God og fredelig sommer

Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans …

Ja, sådan lyder det normalt, når danskerne fejrer Sankt Hans, og sommerferien står for døren.

I år var der så mange bål, som ikke blev tændt i lørdags på grund af tørken – men ønsket om fred har vi stadigvæk. Og alt tyder også på, at vi får fred denne sommer, både indenlands og udenlands.

Folketingsvalget kommer ikke på denne side af sommerferien, men nok snarere først til næste sommer. Og med VM i fodbold i gang i Rusland er det heller næppe på denne side af sommerferien, at Putin kunne finde på at angribe Sverige.

Ikke at Putin ønsker at besidde Sverige på nogen måde, men han skal over Sverige for at kunne sidde i Göteborg/Helsingborg og true Danmark, indtil vi lader diverse russiske skibe sejle igennem Storebælt – og måske også Øresund, selvom der er ret lavvandet. For ud i Atlanten vil han gerne.

Men altså alt det risikerer vi næppe i de kommende uger, så lad os i stedet nyde den dejlige, danske sommer, der startede med et brag allerede i april – kort efter vinteren havde sluppet landet, og som allerede har givet os et væld af sommerdage med masser af sol.

Lad os endelig suge til os af solens varme og livsgivende stråler.

Danmarksbloggen holder i hvert fald en lang sommerpause indtil starten af august – og vil gerne ønske alle en rigtig god sommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fakta om ramadan, faste og mad

Debatten om ramadanen og fasten er kørt helt af sporet, som Danmarksbloggen ser det. For det er i dén grad blevet et spørgsmål om en politisk dagsorden, der intet har med mad og drikke at gøre, men som handler om forholdet til muslimer og til islam her i Danmark.

Men hvad med at forholde sig til det faktuelle i stedet?

Fakta 1: At fejre ramadan i Mellemøsten betyder stort set et halvt døgn, hvor det er lyst, og hvor der fastes – efterfulgt af et halvt døgn, hvor det er mørkt, og hvor der spises og drikkes.

Perspektiv: I Danmark i øjeblikket er der derimod tale om omkring 16 timers lys og kun 8 timers nat – hvilket giver en ubalance, især når der skal fastes igennem fire uger. Hvad mange timers daglig faste gennem fire uger betyder for kroppen, er forskerne ikke enige om. Der er valid forskning, der peger i begge retninger. Dog tyder tal fra emiraterne på, at faste har en trafikal konsekvens, nemlig flere ulykker under ramadanen.

Se link: http://www.roadsafetyuae.com/ramadan/

Fakta 2: I mange arabiske lande – fx emiraterne – har man fri to timer hver eftermiddag, mens det er lyst, så de fastende kan tage sig en lur. For der spises og drikkes til langt ud på natten, så folk bliver trætte og har brug for et par timer på øjet, mens det er lyst.

Se link: https://sites.google.com/site/exploringtheuae/presentation/culture/religions/ramadan

Perspektiv: Den mulighed har man ikke på samme måde på størstedelen af det danske arbejdsmarked, om end fx Arriva gør meget.

Fakta 3: Ramadanen handler også om at bede, læse i Koranen og at gøre noget for de fattige.

Perspektiv: Den del udelades oftest i medierne, men det er faktisk en vigtig pointé i forståelsen af ramadanen og islam. Det handler ikke kun om mad, når muslimer faster.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og bananrepublikken Danmark

Der er sket noget i Danmark gennem de sidste år. Mens befolkningen er blevet spist af med en menu bestående af tom underholdning og opbygningen af en syndebuk, så er det politiske liv skredet.

Allermest ser man det hos Venstre, hvor formanden og statsministeren Lars Løkke har vist sig som en statsminister, som man kan købe sig adgang til – og som en mand, der ikke kan skelne mellem privatpersonen Løkke og statsministeren.

Vi kender allerede sagen om kvotekongerne, og nu kommer sagen om Lauritzen Fonden, Løkkefonden og Esbjerg – og mere end en halv million kroner. Se mere her: https://www.bt.dk/nyheder/loekke-i-ny-dobbeltrolle-erhvervsfond-gav-millionbeloeb-statsministeren-opfyldte

Lars Løkke er landets statsminister – og han burde forsvare og beskytte landets love, og ikke bryde dem.

Men det er ikke sket. Tværtimod så har flere af hans ministre kunnet blive siddende trods åbenlyse brud på loven – og nu gør han selv det samme – igen. Veldokumenteret.

Danmarksbloggen frygter, at der ikke kommer en eneste konsekvens … selvom alt skriger på en rigsretssag. Se mere om dem her: http://www.ft.dk/da/Folkestyret/Domstolene/Rigsretten

Men Danmark er officielt blevet en BANANREPUBLIK, hvad man også ser ved, at regeringen i sit lovarbejde hele tiden går lige til grænsen – og også ofte over grænsen ifht internationale konventioner og menneskerettigheder, når nye lovforslag kommer på bordet.

For respekten for individet og en retsstats basale retsprincipper findes ikke hos Løkke, der som en anden Solkonge siger ”JEG ER STATEN”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Udflytninger og overenskomster handler om at blive genvalgt

At regeringspartiet Venstre ikke står særligt godt i meningsmålingerne ved alle. Chancen for at kunne fortsætte på magten efter næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i sommeren 2019, er derfor ret lille for Venstre.

MEN alt kan som bekendt ske i dansk politik – og Danmarksbloggen vil mene, at Venstre allerede er i fuld gang med valgkampen – bare camoufleret som politik og forhandlinger. Det drejer sig om:

UDFLYTNINGERNE

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE

Venstres historiske rødder ligger på landet hos den danske bonde, men nu er der ikke ret mange landmænd tilbage, så Venstre er i stigende grad blevet et by-parti. Problemet her er så, at dels er der procentmæssigt færre blå i byerne, og dem, som findes, stemmer ligeså gerne – eller hellere – på Liberal Alliance.

Så hvad gør man som Venstre? Jo, man flytter statslige arbejdspladser ud til sine gamle kernevælgere på landet, som i øvrigt for manges vedkommende har vendt Venstre ryggen og i stedet stemt på Dansk Folkeparti. Gamle kernevælgere, som har det svært nu, hvor videnssamfundet tager over. Men som Venstre vurderer vejrer morgenluft nu hvor ”københavneriet” skal afskaffes – og diverse styrelser og råd flyttes ud med et enorm videnstab til følge, men det bekymrer åbenbart ikke Venstre.

Men de gamle kernevælgere er ikke nok, hvis Venstre vil beholde magten, der skal også nye stemmer ind i folden – og her gælder det om at skabe uro i andedammen, og her er overenskomstforhandlingerne perfekte, især når man har en som venstre-ministeren Sophie Løhde siddende som forhandler.

For der er lykkedes hende at presse forhandlingerne derud, at der er varslet konflikter indenfor stort set alle centrale samfundsopgaver.

Så selvom hun ikke sidder i chefstolen for forhandlingerne med fx lærerne, men at det er borgmester Michael Ziegler, så vil Venstre kunne bruge sådan en konflikt, som den der måske kommer, til at slå på, at de ”røde fagforeninger” er ligeglade med, at samfundet kører og kun tænker på at rage til sig. Det er derfor et sikkert valg at stemme på stabiliteten, hvis man stemmer Venstre næste gang, vil budskabet fra Løhde og resten af Venstre være.

Virkeligheden er selvfølgelig meget mere kompleks og handler også om, at de offentlige lønmodtagere har holdt igen ved de tre seneste overenskomster, og at det derfor er deres tur til at få noget i lønposen. Så kunne man jo droppe skattelettelserne til de rigeste i stedet. Men sådan vil Venstre ikke fremlægge det – de vil bruge de andre taktikker til at se, om de kan genvinde magten ved det næste folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tjenesten Delihood: Madspild eller madproduktion?

Deleøkonomiens nyeste skud på stammen er tjenesten Delihood, hvor man kan sælge sin mad, hvis man har lavet for meget – eller købe en portion mad, hvis man gerne vil det.

Det er i hvert fald, hvad folkene bag Delihood hævder på TV2 News i dag – og på deres hjemmeside, hvor de skriver: ”Delihood er en ny online platform, som er etableret af en kreds af danske madentusiaster. Den giver dig og dine naboer mulighed for at dele hjemmelavet mad med hinanden, som ellers ville gå til spilde. Formålet er at hjælpe med at stoppe madspild.”

Men handler Delihood nu også om at bekæmpe madspild?

Et hurtigt kig på Delihoods hjemmeside viser i hvert fald, at det nok snarere drejer sig om at tjene penge, om at i hvert fald nogen af medlemmerne med fortsæt laver så meget mad, at de kan sælge et par portioner eller seks. Ja, hele gryder og pander fulde af mad sættes til salg.

For man kan nemlig allerede i dag – d. 19. januar – bestille lasagne til i morgen d. 20. januar, kartoffelpizza og paprikagryde til på søndag d. 21. januar og mørbradgryde til på mandag d. 22. januar – for bare at nævne nogle af tilbuddene. Andre tilbud er brød, syltetøj og kager – også i mængder, så der ikke er tale om overskuds-salg, men decideret madproduktion med salg for øje.

Det virker derfor meget sandsynligt, at det her i virkeligheden handler om at lave mad for pengenes skyld – men uden de krav til fødevareopbevaring, tilberedning og hygiejne, som man ser hos restauranter.

Velbekomme, men nej tak – siger Danmarksbloggen. Både af respekt for fællesskabet og reglerne i samfundet, men også for at undgå at blive syg.

Se mere på www.delihood.com

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Statsministerens nytårstale

Danskerne var vældig tilfredse med Dronningens nytårstale. Det er måske også lettere at være glade for en tale, når man hører den, mens man står med champagnen og en god middag venter – end når man hører på en politisk leder, mens man selv lægger på sofaen med tømmermænd?!

Og så alligevel. For det umiddelbare indtryk af talen var i hvert fald en Dronning Margrethe d. 2., der slog porten op til Danmark og bød velkommen, mens statsminister Lars Løkke eftertrykkeligt smækkede porten igen. Senere i talen gjorde han dog opmærksom på, at Danmark var åbent for dem, der ville Danmark – og at de fleste udlændinge i Danmark skam gjorde det godt.

Det havde man ellers ikke indtil da haft indtrykket af i en tale, der mest handlede om at lukke ”hullerne i Danmarkskortet”, som det hed.

Helt konkret blev der talt om at rive ghettoer ned, genhuse og styre hvem, der kan bo hvor. For i statsministerens optik er ghettoer nemlig lig de boligområder, hvor der bor mange med en anden etnisk baggrund end dansk, og hvor der findes deciderede parallelsamfund, hvor værdier som ligeret, frisind og tolerance ikke har en chance overfor social kontrol og religiøse koder.

Og ja, den slags findes i Danmark, og ja, det skal vi gøre noget ved, men skal Danmark blive dét samfund i balance, som statsministeren efterspurgte, så skal vi også se på de andre ghettoer.

For der findes også rigmandsghettoer – og middelklasseghettoer – og flere ghettoer endnu. For Danmarkskortet er efterhånden ikke kun hullet, men fragmenteret og opdelt, så den kreative klasse bor sammen med andre fra den kreative klasse, håndværkerne sammen med andre håndværkere – og så videre.

Så hvis vi skal have de blandede kvarterer og dermed også det sammenhængende samfund tilbage, som statsministeren efterspurgte, så skal der et øget fokus på lighed til. Og nej, det gøres ikke ved at sætte skatten ned, det vil tværtimod øge uligheden. Det gøres ved at skabe jobs, satse på uddannelse, forskning og grønne løsninger – alt det, som regeringen har skåret voldsomt ned på.

Danmarksbloggen vil derfor også hævde, at der er grund til at være utilfreds med Løkkes nytårstale, når man ser på indholdet. For retorisk er den selvfølgelig i orden, men der mangler en hel del, når det kommer til indholdet og forståelsen af, at Danmark er for alle, både de stærke og de svage, både de blege og dem, der har en lidt mørkere lød.

Danmarksbloggen giver statsminister Lars Løkke en enkelt ministerbil ud af seks mulige – mest fordi han så kan komme rettidigt til nytårstaffel hos Dronningen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Dronningens nytårstale

Selvfølgelig abdicerede Dronning Margrethe ikke – selvom mange medier ellers havde hævdet, at det var en mulighed lige netop i år, hvor kronprinsen fylder 50 år til maj – og hvor prins Henrik har fået konstateret demens.

Dronningen bliver siddende på pinden, som hun også altid selv har sagt det – og som der er tradition for i Danmark. Og hvis det er noget, som et monarki skal blive ved med (også for at sikre sin eksistensberettigelse i en moderne tid), så er det netop at holde fast i de rodfæstede traditioner, som fx at den danske regent sidder på tronen livet ud.

Så det ville klæde medierne at stoppe denne abdikations-snak, som efterhånden har karakter af mobning af regenten – i hvert fald alders-diskrimination. Ja, medierne kunne lære af Dronningen, for hvem har i nytårs-kavalkaderne og tilbageblikkene haft bare ET indslag om dengang i sommers, da tsunamier ramte Grønland? INGEN, men Dronningen nævnte det.

Men hvad havde Dronningen ellers på hjerte i år? Ja, hun kom jo ikke udenom at tale om prins Henriks demens – og det gjorde hun udmærket. Rigtig udmærket endda.

Derudover kom hun ind på styrken ved mangfoldighed og vigtigheden ved at møde andre mennesker og andre ideer med åbenhed – og det gælder både dem, der kommer her til landet – og dem, der rejser ud. For kun sådan bliver vi beriget som individer og som samfund.

Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der er unyttigt, noget der nærer tanken og fantasien – det er ikke så unyttigt endda, kom det senere livsklogt fra regenten, der dermed også talte bundlinie-tænkningen og new management-ideologien imod. Det er der også brug for i et dansk samfund, hvor kravene øges – samtidig med at mulighederne mindskes, især for dem, som ikke er født med en sølvske i munden og et leksikon under armen.

Ifølge en meningsmåling ville danskerne også helst have, at Dronningen snakkede om netop danskheden og vores liv her i Danmark, for hun er åbenbart nationens stemme. En moralens røst, som vi gerne lytter til hver nytårsaften.

Danmarksbloggen må så også spørge, om kronprins Frederik til sin tid – som kong Frederik d. 10. – bliver i stand til at være det samme? Man kan – helt ærligt – godt tvivle.

Danmarksbloggen glæder sig derfor over, at det stadig er en regerende dronning, som vi har – og giver Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2 seks ud af seks kroner for en god nytårstale, fordi versionen anno 2017-18 taler denne leflen for laveste fællesnævner og angst for det fremmede imod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen 4 år – og et Sisyfos-arbejde

Danmarksbloggen fylder i dag fire år.

Fire år er det samme som en olympiade – altså perioden mellem to omgange af de olympiske lege. For en olympiade og de olympiske lege er – stik mod hvad sportsjournalisterne siger – nemlig ikke det samme, og det vidste man udmærket i antikkens Grækenland, hvor de olympiske lege også blev opfundet.

I antikkens Grækenland troede man – ikke overraskende – også på de gamle, græske guder, som nok ikke har været så gamle dengang, men som der knytter sig mange sagn til.

Et af dem handler om krigshelten Sisyfos, der i al evighed skal skubbe en stor, tung sten op af en stejl bakke i dødsriget Hades. Desværre smutter stenen altid for ham lige inden, at han og stenen når toppen – og så er det forfra.

At det gik Sisyfos så ilde, skyldtes to ting: 1) At han afslørede, at det var selveste chefguden Zeus, der havde bortført en kongedatter og 2) At han snød sig tilbage til livet efter sin første død.

Sisyfos var altså lidt en blanding af en Snowdon og en Einstein, og den slags åbenhed, vidensdeling og kundskab brød guderne sig ikke om. De gamle guder tillod nemlig ingen at sætte sig ustraffet op imod dem og magten. Det gælder stadigvæk.

Derfor skal vi nu gøre det alligevel. Vi skal kæmpe for og satse på fællesskabet og frisindet, solidariteten og sammenhængskraften, respekten og rummeligheden.

Danmarksbloggen har gjort det i nu fire år – en hel olympiade, og tænker at blive ved, selvom det at arbejde for fællesskab, frisind, solidaritet osv næsten altid er et rigtigt Sisyfos-arbejde.

Men på et eller andet tidspunkt MÅ stenen da blive liggende oppe på bakken. En naiv tro? Sikkert. Men alternativet er værre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ikke MIG FØRST

Skal verden til at gå under? Der er ikke engang gået en uge, siden Donald Trump blev præsident, og dommedagsscenarierne har siden floreret i massevis – ivrigt hjulpet på vej af mandens egne tweets om først det ene og så det andet.

Og enig, der er masser af grunde til at være bekymret. Masser af ting at være bange for. For hvad sker der med verdensfreden, borgerrettighederne, miljøet – og sågar økonomien? For selv de stærkeste og største virksomheder vil Trump ikke være bleg for at gå i kødet på, overbevist som han er det om sin egen ufejlbarlighed.

Men måske – bare MÅSKE – kan Trump og trumpismen også betyde noget godt. For i stedet for at lulle rundt og tro, at det-går-jo-nok, så er der nu en chance for, at verden vågner op og ser, at nej, vi kan ikke bruge brølende liberalisme til noget. Nej, det du´r ikke kun at tænke på sig selv og sine.

Vi er alle forbundne med hinanden. Det er ikke America first eller Danmark først. Det er heller ikke MIG FØRST.

Vi er i stedet nødt til at tænke både frem i tid og ud til siderne i sted, således så vi får alle med og skaber et solidarisk samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. Et gammelt slogan, men det holder stadig præcis som det 11. bud: Elsk din næste som dig selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Trekløver-regeringen

Normalt anmelder man først en forestilling EFTER tæppefald. Men Danmarksbloggen vil alligevel anmelde den splinternye trekløver-regering – udfra devisen jo flere trekløvere, des bedre. Max antal trekløvere den enkelte minister kan få er 6.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): 2 trekløvere. Løkkes regering og politik er til ingen trekløvere overhovedet, men Løkkes evne til det politiske håndværk giver ham 2 trekløvere.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA): 1 trekløver. Hvad skal Samuelsen lave i Ørkenfortet (aka Udenrigsministeriet) på Asiatisk Plads? Manden er jo købt og betalt af dele af toppen af dansk erhvervsliv med Lars Seier Christensen i spidsen for at lobbye deres sær-interesser i Folketinget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K): 1 trekløver. Pape er totalt uden ministererfaring, men de konservative går traditionelt ind for lov og orden, så derfor har han sikkert insisteret på at få denne post. Direkte dumt.

Finansminister Kristian Jensen (V): 3 trekløvere. De to trekløvere får han, fordi han åbenbart har tilranet sig mere magt i Venstre, siden han tildeles denne magtfulde post, som sikkert interesserer ham noget mere end udenrigspolitikken. Og det sidste trekløver får han ene og alene fordi Hjorten så forsvinder fra ministeriet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V): 1 trekløver. Ren retrætepost til manden, der ikke har sovet i et år.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K): 3 trekløvere. Manden har viden om og ministererfaring på det område, som han skal ind og være minister for. Et særsyn i denne regering.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA): 1 trekløver. Var det ikke det ministerium, som Samuelsen skulle have haft? Og er det ikke alt for stor en mundfuld for Ammitzbøll? Svaret er JA.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V): 1 trekløver. Hendes evne til at lime sig fast er imponerende og direkte omvendt proportional med hendes evner.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V): 1 trekløver. Manden har én lang række uheldige sager bag sig og en udpræget Venstre-tankegang om, at man bare skal hytte sig selv. Så selvom det er godt, at Neergaard ikke længere er minister, så er der desværre ingen grund til at håbe for meget.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V): 2 trekløvere. Hun burde egentlig have haft 4, fordi hun er så gennemført dygtig til at få sine ting igennem, men hendes holdning til hendes medmennesker – især dem, der ikke ligner hende selv – er således, så der trækkes fra.

Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V): 2 trekløvere. Ellemann er myreflittig, men får nok problemer med at råbe op om den vigtige ligestilling, som stadig mangler i Danmark.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V): 2 trekløvere. En klar og stor degradering af en mand, der faktisk har gjort det ok i det fine, gamle justitsministerium – omvendt er der nu ekstra brændstof til fremtidige magtkampe internt i Venstre

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V): 1 trekløver. En af de sorteste nyheder i dag. Hvad han ikke allerede har fået – og kan nå – at smadre af den danske natur. Dét er skræmmende.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 1 trekløver. Potato og kartoffel. Hun kom fra undervisning og er nu minister for sundhed. En kvinde på et klassisk kvindeområde – uden stor magt og uden stor gennemslagskraft.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V): 1 trekløver. Hun har ikke imponeret som sundhedsminister, og nu skal hun skabe et helt nyt ministerium. Godt at det danske embedsværk er så dygtigt.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V): 3 trekløvere. Han er faktisk både dygtig og flittig.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V): 1 trekløver. Hvordan kan man beholde ham og fyre en mand som Haarder? Ja, selv den gamle forsvarsminister Peter Christensen havde været at foretrække.

Social- og børneminister Mai Mercado (K): 1 trekløver. Der er ikke noget godt at vente fra en kvinde, der i januar skrev: ”Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV 2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it.” Citat slut. Det er desuden slet ikke en minister værdig.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA): 1 trekløver. Det her lyder måske harmløst, men at få en minister fra et parti, som går ind for, at de rige skal blive rigere – og brugerbetalingen skal øges, kan ødelægge SÅ meget.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA): 2 trekløvere. Bock ved faktisk noget om området, og så gør hun ikke særlig meget skade på denne post, medmindre hun indfører endnu mere brugerbetaling på museer m.m.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA): 1 trekløver. Den kollektive transport går endnu mere sorte tider i møde, når denne fortaler for billigere luksusbiler til de rigeste danskere sætter sig i transportministeriet. Han vil også liberalisere taxi-lovgivningen.

Ældreminister Thyra Frank (LA): 1 trekløver. Hun var fantastisk som plejehjemsleder, men der er stor forskel på at lede et plejehjem og et ministerium. At hun blev minister er derfor et mysterium. Tror Liberal Alliance og regeringen virkelig på, at hun kan trække stemmer fra de ældre, når valget kommer?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk