Kongshornet, brudekjolen og kirkeklokken

Nordmændene vil åbenbart have Kongshornet til Norge – et drikkehorn fra 1300-tallet, som den norske konge har drukket af. Se mere her: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-01-29-norge-vil-have-kongshornet-tilbage-nationalmuseet-afviser-ikke-udlaan

Danmarksbloggen tænker, at det kan nordmændene da godt få. Men kun hvis vi går planken ud – og alle lande i Norden sender alle gamle skatte hjem igen.

Det vil i så fald betyde, at vi skal have Dronning Margrethe d. 1´s gyldne brudekjole, som siden 1600-tallet har været i Sverige. Eller vent lidt: Den skal vel også til Norge, for Margrethe Valdemarsdatter var jo gift med Håkon, den norske konge, så den kjole er nok også norsk, når det kommer til stykket.

Katjing, Norge kan altså cache ind … drikkehorn, kjoler – og måske skal de (nu vi er i gang) også have de jordiske rester af Tordenskiold og Holberg. For nok var Danmark og Norge et tvillingerige på det tidspunkt, hvor de levede – men de to herrer var jo nordmænd. Så til Norge med dem … eller?

Vi kunne også bare lade historie være historie – og stoppe med at være så fintfølende og acceptere, at drikkehornet nu engang er på Nationalmuseet i København, den gyldne brudekjole i Uppsala i Sverige – og så kan man i stedet nyde det, når man er på besøg.

Undertegnede finder i hvert fald en stor glæde i at høre Hedvig Eleonora Kyrkans store klokke, når jeg er i Stockholm. For den er nemlig slet ikke svensk af fødsel, men kommer oprindelig fra Kronborg, men blev taget med til Sverige i 1600-tallet, da vi mistede Skåne, Halland og Blekinge, og den har nu i flere århundreder kimet over det fine Östermalm i den svenske hovedstad. Det er da meget sjovt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Russerne truer Sverige, men hvad med Danmark?

Husker I ubådene i den stockholmske skærgård? Både den der gik på grund under den kolde krig? Men også den ubåd, som det svenske militær ledte efter i flere dage for et par år siden?

Dengang grinede en del danskere af svenskerne og deres optagenhed af russiske ubåde i den klippefyldte skærgård.

Men nu griner vi ikke mere. For nu går det officielle Sverige i ramme alvor ud og råder svenskerne til at have medicin og mad til syv dage, da man frygter et væbnet angreb fra Rusland.

I Danmark beroliger både nuværende og tidligere ministre med, at det skam ikke kan ske her, for vi er jo medlemmer af NATO.

Herre Jeremi, siger Danmarksbloggen og minder om tidligere tiders naive tro på, at andre lande ville komme os til hjælp som lovet. Men som bekendt var der ingen, der kom og hjalp i 1864, da tyskerne angreb.

Så gad vide om ikke NATO er klar til at ofre den østlige del af Danmark i en væbnet konflikt, hvis det ellers betyder, at resten af NATO klarer sig?! Danmarksbloggen tror desværre, at svaret er et ja.

For sagen er jo, at russerne kun er interesseret i Sverige af hensyn til adgangen til Atlanten … en adgang, der også involverer Danmark, Storebælt og Øresund.

Så HVIS russerne kommer til Sverige, så er det alene for derigennem at kunne true Danmark til at lade flådefartøjer og ubåde passere uhindret igennem de danske farvande.

Altså det må vi håbe. For det atomare alternativ er langt værre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror i Stockholm

Kan man vænne sig til terror? Det håber jeg ikke – og dog så var undertegnede måske ligeved … London, slemt, men keep calm and carry on … Skt. Petersborg, jo, jo …

Men så i dag blev Stockholm ramt. En lastbil kørte tre mennesker ihjel og sårede otte ved stormagasinet Åhléns på Drottningsgatan i det centrale Stockholm.

MIT STOCKHOLM.
MIT ELSKEDE STOCKHOLM.
Den by, som jeg betragter som min anden hjemby, selvom jeg ikke er spor svensk.

Og så kommer tårerne … men først og fremmest vreden …

For de formørkede mennesker, som synes, det er i orden at dræbe andre, fordi de mener noget andet end dem selv, de skal stoppes – og vi må aldrig blive kuet …

Opgradering kl. sent: Både antallet af døde og sårede er desværre steget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Det ulmer – også – i Danmark

Forleden var der et indslag på DR omkring, hvordan det ulmer i Sverige, hvor der har været mere end 50 forsøgte mordbrande på asylcentre – og hvor medier og myndigheder har mørkelagt sager om udlændinge, der har forulempet unge kvinder og piger til rockkoncerter og i svømmehaller.

Korrespondenten mente derfor også, at det måske blot var et spørgsmål om (kort) tid, før der ville ske slemme ting og sager … i vores broderland vel at mærke. Den endelige konklusionen på indslaget var nemlig, at så slemt er det jo heldigvis ikke i Danmark.

Danmarksbloggen kender dele af Sverige ret godt, blandt andet Malmø-området og Stockholm-området, og ja, der er store problemer med visse boligområder i og især omkring de to byer (samt i Göteborg og andre steder). Steder, hvor der findes parallelsamfund, præcis som dem som vi kender fra Gjellerup, Tingbjerg, Mjølnerparken, Kokkedal, Vollsmose osv.

Men at hævde at det ulmer mere i Sverige end i Danmark er en påstand taget ligeså meget ud af det blå som de der såkaldte private “vagtværn” som fx Soliders of Odin, der hævder, at de vil “beskytte danskerne”, men som ikke er andet end en flok bøller og voldsmænd.

Så jo, fremmedhadet, hadet mod Vesten, volden – og krigen – ulmer ligeså meget i Danmark, hvad gårsdagens anholdelser af fire i Danmark boende mænd mistænkt for at være hvervet af IS også viser.

Og truslen mod samfundet kommer fra BÅDE fundamentalistiske muslimer og den hvide højrefløj. Begge grupper lever i en formørket verden, hvor volden er et accepteret middel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark og grænserne

Skal Danmark lukke sine grænser, ligesom Sverige lige har gjort det? Det mener mange. Mens ligeså mange mener, at det er ligemeget. At det er de ydre grænser i Europa, som det kommer an på.

Danmarksbloggen er – helt ærligt – i tvivl. Og kan man også overhovedet sætte det sådan op?

Hvad Danmarksbloggen derimod ved med 100% sikkerhed er, at vi ikke må lukke vores hjerter – og vores pengepunge. For der skal hjælp til. Massiv hjælp til de mange millioner, som flygter fra krig og terror.

Så nej, vi skal ikke spare på hjælpen. Tværtimod skal vi give mere – og kræve, at de rige arabiske lande gør det samme. For med flere penge og med FN som hovedkoordinator (for EU har spillet fallit og kan ikke finde ud af det), kunne der oprettes flygtningebyer rundt omkring, hvor de stakkels mennesker kunne leve menneskeværdige liv, inden Islamisk Stat forhåbentlig bliver udryddet, og der bliver skabt noget mere fred i Mellemøsten.

Det er i den sammenhæng godt, at det blev den italienske diplomat Filippo Grandi, der blev FN´s flygtningehøjkommissær. Han er velrenommeret, har 30 års erfaring på området og må vurderes til at være bedre egnet end Helle Thorning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke prøver at slippe for skat – på et forkert grundlag

Ifølge Altinget.dk vil statsminister Lars Løkke prøve at slippe for at betale skat af, at han bruger Marienborg privat.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/artikel/regeringen-marienborg-skal-fritages-for-skat

Argumentet med, at det er sådan i Norge og Sverige, holder ikke.

I Sverige skal statsministeren nemlig per definition bo i Det Sagerska Huset midt i Stockholm, der også fungerer som arbejdsplads med den svenske Rigsdag liggende kun få meter væk. Den svenske embedsbolig kan altså sammenlignes meget mere med 10 Downing Street i London.

Og noget tilsvarende gør sig gældende i Norge, hvor statsministerens officielle bolig også befinder sig midt i hovedstaden i nærheden af parlamentet og endda kædes sammen med andre offentlige bygninger.

Så nej, man kan ikke sammenligne Løkkes flotte fritidsbolig Marienborg med de arbejdende embedsboliger i Stockholm og Oslo.

Øvelsen med at gøre Marienborg skattefri handler blot om at rage endnu mere til sig. En øvelse, som Løkke er ganske dreven i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror i Sverige – og i Norden

I går dræbte Anton Lundin-Petterson, en 21-årig ung mand med svenske rødder, to mennesker i den svenske by Trollhättan – en voksen og en 17-årig teenager foruden at han sårede flere andre. Han døde senere selv på operationsbordet.

Motivet står ikke helt klart endnu, men meget tyder på, at der er tale om, at Anton Lundin-Petterson har sympatiseret med den ekstreme højrefløj i Sverige. Præcis som nordmanden Anders Breivik gjorde det, da han i 2011 dræbte omkring 70 mennesker på øen Utøya.

Eller som Omar El-Hussein gjorde det i februar i København, hvor han skød og dræbte en filminstruktør og en ung jøde. Hans sympati lå så hos fundamentalistiske muslimer.

Men Danmarksbloggen er ikke i tvivl: Der er tale om terror i Sverige – som der var det i Norge og i Danmark. I hele Norden.

For uanset hvad ens politiske og religiøse baggrund er, så er det terror, når man angriber uskyldige mennesker med det formål at slå dem ihjel, bare fordi de tror og mener noget andet end man selv gør.

Dét er ikke “bare” racisme. Det er terror, og det holder simpelthen ikke. Vi skal lære at leve i fred og solidaritet med hinanden. Dét er vores eneste chance – både hver for sig og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Kan fodbolden samle?

Sport er for mange en stor del af deres liv – og af deres (nationale) identitet. Og ingen sportsgren er så fyldt med følelser i Danmark som herre-fodbold, og ingen kampe trækker så meget på nationalfølelsen, som når vi møder Sverige.

Og det er lige netop, hvad der sker igen d. 14. november og d. 17. november, når der skal spilles play-off-kampe om, hvem der skal med til EM næste år i Frankrig: Danskerne eller svenskerne.

Danmarksbloggen håber selvfølgelig på, at Danmark vinder.

Men det vigtigste er ikke, hvem der får bolden fleste gange i modstanderens mål, men at vi – via den lille runde bold og de 22 mand klædt i rødt-hvidt eller blå-gult – finder ud af, at vi har mere, der samler os, end der skiller os heroppe i Norden.

At Danmark og Sverige – og Norge med – er nødt til at holde sammen og hjælpe hinanden i en verden, der bliver mere og mere usikker og farlig. Men at vi også må åbne og hjælpe dem, der ikke er så heldige som os.

Og at vejen derfor hverken er den angste og lukkede vej, som vi har valgt i Danmark – eller den naive, som Sverige går – men istedet en fornuftig og medmenneskelig vej, hvor der er plads til både hjerte og hjerne – som der er det i sport, når sport er bedst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske politikere er som de tre aber: Ser, hører og siger intet

I Sverige er både de borgerlige, socialdemokraterne og venstrefløjen enige om, at Sverigesdemokraterne og meningsfæller ikke skal til fadet på nogen måde.

Og i Tyskland taler kansler Angela Merkel stærkt imod de kræfter, der er imod muslimer som fx den anti-islamiske bevægelse Pegida, der i går (som hver mandag) arrangerede demonstrationer overalt i Tyskland mod islamiseringen. Demonstrationer, der blev mødt af moddemonstrationer som den stille protest i Köln, hvor lyset blev slukket på byens store katedral. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/05/0105194610.htm

Også i Danmark var der en sådan anti-muslimsk demonstration, nemlig i Haderslev, der er første stop på vejen i en anti-islam turné, der hver anden mandag vil betyde demonstration mod islamisering ét sted i Danmark.

Men hvor er de danske politikere i alt det her? De er totalt fraværende. De er som de tre aber: Ser intet, hører intet og siger intet.

Det er rystende, og hvad værre er: De danske politikere svigter deres demokratiske ansvar, når de ikke taler mod denne dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne, der i virkeligheden er ligeså forskellige som alle mulige andre.

Men de folkevalgte i Danmark skal stoppe med at hytte og putte sig. De skal istedet tage kampen op og tale medmenneskelighedens sag – og sige, at i Danmark drejer det sig om at være menneske – ikke om hvilken religion du har.

Men nej, det sker ikke. Tværtimod så lefler samtlige danske politiske partier (pånær SF og Enhedslisten) istedet for den indre svinehund – og dens tro væbnere i Dansk Folkeparti. Dét er beskæmmende.

I vores nabolande kan politikerne godt finde ud af at kæmpe på mangfoldighedens og medmenneskelighedens side. Det skal de sørme også kunne her i Danmark.

De politiske aber må til at tage hænderne væk fra øjne, ører og mund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valget i Sverige viser vejen for valget i Danmark

Svenskerne skal til valg igen …

Det sidste valg – som var i september – handlede meget om Sveriges rolle som humanistisk supermagt, og dermed også om Sverigesdemokraternes (Sveriges pendant til dansk Folkeparti) holdning til indvandrere og flygtninge.

Det er – ikke overraskende – en holdning, der minder meget om Dansk Folkepartis holdning. En holdning, der i øvrigt har stigende opbakning i Sverige som den har det i Danmark og i resten af Europa.

Men så stopper lighederne også mellem Sverige og Danmark. For i Sverige vil de andre partier IKKE SAMARBEJDE med Sverigesdemokraterne – mens såvel blå blok som rød blok i Danmark er ved at falde over deres egne ben for at samarbejde med Dansk Folkeparti.

Vi danskere er selvfølgelig også en nation af småhandlende med kræmmer-mentalitet, der laver handler, hvor det kan lade sig gøre – men alligevel …

Alligevel er der også – ihvertfald historisk – en dansk tradition for tolerance, rummelighed og mangfoldighed.

Danmarksbloggen kunne derfor godt drømme om, at det kommende valg i Sverige (som skal holdes 22. marts) kunne vise vejen for det kommende folketingsvalg i Danmark, således at Folketingets øvrige partier kunne vise sig ligeså medmenneskelige og humanistiske som deres søster- og broderpartier i Sverige, uanset om de er rød-grønne eller tilhører Alliancen (de borgerlige).

For der er ligeså hårdt brug for en fælles politisk insisteren på rummelighed, tolerance og medmenneskelighed på Christiansborg – som der er det i Riksdagen i Stockholm.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk