Bachelor-ministre vil skære i kandidatuddannelserne

Hvad der er godt nok til mig, er også godt nok til andre.

Sådan kunne man godt tro, at regeringen tænker, når den vil skære ét år af kandidatuddannelserne – og tro, at man stadig får samme kvalitet.

Det er det rene vanvid.

Men måske det hænger sammen med, at tre markante – og i denne sammenhæng relevante – ministre aldrig selv har fået taget kandidaten:

  1. Statsminister Mette Frederiksen, som er bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007. Senere tog hun så en master i Afrikastudier på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Sådan en master tager et år, og det synes statsministeren så åbenbart er nok til alle andre også.
  2. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil som – trods fem år studier på Københavns Universitet – aldrig fik mere end en bachelorgrad i statskundskab.
  3. Det samme gælder forsknings-og uddannelsesminister Jesper Petersen, som også læste statskundskab på Københavns Universitet. Han blev heller aldrig kandidat.

At regeringen overhovedet kan foreslå at skære et helt år – eller halvdelen af kandidat-tiden fra – viser netop, hvor vigtigt det er med kandidatgraden. For der er noget vitalt, som er gået helt tabt i samfundsforståelsen hos de tre bachelors – undskyld ministre.

Uddannelse og viden er nemlig indenfor alle områder vores vigtigste – og største – råstof.

Så skulle man noget, så skulle man satse massivt og meget mere på uddannelser bredt. For så får vi mange flere kompetencer – indenfor alle områder.

Et samfund med trivsel og vækst er et samfund, hvor der satses på uddannelse. Simpelthen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Teater 300 år – og Holberg

Hvad ville Ludvig Holberg have skrevet om, hvis han havde levet i dag?

Formentlig det samme, som han skrev om i 1700-tallet. For mennesket har ikke ændret sig i de forløbne 300 år. Ikke grundlæggende.

Det kan godt være, at enevælden er skiftet ud med demokratiet, fjerpennen med computeren og julestuen med julefrokosten. Men menneskets dårskaber, kampe, fordomme og håb er de samme nu som dengang.

Der findes stadig Jepper, der drikker, fordi livet er så håbløst. Der er stadig politiske kandestøbere, som tror, at de er bedre til at læse søkortet end dem, som fører skibet.

Det vrimler med stundesløse (måske især indenfor projekt- og konsulent-området), som har åh så travlt med ingenting – og med selvoptagede Jean-de-France-snobber, som man kan bilde alt ind, hvis blot man siger, at det er mode.

Og vi går stadig alle til Maskerade, og vi hepper stadig på ung kærlighed – selvom vi alle med tiden forvandles til sure gamle Jeronimusser.

Og hurra for det hele – og for dansk teater som i dag, d. 23. september, kan fejre, at det er 300 år siden, at de første replikker blev sagt på dansk på en dansk scene.

Det foregik i København i Komediehuset ved navn ”Lille Grønnegade”, der lå ved Kgs. Nytorv. Det var så ikke Holberg, men hans franske kollega Moliéres stykke ”Gnieren”, der blev spillet.

To dage senere – d. 25. september – var der så premiere på Holbergs ”Den politiske kandestøber” samme sted.

Det blev en strålende succes – og siden fulgte cirka 30 skuespil af manden om hvem det er sagt, at med ham startede den danske litteratur.

Det passer – men altså også dansk teater, som med Holberg fik en kæmpe-skat af stykker, hvoraf mange stadig spilles.

Fordi de er evigt aktuelle. Fordi de forener humor med menneskekundskab og samfundssatire. Og dét har vi lige så meget brug for i 2022 som i 1722.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kulde og mørke forude …

Så kan vi lære det her i Danmark.

Mange brokkede sig under Corona-nedlukningerne: Jeg sidder bare her. Jeg kan ikke komme ud og spise. Jeg vil også til frisør. Og i biffen. Etc, etc.

Der var meget, som de forkælede og forvænte brokkede sig over at måtte undvære for en kort tid.

Men alle havde rindende vand.

Alle havde mad nok.

Alle havde lys.

Alle kunne få varme.

Alle de basale behov VAR med andre ord dækket – og til normale priser vel og mærke.

Sådan er det ikke i den kommende vinter. Tværtimod.

Alt koster allerede mange gange mere end normalt. Og der kan – lige om lidt – blive mangel på både det ene og andet. Fx strøm. Der tales allerede om daglige brown-outs, altså planlagte daglige perioder uden strøm.

Det er også skræmmende realistisk, at nogle danskere havner i samme situation som en del englændere, der i flere uger har sagt HEAT OR EAT. Altså at der skal vælges mellem, om man vil have varme eller mad.

Hver fjerde englænder vil således ikke tænde for varmen i den kommende vinter. Der er ingen tal på, hvor mange danskere, der på samme måde satser på at stå vinteren igennem i en iskold bolig.

Så: Aldrig har vinteren været mere skræmmende end nu.

Og det kunne være sundt for os og vores forvænthed og forkælelse med sådan et par hårde måneder eller fem med lidt mørke, kulde og mangel på enkelte fødevarer.

Hvis altså ikke lige det er fordi, at det som altid er de svageste, der kommer til at betale den højeste pris.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

PRIDE: En forpligtelse

Danmarksbloggen havde indtil i år ikke misset en eneste Pride.

En eller flere gange i løbet af Pride-ugen kunne man være stensikker på, at undertegnede var at finde på Pride Square eller nogen af de andre steder, hvor regnbuen holdes i hævd.

MEN i år har Corona sat en stopper for det. I år hedder det feber og isolation fremfor regnbuer.

Så ingen reportager, ingen personlige historier, ingenting.

Eller jo. En vigtig opfordring til de af os, der som undertegnede er ciskønnede og heteroseksuelle, og derfor tilhører det kæmpestore flertal:

LAD OS TAGE VARE PÅ MINDRETALLENE, BESKYTTE DEM, STÅ OP FOR DEM OG TALE DERES SAG

Vi er de fleste, og derfor har vi også et særligt ansvar, en særlig forpligtelse. For i modsætning til mange LBGTQI+ – personer, så skal vi aldrig forklare os, aldrig forsvare os, og vi bliver aldrig fordømt – eller fysisk forulempet, bare fordi vi er dem, som vi er.

Det gør mange LGBTQI+ – personer til gengæld, og det er totalt uacceptabelt.

Vi skal alle være her – som vi er.

Derfor skal vi også passe på hinanden – og vi skal særligt passe på dem, som angribes af indskrænkede mennesker, som mener, at de kan dømme og endda forfølge dem, som ikke passer ned i en klaustrofobisk firkantet cis- og heteroseksuel forståelse af verden.

For verden er så meget mere, og mennesker fås i så mange varianter. En hel regnbue – og så lidt til.

Så åbn øjnene og se: Verden er stor og smuk og skøn – og der findes et hav af kønsopfattelser og af seksualiteter. Og med en smule rummelighed kunne livet være så såre dejligt for os alle sammen.

God Pride.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mørketallet som camouflage

Undertegnede har fået Corona.

Jeg har været syg siden i mandags, og tog så en hjemmetest i dag onsdag. Den positive streg kom hurtigere end test-væsken nåede op til control-stregen.

Så jeg har definitivt Corona.

Men det er ikke det interessante. Det interessante – og skræmmende – er, at vi er rigtig mange, som har Corona uden at tælle med i de officielle statistikker.

Pt. er antallet af nye Corona-positive 1656.

Men det tal er kun målt blandt PCR-prøverne, og dem skal kun få have foretaget: Gamle, gravide og dem med risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Alle vi andre – og det er trods alt den langt overvejende majoritet af befolkningen – skal tage en selvtest, blive i sengen og vente på, at det damper over.

Og det er også helt fint i forhold til den enkelte.

MEN det er ikke ok i forhold til

  1. Hvor stor pandemien reelt er i Danmark. For det ved vi ikke med sådan et mørketal, som lige så godt kan være 2.000 flere smittede fra i går til i dag – som 20.000.
  2. Vi kan derfor så let som ingenting risikere, at det hele løber os af hænde igen … det stigende antal døde og smittede på plejehjemmene kunne tyde på, at vi allerede er dér.
  3. Ja, Danmarksbloggen er endda bekendt med, at man flere steder i pleje- og pasningssektoren sender smittede på arbejde med masker, hvis de ansatte kun har få symptomer.

Det ser sort ud, her mens sommeren går på hæld, og smitten stiger – og vi gør intet for at forhindre den katastrofe, som venter. For vi følger Tegnells opskrift: Holde hele samfundet åbent, lukke øjnene og ikke teste, mens man håber på det bedste.

I Sverige førte dén cocktail til en massiv overdødelighed i 2020. Det kan det også i Danmark i 2022. For her bruger vi mørketallet som camouflage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gentleman i gult

Det er en gentleman i gult, der senere i dag søndag d. 24. juli 2022 skal hyldes i Paris som vinder af Tour de France.

En dansk cykelrytter af højeste karat. Den beskedne Jonas Vingegaard, som til gengæld er en sportsmand af det største format. En hædersmand. Dét har Vingegaard vist ved mange lejligheder.

Som da han på lørdagens enkeltstart satte tempoet ned, så holdkammeraten og hans trofaste væbner van Aert kunne vinde etapen. En gestus, der fik den ellers så hårdkogte van Aert til at bryde sammen i tårer.

Og da Vingegaard på torsdagens bjergetape til Hautacam ventede på rivalen Pogacar, der var styrtet på nedkørslen. Vingegaard kunne – som nogen af hans forgængere – bare være kørt og taget ekstra tid.

”Men sådan én vil jeg ikke være,” sagde Vingegaard, da han kom i mål.

Det er han heller ikke – og det er rivalen Pogacar heller ikke. Pogacar stak også næven frem dén dag, og sagde tak til Vingegaard – og tillykke med sejren.

Det vil Pogacar, som ellers har vundet Touren i 2020 og 2021, også gøre i Paris.

Et tillykke og au revoir.

For de to – danske Vingegaard og slovenske Pogacar – kommer til at mødes i mange dyster på de franske bjerge i de kommende år. Det bliver mere end spændende at følge med i.

Lad os håbe på flere danske sejre – men også huske at hylde Pogacar, hvis han napper den gule trøje igen.

For der er tale om to store mestre – to gentlemen, som begge fortjener at være i gult.

I år blev det så et dansk gult – og det er såre dejligt. Ja, det er den bedste slutning på eventyret om Touren på besøg i Danmark.

Et eventyr som får en tilføjelse, når København på onsdag igen skal farves i gult, mens hele Danmark hylder Tour de France-vinderen 2022 Jonas Vingegaard.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den magiske sommer – eller dødens sommer?

At sommertiden er magisk, ved de fleste.

Men at sommeren også har magiske evner i forhold til Coronaen, er dog noget af en nyhed.

For det må sommeren jo have. Hvordan kan man ellers forklare:

  1. At vi har stigende smitte med Omikron – ligesom i vinters, hvor vi lukkede ned, men denne gang lukker vi ikke ned?
  2. At vi ikke skal vaccineres før til efteråret – pånær få sårbare grupper?

For man må jo formode, at den nye Omikron-variant BA.5. giver det samme antal syge, indlagte, på intensiv, i koma og døde, som i vinters – ja, formentlig flere, fordi:

  1. Den nye variant er mere smitsom
  2. Vi vælger ikke at lukke ned
  3. I vinters var vi lige blevet vaccineret – det er vi ikke nu, så vi har ikke meget flokimmunitet mere

Men nu skal vi først nyde sommeren, sagde statsministeren for lidt siden til det første Corona-pressemøde siden i vinters.

Danmarksbloggen ved godt, hvem der kommer til at nyde sommeren max: Corona-virussen. For den får hidtil usete muligheder for at sprede sig og smitte i den kommende sommertid.

Gad vide, hvor mange danskere, der ikke får lov til at se sommer blive til høst – fordi det store flertal skal have en sommer med max fest, kram og kys?

For den magiske sommer kan nemt blive en dødens sommer for mange …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

God sommer: Pandemien truer – igen

Danmarksbloggen er ked af at sige det. Sommeren er lige gået i gang, mange glæder sig til at skulle på ferie og alt det der …

MEN: Corona-virussen er samtidig på vej tilbage. Det er Omikron, som igen er på spil – nu i version BA.5.

Situationen er denne:

Vi har i øjeblikket en stigende epidemi i Danmark, hvor antallet af smittede med Omikron BA.5 fordobles hver niende dag.

Varianten Omikron BA. 5 er også for længst blevet en VOC (Variant of Concern), fordi såvel tidligere smitte med andre Omikron-varianter som vaccine tilsyneladende ikke giver immunitet. I Portugal går smitten amok i øjeblikket – og den stiger også meget i lande som Spanien og Tyskland.

Der trækker med andre ord sorte skyer op i horisonten – også over den danske muld.

For mit indre blik ser jeg derfor mundbind, lange køer i test-teltene og den der pind, der ryger ned i halsen, når poderen er i gang.

Jeg husker også den angstfulde spænding, når man skulle læse sit svar på Sundhed.dk, frygten når en fremmed uden mundbind hostede én meter væk i bussen eller bag én i supermarkedet – og alt det andet fra en pandemi-tid, som mange i et enkelt gyldent forår troede var forbi.

Men altså en pandemi-tid som måske tager endnu en runde med nedlukninger og alt det andet.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke rigtig orker ikke at kunne leve frit … men i stedet skulle holde afstand, lade være med at være social, ikke gå på museum, ud og spise og alt det andet, som i virkeligheden er ren luksus at kunne i en verden, hvor mange lever omkring et eksistensminimum.

For så længe vi har vand, mad, varme og adgang til læger og medicin, så overlever vi. Så er alt godt. Det skal vi huske på i en tid, hvor de basale behov faktisk også er truet pga. krigen i Ukraine.

Men hverken dækning af de basale behov eller vores overflod er en naturlov.

Tværtimod er vi her i Danmark ret forkælede og vant til mere end overlevelse, så set i det lys er endnu en nedlukning måske meget sund. Vi har i hvert fald ikke noget valg, hvis pandemien kommer buldrende igen.

For sygdom er hver mands – og hver kvindes – herre m/k. Så jeg forbereder mig – mentalt – på at skulle igennem en omgang mere … eller fem.

For ingen ved, hvornår den her forbandede pandemi er forbi – sådan for alvor.

Og med dén triste note vil Danmarksbloggen ønske GOD SOMMER til alle.

Danmarksbloggen vil dog løbende (hvis der stadig er åbent i kulturlivet) lægge anmeldelser op i de kommende måneder, inden hverdagen – med eller uden nedlukning – starter igen i august.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det blev et ja …

Det blev et ja til afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. Danmarksbloggen anbefalede nej – med hjertet og med hjernen.

Men demokratiet har talt. Så fuld respekt.

For allerinderst inde – bagved alle politiske holdninger – handler det om demokratiet.

Danmarksbloggen tror nemlig på demokratiet, på folkestyret – og derfor skal der lyde et stort tillykke til dem, som stemte ja. Men også en erklæring om, at i morgen er der atter en dag.

For nu gælder det om at samarbejde.

For kun i dialog med hinanden – en saglig og ordentlig dialog, uanset om man er enige eller uenige – kan demokratiet blomstre.

Og demokratiet skal gro, blomstre og folde sig ud.

Dét er nemlig den eneste samfundsform, som vi ønsker her til lands.

Så nu skal vi videre … mod nye folkeafstemninger måske?

Danmarksbloggen bider i hvert fald mærke i, at statsministeren siger, at nej, hun kan ikke se nogen årsag til at stemme om de tre resterende forbehold, blandt andet fælles mønt – og unionsborgerskab.

Men kan man nu regne med det? Forsvarsforbeholdet, som nu er væk, var ikke et problem i efteråret 2021 for regeringen. Men så kom Ruslands invasion af Ukraine, som ikke har aktiveret en eneste EU-mission af militær karakter – og så Fanden pludselig løs i Laksegade, og vi skal ophæve forsvarsforbeholdet, selvom NATO håndterer sagen glimrende.

Så tillad Danmarksbloggen at tvivle på løftet om ingen snarlige afstemninger om de andre EU-forbehold. Hvis der kommer mindste anledning, så skal både en borgerlig og en socialdemokratisk regering nok bide til EU-bolle …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dumhedens virus og abekopperne

De samme mennesker, som mente, at Coronaen bare var en influenza, som brokkede sig over mundbind og restriktioner, dengang Coronaen hærgede, er på banen igen i diverse debatter med kommentarer som:

Jeg skal eddermame ikke være et omvandrende vaccinemonster. Hellere en bøde end en nål i armen. Eller: Så nu har regeringen fundet på en ny ”sygdom”. Eller: Nu prøver de at skræmme os med abekopper – som om det var en rigtig sygdom. Samt: Det er ikke et tilfælde, at det er Bavarian Nordic, som har udviklet vaccinen. De skulle hedde Bavian Nordic.

Det er dumt med dum på.

Ja, verdens værste virus er dumheden. Det ikke at være i stand til at forstå fakta.

Som fx at Corona ikke blot var, men stadig er en pandemi (som vi i Danmark bare har godt styr på qua vacciner). Samt at abekopper er en helt anden sygdom, der normalt kun smitter fra dyr til menneske – men som nu tilsyneladende har muteret, og smitter mellem mennesker også.

Abekopper er så væmmelige, men der er håb om, at de kan inddæmmes. Det kan dumhedens virus tilsyneladende ikke.

Danmarksbloggen må nemlig desværre konstatere, at dumhedens virus stadig findes – og at oplysning, videnskab og fakta åbenbart ikke virker på de individer, som er ramte af den virus.

Tværtimod lader de mennesker hånt om viden og fakta. De er nærmest som de tre aber, der ikke ser, hører eller taler. For de mennesker ser ikke fakta, hører ikke på reel oplysning – og taler ikke sagligt.

Men det du´r bare ikke.

For viden og fakta er IKKE til debat. Viden og fakta er IKKE en holdning på lige fod med allehånde mærkelige teorier.

Men det kan de mennesker ikke forstå. Måske vi bare skulle stoppe med at fodre dem med saglighed. De er alligevel ikke i stand til at goutere det.

I mellemtiden kan vi andre blive klogere på abekopper, både smitteveje, symptomer og hvad man skal gøre som nærkontakt: https://netdoktor.dk/nyheder/hvad-er-abekopper.htm

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk