Månedsarkiv: november 2014

Juleteater – del 1: “Når du ser et stjerneskud”

Udgivet den af
Svar

I år vil Danmarksbloggen hver søndag i advent sætte fokus på dansk teater og juletiden.

For juletid er også teatertid  – og som med alt andet ved juletid elsker vi gentagelser og traditioner, også når det kommer til teater.

Derfor vil Danmarksbloggen også i sin adventsserie i år beskæftige sig med fire teaterforestillinger, der på forskellig måde er en integreret del af den danske jul.

Vi starter med Anemoneteatrets ”Når du ser et stjerneskud”.

Historien er en slags moderne version af juleevangeliet med den gnavne og pengegriske husejer, den nisse-og-engle-fornægtende forfatter – samt den gravide og hjertensgode unge kvinde, der flytter ind i baggården – velvidende at der ikke må bo børn i huset.

For de larmer og er til besvær, mener såvel husejeren som forfatteren. Nissen og katten, som uset og illegalt også bor dér, er selvsagt af en anden mening.

Historien kan derpå tage fart med spas, humor og dybde – og til sidst fødes så barnet – og som altid så ændrer et barns fødsel afgørende på alle omkring sig, som det ændrede på alt i hele verden, da det lille Jesus-barn blev født. Præcis hvordan og hvad der sker i ”Når du ser et stjerneskud” skal dog ikke røbes her.

Se den selv – men skynd dig. For forestillingen, der i to årtier har været en fast juletradition på Anemoneteatret, spilles i år for allersidste gang.

Læs også anmeldelsen af forestillingen, som blev lavet af undertegnede for en del år siden – men hvert ord gælder endnu: http://www.kristendom.dk/anmeldelser/stjerneskuddene-flyver-p%C3%A5-anemoneteatret

Idag, d. 30. november, kan Anemoneteateret i øvrigt fejre 30 års fødselsdag.

30 år er mange år, kan man mene. Men se på Det Kgl. Teater og se på den danske jul – og så forstår man, at 30 år blot er et lille stjerneskud.

Danmarksbloggen ønsker Anemoneteatret tillykke og håber, at stjerneskuddene vil flyve på og fra teatret i mange år endnu. De er skønne i sig selv, og så er dér brug for deres varme og lys i vor på så mange måder mørke tid.

God 1. søndag i advent.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gør Black Friday til Green Friday

Udgivet den af
Svar

Du har slet ikke brug for alt det overflødige, der idag sættes på udsalg over hele kloden.
Black Friday er endnu et sygt eksempel på, hvordan man forsøger at få os til at købe ting, vi ikke har brug for.

Gør istedet noget godt for kloden: Ryd op i de ting du har, som du ikke har brug for, så de er klar til at blive afleveret på næste byttemarked i din by. Sæt store ting under “gives væk” i den blå avis. Sortér restaffaldet og aflevér det på genbrugspladsen.

Og nyd at du har dræbt dit shoppinggen forever.

Har du mere tid til overs, så inviter din nabo på gløgg og tag en snak om, hvordan vi gør julen mere hyggelig uden at det går op i gaveræs.

Husk at lave en liste over dem, du kender, som du måske ved, er ensomme juleaften. Måske kan du bruge de penge, som du har sparet på boykot af Black Friday, til at lave jul for nogen, der trænger til at være en del af et fællesskab.

Ha´ en grøn fredag.

Og tænk på at du på én gang gør noget, der er med til at skabe bæredygtig omstilling -økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Skrevet af: Henrik Bundgaard

Fredagsoplæg: Black Friday – også på jysk motorvej

Udgivet den af
1

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der for alvor brager igennem i år:

Black Friday

Amerikanerne fejrede i går Thanksgiving – og idag er det så Black Friday. Dagen, hvor der er så store rabatter og tilbud på alle slags varer, at det skaber panikagtige scener nogen steder.

I Danmark holder vi – for første gang i den store stil – også Black Friday i år, dog ikke i samme målestok som i USA, hvor man for få dollars kan få varer til en værdi af flere hundrede dollars, hvis man er blandt de første hurtige, når butiksdørene åbnes, og kapløbet starter.

Rabatterne i Danmark er derfor heller ikke ligeså store som i USA. Typisk lægger rabatten i Danmark på – efter amerikanske forhold beskedne – 20%.

Danmarksbloggen noterer sig så, at i Danmark har Black Friday åbenbart også bidt sig fast i det politiske liv.

Blå blok ønsker ihvertfald at bruge op mod 20 mia. kroner på en fuldstændig unødvendig jysk motorvej – hvis de kommer til magten. De vil opprioritere svineproduktionen fremfor miljøet. Skattelettelser og stramninger på flygtningeområdet lover de også. Det er med andre ord præcis ligeså menneske- og naturfjendtligt, som det plejer at være fra den kant, hvor kun egoisme og penge betyder noget.

I sandhed en sort tankegang, ikke kun på en fredag, men hele ugen.

Men hvad siger du? Giver Black Friday mening? Både i sig selv? Og hos blå blok?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lykketoft vil tale op til håbet i FN

Udgivet den af
1

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) skal være formand for FN`s generalforsamling i et år med start i september 2015.

Dét er første gang, at en dansker skal bestride en så stor post – og danskerne er med rette stolte af Mogens Lykketoft i dag. Han skal nemlig lede verdens største forsamling i en tid, hvor det globale samarbejde er mere truet af krige, konflikter og potentielle miljøkatastrofer end nogensinde før.

Danmarksbloggen er sikker på, at Mogens Lykketoft, der på alle måder har format, vil løse opgaven til ug med kryds og slange.

Danmark har også brug for den goodwill, som Mogens Lykketoft kan skaffe os. Vores omdømme lider stadig efter det kuldsejlede miljø-topmøde for nogle år siden, hvor daværende statsminister Lars Løkke blev træt og bankede i bordet på det forkerte tidspunkt. For slet ikke at tale om de skader, som en aggressiv Anders Fogh i spidsen for først Danmark, siden NATO, har påført Danmarks ry og rygte.

Og skulle de blå vinde næste valg, så vil den amatør-agtige umenneskelighed i Danmark fortsætte.

Men Danmark er heldigvis andet og mere end den indre svinehunds glammen, som de blå repræsenterer. Og derfor er det såre godt, at vi får Mogens Lykketoft i spidsen for FN. Mogens Lykketoft, der sidste år på 50årsdagen for Martin Luther Kings store ”I have a dream-tale”, sagde på Vartorv i København:

Vi som politikere skal tale op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for ned til frygten i mennesker.

Læs Danmarksbloggens indlæg fra dengang: http://danmarksbloggen.dk/?p=1778

Det er ord, som der er brug for – både i FN og i Danmark. Ord som Lykketoft og andre med hjertet på rette sted tror på og kæmper på baggrund af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cevea, Jesper Jespersen og Keynes

Udgivet den af
Svar

PH-cafeen på Vesterbro i København dannede i går, tirsdag d. 25. november, rammen om et både spændende og relevant foredrag holdt af professor Jesper Jespersen fra RUC. Arrangør var tænketanken Cevea.

I den totalt fyldte sal sad mere end 100 mennesker og hørte forfatter til flere bøger om Keynes professor Jesper Jespersen fra “Institut for Samfund og Globalisering” på RUC fortælle vidende og engageret om Keynes, både hans liv, gerning og teorier, som på mange planer er så meget anderledes end de gængse værdier og forestillinger på nutidens politiske og økonomiske Parnas.

Måske fordi Keynes tog udgangspunkt i den økonomiske virkelighed – og ikke i en model af en (neo)klassisk drømme-økonomi?

En af de helt centrale pointer var Keynes beskrivelse af det gode samfund, som han definerede som et samfund med:

1) Fuld beskæftigelse
2) Retfærdig fordeling af goderne
3) Kortere arbejdstid

Hertil skal knyttes den kommentar, at da Keynes skrev sine teorier, var arbejdstiden minimum 48 timer, og der var max 2 ugers ferie. Men når det er sagt, så drejer det sig iflg. Keynes om at skabe betingelserne og rammerne for det gode liv, så vi kan nyde tilværelsen – og hvorfor arbejde mere end vi behøver for at producere det, som vi ikke har brug for? I vor tid kunne man måske også med fordel tilføje noget omkring miljøet og overforbruget af Jordens ressourcer.

Men altså: Keynes ønsker et samfund, hvor der er arbejde nok til alle – og hvor man deles om goderne.

En – efter Danmarksbloggens mening – god pointé, om leder hen til en af de andre hovedkonklusioner, som var:

At arbejdsmarked og varemarked ikke er to af hinanden uafhængige størrelser, men at deres strukturer og funktioner er indbyrdes afhængige.

Det giver således ikke mening at sætte lønningerne så lavt, at dem der arbejder ikke har råd til at købe varerne. Efterspørgsel, udbud og et velfungerende arbejdsmarkedssystem hænger sammen.

Ligeledes viser al erfaring også, at markederne ikke kan regulere sig selv – som det ellers hævdes i den (neo)klassiske økonomiske teori, og som nutidens politikere – også mange af de socialdemokratiske – bekender sig til.

Ser man historisk på sagen, opdager man også, at i de årtier (fra 2. verdenskrigs afslutning til en gang i 70´erne), hvor man agerede mere efter Keynes´ tanker end efter den (neo)klassiske økonomiske teori, var der ingen bankkriser, men derimod gang i vækst og beskæftigelse – netop fordi politikerne skal turde regulere og turde føre en økonomisk politik, der har to hovedpunkter:

1) Mindske usikkerheden – fx ved at sørge for at man er sikret ved sygdom og arbejdsløshed samt at sikre finansiel stabilitet
2) Skabe en samfundsmæssig balance – fx ved at sørge for en retfærdig fordeling af goderne 

Det giver altså mening – også idag – at sætte bankerne på bagsædet af bilen, istedet for at lade dem fortsætte på forsædet med den kurs, som er sat i øjeblikket, hvor Danmark og Europa er i den paradoksale situation, at:

1) Vi har aldrig produceret mere
2) Men vi har samtidig aldrig haft en større ulighed, en højere arbejdsløshed eller en højere gæld.

For nej pengemængden kan ikke styre sig selv.

Og med et EU, hvor kapitalen kan flyde frit og dermed skabe endnu større katastrofer, så ser det slemt ud, hvis ikke politikerne tør at være ansvarlige og begynde at føre en økonomisk politik.

For nok var Keynes liberalist (det glemmer mange, men det var han). Men Keynes mente også, at liberalismen skal tøjles, hvis ikke den skal løbe løbsk, og pengene skal skabe økonomiske bobler.

Pengene skal med andre ord ikke gemmes i kapitalfonde m.m., men skal ud og arbejde i samfundet og skabe arbejdspladser – og det er politikerne, som skal turde være ansvarlige. For markederne kan ikke selv.

Danmarksbloggen er 100% enig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsdeling og ansvar

Udgivet den af
2

Er det asocialt, når danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge end danskere?

Det kan dér være en pointe i.

Ikke at Danmarksbloggen har det fjerneste imod mennesker fra andre lande. Slet ikke. Tværtimod har vi som et af verdens rigeste lande et stort ansvar overfor mange andre lande.

Men det giver ikke mening at mere end 130.000 fuldtidsstillinger i Danmark besættes af udlændinge, når arbejdsløsheden er så stor i Danmark, som den er.

At danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge skyldes jo heller ikke et ønske om at afhjælpe nød og elendighed, men er i stedet et pengefikseret ønske om at kunne få arbejdet gjort til en lavere løn, så overskuddet til dem selv kan blive endnu større.

Danske arbejdere har derfor ikke en chance for at kunne få et job, når konkurrencen er så ublu – og det handler om social dumping og working poor fremfor om at ville arbejde.

For selvfølgelig vil danske arbejdere yde en indsats og knokle – ja, der er ikke noget, som de hellere vil.

Problemet er derimod, at danske arbejdsgiverne ikke lever op til deres ansvar for at skaffe job og videreuddannelse til deres medarbejdere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 33: 2010´erne

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag – som også er sidste gang – handler det om:

2010´erne

At skrive Danmarkshistorie om det årti, som endnu er i gang, er på flere måder en umulig opgave. I sagens natur bliver det derfor også mere betragtninger end historie, for vi lever i høj grad stadig med og i de problemstillinger, som denne del indeholder.

Danmarksbloggen vil derfor også gøre dette sidste afsnit meget kort.

For hvad er det, som 2010´erne handler om?

Ja, spørgsmålet om terror er stadig aktuelt – og med fremkomsten af Islamisk Stat er endnu en krig mod terror i gang. For mange er det også et spørgsmål om religion, da islam mødes mere og mere fjendtligt i Europa – og også selv radikaliseres indefra. En religionskrig mellem islam på den ene side og kristendommen i dens vestlige og sekulære demokratiserings-form på den anden er desværre tættere på i dag, end den nogensinde var det i de terror-højspændte nullere.

Skellet mellem rig og fattig vokser også stadigvæk – og det anses for helt legalt at beskylde arbejdsløse for at være dovne, at mistænkeliggøre sygemeldte, offentligt hævde at østeuropæere er dummere end vesteuropæere og idet hele taget trampe på dem, der allerede lægger ned – mens de rigeste uantastet kan tjene mere end dobbelt så meget mere end en arbejder.

For langt de fleste danskere i 2010´ere drejer det sig dog hverken i første omgang om storpolitik eller fordelingspolitik, men om at få eget liv og familie til at hænge sammen. For der skal mere til end nogensinde før. Ikke kun fordi mennesker presses til hele tiden at skulle yde mere, men også fordi alting er blevet et projekt – og kodeordet er selvfølgelig succes og atter succes, som kan vises med statusser og fotos på Facebook og Instagram.

En vigtig ting her er den flotte og sunde krop – og danskerne løber da også maraton, deltager i Triathloner osv som aldrig før – og ofte i en grad, så der ikke er plads til familie og venner.

Selv kronprins Frederik gør det – og endda ofte. Noget som vækker kritik, da en del danskere mener, at den nu 46-årige kronprins går for meget op i sport og ferie – og stadig mangler både tyngde og substans. Både i sig selv og i forhold til hans mor, Dronning Margrethe, der i skrivende stund har siddet på tronen over 40 år – og som stadig er en populær regent trods stigende kritik af det kongehus, der har været en rød tråd gennem hele den del af Danmarkshistorien, hvor vi kender konkrete personer og begivenheder.

En historie, hvis vej Danmarksbloggen nu har fulgt siden januar. Danmarksbloggens Danmarkshistorie er hermed også ved vejs ende – og takker alle sine læsere for en fantastisk rejse gennem vores turbulente, frygtelige og fantastiske historie.

Den overordnede konklusion må i øvrigt være: Det har været spændende – og det vil blive ved med at være spændende at være dansker. Dét er Danmarksbloggen sikker på.

Danmarksbloggen vil også vende tilbage med mere Danmarkshistorie i 2015. Bare på en anden måde. Vel mødt.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810
Nullerne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5846

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Tivoli´s “Nøddeknækkeren”

Udgivet den af
1

I torsdags havde Tivoli repremiere på ”Nøddeknækkeren” i en speciel Tivoli-version.

Allerede på vejen gennem Tivoli, der glitrer og glimter af tusinder af julelys, fornemmer man eventyret: Store nøddeknækkere er opstillet. Det samme er juletræer, boder og sågar tre store svaner. Urets visere nede på Plænens Alpehus suser også rundt i rasende fart, og fortæller, at vi her i Den Gamle Have befinder os et sted mellem virkelighed og drøm.

En stemning, der forstærkes, når tæppet går, og man ser Dronning Margrethes og Tivolis balletmesters Peter Bo Bendixens “Nøddeknækker” folde sig ud i en farverig buket af danse og dansere, af danske juleskikke i borgerhjemmet og en aften i et illumineret sommer-Tivoli med indlagt rutsjebane, Tivoligarde og Tivoli-betjente.

For det er en sand jule-godtepose, som der serveres: En godtepose, hvor både juledrømmen og Claras drøm om kærlighed rystes sammen med virkelighedens Tivoli, der som bekendt altid er som aldrig før. Blandes, rystes og danses – og drysser ud på publikum som glitrende julesne så let som den candyfloss, der sælges lige omme på den anden side af Koncertsalen.

Clara – og vi andre – hvirvles således igennem en forestilling, der er en fejende, flot dans mellem papirsklip, snefnug og et bredt persongalleri, der også omfatter H. C. Andersen i en Drosselmeyer-rolle, hvor han med drømme og saks klipper eventyr som hans egen ”Fyrtøjet”. Her dog med heksen som en slags Musekonge med lang hale, der nedkæmpes af ikke Nøddeknækkeren – men Clara, der tro mod nutiden er en ganske handlekraftig ung dame.

Senere i 1. akt møder vi også H.C.Andersens ”Snedronningen” – og havde det ikke (igen) været for Clara´s mod og Pjerrot´s lamper, så var det ikke endt så godt. Men heldigvis kan alle – med Pjerrots hjælp – tage plads i Tivoliballonen og stige til vejrs.

Pjerrot leder så løjerne gennem hele 2. akt – præcis som han gør det på Pantomimen om sommeren. Der er også i de dansede blomsterpiger, kosakkerne og alle de andre dansere i 2. akt henvisninger til netop Pantomimen og især til Dronning Margrethes H.C. Andersen-forestillinger samme sted som fx ”Tommelise” og ”Den standhaftige Tinsoldat”.

Samt at alle de dansende hænger på juletræet hjemme hos Clara, der selvfølgelig tro mod Tivoli-temaet leger med en Harlekin- og en Columbine-dukke.

Smukke er også det nærmest royale par i de gyldne dragter – og apropos det royale, så er det som sagt Danmarks Dronning Margrethe d. 2., der har stået for både kostumer og scenografi, som begge er skabt i netop de klare og levende farver og former, som er så karakteristiske for Dronning Margrethe, der med sin streg og sit farvevalg er så eminent til at få personernes karakteristika udtrykt også i det visuelle.

Man mærker også Peter Bo Bendixens store passion for balletten. Tivolis “Nøddeknækkeren” handler nemlig ikke kun om jul og drømme. Den handler også om ballet, om glæden ved de smukke trin og pas-de-deuxer.

Men til dans hører også musik – og eneste minus i forestillingen er musikken, der nok kommer fra et glimrende anlæg. Men der mangler alligevel noget, som det siges i et andet H. C. Andersen-eventyr, nemlig ”Nattergalen”, hvor forskellen på den levende og den kunstige nattergals musik er en af krumtapperne i eventyret – og således også i Koncertsalen.

Levende musik er nemlig fuld af nu´ets sjæl og tone, som selv den bedste indspilning og elektronik ikke kan måle sig med – og en så hvirvlende opsætning som denne – baseret på en så helt igennem fantastisk musik som dette et af Tjajkovskijs mesterværker – fortjener den levende musik. Den musik, der giver drømmene – både dem om julen og dem om kærligheden – luft og vinger, så de kan blive til virkelighed – og virkeligheden til et eventyr – også i Tivoli.

Tivoli´s 2014-version af ”Nøddeknækkeren” er en godtepose fuld af farver, dans og eventyr. Danmarksbloggen giver fire nøddeknækkere ud af fem mulige.

Forestillingen spiller til og med d. 28. december 2014.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Stegt flæsk, muslimer og speltmødre

Udgivet den af
1

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der pt. optager danskerne meget:

Kan stegt flæsk være en nationalret?

Danskernes nationalret blev fundet igår. Det blev stegt flæsk med persillesovs, som vandt med overvældende flertal. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5905

Men ikke så snart var der trykket på enter, før de første kritiske kommentarer kom ind – og ikke fra dem, som havde stemt på nogen af de andre retter som fx hakkebøf eller smørrebrød.

Men fra dem, som mente, at man ikke kunne have en nationalret lavet af svin, da det kan muslimer ikke spise. I parentes bemærket var det ikke muslimerne selv, som kom med dén kritik – men andre på deres vegne.

Som Danmarksbloggen ser det, giver det ikke mening at rode religion ind i det her.

Der var flere retter at vælge imellem – og danskerne valgte (forhåbentlig) med smagsløgene og ikke med den stigende uvilje mod muslimer, som der er i Danmark – og som er et problem. Men hver ting til sin tid – og en afstemning om mad bør aldrig handle om religion, og der er heller intet som indikerer, at det har været tilfældet her.

Desuden så kan vegetarer og veganere føle sig ligeså meget udenfor, når hovedingrediensen er det fede grisekød – men ingen føler sig åbenbart kaldede til at tale deres sag.

Så er der selvfølgelig også den kreative klasse fra storbyerne. De var også ude med riven efter nationalretten: Ja, jeg ved slet ikke, hvordan det smager. Har ikke fået det, siden jeg som barn besøgte noget fjern familie langt ude på landet, kan man høre den ene speltmor sige over cappuccinoen, mens hendes veninde svarer med munden fuld af økologisk havregrød til 90 kroner for en portion: Ja, og det der persilleSAUCE … det ligner klister. Uf, siger jeg bare … lad os i stedet få noget hummus (som i parentes bemærket er proppet med kalorier på et niveau fuldt ud sammenligneligt med stegt flæsk med persillesovs, men det ved mange speltmødre ikke).

Men hvad siger du? Kan stegt flæsk med persilleSOVS være Danmarks Nationalret, når nu både muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre ikke kan håndtere det?

I al fredsommelighed vil Danmarksbloggen dog gøre opmærksom på, at alle danskere – også muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre – kunne have stemt på deres evt. anden favorit, mens kampagnen kørte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks nationalret: Svinet vandt!!!

Udgivet den af
2

Danmarks nationalret er lige blevet kåret. Det blev – som ventet – stegt flæsk med persillesovs, som fik næsten halvdelen af alle stemmer. Noget, som Danmarksbloggen også allerede forudså, da hele kampagnen om Danmarks nationalret startede for over to måneder siden.

Læs mere her: http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/stegt-flaesk-er-kaaret-som-nationalret/

Og her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5466

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarksbloggen havde ret i sin forudsigelse (selvom det selvfølgelig altid er rart) – men at næsten samtlige retter i finalen baserede sig på kød fra svin.

For nok spiser danskerne mere og mere oksekød, lammekød og fisk. Men svinet er og bliver danskernes favorit, både som pålæg og som middagsret. Vi står altså mentalt – til trods for urbanisering, smarte ord og trends – stadig ude på landet og midt inde i stalden sammen med alle de små grisebasser.

Eller sagt med andre ord:

Svinet vandt

Den hellige grisebasse og dens frikadeller, bacon og flæskesteg er ikke sådan at slå af banen. Danskerne holder fast i deres svin.

Egentligt underligt at Dansk Folkeparti ikke har brugt dette i deres on-going-kampagne for Danmark for danskerne – og kun danskerne. Det ville ellers være lige i øjet – eller skulle man sige flæsket?! Valgflæsket!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk