Krigmuseet: Hvor er pigerne?

I overmorgen starter efterårsferien, og for første gang i halvandet år kan landets museer i en ferietid have åbent som før-Corona.

Således også Krigsmuseet i København, som tilbyder børn at være rekrut for en dag. Man kan således få uniform og en rygsæk på 30 kilo på – og følge et militærkort – præcis som soldaterne gjorde det i Afghanistan – før de rejste hjem, og Taliban overtog landet igen.

Når man ser plakaten for efterårets tilbud til børn, er det imidlertid ikke som at være tilbage i tiden FØR Corona, men som at være bombet tilbage til om ikke stenalderen, så dog 1950´ernes stereotype kønsrollemønstre.

For sørme om ikke det er fire raske gutter, vi ser på plakaten.

HVOR ER PIGERNE?

Det danske forsvar har i årevis haft kvinder, også på ledende poster – og også udsendt i krigsmissioner. Ja, det er i øjeblikket endda en kvinde (Trine Bramsen, Socialdemokratiet), som er forsvarsminister.

Men når Krigsmuseet skal lokke børnene ind i efterårsferien – så vælger man et billede med FIRE drenge og INGEN piger.

Det er en ommer. En kolossal ommer.

Når man går ind på Krigsmuseets hjemmeside https://natmus.dk/museer-og-slotte/krigsmuseet/det-sker/ , er der retfærdigvis fotos af piger. Piger, som fx imponeret ser på kanoner.

Altså igen kvinden i den klassiske og passive rolle, mens de fire gutter på plakaten er aktive i en grad, så de har voldsomme våben i hænderne. Våben, som hvis de er ægte og ikke blot attrapper, er så potente, at man kan spørge om det rigtige i at lade børn lege med dem – også selvom de våben (må man formode) selvsagt ikke er ladte.

Men HVIS man vil skyde, kan det lade sig gøre på skydebanen, hvor man kan prøve kræfter med de såkaldte NERF-guns, som nok er legetøjspistoler, men som laves så realistisk som muligt.

Det skal nok alt sammen blive en succes. Især hvis ingen stiller spørgsmålet: Er vi i gang med at opdrage en generation af danske børn til krig? Og ønsker vi det?

Danmarksbloggen vil gerne stille dét spørgsmål.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pigestreger og vinterferie

Drengestreger ved vi godt, hvad er. Det er sådan lidt uskyldig ballade. Men hvad er pigestreger? Ja, det er vel i grunden det samme – bare når det er pigerne, der laver balladen.

Men pigestreger er ikke en del af sproget. Det er det til gengæld at være pigesur i betydningen fornærmet over ingenting. Som om drenge og mænd ikke også kan blive det. På samme måde taler vi om pigefnidder, selvom alle ved, at drengefnidder også findes. Ligesom at der også er både sladretanter – og sladreonkler.

For der er nemlig ikke forskel på køn – og vi skal stoppe med at italesætte en forskel, der ikke findes. Derfor brug vinterferien til at luge ud i sproget:  

  1. Tal om ballade fremfor om drenge- eller pigestreger.
  2. Tal om at være sur og fornærmet i stedet for pigesur eller drengesur.
  3. Tal om fnidder uden at nævne køn.
  4. Tal om folk der sladrer uden at nævne køn.
  5. Og drop den der med pige- og drengefarver. Den holder heller ikke.

For holder vi fast i det gamle sprog, så holder vi fast i, at piger bliver opdraget til at være ansvarsfulde, sociale og forsigtige – og at drenge opdrages til at kaste sig ud i tingene, også dem de ikke lige har styr på.

Men det du´r ikke. Så nyt sprog og ny opdragelse: Tal anderleedes og lær dine børn – uanset køn – at stå ved sig selv, sige til og fra – og at kaste sig ud i livet og tage initiativ – og samtidig være empatisk og tænke på fællesskabet også.

For det kan børn – uanset køn – sagtens lære fra en ung alder. Ja, sociale kompetancer er faktisk nøglen til succes, uanset hvad køn man har.

Og lad børnene lave små uskyldige, gale streger her i vinterferien. Det har de brug for i denne Corona-tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Andeby har – heldigvis – mange nasty kvinder

Et af tidens mode-ord er bashing. På dansk kan man kalde det mobberi – og nu er turen kommet til Andeby, og angrebet kommer fra en af Anders And & Co´s potentielle kernelæsere, nemlig en 11-årig pige som i en kronik i Politiken i går gav udtryk for, at det er for dårligt, at kvinderne i Andeby udelukkende fremstilles som enten sure eller som nogen, der bager kager og går op i smykker, mens mændene har de fede jobs.

Men er det nu så enkelt? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Andeby er heldigvis et meget nuanceret univers, hvor der er plads til mange roller – også til kvinderne.

Den lilla Madam Mim er fx både glad og indehaver af eget trolddomsværksted. Det samme er hendes kollega Hexia de Trick, som også er en evig trussel mod Andebys rigeste and Joachim von And, der nok har så mange penge, at han kan svømme i dem. Men det har hans evigt uheldige nevø Anders And ikke – tværtimod så hutler den arme og koleriske and sig igennem tilværelsen og er meget langt fra de fede direktør-jobs. Det samme gælder Fedtmule (som pånær når han er Supermule) fjumrer rundt uden at noget rigtig lykkedes. Og hvor var Georg Gearløs uden Lille Hjælper – forløberen for Google?

En anden kvindelig rollemodel er Bedstemor And, som nok bager og gør rent – i sin fritid. For resten af tiden driver hun et middelstort landbrug – helt uden hjælp fra nogen og især uden støtte fra Fætter Guf, som ellers er ansat på gården, men som er så utrolig doven.

Andersine bruger heller ikke hele tiden på perlekæder og på at være sur på Anders. Hun er aktiv i mange foreninger og ikke bleg for at presse penge af onkel Joachim. Men udover en benhård fundraiser kan hun skrive både detektiv, superhelt og hemmelig agent m.m. på cv´et. Og det er noget mere end fx Fætter Højben, som ellers også kurtiserer hende. Men han får jo bare alting forærende, fordi han er så heldig.

Ja, og Disney´s store helt – den irriterende perfekte Mickey Mouses kæreste Minnie Mouse er også med på superhelte-dillen. Endda så meget at man kan købe en plysversion af Minnie Mouse i fuldt superhelte-kostume og med en knyttet næve som hendes signatur.

Så nej, det du´r ikke at mobbe Andeby og hævde, at der er et gammeldags kvindesyn dér. Der er plads til alle i Andeby – også kvinder, der vil noget – og piger. Andersines niecer Kylle, Pylle og Rylle lader i hvert fald ikke Anders And´s nevøer Rip, Rap og Rup noget efter, når det kommer til opfindsomhed og midler for at få deres ønsker opfyldt.

Så Danmarksbloggen vil på denne kvindernes kampdag ivrigt opfordre alle til at læse om livet i Andeby. Dér er altså meget at hente, også for piger og kvinder …  og d´damer i Andeby kan være mindst ligeså nasty som alle os andre. Heldigvis.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kvindernes Internationale Kampdag & De Unge Piger

Kvindernes Internationale Kampdag er idag d. 8. marts.

Et klassisk spørgsmål er efterhånden – ihvertfald i den vestlige verden – om der overhovedet er brug for denne dag. Kvinderne er da forlængst ligeberettigede med mænd her i Vesten, lyder indvendingen.

Det er kvinder så bare ikke i praksis. Mænd tjener stadig markant mere for det samme arbejde og laver stadig en hel del mindre i hjemmet, tiltrods for at kvinderne i næsten ligeså høj grad som mændene har fuldtidsarbejde udenfor hjemmet.

Så der er stadig et stykke vej at gå. MEN – for der er et men. Ja, der er faktisk et par stykker.

Dels findes der også svage mænd, som der skal tages hånd om.

Og dels er andelen af unge piger, der har det dårligt med sig selv stigende.
Næsten hver femte unge pige i alderen 16 til 24 år mistrives og har det mere end skidt med sig selv.

Læs DR´s artikel om emnet her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/03/05/162045.htm

Dét er skræmmende læsning. De unge piger udvikler spiseforstyrrelser og skærer i sig selv, når de oplever, at livet gør ondt – og at de ikke er perfekte.

Psykolog og daglig leder af Girltalk.dk, der hver måned taler med tusindvis af unge piger, Anna Bjerre siger i artiklen fra DR: “For pigerne er en fejl ikke blot et bump på vejen, men en katastrofe. De skal score højt på mange parametre. Du skal være smuk, attraktiv, socialt kompetent, klog og have et spændende job. Det er en selviscenesættelse, som kører for fulde gardiner på Facebook og Instagram. Det handler ikke om at have det godt – de skal have det bedst.”

Citat slut.

Pigerne kan ikke perspektivere og reflektere ordentligt over deres liv – og de vil senere hen få store problemer med at håndtere den modgang og den smerte, som vi alle møder i livet, er konklusionen.

I Danmarksbloggens øjne er denne udvikling meget bekymrende.

Dels for den enkelte unge pige, hvor en så ensidig fokusering på eget liv (og i denne sammenhæng egne fejl) let kan betyde, at hun går en meget svær fremtid i møde.

Men også for samfundet som helhed er det et problem, at der kommer flere borgere, som ikke formår at forstå, at de er en del af et fællesskab – og at de skal bidrage hertil.

Det skaber med andre ord store problemer på alle planer, hvis man ikke lærer børn og unge om, hvordan livet og verden er – på godt og ondt. Men samtidig skal de også lære, at de både kan og skal gøre en forskel, også for andre end dem selv.

Så jo, der er stadig brug for en kampdag – på flere planer …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk