Tag-arkiv: OL

Hvorfor er Kong Frederik ikke i Paris?

Udgivet den af
Svar

Kong Frederik d. 10 var som kronprins kendt som sportsprinsen – og tilmed også mangeårigt medlem af Den Olympiske Komité.

Som konge vil han også – ifølge ham selv – sætte fokus på sport og bevægelse. Det kunne man fx se til Royal Run i foråret, hvor kongen løb i hele tre byer.

Men hvorfor er kongen så ikke i Paris til PL, De Paralympiske Lege, som løber af stablen ligenu? Kong Frederik brugte cirka en uge i Paris under OL, hvor han hyldede de danske atleter, når de vandt guld, sølv og bronze. Men paraatleterne gider Frederik d. 10 ikke bruge tid på. Hvorfor ikke? Deres præstationer er da ligeså, hvis ikke mere imponerende.

Og nej, det er ikke godt nok, at kronprins Christian kommer én dag – og prinsesse Benedikte i flere dage. I øvrigt hurra for prinsesse Benedikte. Hun gør ikke forskel på OL og PL, men kommer til begge. Hun ved, hvad det vil sige at leve op til sine forpligtelser som kongelig.

Det gør kong Frederik og dronning Mary ikke. Begge sad på de bedste pladser til OL – ofte endda sammen med venner, selvom dét ikke er royal kutyme at invitere private venner med. Men det kunne vel passere.

Det kan det derimod ikke, at hverken kongen eller dronningen bruger så meget som en halv eftermiddag på se Danmarks dygtigste paraatleter, som ellers allerede har vundet fire medaljer. En guld, en sølv og to bronze.

Kongeparrets fravær er et skidt signal, og det flugter på ingen måde med de fine ord om også øget fokus på parasport, som Frederik og Mary ellers har udtalt ved flere lejligheder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Statsministeren havde tid til fodbold, men ikke til at tage til Norge

Udgivet den af
Svar

OL starter i dag i Tokyo i Japan. Et udsat og amputeret OL – men stadig et OL.

Romernes gamle ord om at ønsker man magten, så skal man give folket brød og skuespil gælder tilsyneladende også stadig.

Vi så det i hvert fald folde sig ud under EM i herrefodbold tidligere på sommeren, hvor danskerne over en bred kam var mere optaget af bold og øl end af politik og Corona. Så vi kan også blive opslugte af sejlere, ryttere, svømmere, cykelryttere, håndboldspillere, badmintonspillere og andre, der kan vinde guld til Danmark.

Det ved vores statsminister Mette Frederiksen alt om, og hun er ikke bange for at bruge sport i sin politiske kamp. Tværtimod.

Under EM i herrefodbold blev det således til hele 12 opslag på hendes FB-side om fodbold. På mange af dem var hun iklædt landsholdstrøje – og hun var sågar også til stede både i Parken og til ottendedelsfinalen i Amsterdam.

Så mon ikke vi vil se hende smilende og med viftende Dannebrog, hvis en dansk sportsudøver vinder OL-guld i Tokyo?

Selvfølgelig vil vi det. Men der er noget, som skurrer – og det er ikke, at statsministeren missede Jonas Vingegaard. For ikke med et eneste ord har hun nævnt den flotte andenplads, som den unge jyde for mindre end en uge siden cyklede sig til i verdens største cykelløb Tour de France.

Nej, det værste er, at Mette Frederiksen i modsætning til sin svenske kollega IKKE var at finde på Utøya sammen med den norske leder af Arbejderpartiet i går, til trods for at der også døde en dansker på øen dén dag – samt at de unge danske socialdemokrater normalt var med på sommerlejren på Utøya. Dog ved et tilfælde ikke lige i 2011.

En statsminister, der mener, at hun kan klare sig med at lave et FB-opslag og medvirke i et par artikler i forbindelse med tiårsdagen for det største angreb på demokratiet, som vi har haft i Norden (for det er 22. juli 2011), er i bedste fald en populistisk statsminister.

Og det gør det kun værre, at det var unge fra Socialdemokratiets norske søsterparti, som blev myrdet dén dag.

Og nej, sommerferie er ingen gangbar undskyldning.

Mette Frederiksen skulle indiskutabelt have stået derude på den norske ø sammen med hendes to kollegaer – i respekt for dem, der døde, og i kampen for demokratiet, der stadig og måske endnu mere her i 2021 trues fra flere sider – også stadig den yderste højrefløj.

For faktum er: Mette Frederiksen havde tid og rum til at tage til Amsterdam og se drengene spille bold, men ikke til at tage til Utøya og markere en nordisk enighed om at stå sammen og op for demokratiet i respekt for de i alt 77 mennesker, som mistede livet i Norge dén dag.

Dét er en magtarrogance af olympiske dimensioner – og den er Danmark ikke tjent med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL, DR, DF og LA

Udgivet den af
Svar

Er sport politik? Gu´ er det så, og jo mere behov et lands leder har for at markere sig overfor omverdenen, jo mere får sporten lov til at fylde og vise landet frem. SE OS. Se, hvad vi kan.

Man så det i Kina under OL i 2008 – og i Rusland under vinter-OL i 2014, men også alle andre lande er med på dén vogn. Også Danmark, selvom vi ikke har kapacitet til at have et OL alene, så prøver vi dog pt. at få en Tour de France-start, og vi er pløkkestolte hver gang et VM eller EM afholdes på dansk jord.

Og nu er det altså tid til OL igen – denne gang i Rio i Brasilien, som er et land på randen af både økonomisk og politisk sammenbrud, hvilket også viser sig ved, at OL-faciliteterne ikke er i orden, og at vandet er så bogstaveligt talt lorte-beskidt, at det er direkte sundhedsfarligt i én grad, så det overstiger europæiske grænseværdier med mere end en million gange.

Danmarksbloggen kommer ikke til at se meget OL. Dels pga tidsforskellen og dels fordi der sker meget mere interessante ting herhjemme som fx at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gøre Danmark dummere ved at beskære DR´s budgetter med 25%.

Det er den forkerte vej at gå, hvis man vil have et rigt og sammenhængende samfund – men det vil LA jo heller ikke. De er mere tilhængere af en jungle, mere grum og livsfarlig end den, der findes i det OL-ramte Brasilien – og i den er der ellers både anacondaer, piratfisk og alligatorer. Men de er ingenting mod LA.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Danmark absolut deltage i alle sportsbegivenheder?

Udgivet den af
1

Pt. er der håndbold-VM i ørkenstaten Qatar, der af mange regnes for det rigeste land i verden.

Det er en rigdom, der til dels kommer fra de cirka 1,2 millioner gæstearbejdere, der arbejder under slavelignede forhold med vold, dårlige boligforhold og til en meget lav løn som fx de cirka fem kroner i timen, som mange af byggearbejderne af diverse stadiums til fodbold-VM i 2022 får for deres slid og slæb, der desværre hver dag fører til at en eller flere af dem dør.

Disse horrible forhold i Qatar har imidlertid ikke fået håndbold-Danmark til at overveje at blive hjemme. Tværtimod snakker mange af dem henført om den luksus, som de møder i ørkenstaten. Fodbold-herrerne har også tænkt sig at prøve at kvalificere sig til VM i 2022 i Qatar.

For sport og politik hører ikke sammen, som sportsfolkene siger som fast begrundelse for, hvorfor det er i orden at rejse til diverse diktatoriske og menneskerettighedsfornægtende lande for at dyrke deres sport og måske vinde en medalje. 

Og nej, det gør sport og politik ikke – i en ideel verden. Men dén verden lever vi ikke i. Tværtimod så lever vi en verden, hvor alt er gennemsyret af politik, også sport. En verden, hvor en stenrig emir fra en ørkenstat kan købe et håndboldhold bestående af stjerner fra hele Europa og kalde det Qatars landshold – tiltrods for at der ikke er det mindste arabiske blod i nogen af dem.

For Qatars egne indbyggere spiller ikke håndbold, ja de ved dårligt nok, hvad håndbold er. Men Qatars ledelse – og det vil sige emiren – vil gerne markedsføre sit land som moderne, og derfor bruger han denne formue på først VM i håndbold og om syv år på VM i fodbold – og lur mig om ikke han laver hattricket og også får købt OL til Qatar i fx 2028?!

Det kan vi isoleret i Danmark måske ikke gøre så meget ved, men vi kan lade være med at deltage i sportsbegivenheder i Qatar og andre steder, hvor menneskerettighederne trædes under fode, og hvor mennesker behandles med en kynisme og eksisterer under forhold, som er så horrible, at intet levende væsen burde leve sådant.

Dét ville give god mening, hvis altså vi er seriøse og konsekvente omkring det med menneskerettigheder og social ansvarlighed, også i forhold til alle andre lande. Noget, som nogen måske med fordel også kunne hviske kronprinsen i øret.

For nok er Frederik medlem af Den Olympiske Komité, men han er også Danmarks kommende konge – og som sådan giver det ikke mening, at han med sin tilstedeværelse i Qatar til et håndbold-VM støtter et regime, der i udstrakt grad benytter sig at slaver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL i regnbuens farver

Udgivet den af
1

Mens disse linier skrives, er åbningsceremonien ved OL i gang … En åbningsceremoni, der faktisk er lidt regnbuefarvet, når man ser på alle de forskellige landes farver i deres tøj og flag. Næppe noget, som Putin og venner er glade for.

“Det er en menneskeret at dyrke sport. Alle skal have mulighed for at dyrke sport uden diskrimination og i den olympiske ånd, som kræver fælles forståelse og en følelse af venskab, solidaritet og fair play,” som det hedder i Googles oversættelse fra Det Olympiske Charter. Et Google, der i dagens anledning kører et regnbuefarvet OL-tema.

Fair play, ja, det taler man meget om i sport – men ikke i politik. Sjovt nok hænger sport og politik ofte nøje sammen.

Og meget lidt i denne verden er mere politisk end et OL.

Heller ikke denne gang. Det nye er blot, at her er det ikke værtslandet, men os andre som har mest på dagsordenen: Nemlig at få markeret, at det er en menneskeret at have den seksualitet, som man nu engang har.

LOVE IS  A HUMAN RIGHT, som vi råbte det til “To Russia with Love”-demoen i august sidste år.

Dét gælder stadigvæk – desværre. For der skal åbenbart sendes helt abnorme mængder af kærlighed til Rusland for at få sneen og isen i deres hjerter til at smelte, så russerne kan forstå, at det drejer sig om kærlighed og medmenneskelighed – om at alle regnbuens farver skal stråle.

Gid sportsfolkene, der er med til OL, vil bakke op ved konstant og hele tiden at tale mangfoldighedens – regnbuens – sag, eller måske ligefrem springe ud af skabet, hvis de selv er homo-, bi- eller transseksuel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København har fået sin Regnbueplads

Udgivet den af
1

Så skete det.
København fik sin Regnbueplads.
Dét var godt.

http://www.homotropolis.com/2014/02/artikler/kobenhavn-far-regnbuepladsen/

Danmarksbloggen vil derfor også ønske et kæmpestort tilllykke af hele dens rød-hvide-regnbuefarvede hjerte.

At Danmark får en Regnbueplads lige nu er også et stærkt – og relevant – signal at sende her kort inden Vinter-OL starter i et Rusland, der er ved at gå til i had og forfølgelse af alle andre end lige heteroseksuelle.

For også i Moskva og i Skt. Petersborg er der brug for en Regnbueplads.

Det har nok desværre lange udsigter, men det har det ikke længere i København, som her d. 6. februar 2014 endelig fik sin Regnbueplads til glæde og stolthed for os allesammen, uanset om vi er homo-, bi-, trans-, hetero- eller alle mulige andre former for -seksuelle.

Ja, Danmarksbloggen er også sikker på, at Grundtvig (der jo ellers forbindes med pladsen på grund af Vartorv) nikker bifaldende fra sin himmel. Frisind og rummelighed var som bekendt hjertesager for dansk åndslivs kæmpe.

Tillykke til os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EM 2014 = Tid til at springe ud

Udgivet den af
2

I overmorgen starter EM i håndbold for mænd i Danmark. En sportsbegivenhed som håndboldsfans i hele Europa – og måske især i Danmark – ser frem til.

Men EM i håndbold på dansk grund kunne blive så meget mere end bare et spørgsmål om, hvem der kan få flest bolde i modstanderens net. EM i håndbold kunne blive den sportsbegivenhed, hvor det at være homo-, bi- eller transseksuel kunne blive en integreret del af det at være elite-sportsudøver.

Det ville i så fald også være en passende opvarmning til OL i russiske Sochi til februar.

Rusland som netop har et stort problem med homo-, bi- og transseksuelle, som sensommerens store demonstration “To Russia with Love” også satte fokus på. Danmarksbloggen skrev selvfølgelig også om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1665

http://danmarksbloggen.dk/?p=1721

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet på det tyske landshold og som er homoseksuel, viste vejen i forgårs, da han åbent erklærede sig homoseksuel. Godt gået.

Og nu er det så alle sportsfolks tur. Både skiløbere, håndboldspillere og alle andre. Både amatører og professionelle.

Og lad endelig Danmark – stedet hvor homoseksuelle for første gang kunne få deres partnerskab registreret – blive stedet, hvor den bølge starter.

Lad endelig EM i håndbold for mænd i Danmark 2014 blive kendt som begivenheden, hvor det at være elitesportsudøver også begyndte at hænge sammen med at være homo-, bi- eller transseksuel.

Det er nemlig tid til at springe ud, både for den enkelte sportsmænd og sportskvinde – og for sportsverdenen som sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det ender med en stor og flot regnbue … og fortsættes til vinter

Udgivet den af
3

Mens disse linier skrives er den store Pride Parade igang …

Danmarksbloggen har set første del af den meget flotte og farverige parade, som stråler af farver, mangfoldighed, livsglæde og kærlighed. Og undertegnede er ikke i tvivl om, at det fortsætter sådan resten af dagen – og i aften på Pride Square, hvor der er fest, musik og flere farver …

Så mange farver har der været og er der stadig, at en fantastisk uge kun kan ende med en stor og flot regnbue, måske på himlen, måske ikke (det bestemmer vejrguderne) – men ihvertfald i hjerterne på de mange, der har deltaget, bakket op og støttet fra demo´en i tirsdags over alle arrangementerne til paraden i dag.

Men det stopper ikke i dag eller i morgen. Det fortsætter. Og det skal fortsætte.

For nok er der fest og farver idag.

Men der er stadig ikke en eneste fodboldspiller i Superligaen, der tør sige, at han er homoseksuel – eller håndboldspiller eller nogen af topsportsmand eller – kvinde. Syv ud af ti europæere tør stadig ikke være åbne på deres arbejdsplads omkring deres seksualitet. Der sker stadig hate-crimes mod homoseksuelle i alle europæiske lande, også Danmark. At være homoseksuel er stadig forbudt i store dele af resten af verden. Og så er der situationen i Rusland, som alle kender.

I disse dage er det 50 år siden, at Martin Luther King holdt sin berømte tale om “I have a dream … “. Den tale kunne ligeså godt være holdt i dag … desværre. Men det skal ikke forhindre os i at drømme om – og kæmpe for – en verden, hvor sorte og hvide, kristne og muslimer, homoseksuelle og heteroseksuelle sidder side og side ved det samme bord i mangfoldighedens farverige navn.

Danmarksbloggen vil ihvertfald gøre sit for at skabe et mangfoldigt og rummeligt samfund. Både når der er Pride, og når der ikke er.

Og ang. homo-, bi- og transseksuelles rettigheder, så vender Danmarksbloggen tilbage om ikke før, så ihvertfald til vinter op mod De Olympiske Lege.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk