Danmarksbloggen 4 år – og et Sisyfos-arbejde

Danmarksbloggen fylder i dag fire år.

Fire år er det samme som en olympiade – altså perioden mellem to omgange af de olympiske lege. For en olympiade og de olympiske lege er – stik mod hvad sportsjournalisterne siger – nemlig ikke det samme, og det vidste man udmærket i antikkens Grækenland, hvor de olympiske lege også blev opfundet.

I antikkens Grækenland troede man – ikke overraskende – også på de gamle, græske guder, som nok ikke har været så gamle dengang, men som der knytter sig mange sagn til.

Et af dem handler om krigshelten Sisyfos, der i al evighed skal skubbe en stor, tung sten op af en stejl bakke i dødsriget Hades. Desværre smutter stenen altid for ham lige inden, at han og stenen når toppen – og så er det forfra.

At det gik Sisyfos så ilde, skyldtes to ting: 1) At han afslørede, at det var selveste chefguden Zeus, der havde bortført en kongedatter og 2) At han snød sig tilbage til livet efter sin første død.

Sisyfos var altså lidt en blanding af en Snowdon og en Einstein, og den slags åbenhed, vidensdeling og kundskab brød guderne sig ikke om. De gamle guder tillod nemlig ingen at sætte sig ustraffet op imod dem og magten. Det gælder stadigvæk.

Derfor skal vi nu gøre det alligevel. Vi skal kæmpe for og satse på fællesskabet og frisindet, solidariteten og sammenhængskraften, respekten og rummeligheden.

Danmarksbloggen har gjort det i nu fire år – en hel olympiade, og tænker at blive ved, selvom det at arbejde for fællesskab, frisind, solidaritet osv næsten altid er et rigtigt Sisyfos-arbejde.

Men på et eller andet tidspunkt MÅ stenen da blive liggende oppe på bakken. En naiv tro? Sikkert. Men alternativet er værre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ikke MIG FØRST

Skal verden til at gå under? Der er ikke engang gået en uge, siden Donald Trump blev præsident, og dommedagsscenarierne har siden floreret i massevis – ivrigt hjulpet på vej af mandens egne tweets om først det ene og så det andet.

Og enig, der er masser af grunde til at være bekymret. Masser af ting at være bange for. For hvad sker der med verdensfreden, borgerrettighederne, miljøet – og sågar økonomien? For selv de stærkeste og største virksomheder vil Trump ikke være bleg for at gå i kødet på, overbevist som han er det om sin egen ufejlbarlighed.

Men måske – bare MÅSKE – kan Trump og trumpismen også betyde noget godt. For i stedet for at lulle rundt og tro, at det-går-jo-nok, så er der nu en chance for, at verden vågner op og ser, at nej, vi kan ikke bruge brølende liberalisme til noget. Nej, det du´r ikke kun at tænke på sig selv og sine.

Vi er alle forbundne med hinanden. Det er ikke America first eller Danmark først. Det er heller ikke MIG FØRST.

Vi er i stedet nødt til at tænke både frem i tid og ud til siderne i sted, således så vi får alle med og skaber et solidarisk samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Et gammelt slogan, men det holder stadig præcis som det 11. bud: Elsk din næste som dig selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Trekløver-regeringen

Normalt anmelder man først en forestilling EFTER tæppefald. Men Danmarksbloggen vil alligevel anmelde den splinternye trekløver-regering – udfra devisen jo flere trekløvere, des bedre. Max antal trekløvere den enkelte minister kan få er 6.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): 2 trekløvere. Løkkes regering og politik er til ingen trekløvere overhovedet, men Løkkes evne til det politiske håndværk giver ham 2 trekløvere.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA): 1 trekløver. Hvad skal Samuelsen lave i Ørkenfortet (aka Udenrigsministeriet) på Asiatisk Plads? Manden er jo købt og betalt af dele af toppen af dansk erhvervsliv med Lars Seier Christensen i spidsen for at lobbye deres sær-interesser i Folketinget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K): 1 trekløver. Pape er totalt uden ministererfaring, men de konservative går traditionelt ind for lov og orden, så derfor har han sikkert insisteret på at få denne post. Direkte dumt.

Finansminister Kristian Jensen (V): 3 trekløvere. De to trekløvere får han, fordi han åbenbart har tilranet sig mere magt i Venstre, siden han tildeles denne magtfulde post, som sikkert interesserer ham noget mere end udenrigspolitikken. Og det sidste trekløver får han ene og alene fordi Hjorten så forsvinder fra ministeriet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V): 1 trekløver. Ren retrætepost til manden, der ikke har sovet i et år.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K): 3 trekløvere. Manden har viden om og ministererfaring på det område, som han skal ind og være minister for. Et særsyn i denne regering.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA): 1 trekløver. Var det ikke det ministerium, som Samuelsen skulle have haft? Og er det ikke alt for stor en mundfuld for Ammitzbøll? Svaret er JA.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V): 1 trekløver. Hendes evne til at lime sig fast er imponerende og direkte omvendt proportional med hendes evner.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V): 1 trekløver. Manden har én lang række uheldige sager bag sig og en udpræget Venstre-tankegang om, at man bare skal hytte sig selv. Så selvom det er godt, at Neergaard ikke længere er minister, så er der desværre ingen grund til at håbe for meget.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V): 2 trekløvere. Hun burde egentlig have haft 4, fordi hun er så gennemført dygtig til at få sine ting igennem, men hendes holdning til hendes medmennesker – især dem, der ikke ligner hende selv – er således, så der trækkes fra.

Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V): 2 trekløvere. Ellemann er myreflittig, men får nok problemer med at råbe op om den vigtige ligestilling, som stadig mangler i Danmark.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V): 2 trekløvere. En klar og stor degradering af en mand, der faktisk har gjort det ok i det fine, gamle justitsministerium – omvendt er der nu ekstra brændstof til fremtidige magtkampe internt i Venstre

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V): 1 trekløver. En af de sorteste nyheder i dag. Hvad han ikke allerede har fået – og kan nå – at smadre af den danske natur. Dét er skræmmende.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 1 trekløver. Potato og kartoffel. Hun kom fra undervisning og er nu minister for sundhed. En kvinde på et klassisk kvindeområde – uden stor magt og uden stor gennemslagskraft.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V): 1 trekløver. Hun har ikke imponeret som sundhedsminister, og nu skal hun skabe et helt nyt ministerium. Godt at det danske embedsværk er så dygtigt.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V): 3 trekløvere. Han er faktisk både dygtig og flittig.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V): 1 trekløver. Hvordan kan man beholde ham og fyre en mand som Haarder? Ja, selv den gamle forsvarsminister Peter Christensen havde været at foretrække.

Social- og børneminister Mai Mercado (K): 1 trekløver. Der er ikke noget godt at vente fra en kvinde, der i januar skrev: ”Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV 2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it.” Citat slut. Det er desuden slet ikke en minister værdig.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA): 1 trekløver. Det her lyder måske harmløst, men at få en minister fra et parti, som går ind for, at de rige skal blive rigere – og brugerbetalingen skal øges, kan ødelægge SÅ meget.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA): 2 trekløvere. Bock ved faktisk noget om området, og så gør hun ikke særlig meget skade på denne post, medmindre hun indfører endnu mere brugerbetaling på museer m.m.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA): 1 trekløver. Den kollektive transport går endnu mere sorte tider i møde, når denne fortaler for billigere luksusbiler til de rigeste danskere sætter sig i transportministeriet. Han vil også liberalisere taxi-lovgivningen.

Ældreminister Thyra Frank (LA): 1 trekløver. Hun var fantastisk som plejehjemsleder, men der er stor forskel på at lede et plejehjem og et ministerium. At hun blev minister er derfor et mysterium. Tror Liberal Alliance og regeringen virkelig på, at hun kan trække stemmer fra de ældre, når valget kommer?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velkommen tilbage

Juli kom og gik – og rundt om Danmark stod verden i brand. Alt for meget og alt for mange steder. Tyrkiet, Nice, München, Saint-Etienne-du-Rouvray og alt for mange flere endnu. Og i USA blev en gal mand kåret til republikanernes præsidentkandidat. Det er vanvid med vanvid på.

Men hvad gjorde den danske statsminister midt i al dette? Jo, han holdt sommerferie – og så tog han til Frankrig for at forsøge at få Tour de France til Danmark – og det vil da være både herligt og spektakulært at få verdens største cykelløb til et af verdens største cykellande – og cykelbyer. Touren skal nemlig i så fald starte i København om nogle år.

MEN at landets leder fokuserer på et cykelløb med gule, grønne, hvide og prikkede trøjer istedet for på en verden, der mere og mere nærmer sig noget, der minder om kollaps og krig – dét er galimatias i én grad, så det er absurd for selv den nuværende V-regering.

Nye boller på suppen er det i hvert fald ikke. Danmarksbloggen lovede derimod nye boller på suppen efter sommerferien – og det skal I få.

I går – i utide – kom en anmeldelse og en reportage fra weekendens Harry Potter-udgivelse. Og fredag d. 12. august fx kommer der et interview med Lise Lotte Møller, der vil fortælle om det kommende Folkemøde på Møn, og hvorfor det kan regnes som en slags lillesøster til Folkemødet på Bornholm.

Og det er planen, at der kommer mange flere interviews med spændende mennesker fra hele Danmark. Samt reportager om stort og småt. Og selvfølgelig også stadig masser af kultur, kunst, historie – og holdninger.

For Danmark er et dejligt land – og det er skønt at være dansk i den oprindelige betydning, som handler om at danskhed er lig med åbenhed, mangfoldighed, tolerance og vidsyn – og ikke den falske danskheds mørke og angst, som især Dansk Folkeparti men også andre repræsenterer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sommerpause på Danmarksbloggen

I forgårs brændte Skt.Hans-bålene over det ganske land – og igår startede sommerferien for mange.

Danmarksbloggen vil –  i år – også gå på sommerpause indtil primo august. Ikke for at ligge i hængekøjen, men for at planlægge nye initiativer, således så bloggen kan blive endnu mere læst fremover.

Så rigtig god sommer til os alle sammen. Nyd nu de lyse nætters magi, de velsmagende jordbær – og at svømme i de blå bølger.

Vel mødt til august – medmindre selvfølgelig at der skulle ske det lykkelige, at Løkke udskriver valg. Men det er nok mindre sandsynligt (desværre) end en snestorm i juli.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politik er det muliges kunst

Siden Murens Fald i 1989 har fire nye partier etableret sig i dansk politik: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet.

Fælles for dem alle er en stærk profil. Dansk Folkeparti kan ikke lide indvandrere og muslimer, og vil have så få af dem som muligt i Danmark. Enhedslisten ønsker fokus på miljø og på social retfærdighed, og at vi deles om goderne. Liberal Alliance taler til mig-holdningen i deres insisteren på minimalstaten og de lave skatter. Og endelig tror Alternativet på, at det er muligt at skabe en ny måde at lave politik og samfund på.

Budskaberne er altså meget forskellige, men krystalklare. De går derfor også direkte ind hos danskerne, hvor mere end 4 ud af 10 til folketingsvalget sidste år stemte på et af de fire nye partier. Og hvor alle målinger viser, at endnu flere ville stemme på et af de fire nye partier, hvis der var valg i dag.

For her ved man, hvad man får – eller hvad?

For problemet er OGSÅ, at de nye partier i mange sammenhænge IKKE har vist sig istand til at indgå i politiske forhandlinger, som de gamle partier gør det uafladeligt – og som er det, der reelt binder Danmark sammen, også selvom de store politiske forlig og partierne bag som regel kritiseres voldsomt. 

Men i praktisk politik er det sådan, at ingen får ingen ALT, hvad de vil have. Man må gå på kompromis, hvis tingene skal fungere – fremfor at stå og råbe i hvert sit hjørne. Den slags kompromiser forklumrer selvfølgelig også ens klare budskab. Men ingen kan få ALT – og slet ikke i politik, der om noget er det muliges kunst.

Så skal de nye partier for alvor på banen med andet end deres mærkesager (og det skal de, hvis demokratiet skal give mening), så skal de til at smøge ærmerne op og få hænderne ned i dejen – og lave reel politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Har Løkke forregnet sig?

Løkke gør, som Løkke altid har gjort i krise-situationer: Tryner alt det, som han kan for at tvinge sin modstander til at gøre, som Løkke ønsker det.

Men måske vil den ikke gå denne gang.

Jyden fra Viborg aka Søren Pape vil nemlig ikke give sig. Han holder fast i mistilliden til Eva Kjer. Det er Søren Pape også nødt til. Det er de konservatives sidste chance for at vise, at de kan stå fast på noget.

Så måske har Løkke forregnet sig – og i så fald er han nærmest tvunget til at udskrive folketingsvalg.

I går troede Danmarksbloggen ikke, at der kom valg nu – men nu er Danmarksbloggen ikke så sikker længere. Aftenens møder i blå blok er blot en fortsættelse af farcen, hvor Pape siger nej – og Løkke tryner løs, men DF og LA øffer ovre i hjørnet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen – 3 år

Danmarksbloggen fylder i dag 3 år.

Når et menneskebarn er 3 år, skal det i børnehave. Det skal Danmarksbloggen ikke.

Men der skal alligevel ske nogen forandringer. Danmarksbloggen har idag mere end 35.000 hits om måneden, så ja, vi bliver læst. Men vi vil gerne læses endnu mere og helst så vi brager igennem opmærksomhedsmuren.

For der er – desværre – stadig ligeså meget, ja  endnu mere brug for den ægte danskhed og for den insisteren på medmenneskelighed, tolerance og rummelighed i Danmark, som var årsagen til at Danmarksbloggen overhovedet startede for 3 år siden.

Så fortæl om os – og skriv gerne selv – og kom også gerne med ideer. TAK.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velkommen

Danmarksbloggen er stolt over danskerne og den store varme, som mere end 35.000 mennesker idag viste over hele landet.

For når så mange bruger en lørdag på at sige VELKOMMEN, så er der håb for fremtiden. Så  kan det varme og venlige vinde over det kolde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, redaktør og indehaver af Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Det er selvfølgelig H. C. Andersen, der har skrevet ordene til ”I Danmark er jeg født”.

Det skete i 1850, og oprindelig var sangen et digt med titlen ”Danmark”.

Og digtet skulle bruges til at samle penge ind til det monument, der blev til Landssoldaten i Fredericia, og som markerede den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Men teksten viste sig hurtigt at kunne mere end bare at være en lejlighedssang.

Digtet – og sangen – beskriver nemlig smukkere end noget andet steds i den danske lyrik Danmark, historien, sproget, kulturen og landskaberne. Og det handler – trods baggrunden – slet ikke om hverken krig eller sejr – eller til H.C. Ørsteds utilfredshed om videnskab og de store tekniske landvindinger, som også skete på dette tidspunkt i historien.

Men det er netop disse ”mangler” sammen med skønheden i ordene, der alle handler om dansk identitet, der gør digtet/sangen langtidsholdbar – og som har betydet, at mange gennem tiderne har ment, at ”I Danmark er jeg født” var Danmarks rigtige nationalsang.

Sangen har da også det hele, når vi taler om kærligheden til Danmark. Med sin fine lyrik kalder den på den store nationalfølelse, den der ligger helt nede i hjertets dyb. Det føles simpelthen godt at være dansk, når man synger ”I Danmark er jeg født”, som er vores nationale dna.

Teksten er desuden blevet populær med flere forskellige melodier af Henrik Rung, Poul Schierbeck og Sebastian.

De fleste foretrækker dog Rungs melodi, der kan spilles, så den lyder både højtidelig og pompøs – eller stille og følsomt. Det kommer helt an på anslaget og instrumenterne.

Læs her hele sangen:

I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer –
Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! –
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder –
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk