Et vanvittigt vovestykke: Mere genåbning

Mennesket har altid – fejlagtigt – troet, at det kunne styre naturen.

Nutidens homo sapiens er ingen undtagelse, og det gælder også de danske politikere, som i nat forhandlede en ny og meget ambitiøs genåbningsplan på plads. Sådan noget med eleverne mere tilbage i skolerne, lempelse af hvor mange man må være sammen, åbning af indendørs servering, intet Corona-pas ved udendørs servering etc.

Ambitiøs plan? Nej, snarere et vanvittigt vovestykke.

For når vi med de nuværende restriktioner holder os på et kontakt-tal, som hedder 1,0. Altså at 10 syge smitter 10 andre. Hvad sker der så, når vi lemper på et hav af restriktioner, som vi gør det nu? Ja, man skal hverken være virolog eller matematikprofessor for at regne ud, at så stiger smitten.

Læg dertil at man i andre lande – som fx Portugal og Chile – har været på præcis samme sted som os. Nemlig at man på baggrund af ”en kontrolleret smitte” har valgt at åbne mere op. Det har så ført til, at det hele er løbet løbsk med mange døde etc. I Chile endda selvom en større del af befolkningen end i Danmark var vaccineret.

For Corona smitter, når folk er sammen – og jo flere mennesker, der er sammen med jo flere mennesker, jo mere smitte. Det er ikke raketvidenskab. Det burde efter mere end et års pandemi være almen viden.

Så en massiv større genåbning virker bare som en rigtig dårlig idé – også fordi vi ikke har vaccineret flere, end vi har. Ja, vi skal med den nuværende (og Johnson & Johnson-inkluderede) vaccinationsplan helt hen i slutningen af maj, før vi er færdige med alle over bare 65 år – og vi er langt henne på sommeren, før alle over 50 år er færdigvaccinerede.

Så nej. Der er ikke grundlag for andet end at fortsætte den forsigtige kurs.

Var vi derimod et sted som Israel, hvor langt over halvdelen af befolkningen er færdigvaccinerede, SÅ havde det MÅSKE givet mening med mere genåbning på baggrund af de nuværende smittetal.

Men nu kan vi se frem til et par uger i sus og dus med både shopping og middage med venner – og masser af smitte, inden hospitalerne igen skal fyldes af COVID-19-syge.

Dét er trist. Dét kunne have været undgået. Men rettidig omhu og behovsudskydelse er desværre ikke på mode.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En grøn nulstilling

FN´s generalsekretær Guterres talte i starten af december om, at vi ser den største økonomiske globale lavkonjunktur i otte årtier.

En lavkonjunktur som har konsekvenser, der ikke kun skyldes COVID-19, men også de uligheder, skrøbeligheder og uretfærdigheder, som pandemien har blotlagt. Og at det er på tide med en nulstilling.

Danmarksbloggen er enig – og vil tilføje: En grøn nulstilling. For vi kan ingenting uden at sætte miljø og klima øverst på dagsorden. Det er bydende nødvendigt.

Men omvendt skal naturen ikke menneskelig-ficeres.

For COVID-19 er ikke naturens hævn. Naturen hævner sig ikke. Naturen består af levende organismer, der gør det, som de er programmeret til – men intet af det er at sætte sig selv i relation til os mennesker på et abstrakt og overordnet plan.

Så vigtige er vi mennesker heller ikke, selvom vi elsker at se os selv som skabningens centrum.

Men det er vi ikke. Vi er til gengæld dem, som med vores handlinger kan bestemme udviklingen for os selv, en masse andre arter og jordkloden – og lige nu kører vi den gale vej:

Vi bliver flere og flere.

Vi sviner mere og mere.

Vi tror, at vi kan kontrollere vandet, luften og dyrene.

Men nej, vi skal stoppe med at udnytte naturen:

Stoppe med at fælde og brænde regnskov.

Stoppe med at have marker over det hele.

Stoppe med at have dyre i bur (og det gælder både vilde dyr på de kinesiske madmarkeder og mink i Danmark).

Stoppe med at hive olie og kul op af undergrunden og meget mere.

For hvis ikke vi nulstiller det hele nu og øjeblikkeligt, så ødelægger vi livsgrundlaget så meget for os selv, at vi i fremtiden end ikke kan blive uenige over at dele de goder, som kloden tilbyder.

Fordi så er der ingen goder tilbage mere til nogen af os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Look to Greenland: Klimaet KAN sejre

I 1942 holdt USA´s præsident Franklin D. Roosevelt den berømte ”Look to Norway”-tale, hvor han med udgangspunkt i nordmændenes heroiske kamp mod nazisterne begrundede, hvorfor der kun var en mulighed: Kampen for demokratiet – og for at det kun kunne ende med sejr.

Han sagde: If there is anyone who still wonders why this war is being fought, let him look to Norway. If there is anyone who has any delusions that this war could have been averted, let him look to Norway; and if there is anyone who doubts the democratic will to win, again I say, let him look to Norway.

Vi kan sige det samme i dag – bare med klimaet og med Grønland.

For partiet Inuit Ataqatigiit, som er imod minedrift i det uran- og mineralholdige Kvanefjeld, vandt det grønlandske valg – og dermed vandt miljøet og klimaet over kapitel og grådighed.

Det er en gamechanger i det store format. Lige så stor som da USA gik ind i 2. Verdenskrig. Nu gælder det bare den vigtigste kamp i vores tid – og nej, det er ikke pandemien, men klimaet, som det handler om.

Så derfor: Hvis der stadig er nogen, som stiller spørgsmålstegn ved, om det nytter at kæmpe for klimaet – lad dem se til Grønland. Hvis der er nogen, som tror, at vi ikke behøver at kæmpe for klimaet, lad dem se til Grønland – og endelig hvis der er nogen, som tvivler på, at menneskeheden, klimaet og bæredygtigheden vil sejre til sidst, lad dem se til Grønland.

Grønland sagde i går et stort NEJ til kapital og et lige så stort JA til miljø og klima. Grønland har dermed vist vejen for hele verden.

Qujanarsuaq, Kalaallit Nunaat.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bornholms Befrielse kom først for 75 år siden

Sidste år fejrede vi – på en stille måde pga. pandemien – Danmarks Befrielse for 75 år siden. Men det var ikke hele Danmark, som blev befriet i maj 1945.

Ét vigtigt område manglende – nemlig Bornholm.

Bornholms befrielse fandt først sted d. 5. april 1946, da de russiske styrker forlod klippeøen efter 11 måneders besættelse.

Altså for 75 år siden i morgen!!!

Russerne kom nemlig til Bornholm i de ellers så festlige majdage i 1945, og besatte øen – efter de havde bombet Rønne og Nexø grundigt. Ja, de to byer var mere ødelagte af bomber end nogen andre danske byer blev det under 2. Verdenskrig.

Mirakuløst nok holdt dødstallet sig på 10 døde bornholmere.

Det er selvsagt 10 for mange, og familierne til de 10 var ikke de eneste bornholmere, som led under den efterfølgende russiske besættelse.

Nogle russiske soldater opførte sig fint, og der var eksempler på gode kulturmøder med dans og musik på torvene i de bornholmske byer. Men der var også de såkaldte russer-sager. Sager om russiske soldater som stjal cykler, brød ind i husene med skarpladte våben og tog, hvad de ville have – og værst overgreb og voldtægter i en grad, så mange bornholmske kvinder ikke turde være alene hjemme.

For tænk hvis der kom en russer forbi? Og det gjorde dér tit i de 11 måneder, hvor russerne var uvelkomne gæster på klippeøen.

Det var slemt – og det blev kun værre af, at resten af Danmark glemte Bornholm i glædesrusen. Og en ting er, at man i en tid (uden de medier som vi har i dag) ikke kan bebrejde den almindelige dansker ikke at tænke på klippeøen i jublen.

Men regeringen, folketinget, landets øvrighed og kongen glemte også.

Det så man måske tydeligst, da kongen genåbnede Rigsdagen d. 9. maj 1945. Her nævnte han ikke med ét eneste ord Bornholm, selvom de to store bombardementer af henholdsvis Nexø og Rønne fandt sted d. 7. maj og d. 8. maj 1945.

Kong Christian d. 10 talte derimod som om krigen var helt slut, da han ved Rigsdagens åbning citerede Grundtvigs ord ”Guds freds med vores døde i Danmarks rosengård, Guds fred med dem som bløde af dybe hjertesår”.

Men INTET om Bornholm, som i absolut intet.

Men Bornholm er også en del af Danmark. Og på klippeøen flød hjerteblodet stadig – og skulle flyde i yderligere 11 måneder, inden danske tropper kom til øen 5. april 1946 – og Bornholm igen blev frit.

Danmarksbloggen ønsker Bornholm, ja hele Danmark tillykke med den store dag i morgen.

Den dag, hvor HELE Danmark endeligt var frit igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk