Krigmuseet: Hvor er pigerne?

I overmorgen starter efterårsferien, og for første gang i halvandet år kan landets museer i en ferietid have åbent som før-Corona.

Således også Krigsmuseet i København, som tilbyder børn at være rekrut for en dag. Man kan således få uniform og en rygsæk på 30 kilo på – og følge et militærkort – præcis som soldaterne gjorde det i Afghanistan – før de rejste hjem, og Taliban overtog landet igen.

Når man ser plakaten for efterårets tilbud til børn, er det imidlertid ikke som at være tilbage i tiden FØR Corona, men som at være bombet tilbage til om ikke stenalderen, så dog 1950´ernes stereotype kønsrollemønstre.

For sørme om ikke det er fire raske gutter, vi ser på plakaten.

HVOR ER PIGERNE?

Det danske forsvar har i årevis haft kvinder, også på ledende poster – og også udsendt i krigsmissioner. Ja, det er i øjeblikket endda en kvinde (Trine Bramsen, Socialdemokratiet), som er forsvarsminister.

Men når Krigsmuseet skal lokke børnene ind i efterårsferien – så vælger man et billede med FIRE drenge og INGEN piger.

Det er en ommer. En kolossal ommer.

Når man går ind på Krigsmuseets hjemmeside https://natmus.dk/museer-og-slotte/krigsmuseet/det-sker/ , er der retfærdigvis fotos af piger. Piger, som fx imponeret ser på kanoner.

Altså igen kvinden i den klassiske og passive rolle, mens de fire gutter på plakaten er aktive i en grad, så de har voldsomme våben i hænderne. Våben, som hvis de er ægte og ikke blot attrapper, er så potente, at man kan spørge om det rigtige i at lade børn lege med dem – også selvom de våben (må man formode) selvsagt ikke er ladte.

Men HVIS man vil skyde, kan det lade sig gøre på skydebanen, hvor man kan prøve kræfter med de såkaldte NERF-guns, som nok er legetøjspistoler, men som laves så realistisk som muligt.

Det skal nok alt sammen blive en succes. Især hvis ingen stiller spørgsmålet: Er vi i gang med at opdrage en generation af danske børn til krig? Og ønsker vi det?

Danmarksbloggen vil gerne stille dét spørgsmål.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pigestreger og vinterferie

Drengestreger ved vi godt, hvad er. Det er sådan lidt uskyldig ballade. Men hvad er pigestreger? Ja, det er vel i grunden det samme – bare når det er pigerne, der laver balladen.

Men pigestreger er ikke en del af sproget. Det er det til gengæld at være pigesur i betydningen fornærmet over ingenting. Som om drenge og mænd ikke også kan blive det. På samme måde taler vi om pigefnidder, selvom alle ved, at drengefnidder også findes. Ligesom at der også er både sladretanter – og sladreonkler.

For der er nemlig ikke forskel på køn – og vi skal stoppe med at italesætte en forskel, der ikke findes. Derfor brug vinterferien til at luge ud i sproget:  

  1. Tal om ballade fremfor om drenge- eller pigestreger.
  2. Tal om at være sur og fornærmet i stedet for pigesur eller drengesur.
  3. Tal om fnidder uden at nævne køn.
  4. Tal om folk der sladrer uden at nævne køn.
  5. Og drop den der med pige- og drengefarver. Den holder heller ikke.

For holder vi fast i det gamle sprog, så holder vi fast i, at piger bliver opdraget til at være ansvarsfulde, sociale og forsigtige – og at drenge opdrages til at kaste sig ud i tingene, også dem de ikke lige har styr på.

Men det du´r ikke. Så nyt sprog og ny opdragelse: Tal anderleedes og lær dine børn – uanset køn – at stå ved sig selv, sige til og fra – og at kaste sig ud i livet og tage initiativ – og samtidig være empatisk og tænke på fællesskabet også.

For det kan børn – uanset køn – sagtens lære fra en ung alder. Ja, sociale kompetancer er faktisk nøglen til succes, uanset hvad køn man har.

Og lad børnene lave små uskyldige, gale streger her i vinterferien. Det har de brug for i denne Corona-tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Inger Støjberg: Dobbeltmoral og løsgående missil

Danmarksbloggen har modtaget flg. fra en af sine trofaste læsere, nemlig Ole Frederiksen:

Se, jeg synes faktisk, at denne diskussion (om Inger Støjberg, red) er ret spændende. For hvad var der sket, hvis en tilfældig fru Hansen havde skrevet, at det var indvandrerdrenge?

Sikkert ikke noget (og jeg taler ikke om, at det skyldes, at fru Hansen ikke er kendt). Men når man kender de forskellige politikere, så VED man også, at når Inger Støjberg siger indvandrerdrenge, så er det fordi, at det betyder noget for Inger Støjberg, at det var indvandrerdrenge. Hun havde muligvis slet ikke skrevet om biografepisoden, hvis det var etniske danske drenge.

Indlægget fra Ole Frederiksen slut.

Danmarksbloggen er enig. Når politikere, der har markeret sig som indvandrerfjendtlige, ytrer sig om indvandrere i debatten, så opfattes det på en hel anden måde end når andre gør det.

Danmarksbloggen kan så heller ikke lade være med at tale om Inger Støjbergs dobbeltmoral.

For hvor var hun henne, da ungdomspolitikerne i hendes eget parti smadrede en landbrugsskole i september måned? Hvor var opfordringen til at praktisere “danske” værdier og sænke skuldrene dér? Læs om det her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-09-19-vuere-gik-amok-til-fest

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående hos Venstre – og hos Inger Støjberg, der med sine udtalelser efterhånden er blevet et løsgående missil mere farligt for Venstre end Jens Rohde var det i sin tid.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk