Bliver Grønland Trumps Waterloo?

Så er det blevet bekræftet fra Det Hvide Hus´s side. Præsident Trump ER interesseret i at købe Grønland af Danmark.

At Danmark så ikke kan sælge Grønland, fordi Grønland tilhører grønlænderne, og at Grønland ikke er interesseret i at blive købt af USA og andre faktuelle sagligheder bekymrer – traditionen tro – ikke Trump.

Manden kan som sædvanlig kun se verden på én måde – hans måde. Det ved vi.

Problemet er så bare, at cirka halvdelen af amerikanerne indtil videre IKKE har kunnet se, at deres præsident har udfordringer, når det kommer til fornuft, logik, normalitet og andre egenskaber, som det ellers anses for ønskværdigt for en statsleder at være i besiddelse af.

Men man kan håbe, at denne sag med at købe Grønland gør udslaget, så en større del af amerikanerne kan se det absurde i at have en mand som øverste leder, der stadig mener, at et land og en befolkning kan være til salg.

For den slags hører vitterligen fortiden til.

Det samme burde narcissistiske despoter gøre. Der har været så rigeligt af dem i verdenshistorien, og nej, vi behøver ikke flere – uanset hvad de tror eller ikke tror, at de kan købe/sælge/bygge/rive ned.

Alle – både i USA og i resten af verden, også Danmark og Grønland, har alt at vinde, hvis de demokratiske præsidentkandidater tør gå ud og sige:

“Se, vores nuværende præsident balancerer på randen til, om han er i stand til at varetage embedet, når han kan foreslå noget så horribelt som at købe Grønland. Vi kan simpelthen ikke have ham siddende i Det Hvide Hus længere.”

For dét er vigtigere end om Trump besøger Danmark eller ej. For naturligvis sår han tvivl om, hvorvidt han kommer efter Danmarks klare afvisning af at sælge Grønland.

Trump vurderer formentlig tro mod sin psykologi, at vi ser det som en trussel, at han måske ikke kommer. Men et afbud fra Trump kunne også opfattes som et løfte – og en anledning til at bruge pengene på noget bedre end det store sikkerhedsopbud, som et præsidentbesøg kræver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grønland – og den forsvundne mindehøjtidelighed

Medierne er ellers normalt hurtige nok, når det kommer til katastrofer og andet, der koster menneskeliv. Så er der breaking news, ekstraudsendelser og følelsesporno for fuld rulle. Og politikerne følger også trop med opdateringer på de sociale medier og så videre og så videre – vi kender proceduren.

Men intet af det sker åbenbart, når det kommer til en tsunami i Grønland, der ellers kostede flere mennesker livet og mange flere deres livsgrundlag. Så lader man stort set de grønlandske medier selv stå for dækningen – og grønlænderne selv stå for mindehøjtidelighederne flere steder i Danmark på Grønlands Nationaldag i går d. 21. juni.

For det officielle Danmarks eneste synlige tegn var det grønlandske flag på halv stang.

Det er rystende – og en påmindelse om Danmarks koloni-fortid. Og nutid. For nok var vi på ingen måde engle i hverken Tranquebar eller på De Vestindiske Øer – men derude lever der trods alt ingen længere, der kan huske den danske tid fra andet end de gamles fortællinger.

I Grønland derimod er Danmarks overherredømme stadig levende og vitalt – og så kan vi ikke engang, når en katastrofe rammer det store land mod nord, svinge os op til at føle med dem og mindes dem ordentligt med en mindegudstjeneste for eksempel i Vor Frue Kirke i København.

Det er skammeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Flagstænger og fornuft

At tælle flagstænger med den tanke, at vi OGSÅ skal flage på Færøernes og Grønlands nationaldage – henholdsvis d. 25. april og d. 21. juni – er noget nær det mest fornuftige, som den nuværende V-regering har foretaget sig.

Det siger ikke så lidt. Eller rettere: Det siger lige præcis HVOR LIDT godt, rigtigt og fornuftigt, som den nuværende V-regering har foretaget sig, når noget så symbolsk og ligegyldigt som to ekstra flagdage er det bedste, det mest fornuftige, som de har gjort i de syv måneder, som de har siddet ved magten.

Man kan vælge at grine – eller græde over så megen uduelighed, som Løkke og co. lægger for dagen.

Danmarksbloggen valgte det første – den nuværende regering er ikke én eneste tåre værd. Tårerne skal gemmes til de mennesker og det miljø, som lider under V-regeringens umenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Danmark have penge af Grønland?

Kampen om Arktis er igang, og der er mange spillere på banen:

Rusland, Canada, USA – og så lille Danmark, der også mener at have ret til de enorme naturrigdomme, der ligger gemt under isen på klodens mest nordlige lokaliteter. En is, der formodes at være mere eller mindre væk om 20-30 år.

Ret beset er det vel Grønland, der har rettighederne – og dermed muligheden for at blive rige i en verden, der skriger på ressourcer. Men Grønland har i årtier været Danmarks stedbarn. Et stedbarn, som stadig er afhængig af hjælp hjemmefra, også selvom stedmor Danmark langtfra altid har behandlet Grønland godt.

Så nu er spørgsmålet bare: Hvor stor en del af den polare kage skal Danmark have? Skal vi overhovedet have penge af Grønland? Vi var og er jo en slags kolonimagt. Omvendt har vi også trods alt støttet Grønland. Så noget skal vi vel have? Vi er ihvertfald mere kvalificerede end Rusland, USA og Canada – eller hur?

Hvad synes du? Og kan lille Danmark blive en polar stormagt?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk