Det offentlige rum er IKKE din dagligstue

Der er sket noget i de seneste år. Folk er begyndt at opfatte det offentlige rum som deres private dagligstue. Måske fordi de stort set gør det samme begge steder. Nemlig sidder med snuden nede i skærmen – travlt optaget af deres egen verden og uden at se andre.  

MEN det er ikke det samme. Når vi er ude i det offentlige rum, skylder vi at tage hensyn til hinanden.

Dvs. IKKE spille højt på medbragte soundboxes – og andre mobile højttalere. IKKE sidde med mobilens lyd tændt – men uden hørebørger – og se klip på Youtube, tv-serier eller andet, mens man sidder i toget eller bussen.

Dine medborgere er med garanti IKKE interesseret i det samme som dig.

Men når det høje støjniveau så påtales – ofte endda ganske høfligt, så er det mere normen end undtagelsen, at personen, som drister sig til at sige: Undskyld, men kunne der skrues lidt ned, svines til.

Hvis ikke du kan lide det, så flyt dig, er en af de mere høflige bemærkninger, som jeg har hørt. Andre inkluderer udtryk som fuck dig, jeg spiller, som jeg vil og så må du jo skride et andet sted hen.

Den højlydte tager nemlig aldrig ansvaret på sig. Men mener derimod, at vedkommende har ret til at spille/larme så meget, SOM vedkommende vil – og HVOR vedkommende vil. Det er de andre, som skal flytte sig.

Dét er en moralsk falliterklæring. For vi er alle sammen i samfundet – og vi skal også alle sammen være i det offentlige rum.

Jeg ved ikke, hvad løsningen er. Optimalt ville det være, hvis alle andre i bussen/toget/parken/gaden bakkede op og sagde: Ja, skru ned.

Det sker så næppe. Folk er generelt ret konfliktsky. Så måske skulle man i stedet (inspireret af Mikael Bertelsens happening i Tisvildeleje for nogle år siden) installere noget russisk militærmusik på sin telefon, og så ellers bare køre fuld skrue, når nogen igen skruer op.

Med ondt skal ondt fordrives – og den slags …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk