Genåbning: Abens mange siddepladser

Til pressemødet i Statsministeriet for snart en måned siden d. 28. januar 2021 sagde Mette Fredriksen:

Citat:

Før nytår udgjorde den nye mutation omkring to procent af de prøver, der blev analyseret nærmere her i Danmark.
I den første uge af januar var det tal fire procent. For sidste uge er det foreløbigt 13,5 procent.
Så selvom de smittetal, som jeg tror, de fleste af os følger hver eneste dag, går den rigtige vej, så vurderer Statens Serum Institut, at den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig, selv med de meget omfattende restriktioner, der gælder i hele Danmark.

Udviklingen med den her nye mutation, og at den spreder sig, som den gør, den kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forsinke den mest muligt.
Derfor vil vores melding i dag for mange mennesker være nedslående.

Det er desværre nødvendigt at forlænge nedlukningen af Danmark med tre uger, og det vil sige til og med 28. februar.

Citat slut.

Læs hele talen her på Statsministeriets hjemmeside: https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-28-januar-2021/

Siden er alt gået den gale vej, også presset på genåbning. Og i går kom så meldingen om, at dele af Danmark genåbner om nogle dage. Det sker på et tidspunkt, hvor den britiske mutation (som er den nye mutation, der nævnes) i sidste uge var på 57%. Eller fire gange så meget som i slutningen af januar, hvor der ikke var mindste slinger i valsen omkring at fortsætte nedlukningen af Danmark. Spørgsmålet er derfor ligetil:

HVORDAN KAN MAN SÅ I DAG FORSVARE EN DELVIS GENÅBNING?

Det giver nul mening – medmindre vi i mellemtiden havde fået vaccineret samtlige risikogrupper og alle ældre. Det har vi ikke. Vi er fx ikke engang begyndt endnu på gruppen 80-84-årige, som er blandt dem, der har størst risiko for at blive alvorligt syge og dø af COVID-19. Og mange andre udsatte grupper og frontpersonale er også stadig langtfra færdigvaccineret – eller overhovedet i gang.

Læs dertil at vi stadig – selv med de voldsomme restriktioner – har høje smittetal.

Og spørgsmålet bliver indlysende: HVORFOR OVERHOVEDET GENÅBNE?

Det kommer til at koste liv – og det trækker pandemien i langdrag. Så der er heller ikke nogen økonomisk grund til det. Tværtimod vil både virksomheder og butikker – trods nogle få dages indtjening nu – samlet skulle vente længere på at komme tilbage til normale tilstande.

For mere genåbning fører til mere smitte og flere døde. Det burde vi efterhånden vide. Det nye er så, at det bliver værre denne gang, fordi den britiske mutation både er mere smitsom og mere dødelig.

Så det giver ikke mening at genåbne. Men det er ikke kun regeringens ansvar.

Såvel regering som opposition, støttepartier (minus Enhedslisten), virksomheder og medier – alle med magt i Danmark – bærer ansvaret for denne fatale fejltagelse i håndteringen af pandemien. For ALLE (igen minus Enhedslisten) har de presset på for genåbning, genåbning og mere genåbning – trods pandemiens udvikling.

Så når ansvaret – også kaldet aben – skal placeres, så har den mange steder at slå sig ned.

Mange siddepladser, men lur mig om ikke ALLE til den tid, både regering, opposition, støttepartier (og forhåbentlig stadig minus Enhedslisten), virksomheder og medier vil fraskrive sig ansvaret af det massive svigt, som de lige nu udøver overfor den danske befolkning.

For ingen med magt tager det voksne, ansvarsfulde valg og siger NEDLUKNING, indtil vi har vaccineret dem, som skal vaccineres, før vi kan begynde at forsvare at genåbne.

Tilføjelse kl. 14.37: Kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,1 samlet set. Altså en stigende smitte. Det kalder statsministeren en kalkuleret risiko! Mens sundhedsminister Magnus Heunicke på sin Facebook skriver: “Epidemien ser dermed ud til at være i begyndende vækst og på sundhedsmyndigheder og eksperters anbefaling”.

Det er svært at tro, at sundhedsmyndighederne anbefaler en epidemi. Det gør de heller ikke. I et notat skriver Sundhedsstyrelsen at: Hele forudsætningen for at kunne lave en genåbning i øjeblikket er også, at vi holder skarpt øje med udviklingen og er klar til at gribe ind.

Klar til at gribe ind – og være voksne! Ja, det er netop så det, som mangler bigtime hos magthaverne. Må Danmarksbloggen anbefale alle troende at bede en bøn – og alle om at holde godt fast. For vi er på vej ind i den farligste tid indtil nu i pandemien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

MeToo og blå blok

MeToo fejer over Danmark – med rette. For vores kroppe er vores egne, og ingen skal befamle eller berøre andre på de krænkende måder, som magtfulde mænd har gjort det overfor kvinder igennem generationer.

Det handler om frihed, lighed og respekt. Om at et samfund uden MeToo bliver et bedre samfund for alle, pånær selvfølgelig for de lumre krænkere. Dét er Danmarksbloggen helt overbevist om.

Danmarksbloggen er også overbevist om, at krænkerne findes i alle brancher, i alle samfundslag og blandt alle politiske overbevisninger.

Det er derfor tankevækkende, at vi endnu ikke har hørt noget til MeToo i blå blok – hvis altså man ser bort fra DF´s Pia Kjærsgaards og Venstres Inger Støjberg – og deres forældede holdninger om, at der er forskel på overgreb.

Ja, nogle overgreb er ifølge d´damer i grunden slet ikke overgreb, men mere sådan en slags kompliment til kvinden og hendes kvindelighed.

Til det kan man kun svare: Sig det til den unge praktikant, der bliver taget på låret af en minister under bordet til julefrokosten – og som ikke tør sige noget til nogen. Fordi han kan afgøre hendes videre skæbne. Denne unge praktikant vil derfor næppe være enig med Kjærsgaard og Støjberg, men hun tør måske heller ikke sige noget.

For hun ved, at det i ok-boomer-verdenen bliver hende og hendes opførsel og måske også påklædning – og ikke krænkeren og hans adfærd – som der sættes spørgsmålstegn ved. Men det duer bare ikke. Det her er et strukturproblem, og der skal gøres noget ved det.

Og vi har hørt om MeToo-sager hos de Radikale og hos Socialdemokraterne – og i morgen aften sender TV2 første del af en serie om MeToo i ungdomspartierne, og her er både Venstre og Liberal Alliance med.

Men endnu er lyset ikke vendt mod selve de borgerlige partier, hvoraf flere ikke engang har en politik omkring, hvordan de håndterer sager med seksuelle overgreb.

Så de blå sidder helt tavse og musestille og venter. Både dem, der er blevet krænket, dem der krænker (for ja, de findes også blandt de blå, hvis man skal tro rygterne fra de samme kilder, som i årevis har talt om fx tidligere overborgmester Frank Jensen) og dem, som ved en hel masse, men som ikke har sagt noget.

Gad vide om de blå satser på at kunne ride MeToo-stormen af? Danmarksbloggen håber i så fald ikke, at det lykkes.

For skal vi have en reel kulturændring i Danmark, når det kommer til forholdet mellem magt, sex, mænd og kvinder – og det skal vi – så skal alt vendes og luftes ud.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valgtema: Miljø, pension eller kaninen i hatten

Folketingsvalget kan komme om få uger – eller være mere end tre måneder væk. Tidspunktet kendes kun af Lars Løkke og måske et par stykker mere.

Endnu vides det heller ikke, hvad valgets store tema bliver. Op mod vinterferien talte alle om pensionsalder og nedslidning på jobbet, men så kom ferien, og der er åbenbart ikke noget som nogle fridage til at få folk og medier til at glemme politiske dagsordner.

Så måske er luften gået af pensions-ballonen, selvom mange danskere stadig nedslides på jobbet. Det laver en vinterferie nemlig ikke om på.

Dén ændrer heller ikke på, at vi måske allerede har tabt kampen for at bevare en klode, som vi kan leve på. For miljøet er et andet tema, der hele tiden ligger som et muligt tema i valgkampen.

Det er så næppe miljøet, som Løkke ønsker, at der tales mest om. For han ved godt, at de fleste danskere ikke glemmer, hvad hans regering har gjort imod miljøet i de seneste snart fire år.

Så Løkke vil sikkert prøve at trække en kanin op af hatten. En kanin, som gerne må være noget med udlændinge, men omvendt ikke for meget med udlændinge, for så går stemmerne bare til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, og det ønsker Venstre selvfølgelig ikke.

Så det er Danmarksbloggens vurdering, at Løkke vil gå efter fordelene ved internationalt samarbejde – og især det samarbejde, som finder sted i EU-regi, og som også omfatter handel og arbejdspladser.

Løkke har også en dagsorden med at flytte fokus væk fra det indenrigspolitiske, nemlig at den sociale ulighed er blevet øget og velfærden udhulet, mens han har været statsminister.

Men det er op til medierne og oppositionen at holde Løkke fast på, hvad hans regering har gjort imod miljøet, velfærden, sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet i de seneste fire år.

For som politiker med magt – og en statsminister har megen magt, så skal man dømmes på sine gerninger. Og dét gælder selvsagt også Løkke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nattens gerninger på Christiansborg

Nyhedsjournalist hos TV2 Knud Brix´ digtsamling ”Natfolden” har vakt megen opsigt med sin beskrivelse af livet på Christiansborg som et sted med magtmisbrug, moralsk fordærv, generel kynisme og menneskelig forråelse, der medfører et væld af nattens gerninger, der ikke tåler dagens lys.

Danmarksbloggen har IKKE læst digtsamlingen, så derfor kan undertegnede ikke udtale sig om den konkrete bog – udover at det vel ikke er noget nyt, at magten korrumperer. Læs for eksempel nedenstående artikel fra Berlingske som meget præcist handler om netop det – og har citater fra blandt andet Søren Pind (V) og Holger K. Nielsen (SF): https://www.b.dk/berlingske-mener/fordi-magten-korrumperer

Men når det er sagt, så er det alligevel interessant, at emnet tages op af en nyhedsjournalist på Christiansborg, som ellers må formode at holde sig til fakta, men her med Knud Brix´ egne ord blander fakta og fiktion sammen. Se mere her: http://politiken.dk/kultur/art5942197/%C2%BBChristiansborg-%C3%A6der-sj%C3%A6le-op%C2%AB

Spørgsmålet er så bare, om lige denne blanding af fakta og fiktion er smart i en tid, hvor fake news florerer? Omvendt kan man spørge, om der er nogen anden vej, hvis man vil have et dækkende billede, al den stund at man i sagens natur ikke kan forvente, at korrumperede og magtgale politikere frivilligt stiller op til offentlig beskuelse og slagtning.

Danmarksbloggen har heller ikke svaret på, hvordan man på den rigtige måde skal afdække, hvad det konkret har betydet for dansk politik og for det danske samfund, at få mennesker har så uendelig meget magt.

Men man kunne måske starte med at opløse den ret uheldige alliance, der er mellem de toneangivende medier og politikere, der dag ud og år ind går op og ned af hinanden på Christiansborgs gange og danner et minisamfund i samfundet. Et samfund med egne regler og egen logik – og en udbredt legitimering af egne handlinger, både nattens og dagens, udfra devisen ”Sådan er det jo” og ”Man må jo gøre, hvad der skal gøres”.

For som en politiker siger det i ovennævnte artikel fra Berlingske: Jeg tilhører dem, der mener, at magt korrumperer. Det eneste, der er spørgsmålet, og siger noget om den enkelte politikers karakter, er, hvor længe det varer, før man bliver det. Citat slut.

Vedkommende har nok desværre ret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Liberal Alliance versus Alternativet

Dansk politik har flere nye børn. To af de mest markante er Liberal Alliance og Alternativet.

Danmarksbloggen vil her sammenligne de to partier på tre markante punkter.

1)    Drivkraften: Liberal Alliance er drevet af egoismen og mig-mig-mig-kulturen. Alt hos partiet og deres støtter handler om, hvordan JEG kan få mere ud af det. Alternativet er derimod drevet af noget så sjældent i dansk politik som en vision om at skabe et samfund, der hænger sammen. Et samfund med hensyn til mennesker og miljø. Et samfund med FÆLLESSKAB.

2)    Hvem støtter: Liberal Alliance er støttet af Saxo Bank, hvis leder er en stor tilhænger af neoliberalismen i dens mest ekstreme form. Alternativet derimod er støttet af mange forskellige mennesker, der har bidraget med, hvad de har kunnet. Stort eller småt. Det er altså et parti, der vokser op nedefra – og ikke via en stor pengetank.

3)    Kandidaterne: Liberal Alliance kaster sig over enhver kendt, som de kan komme i nærheden af uden at skelne til hvad personen i virkeligheden kan. Joachim B. Olsen er fx et af de bedste eksempler på en mand, der sidder i Folketinget uden egentlig at være egnet. Og nu er det så fitness-dronningens Charlotte Bircows tur. Alternativet derimod nægter at godkende endog meget kendte mennesker, som kunne give stemmer.  Men her drejer det sig i stedet om substans og kvalitet. Om at finde kandidater, der er i stand til at overskue, analyse og gennemtænke problemstillinger og informationer. Mennesker, der ikke kun har hjerte, men også hjerne.

Billedet er klart: Penge, magt og egoisme hos Liberal Alliance versus visioner, viden og fællesskab hos Alternativet.

Nu må man ikke gøre forskel på børn, men man må godt gøre forskel på partier. Og Liberal Alliance er en gøgeunge, der bare skal ud af reden så hurtigt som muligt – mens Alternativet er et lille hjertebarn, der mener det vel – og som nu skal til at lære at lege med de store i skolegården.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valentin handler (også) om at være en samfundsrebel – og om den farlige kristendom

Hjerter, chokolade og blomster – i morgen d. 14. februar er det Valentins dag, som også i Danmark er ved at blive en dag, der handler om forbrug og købekraft.

Historisk set er det selvfølgelig helt forkert.

Valentins dag handler nemlig om kærlighedens kraft, om uselvisk kærlighed, om den kristne præst ved navn Valentin, der i Rom under kristenforfølgelserne i de første århundreder gemte kristne og ikke mindst viede forelskede unge mennesker til hinanden, selvom kejseren havde forbudt ægteskaber. Kejseren skulle nemlig bruge soldater – masser af soldater – til sine krige, og han kunne kun tvangsudskrive de ugifte.

Men Valentin var ligeglad – han viede på livet løs, indtil han blev fanget og sat i fængsel. Dér helbredte han fangevogterens blinde datter – og de to unge forelskede sig så meget, at Valentin på hans henrettelsesdag – d. 14. februar – skrev et glødende kærlighedsbrev til hende underskrevet Din Valentin.

Valentin var altså en samfundsrebel – en mand, der fulgte sit hjerte og gerne vendte tingene på hovedet. Sådan en mand var Jesus også med sine lignelser og sine gerninger.

Det er også derfor, at kristendommen i dens budskab og kerne er revolutionerende og farlig for magten og for de mennesker, der tror, at magt, anseelse og penge betyder noget som helst.

For den kristne må følge hjertets lov. Den lov, der uagtet magtens forsøg på kontrol og undertrykkelse, altid siger: ELSK DIN NÆSTE SOM DIG SELV.

Altså: Del dine goder med andre, vær solidarisk og rummelig. Tanker, som er så stik imod både det liberale og det højrenationalistiske livssyn, der florerer så alt for meget i Danmark i øjeblikket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julehjælpen er et plaster

Danmark har aldrig været rigere, end vi er det i dag. Derfor kan det også virke paradoksalt, at der er så mange danskere, der har brug for julehjælp.

Men sådan er det jo … når politikerne ikke vil være sig deres ansvar bevidst og fordele goderne retfærdigt, men i stedet hellere vil sidde på bagsædet som bankernes og kapitalens lydige lakajer og hjælpere i den evige jagt på mere rigdom til dem, der i forvejen har så rigeligt.

En så menneskeforagtende grådighed, som banker og storkapital i disse år lægger for dagen, virker – om muligt – endnu mere himmelråbende uretfærdigt her i denne tid, der med de enorme rigdomme som Danmark besidder, kunne være en sød juletid for alle – også de mange tusinde, der i disse dage søger julehjælp.

Det er også derfor, at julehjælp – hvor godt det end er for den enkelte familie – altid kun kan være et plaster på såret. Det er strukturelle ændringer og ansvarlige politikere, der skal til, hvis der for alvor skal ske noget.

For et samfunds fattige og udsatte er som det lille barn i krybben afhængig af andres omsorg og varme og kærlighed.

Og her er der – mildt sagt – plads til forbedring i Danmark anno 2014. Og må Danmarksbloggen minde om, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svage og udsatte – og at her har politikerne og andre med magt hovedansvaret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven er en foræring af magten til de blå

Finansloven for 2015 er en foræring af magten til de blå.

For er der et emne, som kan give opmærksomhed i et valgår, så er det indvandrere og flygtninge – og her er det snart mange år siden, at tilhængerne af solidaritet og medmenneskelighed har vundet noget som helst.

Tværtimod så har Dansk Folkeparti baseret sin (altfor) langvarige og store succes på netop det modsatte: Nemlig at vi i Danmark skal være os selv nok. At vi skal bruge pengene på os selv og kun os selv.

Derfor vil de yderligere 250 millioner til indvandrere og flygtninge på Finansloven også være en rød klud i hovedet på DF og Venstre i efterårets finanslovsforhandlinger, som formentlig ender med en aftale mellem regeringen og SF – og måske Enhedslisten.

Men i anden omgang vil netop disse 250 millioner være et hovedargument for at stemme på DF og Venstre. Pengene skal nemlig bruges til kontanthjælp og øget danskundervisning, da antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte forventes at stige i 2015.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/26/0826082427.htm

Og er der noget, som mange danskere ikke ønsker, så er det flere indvandrere og flygtninge.

Så på den lange bane er disse 250 millioner meget dyre for den nuværende regering, også fordi det ikke er lykkedes for Corydon, Vestager og Thorning at overbevise vælgerne om, at den nuværende regering kæmper for fællesskabet og de svage i samfundet.

Tværtimod så anklages den nuværende regering for at være mere end lyseblå, og med den nuværende finanslov frygter Danmarksbloggen, at der kan blive tale om en ren foræring af magten til de blå, når valget kommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En ærlig mand sagde sit job op …

Foran den forsamlede danske presse forklarede nu eks-udviklingsminister Christian Friis-Bach i går, hvorfor han efter egen mening ikke længere kunne være minister, men istedet skulle være almindeligt folketingsmedlem.

Hans kollegaer fra alle sider i Folketinget beklagede det skete med henvisning til Christian Friis-Bachs store dygtighed og redelighed.

Danmarksbloggen er enig. Det var en ærlig mand, der i går sagde sit job op. En mand, der til fulde – og næsten mere end det – levede op til det, som det betyder at være minister, nemlig at være folkets tjener og ikke magtens lakaj.

Christian Friis Bachs afdøde far Erik Bach skrev også nedenstående digt om netop magten, som Danmarksbloggen citerede tilbage i marts:

http://danmarksbloggen.dk/?p=334

Magt

Når magt bli’r ret, bli’r ret til vrang, og mennesker bli’r til brikker. Så tænk dig om og styr din trang, thi magtens torne stikker.

Er magten sød så var dig nu, at ikke du beruses. Din magt er lånt, og glemmer du, så vid, din magt vil knuses.

Hvis magten bli’r selvfølgelig, for alt hvad du præsterer, så er det ubestrideligt, at magten korrumperer.

Hvis du har magt for magtens skyld og glemmer, hvor du fik den, din magt er blevet til en byld, så skynd dig lidt og slip’ den.

Erik Bachs søn Christian Friis Bach levede i den grad op til sin fars ord ved sin handling i går. Han var bevidst om, at magten var til låns – og han ville ikke korrumperes af den, så hellere gå. Og det gjorde han så på grund af noget, der virker som en fejl i embedsværket – men som han mente var hans ansvar.

Det er folk af Christian Friis Bachs støbning, der er brug for i dansk politik. Folk, der tør tage både ansvar og konsekvens fremfor at klæbe til taburetter og formandsposter som fx Lars Løkke gør det.

Skulle Christian Friis Bach en dag blive de radikales formand, har partiet en enestående chance for igen at få en statsminister. Ihvertfald hvis det står til vælgerne. For selv dem, der normalt ikke stemmer radikalt eller måske slet ikke stemmer på grund af politikerlede, vil kunne finde på at stemme på denne ærlige mand.

Danmarksbloggen håber, at Christian Friis Bach får et comeback … og at der kommer flere af hans slags på Christiansborg. Danmark har brug for dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor stemmer jeg …

Snart er der lokalvalg, og selvfølgelig skal jeg stemme. Jeg ved også godt, hvem jeg skal stemme på. Men jeg tænker: Måske er den, som jeg stemmer på efter valget med ét pludselig medlem af et helt andet parti?!

Så står jeg tilbage med en skidt smag i munden.

Det fortælles i disse dage, at en del lokalpolitikere er politikere mere pga ønsket om magt end passion for deres partis politik. Nuvel, således undgår vi måske fundamentalisme, kan man selvfølgelig spørge.

Men alligevel mærker jeg utilfredsheden boble i mig.

Og så tænker jeg til sidst: Disse lokalpolitikere har vel altid været drevet af en eller anden form for ønsket om magt. Ellers var de vel ikke politikere?!

Og desuden har de jo også haft en glimrende rollemodel i Anders Fogh Rasmussen som, citat Søren Mørch: “Skiftede holdninger som vi andre skifter underklæder”.

Og nu Helle Thorning-Schmidt, som jo på ingen måde har noget at lade den tidligere statsminister høre i den henseende.

Men jeg stemmer nu alligevel d 19. november, fordi jeg vil holde fast i håbet om, at der findes politikere, der er til for mere end den personlige magt.

Og fordi – og det er det stærkeste argument – at der fortsat findes lande, hvor man ikke har mulighed for at stemme. Og lande, hvor man kun kan stemme på bestemte personer. For man tør ikke andet, da man ellers er i fare for at blive slået ihjel.

Derfor stemmer jeg.

Skrevet af Hanne Bang, ven med Danmarksbloggen