Tørklæder har (næsten) altid været et must for danske kvinder

Så raser tørklæde-debatten igen – og som altid er en af bannerførerne imod muslimske kvinders ret til at gå med tørklæde Pia Kjærsgaard, der i en artikel i Kristeligt Dagblad i går onsdag d. 20. august siger:

Det, at muslimske kvinder bærer tørklæder, burka, eller niqab er en klar afstandtagen til det danske samfund. At gå tildækket er fuldstændig i strid med det danske samfunds traditioner og symboliserer en ufrihed, som jeg slet ikke kan acceptere på nogen måde.

Citat slut.

Læs hele artiklen her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-08-20/%E2%80%9D-b%C3%A6re-t%C3%B8rkl%C3%A6de-er-en-politisk-manifestation%E2%80%9D

I artiklen kan man også læse, hvordan Pia Kjærsgaard mener, at tørklædet er en politisk manifestation, der slet ikke har noget med religion at gøre.

Pia Kjærsgaards udmeldinger har så heller ikke noget med fakta at gøre. Tørklæder var derimod et must for danske kvinder i mange århundreder.

For hvis Pia Kjærsgaard kendte sin Danmarkshistorie, ville hun vide, at lige siden ihvertfald middelalderen og måske også længere tilbage – og helt op til sidst i 1800-tallet og nogle steder langt op i 1900-tallet var det normen, at også danske, kristne kvinder tog noget over håret, når de var ude i det offentlige rum.

At det at gå med noget over håret viste, at kvinden var en ærbar og gift kvinde. Det udslåede (altså løse) hår var nemlig kun noget, som små piger, meget unge, ugifte jomfruer – og prostituerede gik med.

Så når kvinden nåede en vis alder og modenhed – og ihvertfald når hun var gift – var det kun hendes mand, der måtte nyde godt af synet af hendes lange, udslåede hår. Og her taler vi altså Danmark og kristne, danske kvinder for kun omkring 100 år siden. Ja, nogle steder i landet for endnu færre år siden.

Ja, faktisk var et af de helt store bryllupsritualer, når de gifte koner midt under bryllupsfesten tog brudekronen af den nygifte brud og gav hende konehuen på. Konehuen, der skjulte hendes hår og viste, at nu var hun ikke længere et emne at gifte sig med. (En skik vi stadig har en rest af, når brudens slør klippes i stykker efter brudevalsen).

Til hverdag brugte de fleste kvinder dog et tørklæde – men funktionen var den samme: Håret måtte ikke ses.

Så nej, det med tørklæder er ikke noget nyt her til lands. Tørklæder har derimod i mange århundreder og mange versioner været et must for danske, kristne kvinder.

Dét er så ikke sådan længere for danske, kristne kvinder – det er rigtigt. Men det at gå barhovedet er immervæk kun noget, som danskerne – både mænd og kvinder – for alvor har gjort siden 1960´erne.

Men selvfølgelig skal ingen muslimsk kvinde føle sig presset til at tage tørklæde på, hvis hun ikke har lyst. Hun skal kunne gå med håret udslået ligeså meget, som hun har lyst.

Men hun skal heller ikke – som Pia Kjærsgaard vil have det – føle sig presset til at tage tørklædet af, hvis hun helst vil have det på.

For tørklæde eller ej, kors eller ej, kalot eller ej – dét er 100% den enkeltes egen sag. Men alle skal have friheden til at vælge – og til at være sig selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

7 thoughts on “Tørklæder har (næsten) altid været et must for danske kvinder

  1. i Guds Navn,
    verden – med Danmark i førerende position – har valgt at nedbryde al form for værdighed i frihedens navn – det de tror er frihed. Men selv med frihed ved de ikke hvilket ben de skal stå på. Det er fordi de er værdiløse mennesker, der lever et flakkende liv og lever efter strømmens gang. De lever dybt nedsunket i et moralsk tomrum. Et værdiløst vacuum. Tørklæde og andre ting som giver mennesker et præg ligger dem meget fjern, da de selv og deres liv ikke har noget præg eller nogen moral. De er fortabte sjæle, der kæfter op i dette liv, fordi de ikke har noget meningsfuldt indhold. De tror de på den måde skaber sig en verden af værdier. Men uden noget grundlag andet end nogle menneske skabte regler og ideer. Hvor svagt og ubetydeligt er dette grundlag ikke i forhold til Guds Ord.

    • Og med denne kommentar er du så lige så fordomsfuld og nedladende som en lang række DF’ere og Ny Borgerlige. Måske det vil klæde alle parter, at lade være med at fortælle, hvad de andre er.

    • Bismillah.

      SUBHAN Allah hvordan kan du tillade dig at kalde andre for værdiløse mennesker? Er det din måde at lave dawah på?
      At tale sådan til andre mennesker er ikke fra vores Sunnah.

      Det er hvertfald ikke sådan hans religion lærer ham at snakke om andre mennesker Fru Juul.

  2. Jeg har længe ventet på det argument som dorte j thorsen Kom med , som sagt gik mange danske kvinder med tørklæde helt op til 1900 tallet og jeg vil strække det længere da jeg som 50. Årig husker mange fra min barndom . Ikke fra bøhlandet men århus . Ikke gamle men mødre I sluttyverne .

  3. Fordi vi har gået med konehatte for 100 år siden, betyder det ikke, at det er rigtigt at gøre det i dag, heldigvis. Kvinder har sandeligt heller ikke altid dækket deres hår til, heller ikke gifte kvinder.

    Lad os få lov til at være frie, frie til at slå håret ud, frie til at klippe håret af, frie til at tage en hat på den ene dag og et spraglet tørklæde den anden dag, uanset om man er gift eller ej.

    Dannelse og dydighed sidder ikke i tørklædet. Jeg har oplevet en tilsyneladende from og tørklædeklædt muslimsk kvinde lyve mig lige op i ansigtet under ramadanen.

    Gode skikke har ikke noget med religion og tørklæder at gøre, men med dannelse og opdragelse til en moralsk og hensynsfuld optræden over for andre mennesker. Hensynsfulde mennesker kan sagtens gå uden tørklæde, med korte nederdele og uden BH.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *