Genåbningen koster liv

Statsminister Mette Frederiksen sagde til pressemødet i Statsministeriet i går, at:

Med det, vi gør nu, er det eksperternes skøn, at der i midten af april kan være cirka 870 indlagte med Covid på de danske sygehuse. Og der er fortsat mange mennesker i risikogruppen, som endnu ikke er blevet vaccineret.

Ord, som hun senere på aftenen også skrev på hendes FB, hvor hun tilføjede:

Det er i nu 12 måneder lykkedes os at finde den svære balance. I hvert fald nogenlunde. Derfor tror jeg på, at vi kan gøre det igen i de sidste få måneder frem mod sommer.

Men der er jo IKKE balance i at have 870 indlagte med COVID-19.

Da Danmark sidst lukkede delvist ned d. 7. december, var der 328 indlagte med COVID.

Da Danmark lukkede helt ned d. 16. december, var der 493 indlagte.

Antallet af indlagte steg så til langt over 900 i perioden omkring jul og nytår. For som bekendt er indlæggelserne cirka forsinket med to uger i forhold til smitten.

På det tidspunkt var hospitalerne pressede i bund – og personalet ved at knække – og alt ikke livsvigtigt blev udskudt.

Der var med andre ord kode-rød i det danske sundhedssystem.

Men ALTSÅ: Dette scenarium er man klar til at udsætte befolkningen og hospitalspersonalet for. Men det giver ikke mening.

Mange danskere mangler at blive vaccineret. Beboerne på plejehjemmene er ja, men man mangler stadig meget personale og mange ældre hjemmeboende. Ja, man er ikke engang gået i gang med de hjemmeboende 80-84-årige endnu.

Det er hovedløst – og hjerteløst at genåbne på den måde. For det er jo ikke kun antallet af syge, der stiger. Det er også antallet af døde.

For hvorfor nævnte statsministeren ikke i går, hvad det ville koste i liv? Dér ved jule- og nytårstid, hvor vi havde de virkelig høje indlæggelsestal, dér døde cirka 30-40 danskere HVER ENESTE DAG.,

Spørgsmålet er derfor: Hvor mange dage synes regeringen, at det er ok, at der dør 30-40 danskere OM DAGEN, bare så vi andre kan gå i butikker og købe sko, bøger og vinylplader?

Og hvad mener blå blok? De vil åbne endnu mere – og det vil så koste endnu flere liv. Det synes Venstres formand Ellemann så var i orden. Han sagde i hvert fald hos Lippert på TV2 News i går, at han gerne ville være statsminister nu og åbne endnu mere, selvom det kostede mange flere liv.

Så fik vi også manglen på moral hos Venstres formand skåret helt ud i pap. En moral, der er langt værre og mere flosset end hos regeringen, hvor man ellers er klar til at smide 30-40 danskere under bussen hver eneste dag.

Som almindelig dansker er man fucked … for nu at sige det på nutidsdansk.

Vi har nogle politikere, som er villige til at ofre mange danske liv, bare så butikkerne kan tjene flere penge. Prøv lige at lade dén synke ind.

Og så har vi ikke engang været inde på, at den dominerende virus-variant, den britiske, er 30% mere dødelig end den, som huserede omkring jul og nytår – og at risikoen for indlæggelse med den britiske variant øges med 60%. Vanviddet accelerer.

Og helt personligt skal jeg ærligt indrømme, at jeg har mistet min tiltro til en del mennesker i den sidste tid …

Nemlig alle dem – både offentlige personer og private, som sætter penge over menneskeliv, som skriger genåbning så højt, at ingen kan høre sukket fra den sygeplejerske, som nu i måneder har kæmpet en til tider forgæves kamp for at redde COVID-syges liv … eller gråden fra den, som har mistet et elsket medmenneske til den satans virus.

Dét arbejde og dén sorg skider det store flertal af danske politikere højt på. Det er så grimt, så lavt. Noget i min tillid til de danske politikere er gået helt i stykker i de sidste dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Genåbning: Abens mange siddepladser

Til pressemødet i Statsministeriet for snart en måned siden d. 28. januar 2021 sagde Mette Fredriksen:

Citat:

Før nytår udgjorde den nye mutation omkring to procent af de prøver, der blev analyseret nærmere her i Danmark.
I den første uge af januar var det tal fire procent. For sidste uge er det foreløbigt 13,5 procent.
Så selvom de smittetal, som jeg tror, de fleste af os følger hver eneste dag, går den rigtige vej, så vurderer Statens Serum Institut, at den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig, selv med de meget omfattende restriktioner, der gælder i hele Danmark.

Udviklingen med den her nye mutation, og at den spreder sig, som den gør, den kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forsinke den mest muligt.
Derfor vil vores melding i dag for mange mennesker være nedslående.

Det er desværre nødvendigt at forlænge nedlukningen af Danmark med tre uger, og det vil sige til og med 28. februar.

Citat slut.

Læs hele talen her på Statsministeriets hjemmeside: https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-28-januar-2021/

Siden er alt gået den gale vej, også presset på genåbning. Og i går kom så meldingen om, at dele af Danmark genåbner om nogle dage. Det sker på et tidspunkt, hvor den britiske mutation (som er den nye mutation, der nævnes) i sidste uge var på 57%. Eller fire gange så meget som i slutningen af januar, hvor der ikke var mindste slinger i valsen omkring at fortsætte nedlukningen af Danmark. Spørgsmålet er derfor ligetil:

HVORDAN KAN MAN SÅ I DAG FORSVARE EN DELVIS GENÅBNING?

Det giver nul mening – medmindre vi i mellemtiden havde fået vaccineret samtlige risikogrupper og alle ældre. Det har vi ikke. Vi er fx ikke engang begyndt endnu på gruppen 80-84-årige, som er blandt dem, der har størst risiko for at blive alvorligt syge og dø af COVID-19. Og mange andre udsatte grupper og frontpersonale er også stadig langtfra færdigvaccineret – eller overhovedet i gang.

Læs dertil at vi stadig – selv med de voldsomme restriktioner – har høje smittetal.

Og spørgsmålet bliver indlysende: HVORFOR OVERHOVEDET GENÅBNE?

Det kommer til at koste liv – og det trækker pandemien i langdrag. Så der er heller ikke nogen økonomisk grund til det. Tværtimod vil både virksomheder og butikker – trods nogle få dages indtjening nu – samlet skulle vente længere på at komme tilbage til normale tilstande.

For mere genåbning fører til mere smitte og flere døde. Det burde vi efterhånden vide. Det nye er så, at det bliver værre denne gang, fordi den britiske mutation både er mere smitsom og mere dødelig.

Så det giver ikke mening at genåbne. Men det er ikke kun regeringens ansvar.

Såvel regering som opposition, støttepartier (minus Enhedslisten), virksomheder og medier – alle med magt i Danmark – bærer ansvaret for denne fatale fejltagelse i håndteringen af pandemien. For ALLE (igen minus Enhedslisten) har de presset på for genåbning, genåbning og mere genåbning – trods pandemiens udvikling.

Så når ansvaret – også kaldet aben – skal placeres, så har den mange steder at slå sig ned.

Mange siddepladser, men lur mig om ikke ALLE til den tid, både regering, opposition, støttepartier (og forhåbentlig stadig minus Enhedslisten), virksomheder og medier vil fraskrive sig ansvaret af det massive svigt, som de lige nu udøver overfor den danske befolkning.

For ingen med magt tager det voksne, ansvarsfulde valg og siger NEDLUKNING, indtil vi har vaccineret dem, som skal vaccineres, før vi kan begynde at forsvare at genåbne.

Tilføjelse kl. 14.37: Kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,1 samlet set. Altså en stigende smitte. Det kalder statsministeren en kalkuleret risiko! Mens sundhedsminister Magnus Heunicke på sin Facebook skriver: “Epidemien ser dermed ud til at være i begyndende vækst og på sundhedsmyndigheder og eksperters anbefaling”.

Det er svært at tro, at sundhedsmyndighederne anbefaler en epidemi. Det gør de heller ikke. I et notat skriver Sundhedsstyrelsen at: Hele forudsætningen for at kunne lave en genåbning i øjeblikket er også, at vi holder skarpt øje med udviklingen og er klar til at gribe ind.

Klar til at gribe ind – og være voksne! Ja, det er netop så det, som mangler bigtime hos magthaverne. Må Danmarksbloggen anbefale alle troende at bede en bøn – og alle om at holde godt fast. For vi er på vej ind i den farligste tid indtil nu i pandemien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Forskellen på ”always” og ”only”

Der er ikke kun én dag, men en hel verden til forskel på ”always” og ”only”.

De fleste af os kender formentlig musicalen og historien om børnehjemspigen ”Annie”, der må gå så grueligt meget igennem, før det – som i alle musicals – ender lykkeligt.

Musicalens mest kendte sang er ”Tomorrow”, hvor Annie håbefuldt synger om, at i morgen bliver alting bedre. I morgen kommer solen frem.
Det er et fromt ønske – som vi kan genkende hos os selv her i Corona-tiden, hvor vi har brug for at blive husket på, at alt nok skal blive godt igen.

Derfor er det også meningsforstyrrende, ja skadeligt, når nogen er så sprogligt inkompetente, at de ikke kender forskellen på ”always” (altid) og ”only” (kun).

For når Annie i originalversionen af sangen ”Tomorrow” synger:
I morgen. I morgen. Jeg elsker dig, i morgen. Du er KUN en dag væk. 

Ja, så giver det håb – så skal vi KUN sove én gang mere, inden solen kommer frem, og alt bliver godt. Det er dejligt. Det giver håb.

Men det håb bliver lagt i ruiner, når Annie synger i den nyeste version, som også er den, TV2 bruger i deres reklame:
I morgen. I morgen. Jeg elsker dig, i morgen. Du er ALTID en dag væk. 

For det er som at få en spand iskoldt vand i hovedet. Altid er nemlig ikke kun længe. Det er for evigt, og skal man vente for evigt på, at alt bliver godt igen, så er det som at være ligesom Tantalos fra græsk mytologi. Ham med kvalerne.

Tantalos, der står i en sø i Hades med masser af mad og drikke, som han nok kan se, lugte og fornemme, men aldrig kan få. For når Tantalos bøjer sig ned, så forsvinder vandet – og når han rækker ud efter vindruerne, så svirper grenene væk. Så Tantalos er kronisk sulten og tørstig. Og på samme måde beyder always a day way, at uanset hvad vi gør, så er i morgen – og alt det dejlige – altid lige udenfor rækkevidde.

Dét er forstemmende. Og det mindste, man kan forlange af folk, der synger en sang, eller bruger en sang i en reklame, er en sammenhæng mellem, hvad der synges – og det budskab, der skal sendes ud.

Og man må formode, at budskabet her er håbet om, at alt bliver godt igen … lige om lidt. Men så hedder det, at i morgen er KUN en dag væk. Only a day away. Sværere er det altså ikke.

Kun er kun et lille ord, men som altid kan selv de mindste ord rumme den store forskel. Gøre forskellen mellem om vi lades tilbage på en kold jord eller om vi får håbet og troen tilbage.

ONLY – KUN én dag væk. Dét giver håb og styrke. Det giver mentalt vand og indre vindruer, så vi kan klare pandemien lidt endnu.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

NEJ til genåbning nu

Genåbning er ugens store modeord, og alle vil være med. Ja, selv regeringen åbenbart. Der skal dog være styr på smittespredningen, hedder det med en nærmest religiøs tiltro til, at flere tests kan sikre, at vi kontrollerer pandemien.

Tankegangen er i bedste fald naiv. For den britiske variant er i vækst. Voldsom vækst.

Sidste kontakttal for den meget mere smitsomme britiske variant var 1,27. Dvs. 10 smittede med den britiske variant smitter 12-13 andre. Så svaret på mere genåbning er et stort NEJ – og dét gælder, uanset hvor mange tests vi tager.

For en test stopper ikke en virus. En test påviser kun, om en person har en virus. Det eneste, der stopper en virus, er at ødelægge virussens muligheder for at sprede sig.

Virus er som bekendt ikke en bevidst fjende. Virus er også 100% ligeglad med, hvad vi føler, og hvordan vi har det. Corona-træthed kender den ikke til. Virus har så heller ikke en bevidsthed eller vilje, men er en organisme, der gør det, som den er programmeret til fra naturens side. Og det er at sprede sig så meget og så hurtigt som muligt.

Det eneste, vi kan gøre, er at hæmme virus´s muligheder. Og det gøres med afstand og vacciner. SÅ enkelt er det – men tilsyneladende også så svært.

For mange mennesker har ikke nogen stamina (udholdenhed) af betydning. De er derimod klar til at satse egne og deres medborgeres liv for at åbne op, så de kan komme i butikker, ud og spise, få klippet håret, komme på museum, i svømmehallen etc. Alt det, vi savner alle sammen, men bare ikke kan gøre lige nu.

For den britiske variant er i vækst – og kontakttallet er endda et, som kommer med en vis forsinkelse. Men vi ved, at den britiske variant er godt i gang med at overtage pandemien – også i Danmark, så det bliver bare værre og værre.

SÅ vi har IKKE noget valg, hvis vi skal undgå at ende ligesom fx Portugal, der genåbnede kortvarigt omkring jul – for så kort efter at have rekordstore smitte- og dødstal, som de stadig bøvler med.

Så nej, vi har IKKE styr på smittespredningen. Vi har derimod ikke andet valg end at lade landet være lukket ned. Men det kan/vil danskerne – inkl. politikerne – ikke se i øjnene. De er klar til at satse butikken og åbne op.

Resultat bliver en pandemi, der løber løbsk – og varer længere – og koster flere døde. Vi ser i disse dage en forløber i Kolding, hvor ét smittetilfælde med den britiske variant på en skole på få dage blev til 36 – og det skete trods en stor mængde tests og en massiv smitteopsporing.

Så NEJ, ikke mere genåbning. Skal vi noget, skal det være mere nedlukning.

Der er kun to ting at gøre nu – mens vi holder afstand, og holder os hjemme:

VENTE OG VACCINERE – som var en vis mand i hælene på os. Og dét kan det godt føles som om, at han er – uanset om man er troende eller ej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pigestreger og vinterferie

Drengestreger ved vi godt, hvad er. Det er sådan lidt uskyldig ballade. Men hvad er pigestreger? Ja, det er vel i grunden det samme – bare når det er pigerne, der laver balladen.

Men pigestreger er ikke en del af sproget. Det er det til gengæld at være pigesur i betydningen fornærmet over ingenting. Som om drenge og mænd ikke også kan blive det. På samme måde taler vi om pigefnidder, selvom alle ved, at drengefnidder også findes. Ligesom at der også er både sladretanter – og sladreonkler.

For der er nemlig ikke forskel på køn – og vi skal stoppe med at italesætte en forskel, der ikke findes. Derfor brug vinterferien til at luge ud i sproget:  

  1. Tal om ballade fremfor om drenge- eller pigestreger.
  2. Tal om at være sur og fornærmet i stedet for pigesur eller drengesur.
  3. Tal om fnidder uden at nævne køn.
  4. Tal om folk der sladrer uden at nævne køn.
  5. Og drop den der med pige- og drengefarver. Den holder heller ikke.

For holder vi fast i det gamle sprog, så holder vi fast i, at piger bliver opdraget til at være ansvarsfulde, sociale og forsigtige – og at drenge opdrages til at kaste sig ud i tingene, også dem de ikke lige har styr på.

Men det du´r ikke. Så nyt sprog og ny opdragelse: Tal anderleedes og lær dine børn – uanset køn – at stå ved sig selv, sige til og fra – og at kaste sig ud i livet og tage initiativ – og samtidig være empatisk og tænke på fællesskabet også.

For det kan børn – uanset køn – sagtens lære fra en ung alder. Ja, sociale kompetancer er faktisk nøglen til succes, uanset hvad køn man har.

Og lad børnene lave små uskyldige, gale streger her i vinterferien. Det har de brug for i denne Corona-tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

400.000 vacciner om dagen: Kan sundhedsministeren regne?

Vi leger lige en leg, nemlig at vi kan få fat på lige så mange vacciner, som vi ønsker – og det allerede fra marts. Altså marts i år. Marts 2021 – om kun to uger fra nu.

Dén præmis holder selvfølgelig ikke. Men lad os bare lege det.

For dette enormt store antal daglige vacciner – hele 400.000 – er nemlig ikke en leg, men sundhedsministeriets forudsætning for at vi allerede fra marts kan begynde at vaccinere de 400.000 danskere om dagen, som Heunicke har været ude og melde, at vi kan vaccinere (!).

Jep, der bliver talt om 400.000 tusinde – altså næsten en halv million danskere OM DAGEN.

HVIS det var sandt: Hvorfor siger man så, at man forventer, at vaccinationerne vil fortsætte indtil sidst i juli?

For HVIS vi havde denne store kapacitet af vacciner – og folk, der kunne stikke, så behøvede vi kun 36 dage til at vaccinere samtlige danskere, hvis der skal gå tre uger mellem de to stik.

Vi er nemlig ikke flere end 5,8 millioner – og det er ikke engang alle, der skal eller vil have vaccinen.

Men altså: SELVOM vi OGSÅ leger det, så behøver vi kun 36 dage til at vaccinere hele befolkningen.

Regnestykket ser sådan ud (og vi regner endda her med en befolkning på 6 millioner, hvor ALLE bliver vaccineret, og INGEN har fået nogen stik endnu): 400.000 om dagen = 15 dage, så har ALLE fået første stik. Derpå seks dage, hvor vi ikke kan vaccinere, da der skal gå tre uger mellem stikkene. Men så kan vi starte igen på dag no. 22 – og på dag no. 36 er vi færdige. VUPTI.

SÅ HVORFOR siger regeringen, at man satser på at have befolkningen færdigvaccineret sidst i juli? Det burde så slet-slet ikke være nødvendigt.

Kan sundhedsministeriet ikke regne? Eller ved man godt, at det ikke passer med de 400.000 om dagen, men man siger det alligevel, fordi det lyder godt? Eller hvad sker der?

For nej, vi får ikke – ikke i nogen nær fremtid og slet ikke allerede om to uger til marts – 400.000 vacciner om dagen til Danmark. Og vi har heller ikke folk nok til at stikke 400.000 danskere om dagen – heller ikke selvom man inddrager apotekere og praktiserende læger (som ret beset også har nok at lave med at opretholde den almindelige sundhedstilstand i befolkningen).

Så drop dette urealistiske tal-cirkusnummer – og se i stedet at få flere vacciner til Danmark. For det halter gevaldigt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kinesisk nytår: Fra Rottens år til Oksens år

Kina og dyr er en kombination, som klinger ekstra dårligt i øjeblikket. For vi er midt i en pandemi, som skyldes kinesernes skødesløse og uhygiejniske omgang med dyr på et af det store lands mange madmarkeder. Det er sket mange gange før, men for lidt over et år siden gik det helt galt i Wuhan.

Men ikke desto mindre: Så er det i morgen d. 12. februar tid igen til Det Kinesiske Nytår – og dermed fokus på Kina og dyr, da kinesisk nytår = der skal skiftes dyretegn i den kinesiske astrologi.

Vi forlader derfor Rottens år – og dermed rotten, som er det første dyr i kinesisk astrologi og en lumsk fætter. For dengang alle dyrene blev kaldt til Jade-kejserens store trone, og det gjaldt om at komme først, spurgte rotten, om ikke den måtte følges med oksen i betydningen sidde på oksen og slappe af, mens oksen – ja, oksede afsted.

Oksen var venlig og sagde ja, og så lige foran slottet hoppede rotten af, og pilede hen til Jade-kejserens trone, så den og ikke den flittige og rare okse blev det første dyr i den kinesiske astrologi.

Det var rimeligt skrald gjort af rotten, vil man sige på nutidsdansk. Men i Kina opfattes det åbenbart som noget positivt, når den mere kloge narrer den mindre kloge.

For på Kina-info.dk (som er en webportal om kinesisk kultur) kan man læse, at rotten er et højt respekteret dyr i Kina. Der står om rotten: ”Rotten symboliserer kløgtighed, fantasi og nysgerrighed. Rotter er gode til at observere, og er dermed dygtige til at udlede meget om andre mennesker og fra situationer. Rotten symboliserer en stor indsigtsfuldhed og strategisk sans og kan se det store billede.”

Senere hen kan man også læse, at rottens år vil ”være fri for ustyrlige begivenheder og krige – og med langt mindre katastrofer.”

Det kan man så tænke over, hvad man synes om – i betragtning af at rottens år startede d. 25. januar 2020, og slutter her i dag d. 11. februar 2021. Altså stort set hele den tid, som Corona-pandemien har varet indtil videre.

Hvis man kan sin historie, kan man også tænke over, at det var rotter, som i middelalderen bragte pesten fra Asien til Europa. Så det virker ret naturligt, at vi i Europa IKKE kan lide rotter – og at en del europæere er mistroiske overfor Asien generelt og især overfor Asiens store drage Kina, som ikke skyer nogen midler for at fremme egen dagsorden.

Det næste år bliver så Oksens år. Oksen er kendt for at være udholdende og arbejdsom. Oksen er også afholdt på grund af sin ærlighed og tålmodighed – som kan blive til stædighed. Oksen er fredelig, sympatisk, metodisk, støttende, objektiv og logisk.

Oksens år vil altid betyde arbejde i spandevis og business as usual – om ikke fra andre, så fra Kinas side. Det er så ikke noget nyt, uanset hvad dyr året er dedikeret til i kinesisk astrologi.

Kina ændrer sig nemlig ikke grundlæggende. Kina er et stort land, og minder på mange måder om den kinesiske drage. Det har altid været dragens hoved, der bestemmer fart og retning – og den lange krop har bare at følge med, og det gør den så – også i vores tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

HOLD NU KÆFT!!! Vi har en pandemi!!!

Danmarksbloggen taler normalt pænt. Men nu går den ikke længere. NU skal der kaldes til national samling.

Sagen er ganske klar: Danmark er – ligesom resten af verden – midt i en pandemi. En Corona-pandemi. En verdensomspændende virus-sygdom, som dræber folk, og som kan vælte samfund og sundhedssystemer, hvis ikke vi passer rigtig-rigtig meget på.

Det er alvor med alvor på – og forskellige mutationer som fx den britiske og den sydafrikanske truer konstant den positive udvikling i Danmark efter snart to måneders nedlukning.

Men erhvervsfolk og blå politikere råber op – om genåbning. Måske bare lokal genåbning. For se hvor få smittede vi har, siger de.

Ja, de få smittede har vi, fordi vi har lukket ned! I dét øjeblik vi åbner op, så vil smitten stige igen – i hvert fald indtil vi får vaccineret en meget stor del af befolkningen.

Dér er vi ikke nu! Slet ikke. Og vi kan heller ikke sige, hvornår vi er dér. For ingen ved, hvordan en pandemi udvikler sig. Så stop med at være sådan et pattebarn og tag dig sammen, hvis du er en af dem, der beklager dig.

Vi i Danmark er i en situation, hvor vi har både mad, vand, varme og lys. Vi har også både tv og film, strikketøj, puslespil og 1000 andre måder at adsprede og fornøje os på. Vi har det med andre ord her midt i nedlukningen meget bedre end størstedelen af verdens befolkning har det i ikke-Corona-tider.

Så stop med at hyle over ikke at kunne gå ud og spise, til frisøren, i biffen, i teatret, på museum, i svømmehallen … Det er kun for en tid, at vi skal undvære det.

Med andre ord: HOLD NU KÆFT og tag dig sammen – og sig ja til vaccinen, når du får den tilbudt.

For den her pandemi handler ikke om dig og hvad du må undvære af fornøjelser en kort tid, men om fællesskab og samfundssind!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Homeriske genklange”

Der er bøger, der kommer som kaldet. En af disse er Marcel Lysgaard Lechs ”Homeriske Genklange”, der netop er udgivet på Hans Reitzels Forlag.

”Homeriske Genklange” er en spændende bog i sin egen ret, som dog får et ekstra vingeslag i en tid, hvor museer og andre kulturtempler er lukkede, hvor de studerende og deres professorer er sendt hjem, og hvor alt åndeligt liv i fællesskabets og samtalens ånd ligger underdrejet i pandemiens svøbe.

Men som bekendt skal man ikke lade en god krise gå til spilde, og når man læser ”Homeriske Genklange” får man et tiltrængt pust af erkendelse af, at tilværelsen er større end vores her-og-nu-udfordringer.

For livet har altid været besværligt, har altid budt på død, triumfer, erobringer, ødelæggelser, erotik, sygdomme, krige, svigt og andet, som man ikke kan curle sig ud af eller hen til. Og i ”Homeriske Genklange” kan man læse om det meste som for eksempel Det gyldne æble og prins Paris´ rov af Den Skønne Helena, Zeus som tyr på pigejagt, musenes krig mod frøerne, Træhesten og Trojas Fald.

Alle tekster – altså digte – har det til fælles, at de tager udgangspunkt i Homers uovertrufne univers, som vi kender det fra Iliaden og Odysséen. De kan også blot være skrevet på samme melodi. Deraf også titlen – nemlig at det vækker genklang af Homer og hans sprogtone, når vi læser teksten, uanset hvornår den er skrevet. For bogens digte er blevet til over en periode på 800 år, fra Alexander d. Stores erobringer til Romerrigets fald.

Og så er det tilmed første gang, at de fleste af dem er oversat til dansk – af netop Marcel Lysgaard Lech, som kan sit kram.

Der er nemlig en dejlig frisk tone, som man fx ser det i Moschos´s to digte ”Europa” og ”Eros”, hvor den sidstnævnte fremstår som det, man på nutidsdansk ville kalde en decideret fuckboy – ironisk understreget af, at det er moderen og kærlighedsgudinden Afrodite, der taler. Mens Olympens hersker Zeus i ”Europa” som sædvanlig skifter ham, og tager en kvinde, fordi han har lyst – og helt uden at tjekke med hende, om hun er med på den. Ja, faktisk skal hun bare være glad for, at selveste Zeus vil i seng med hende, er meldingen fra top-guden, som også lister sin store score-liste op i mini-eposset. Det var ikke samtykke-og-Metoo-tider dengang, kan man roligt konkludere.

Og i Theokrits bryllupssang til Helena og Menelaos får vi en vidunderlig feministisk bredside, da pigerne til brylluppet giver brudgommen tørt på, da de bebrejder ham, at han har drukket så meget, at han er faldet i søvn, og tilmed har låst sig selv og bruden inde, når nu hun i stedet for at kede sig sammen med en sovende og døddrukken ægtemand kunne have pjattet med sin mor og sine veninder til langt ud på natten.

Den vidunderlige Helena slipper vi ikke lige med det samme, for hos Kolluthos hører vi om bortførelsen af den skønne og turen til Troja sammen med prins Paris. Stadig i en forfriskende stil, men også mere højstemt og beskrevet i smukke poetiske vendinger. Marcel Lysgaard Lech er nemlig som altid tro mod den tekst, som han oversætter – samtidig med at han tør gøre den nutidig.

I den korte tekst af Bion hører vi om en kjoleklædt og elskovssyg Achilleus. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer til at tænke på Monty Python og flere af deres bedste scener, hvor de laver spas med den klassiske kulturelle arv, som de kunne til fingerspidserne. Nu kom Bion først … endda med et par årtusinder, så det må i sagens natur være Cleese & Co, der evt. kopierer. Men uanset hvad fik jeg et stort smil på læben, mens jeg læste om den unge Achilleus´s kvaler, der dog ender med, at han kommer i seng med den udkårne.

I ”Trojas fald” af Trifiodoros er vi – som i de bedste af de klassiske græske tragedier – oppe på de helt store dramatiske nagler, og der er patos over teksten som fx i Resten af Hæren forlader Troja, hvor man kan læse: Da bød heroldernes stemmer nu hele folket at flygte. Men hele den kendte historie om Troja og hesten er malende og præcist beskrevet i billeder på en måde, som man ellers kun kan finde det hos Euripides – og så selvfølgelig Homer.

For som læser kan man for sit indre blik se tragedien folde sig ud i Troja, og man har lyst til undervejs med Kassandra at udbryde med vanviddets stemme: Stakler, hvorfor trækker I dog den fjendtlige træhest? Det er jo vanvittigt, sådan som I nu haster mod natten – jeres sidste – mod enden på krig og mod endeløs slummer! For vi ved godt, hvordan det ender – som det er beskrevet her: Da havde grækerne bragt krigens gru og møje til ende.

Ovenpå dén historie har man brug for noget mentalt balsam, og det får man i ”Hero og Leander” af Musaios, som er en sanselig og poetisk tekst om elskov. En tekst, som det er ren nydelse at dykke ned i, som de bølger, der skiller de to byer Sestos og Abydos, hvor henholdsvis jomfruen Hero og ungersvenden Leander bor.

Historien om Hero og Leander er fortællingen om det unge elskende par, der ikke får hinanden, men dør. Leander knuses nemlig af klipperne, da han – selvom det er vinter – vil svømme over Hellesponten til Hero, som da hun ser hans lig, begår selvmord. Og således kan de – tro mod romantikken – være sammen i døden.

Historien tiltalte den engelske og svømmeglade poet Lord Byron så meget, at han selv svømmede turen i 1810. Og man kan stadig svømme turen. Nu er den bare sat i system pga. den livlige skibstrafik i området, men en gang om året kan man svømme denne ældste og historiske Åbent Vand-distance. Ja, der er dem, som siger, at man først kan kalde sig Åbent Vand-svømmer, når man har taget samme tur som Leander (!). Til info er turen 4½ km lang, og der er pænt med bølger og også strøm.

Så Leanders tur kræver – hvis man ser bort fra vandtemperaturen – lidt mere end den hyggelige 2 km´s svømmetur Christiansborg Rundt, som ellers er vældig populær blandt danske Åbent Vands-svømmere – og som undertegnede har taget syv gange, og glæder sig til den ottende. Også selvom min Hero er en mand, der ganske uromantisk ikke sidder i et tårn, men foran en computer og programmerer. En lille genklang fra om ikke antikke, så dog guldalder-tider kan man dog få på den københavnske svømmetur, hvis man undervejs husker at kigge hen på de underjordiske statuer af Agnete og Havmanden ved Højbro Plads.

H. C. Andersen forsynede gerne møbler og dyr med menneskelige egenskaber. Det sker også i ”Batrachomyomachia”, historien om frøen der drukner en mus, hvor digteren beskriver hele balladen – inklusiv Olympens guder – på måder så meget lig Homer, at man længe troede, at det var Homer, som var forfatteren. Men det er han formentligt ikke. Men morsom er den lille fabel med sine parodier på livet, som det blev levet i Antikkens Grækenland.

Erik Barfoeds fine tegninger er et godt supplement til teksterne. De er sprudlende og fulde af liv – og humor. For ”Homeriske Genklange” er ligesom meget andet fra den græske kulturarv ikke kun alvorligt og dramatisk. Det er også morsomt og fuld af vid og smil. Heldigvis. Uden gode grin og humor holder en kulturarv heller ikke i mange generationer.

Og den græske holder, hvad vi også så på Glyptoteket i sæsonen 2019-2020, hvor Marcel Lysgaard Lech var hovedpersonen i seks samtaler om lige så mange græske klassikere, som han selv har oversat. Qua pandemien blev de to sidste samtaler som så meget andet udsat. Men vi nåede dem lige i anden omgang, inden nedlukning no. 2 begyndte i december 2020.

Og det er vist meningen, at der også skal ske noget på Glyptoteket med udgangspunkt i denne bog. Det håber undertegnede, og mens vi venter, kan vi læse og genlæse ”Homeriske Genklange.” Som alle klassikere tåler den at blive taget frem igen og igen. Den er godt oversat i et sprog, som giver mening, og har substans.

Danmarksbloggen giver ”Homeriske Genklange” 5 ud af 6 laurbærkranse, som dem de sejrende fik til de oprindelige olympiske lege, der som så meget andet i vor kultur er opfundet i Antikkens Grækenland.

Ps. Allerbagerst i bogen er der et overskueligt register over steder og navne, som er god at have ved hånden under læsningen, især hvis man er ny-rejsende i Antikkens Grækenland. For den mere erfarne rejsende indeholder bogen derimod en solid portion noter, som det anbefales at læse, inden man går i gang med selve teksterne. Og ALLE – også den, som tror at vide alt og ikke er bange for at begå hybris – anbefales at læse introduktionen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regeringen be´r om problemer: Corona-passet

Regeringen barslede her til morgen med et Corona-pas, som skal være på plads indenfor nogle få måneder.

Et Corona-pas er sådan en digital tingest, som viser, at man ER blevet vaccineret – og derfor kan komme på rejser – og ud og spise på restauranter – og ud og opleve kultur på museer, i teatre og andre steder, som er dybt savnede i øjeblikket.

Så umiddelbart kan man jo tænke: SIKKE EN GOD IDÉ med det Corona-pas. For vi skal jo – både for vores mentale sundheds og for økonomiens skyld – have gang i rejserne og kulturlivet igen.

MEN der er også en del forbehold, som skyldes, at indførelsen af et Corona-pas er det samme som at bede om problemer:

  1. ALLE – som i ALLE – vaccine-parate (og det er cirka 90% af befolkningen) vil nemlig være interesseret i at få deres vaccine ASAP, når det Corona-pas kommer. For dén vaccine vil være adgangsbilletten til de hellige haller.
    Så der kommer en sværm af ophedede debatter, om HVEM der skal have vaccinerne og HVORNÅR. Det skal nok blive kaos – og grimt. Og solidariteten med de ældste og de svage risikerer at ryge lukt ned i skraldespanden sammen med de brugte kanyler.
  2. Og så vil der være massive klagesange og brok fra dem, som kun vil nyde og ikke yde – dvs. dem, der ikke vil vaccineres. Bemærk der skrives vil. For der er også en gruppe, som ikke kan tåle vaccinerne – og som skal have deres adgangspas til de hellige haller hvornår?
  3. Og hvad med de børn og unge, som qua deres alder ikke kan vaccineres? Må de komme med flyet, i Tivoli, i cirkus, på museum etc?
  4. Og hvad med restauranter med mere: Kan vi stole på, at de viser personer uden et Corona-pas vintervejen?

Regeringen har med Corona-passet selv bedt om flere problemer. Og det i en tid, hvor nye mutationer truer med i værste tilfælde at gøre de eksisterende vacciner ligegyldige.

Som at fx den brasilianske P1 og en spritny variant (E484K) af den ellers relativt nye britiske variant B117 tilsyneladende kan gå udenom både vacciner og antistoffer fra ellers overstået COVID-sygdom – og give en ny omgang COVID-19-sygdom.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk