser frem i Europa i øjeblikket, er endnu mere sort, kulsort faktisk …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En uge siden – og hvor er EU-debatten?

Syv korte og mørke decemberdage er gået, siden vi stemte nej til at ændre på retsforbeholdet – og siden politikerne lovede en ny og mere befolkningstro EU-politik med tilhørende debat.

Men hvad er der egentlig sket? Ingenting. Istedet har politikerne puttet sig og ladet sig opsluge af den sædvanlige hjemlige debat, som alt andet lige også er meget vigtig, især fordi V-regeringen godt støttet af DF fortsætter med at tage fra de fattige og give til de rige.

Dét misforhold rokker dog ikke ved, at det er grundlæggende forkert, at EU fylder så lidt i den hjemlige debat. For nok sagde vi nej til yderligere suverænitetsafgivelse for en uge siden, men vi har allerede i tidligere folkeafstemninger afgivet en del suverænitet til EU.

Så er det faktisk vigtigt, hvad der sker nede i Bruxelles – og både politikere og medier svigter den danske befolkning, når de bruger så lidt krudt på EU, at EU-debatten som sædvanlig glimrer ved sit fravær.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hverdagens bekymrende tilbagekomst

For en uge siden var det dagen før valgdagen – og hele Danmark summede af forventning. Sådan lidt en demokratiets lillejuleaften, hvor det bare ikke var alle, der var sikre på at få en julegave dagen efter. Og det fik alle heller ikke, mens andre fik i overflod. Sådan er det ved alle valg.

Bagefter var både medier og store dele af den såkaldt kreative klasse så overraskede over Dansk Folkeparti´s fremgang. Det var Danmarksbloggen ikke.

For der findes noget i det danske folkedyb, som medierne og den kreative klasse ikke forstår. En angst for det og dem, som man ikke kender, og som man er bange for skal tage ens job og velfærden. Men det er de danskere, som stemmer på Dansk Folkeparti, fordi dér føler de mennesker sig hørt og forstået.

At Dansk Folkeparti´s vælgere så ikke opfattes i partiets ledelse på den måde, som de selv tror det, og som Dansk Folkeparti gerne vil have det til at fremstå, er en anden sag, som har noget at gøre med den folkeforførende rolle, som Thuelsen Dahl og co. er så dygtige til.

Men nu er det så hverdag igen – og alting er faldet til ro efter nogle dage med diskussion og mudderkastning. Og dét er i virkeligheden det mest bekymrende. For så længe vi råbte af hinanden, så talte vi dog sammen – omend ukonstruktivt.

Men nu lever vi igen i adskilte verdener – den kreative klasse på cafeerne med caffe latten og Dansk Folkeparti´s vælgere med det stegte flæsk hjemme i haven, og så er der lagt i kakkelovnen til et da capo ved næste valg.

Men det du´r ikke. Vi skal mødes, snakke sammen og lære hinanden at kende. Det er den eneste vej til at få aflivet myterne, til forståelse – og til en ny regering.

For Dansk Folkeparti og Venstre er blevet store på angst, på at gøre mennesker bange for hinanden – men det er ikke vejen frem. Vejen frem for Danmark er åbenhed, forståelse og fællesskab.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den politiske debat-tone ødelægger demokratiet

Danmarksbloggen har modtaget flg. indlæg fra en af sine trofaste læsere:

Undskyld mig et øjeblik, men er I politikere sammen med medierne ikke selv skyld i blokdannelserne og befolkningens opfattelse af jer som fjender?

Meget ofte hører jeg jer nemlig i debatter prøve at komme med modargumenter, selvom I stort set er enige om det, som I diskuterer lige nu. Men I “må” jo ikke være enige, hvis ikke partifarven er den samme nuance. Og det er ligegyldigt, om vi kigger på rød eller blå blok.

Lige nu er Venstres Jens Rohde i kraftig modvind, fordi han har haft nosser til at sige, hvad han mener fagbevægelsen skal gøre ved Ryanair. Hvis politikerne i blå blok i bund og grund er enige i, at den danske model med at organisationerne selv bestemmer arbejds- og lønvilkår er gode for Danmark, hvorfor støtter I så ikke Jens Rohde? Han er en af de få der de senere år har turdet bevæge sig over “farveskellet” på enkeltsager.

Når vi almindelige danskere i pressen hører og læser, hvordan I debatterer, så er det jo nemt at tro, at I heller ikke kan lide hinanden, når kameraerne er slukket!

Jeg tror, at mange danskere er af den opfattelse, at Christiansborg er et sted, hvor de røde og de blå spiser hver for sig – eller i hvert fald ved hvert sit bord, fordi I ikke kan lide “de andre”. Vi ser nemlig slet ikke hverdagen, hvor I faktisk kan hygge jer sammen. Vi ser kun alt det negative ved jeres samarbejde!

Alt det gør, at den menige dansker hurtigt ser den enkelte politiker som en person, man enten kan lide – eller ikke kan lide. Og så begynder personangrebene, der minder om mobning på de sociale medier.

Indlæg slut.

Danmarksbloggen er enig – og vil tilføje, at det på det lange bane ikke kun er ødelæggende for danskernes holdning til politikerne, men også for demokratiet.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Den manglende grillning af Lars Løkke

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om medier og moral:

Den manglende grillning af Lars Løkke

Der var engang, hvor medierne tog deres rolle som samfundets vagthund seriøst, og forholdt sig kritisk til magthaverne og deres handlinger – uanset hvem der gjorde hvad.

Sådan er det ikke længere. Idag er medierne aktive medspillere på den politiske dagsorden i en grad, så medierne glemmer deres vigtigste mission: At forholde sig fair og kritisk.

Det ses især i de gentagne sager om Lars Løkkes gøren og laden, som nok blæses op, men som også hurtigt ryger af spisesedlen igen – uden at der på nogen måde er gravet længe nok og dybt nok i, hvad Løkke gjorde, og hvem der vidste noget osv.

Hvis man sammenligner med fx Thornings skattesag, er det tydeligt at se, hvordan en overvejende borgerlig dansk presse i dén grad prøvede at koge suppe på en sten, når det drejede sig om den socialdemokratiske Thorning – mens de omvendt lader den ene store luns efter den anden ligge, når det drejer sig om Venstremanden Løkke. Også her i den aktuelle sag om Løkkes chauffør og dennes arbejdstider og lønforhold.

Udover at være unfair i sig selv, så skaber denne forskelsbehandling også stor utroværdighed omkring medierne – og om politikerne. Og intet af det gavner demokratiet. Tværtimod.

Men hvad siger du? Behandler medierne politikerne forskelligt? Og er det okay?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Storm nr. 2., Mandela og mediehysteriet

Dagen i går blev på flere måder en historisk dag – og medierne rendte med, bare ikke på den gode måde.

De første næsten 23 timer af døgnet handlede ALT i medierne om efterårets anden store storm, der først nu er ved at løje af. En meget langvarig og voldsom storm, der desværre også kostede menneskeliv.

Og medierne var selvfølgelig med time efter time i talløse ekstraudsendelser og med diverse reportere på første storm-række – og helt ude i strandkanten, også selvom politiet frarådede al unødig udkørsel og udgang.

Mediemøllen kørte i det hele taget i så lind og ukritisk en strøm, at det pludselig var en tv-nyhed at se en dame i strømpefødder feje vand af et gulv i Esbjerg eller at zoome ind på en bom, der hang lidt anderledes ved Storebæltsbroen.

Det var med andre ord altfor meget. For der skete jo andet (og vigtigere) i verden og i Danmark d. 5. december 2013 end stormen. Men det blev ikke fortalt. ALT handlede om stormen.

Men så – midt i det hele – kl. lidt i 23 kom nyheden om Nelson Mandelas død. Og vupti blev der intet mere sagt om stormen og dens konsekvenser, heller ikke selvom stormen fortsatte natten igennem. Alt drejede sig i stedet om Nelson Mandela og reaktionerne på hans død.

Og ingen skal være i tvivl om, at Nelson Mandelas død er en større begivenhed end en storm i Danmark. Han var en af denne verdens sande store personligheder, som Danmarksbloggen også skrev om det i går få minutter efter meddelelsen kom om hans død. Læs her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2244

Men stormen fortsatte natten igennem ude i Danmark. Nu hørte man bare ikke mere om den i medierne. For nu stod der Mandela på medie-himlen.

Danmarksbloggen mener ikke, at det giver mening at køre så ensidigt på nogen nyhed, uanset om det er en stor storm, Mandela er død eller nogen anden nyhed. Det er pop og overflade og gør, at medierne kommer til at virke som en flok groupies, der hylende og skrigende følger den i øjeblikket mest hotte nyhed.

Det er med andre ord rent mediehysteri.

Og den slags klarer de fleste mennesker så ganske godt selv, så det behøver medierne slet ikke at deltage i eller lægge op til.

Mediernes rolle er istedet – eller burde være – kritisk og fakta-orienteret at skabe perspektiv og fordybelse ved at beskæftige sig med hele samfundet og ikke kun dagens hotte nyhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk