Når den franske præsident er i byen

Den franske præsident er på officielt statsbesøg i Danmark, og medierne bringer selvfølgelig reportager med og billeder af præsidenten, hans hustru, de danske politikere og den danske kongelige familie.

Men også hovedstaden er påvirket og har været det hele dagen.

Politikontroller af sorte biler på indfaldsvejene, politibetjente som står i massevis de steder, hvor præsidenten skal opholde sig og færdes – og det deraf følgende trafikkaos.

Det er alt sammen, som det plejer at være – også flagene på busserne, som dog ikke er Tricoloren, men udelukkende Dannebrog. For københavnerne går livet imens sin vante gang – altså på nær de trafikale udfordringer.

Danmarksbloggen var i hvert fald her til formiddag en tur med bus 9A ud og hjem mellem Gl. Kongevej og Christianshavns Torv, og udover en længere transporttid og at Knippelsbro var oppe på udturen, så vi måtte sidde og vente – så skete der ikke andet end det sædvanlige:

Bussen kørte over for gult ved Glyptoteket, og bagefter havde den så travlt, at chaufføren ikke gad at vente på en passager, der kom løbende og bankede på døren nede ved Stormbroen efter dørene var lukket, men mens vi stadig holdt ved stoppestedet. Og bag mig sad en mand og ringede til samtlige venner, mens han højlydt fortalte om sit lægebesøg og de piller, som han skulle hente på apoteket på vej hjem. Så nu ved en hel bus alt om hans ryg.

Ved siden af mig sad en turist med bykort og mobil. Måske på vej til Christiania? Det skal den franske præsident nok ikke, selvom hans landsmand, den nu afdøde prins Henrik, ellers kom derude fra tid til anden.

Men det ville sikkert kræve for meget af sikkerheden, for nok København er vant til at modtage statsledere, men sjældent er der så meget sikkerhed til vands, til lands og i luften som denne gang.

Frankrig er også voldsomt udsat for terror, så det giver god mening.

Man kommer så også til at spørge sig selv, om ikke vi til hverdag lever i en slags illusion om sikkerhed? En illusion hvor vi – trods betonblokke og andet på vejer og broer – alligevel vil være mere end nemme at ramme, hvis en terrorist m/k én dag skulle få lyst til det?

Danmarksbloggen tror det. Danmarksbloggen tror også, at meget af den såkaldte terrorsikring handler ligeså meget om (symbol)politik, som den handler om at beskytte befolkningen – eller i hvert fald give billedet af at beskytte befolkningen.

For man kan godt undre sig over, hvor lidt beskyttede almindelige mennesker er, når man sammenligner med den massive sikkerhedsopbud, som er omkring den franske præsident – og for den sags skyld også den danske kongefamilie og danske politikere.

Frihed, lighed og broderskab, har franskmændene ellers sagt siden reformationen. De to første hører vi stadig meget om – især som argument for at skære i vores frihedsrettigheder og til at legitimere det broderskab, der er mellem de etablerede magtfraktioner i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DANMARKSBLOGGEN MENTE DET IKKE: Terror i Finland

Altså da undertegnede i går skrev om terroren i Barcelona:

Men her i Danmark vil hverdagen nok bare fortsætte. For vi er blevet vant til det. Man laver lige tjek-listen: Kender jeg nogen, som er på det pågældende sted? Hvis ja, så sms´er/ringer man til dem med det samme, men ellers så fortsætter man med sine gøremål, mens man følger med i nyhederne omkring, hvad der sker/er sket på stedet, som idag er Barcelona – men som i morgen måske er et andet sted.

så skulle det altså ikke tages bogstaveligt!!!

Det var på ingen måde en forudanelse eller noget …

For desværre har terroren allerede ramt igen, nu i Finland, hvor flere personer er blevet stukket med en kniv i Turku, også kendt som Åbo. Angiveligt mens der blev råbt Allahu akbar – Allah er stor.

Islamisk Stat er også truet – og er mange steder i Mellemøsten tæt på det endelige nederlag, og så sker der det her i Europa: Angreb på angreb. Det var vel, hvad vi kunne forvente.

Vi må derfor også forberede os på, at det fortsætter en rum tid endnu – og at opgaven bliver at lære at skelne. For nej, det er ikke alle muslimer, som er potentielle terrorister – heller ikke selvom den yderste højrefløj og man langt ind i mange såkaldt etablerede politiske partier gerne vil tegne netop dét billede.

Men det er kun de få muslimer, der er bindegale fundamentalister – og terrorister findes også i hvide udgaver. Spørg bare i Charlottesville i USA om det – og i Norge, hvis vi skal helt tæt på os selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror i Barcelona NU – og i hverdagen

Alle danskere over 25 år husker, hvor de var – og hvad de lavede d. 11. september 2001. Vores verden blev én anden den dag – og vi blev klar over, at der er nogen, der hader os og vores samfund så meget, at de vil dræbe os.

Siden fulgte et årti, hvor der var enkelte terrorangreb, som hver gang rystede os … selvom vi godt vidste, at risikoen var dér.

Så kom dén vinterdag i 2015, hvor Charlie Hebdo blev angrebet i Paris – og hvor terroren tog en ny drejning. Det handlede ikke længere om bomber og store mål, men blot om at dræbe mennesker med de midler, som terroristerne nu havde.

Og siden har der været angreb på angreb … igen i Paris, i Nice, i Bruxelles, i London, i København, i Berlin, i Stockholm … og flere andre steder … mange af dem hvor en bil er blevet brugt som våben.

Senest for lidt siden i Barcelona, hvor man nu har lukket metro og togstationer efter en hvid varevogn angiveligt skulle være kørt ind i en menneskemængde med fuldt overlæg. Man skal også have lukket “gågaden” Ramblaen og minimum et sted mere.

Medierne er (selvfølgelig) gået i breaking.

Men her i Danmark vil hverdagen nok bare fortsætte. For vi er blevet vant til det. Man laver lige tjek-listen: Kender jeg nogen, som er på det pågældende sted? Hvis ja, så sms´er/ringer man til dem med det samme, men ellers så fortsætter man med sine gøremål, mens man følger med i nyhederne omkring, hvad der sker/er sket på stedet, som idag er Barcelona – men som i morgen måske er et andet sted.

Og denne insisteren på at leve er på den ene side sund og rigtig, for vi kan ikke lade verden gå i stå hver gang en eller flere fundamentalister laver terror. Men på den anden side er det også skræmmende, at terror kan blive så meget hverdag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

London Bridge og ramadanen

I skrivende stund er det ikke bekræftet fra myndighedernes side, at der var tale om et terrorangreb på London Bridge, som er nabo-broen til Tower Bridge.

Men når en varebil med en fart, der bliver anslået til cirka 80 km i timen med vilje kører ind i en menneskemængde på en bro i en europæisk hovedstad, så er det nærliggende at tro, at der er tale om terror … også fordi der pt. sker og er sket andre “hændelser”, som det kaldes, i den engelske hovedstad, som involverer både skud og lange knive.

Den gamle børnesang om “London Bridge is falling down” er derfor blevet aktuel på en mere end uhyggelig måde – og er dermed endnu en reminder om de tider, som vi lever i.

Ikke at vi behøver en sådan reminder om tidens tegn af vold, had og drab  .. slet ikke.

Hvad vi behøver er derimod remindere om, at vi alle er mennesker, og at mangfoldighed er et plus – og at nysgerrighed er godt.

Som fx idag, hvor jeg i svømmehallen talte med den arabiske livredder, der er muslim og derfor pt. holder ramadan, og som kunne fortælle om, hvordan især hans duftsans bliver skærpet i disse uger, men også hvordan det at faste gør, at han i store dele af resten af året har megen fokus på, hvad han spiser – og om han spiser det rigtige for at holde sig sund.

Altså en helt anden vinkel på ramadanen end den religiøse. For det er samtale, der ikke kun gør klogere – det også nuancerer. For virkeligheden er ikke kun uhyrlighederne som den på London Bridge og de andre steder i London i aften/nat. Den er også og især de mennesker, som vi hver især møder – og ikke mindst hvordan vi møder dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror i Stockholm

Kan man vænne sig til terror? Det håber jeg ikke – og dog så var undertegnede måske ligeved … London, slemt, men keep calm and carry on … Skt. Petersborg, jo, jo …

Men så i dag blev Stockholm ramt. En lastbil kørte tre mennesker ihjel og sårede otte ved stormagasinet Åhléns på Drottningsgatan i det centrale Stockholm.

MIT STOCKHOLM.
MIT ELSKEDE STOCKHOLM.
Den by, som jeg betragter som min anden hjemby, selvom jeg ikke er spor svensk.

Og så kommer tårerne … men først og fremmest vreden …

For de formørkede mennesker, som synes, det er i orden at dræbe andre, fordi de mener noget andet end dem selv, de skal stoppes – og vi må aldrig blive kuet …

Opgradering kl. sent: Både antallet af døde og sårede er desværre steget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Terror i London

For mindre end ni måneder siden stod jeg dér, hvor terroren ramte London i dag. Siden har tusinder, ja millioner vel gjort det samme. Dagligt færdes der som bekendt mange tusinde mennesker omkring Westminster Bridge, Parliament, Big Ben og alt det andet i området.

Jeg kommer så også til at stå dér igen om nogle måneder, når turen igen går til London. For terroren må aldrig kue os eller få os til at ændre vores livsstil.

Jeg vil dog bøje hovedet i respekt for de døde og de sårede, når jeg står der igen til sommer.

På samme måde, som jeg gjorde det i New York for halvandet år siden og herhjemme i København for to år siden, og som jeg vil gøre det i Berlin, i Paris, i Bruxelles og alle de andre steder, hvor bindegale terrorister dræber og sårer mennesker og ødelægger deres pårørendes liv.

For de kan dræbe nogen af os, men ikke os alle – og de får aldrig bugt med vores demokrati og frihed. ALDRIG!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Mareridts-listen og populismen

Verden har ikke i flere år været så usikker og urolig, som den er nu. Danmarksbloggen bringer her en liste over nogle af de mareridt, som kan sætte en hel verden i brand.

For tænk hvis …

* Rusland angriber Vesten … og ikke kun Ukraine

* Erdogan angriber Vesten … på mere end bare ord og tomme trusler

* USA vender ryggen til Europa – de er allerede godt i gang

* Kina og/eller USA besvarer Nordkoreas provokationer med militærmagt

* Kina og USA bliver uvenner

* Krigen i Syrien breder sig til hele regionen – og inddrager også Israel

* Flygtningestrømmene fra Mellemøsten og Afrika mod Europa eksploderer

* Terroren i Vesten vokser markant

Otte kriser, som indbyrdes også hænger sammen på kryds og tværs – og som sammen med den stigende ulighed i samfundet er årsagen til, at de såkaldte populister står stærkt. For det gør de – også i Holland, selvom Rutte stadig er leder af landet. For Wilders gik frem ved det nylige hollandske valg – og havde Rutte ikke overtaget dele af Wilders holdninger, så havde han ikke fortsat siddet på taburetten.

Vi ser det også i Danmark, hvor Socialdemokratiet på mange måder har nærmet sig Dansk Folkeparti. Så nej, populismen tabte ikke i Holland. Den vandt – som den også gjorde det i Danmark for snart to år siden, og som den formentlig også vil gøre det i Frankrig og Tyskland – trods at den nyudnævnte leder af SPD Martin Shulz allerede nu kaldes Europas svar på Bernie Sanders og holdt en fantastisk god tale i går.

Men der skal mere til end flotte ord og likes på Facebook, hvis kursen mod kaos skal ændres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Nein, nicht noch einmal

Så ramte terroren Berlin. En lastbil bragede ind i en menneskemængde på et julemarked ved Gedächtniskirche og Kurfürstendamm i den centrale del af det gamle Vest-Berlin.

Det var om ikke ligefrem ventet, så dog ikke overraskende. Vi er nemlig for længst forbi det punkt i Europa, hvor vi bliver overrasket over terror …

Terror er noget, som vi bare ved, kan ske hvor som helst og når som helst. For sådan er virkeligheden her i sidste halvdel af 2010´erne. Der er stærke kræfter, der hader os og vores måde at leve på.

Vor tids virkelighed er også en verden, hvor det nemmeste er at vælge mørkets og hadets vej. Men det må vi ikke. For så gør vi netop det, som IS/Dash og andre fundamentalister gerne vil have os til at gøre.

Så vi skal insistere på medmenneskeligheden – men heller ikke være naive. Folk, der vil os og vores åbne og frie demokratier ondt, skal stoppes. Så enkelt er det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

9/11 oplevet i New York

I dag er det 15 år siden, at terrorangrebene fandt sted i Washington D.C. og i New York – og at flight 93 pga heroiske passagerer forulykkede i stedet for at forvolde endnu et angreb. Og det vil selvfølgelig blive markeret over hele verden.

Sidste år var undertegnede sammen med familien i New York på netop denne dag, d. 11. september, som er en meget speciel dag at være i New York på. En dag hvorfra fire ting står helt klart i erindringen.

1)     Det nye World Trade-Tower, det såkaldte Freedom Tower, bygget så højt og relativt tæt på Ground Zero, at man ser det med det samme, når man kommer flyvende ind mod Manhattan. Det står bare der og knejser, stolt og trodsigt som om det siger; Hva´ så røvhuller? I kan IKKE knuse os.

2)     Ground Zero, som i dag er to store, åbne huller, hvor vandet fosser ned, og hvor navnene på alle de omkomne er indgraveret på de metalplader, der er omkring hullerne, og hvor der er stukket mange både flag og blomster. Der står også stadig folk og græder. Unge mennesker, som var børn, dengang de mistede en far eller en mor. Ældre mennesker, der mistede en søn eller en datter. Midaldrende mennesker, der mistede en ægtefælle.

3)     De mange brandstationer, der findes rundt omkring i gaderne, og hvor der d. 11. september står blomsteropsatser med foto og navne på de brand- og politifolk, der gav deres liv den dag.

4)     Og så selvfølgelig de to blå lys, der tændes ved solnedgang, og som ses bedst fra Brooklyn Bridge – gerne langt ovre mod Brooklyn-siden. De to blå lys, der lyser stærkt fra Manhattan og helt op i skyerne – og ligner de to tårne, der stod der engang, men som nu ikke er der mere. Det er et meget stærkt syn, og ligesom da vi sad i flyet og så Freedom Tower, da vi stod ved Ground Zero, og når vi passerede en brandstation, så blev mine øjne våde, og jeg snøftede og svælgede.

Men historien om 11. september er ikke kun historien om terror og død. Det er OGSÅ historien om menneskelighed, mod og troen på at det gode vil vinde – og skulle man være i tvivl, så skal man blot tænke på ”The Survivor Tree” – træet, der overlevede angrebet, og nu står ved Ground Zero som det bedste tegn på, at vi ikke kan knækkes, os der vil friheden og medmenneskeligheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Burkini eller ej

Danmarksbloggen har hovedrystende fulgt debatten om burkini´en. For det siger vel sig selv, at man i frie samfund må gå klædt, som man vil. Så er den ligesom ikke længere. Eller rettere … det burde den ikke være.

Men det er det åbenbart. Nogle hævder således, at burkini´en er et symbol på kvindeundertrykkelse – mens den for andre er et billede på kvindefrigørelse.

I Danmarksbloggens øjne er det vigtigste at se bag om badetøjet så at sige – og se på de mekanismer, som det her i virkeligheden handler om, og det er sager som:

FRIHEDSRETTIGHEDER
ANGSTEN FOR TERROR
HVORDAN VI BEKÆMPER TERROR

Tunge emner, som det er noget mere kompliceret at sætte sig ind i og noget mere svære at forholde sig til end et stykke badetøj. Så det er uden tvivl derfor, at burkini´en fylder så meget i debatten – men det er såre skidt. For vi har virkelig ikke tid til at diskutere badetøj, når verden omkring os brænder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk