Månedsarkiv: januar 2022

Storm x 2 på vej mod Danmark

Udgivet den af
Svar

Stormen ”Malik” nærmer sig. I skrivende stund ved ingen, hvor stærk den bliver – og hvor højt vandstanden kommer til at stå i de indre farvande.

Men det kan blive slemt med både vinde af orkan-styrke og stormflod. Det bliver så også godt igen om et par dage, når stormen er drevet over, er meldingen fra DMI.

Så heldige er vi ikke med den anden storm. Corona-stormen. Dén tænker mange så måske også er ved at være forbi.

Alle restriktioner (stort set) ophæves som bekendt fra på tirsdag d. 1. februar – og fra samme dag er Corona ikke længere en samfundskritisk sygdom til trods for, at smittetallene er dér, hvor en procentdel af Danmarks befolkning smittes dagligt – og man tilsyneladende godt kan blive smittet med Omikron mere end en gang.

Man må derfor – også baseret på pressemødet i Statsministeriet tidligere på ugen – konkludere, at håbet er en strategi hos regeringen i øjeblikket.

For to år siden – da pandemien ankom – hed det sig ellers fra statsministeren, at ”håbet ikke er en strategi”.

Men det er netop håbet, som er strategien nu:

  1. Håbet om at sundhedsvæsenet kan holde til a) så mange indlagte, som der er nu (langt over 900), b) så mange nyindlagte (mere end 300 om dagen), og c) så mange personaler, som skal bruge ekstra tid på Corona-smittede. For uanset om man er indlagt MED Corona eller HAR Corona, så kræver det ekstra tid af personalet at behandle en Corona-patient.
  2. Håbet om at der ikke kommer en ny variant, som banker immuniteten af banen.
  3. Håbet om at der ikke dør (for mange) af de ældre og udsatte (her er den virkelige kynisme gemt).
  4. Håbet om at smitten ikke stiger mere end at erhvervslivet og produktionen kan følge med – og børnepasningen og skolerne og alt det andet.

Danmarksbloggen skal være den første til at håbe på håbet.

Men skal håbet batte noget, skal det gå hånd i hånd med fakta og handling. Og her må vi konkludere, at pandemien stadig er sprællevende på en klode, hvor alt for få mennesker er vaccinerede – og hvor nye varianter har alt for mange steder, hvor de kan udvikles og blive stærke.

Så summa summarum: Vi er nødt til at have andre strategier end håbet, når vi taler om storme. Det har vi også med den storm, som handler om vind. Her bruger vi fakta og viden. Men hos den anden – Corona´en – er regeringen tyet til håbet. Det er en forkert metode.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Udtryk: Man skal ikke kaste perler for svin

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen vil i de kommende vinteruger på udvalgte fredage bringe baggrundshistorien for diverse udtryk, som vi bruger – eller har brugt – i daglig tale her i Danmark.

Mange af de udtryk er kendetegnet ved, at de giver de mest malende billeder på nethinden, så pointén virkelig slås fast.

Vi starter med: MAN SKAL IKKE KASTE PERLER FOR SVIN

Udtrykket kommer oprindeligt fra Nyt Testamente, hvor Jesus i Matthæus-evangeliet (kapitel 7, vers 6.) siger:

Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

Betydningen er ligetil:

Du vil ikke kunne se og identificere Jesus som den genopstandne frelser, medmindre du er åndelig vågen og klar til at høre budskabet om Ham.

Så er du åndelig doven vil historien om nåden og barmhjertigheden blot være en historie som så mange andre – og ikke en perle. Ja, kan du ikke værdsætte Jesu ord vil du måske endda latterliggøre og skade dén, som bringer buddet om den genopstandne.

Den strengt kristne fortolkning er i dag kun én måde at fortolke udtrykket på, selvom kerne-pointén er den samme i alle fortolkninger.

Så når man – også i 2022 – kaster perler for svin, så kommer man med visdom og indsigt, som modtagerne ikke er i stand til at forstå – eller påskønne.

Men i vore dage kastes der også nytteløst med perler for svin, når man yder en indsats på arbejdspladsen eller i familien, som ikke værdsættes.

Det er dog ikke længere hver gang, at der er tale om kastede perler eller andet af værdi, når noget slynges ud.

Nogle gange bruges udtrykket også som et røgslør af den, der gerne vil virke klog – eller som et værktøj til at få andre til at være dumme. Som fx: ”I forstår mig ikke. Det er som at kaste perler for svin at sige/gøre det her”.

Svaret på det er: ”Well, det var almindeligheder – eller måske ligefrem dumheder, der blev kastet – og svinet var den, som kastede.”

Så man må konkludere, at i dag er der andet end perler, som glitrer i svinestalden …  og svinet kan lige så godt være den, der kaster.

Har du et udtryk, som du gerne vil vide, hvor kommer fra – så send endelig en mail til: djt@danmarksbloggen.dk

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok lader hånt om ældres og udsattes liv

Udgivet den af
Svar

Blå blok har INGEN ansvarsfølelse.

Der er – igen-igen – slået en ny smitterekord. I dag lyder tallet på 40.626 nye Corona-smittede på et døgn. Så man tænker, at nu er budskabet fra alle politikere og myndigheder: Stram ballerne – så kommer vi gennem det her.

Men der tager man fejl: Blå blok foreslår nemlig, at mundbindene skal afskaffes!!!

Lige præcis: Selvsamme dag, hvor næsten en hel procent af Danmarks befolkning bliver testet positive for Corona-smitte, vil blå blok have, at vi alle sammen skal udsættes for mere smitte!!!!!!!!!!!!

Men ingen mundbind vil betyde en væsentlig øgning i smitten. Så at afskaffe mundbindene giver minus mening.

Og nej, det hjælper ikke, at Omikron er mindre farlig end Delta. Omikron er nemlig stadig farlig. Ellers ville man heller ikke tilbyde stik no. 4 til de mest udsatte.

For man kan stadig både blive alvorlig syg og dø af Omikron.

Der er således også kun 36% mindre risiko for at blive indlagt, når man er smittet med Omikron fremfor med Delta.

Lav selv matematikken for hvad det betyder for antal indlagte. Og husk at: Da Delta huserede, og var på sit højeste, havde vi daglige smittetal på 4-5.000 smittede. Nu er tallet 10 gange højere.

Men blå blok vil altså gøre det endnu nemmere for smitten. Fordi mundbind er så besværlige, og vi er så trætte af dem!!!

Det er direkte uansvarligt at komme med sådan et forslag. Ja, det er at lade hånt om ældre og udsattes liv og levned, bare fordi nogen ikke kan lide at gå med mundbind.

FØJ, siger Danmarksbloggen. FØJ, FØJ, FØJ.

Blå blok tager intet ansvar og bekymrer sig minus om andre mennesker – i hvert fald de svage og udsatte. Det må man konstatere, selvom de siger noget andet. Men handlinger råber højere end ord.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

50 år på den danske trone

Udgivet den af
Svar

For 50 år siden i morgen (d. 15. januar 1972) stod danskerne på Christiansborg Slotsplads.

Det var ikke for at demonstrere. Det var for at hylde Danmarks nye regent – den kun 31-årige Margrethe d. 2. af Danmark, som trådte frem i sort sørgedragt og med det sorte slør flagrende om ansigtet.

Dagen forinden var hendes far, Frederik d. 9., død. Og få dage efter skulle hun sige farvel til ham i Roskilde Domkirke.

Sådan er det i Danmark. Dér starter en regents livsmission samtidig med en stor sorg. Dét kræver sin viking – og en kvinde kan også være en viking. Bare så De ved det.

Dronningen har senere fortalt, at hun følte, at dér på balkonen blev hun kaldet til sin gerning, grebet af en bølge. NU gælder det.

Når man ser på de fem årtier, som er gået siden dén vinterdag, må man sige, at Dronningen stadig rider på bølgen.

Både bogstaveligt ombord på Kongeskibet Dannebrog, men også popularitetsmæssigt. Vi skal langt tilbage i historien – hvis det overhovedet kan lade sig gøre – for at finde en regent, som er lige så populær hos både høj og lav, gammel og ung som Dronning Margrethe d. 2. af Danmark.

Men hun har også – virker det som om – en indre bølge, der er rodfæstet i den danske muld og i det danske sprog, som hun behersker som få.

I Danmark er jeg født, skrev H.C. Andersen. Det er Dronningen også – på Amalienborg en uge inden i Besættelsen.

Danskheden er altså en stor del af regentens DNA – og Dronningen har også fortalt, at hun var ked af udsigten til at skulle forlade Danmark som voksen. For sådan gik det som regel for prinsesser, dengang hun blev født.

Men tiderne ændrede sig, så prinsesse Margrethe blev tronfølger ved Grundlovsændringen i 1953.

Så kunne den kommende danske dronning blive hjemme i det Danmark, som hun siden har tjent og hyldet i sin gerning, men også i kunsten, i kostumer, malerier og decopage med mere.

Der er format og farver over vores majestæt. Simpelthen. Som da hun i nytårstalen 2020-2021 sagde: Gud bevare jer alle sammen. Gud bevare Danmark.

Sikke en dronning.

Danmarksbloggen kipper med Dannebrog, og ønsker Hendes Majestæt tillykke med 50årsjubilæet. Gid Margrethe d. 2. må få mange gode år endnu på den danske trone.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fællesskab og kristendom

Udgivet den af
Svar

I gamle dage var det en kendt sandhed, at vi alle skylder vores næste en hel masse. Det var vise ord, som bunder i erkendelsen af, at vi er indbyrdes afhængige – og skal hjælpe hinanden.

Ideen om, at vi er forpligtet på hinanden, danner dermed også grundlag for en moral, som mangler i nutidens samfund. Måske fordi den idé bunder i den kristne etik om næstekærlighed.

Desværre er kristendommen på retur som moralsk rettesnor – og når kristendommen forsvinder, så forsvinder også grundlaget for denne fællesskabs-moral, som mangler bigtime i nutidens samfund.

Vi ser det i den offentlige debat – og i det politiske liv – med spørgsmål som:

HVORFOR skal jeg vaccineres? Jeg bliver jo ikke særlig syg.

HVORFOR skal jeg betale skat? Det er jo mine egne penge.

HVORFOR skal jeg i det hele taget hindres i min selvudfoldelse? Det er min ret at forfølge mine egne drømme.

For jeg skylder nemlig ikke fællesskabet noget. Det har aldrig gjort noget for mig.

Jeg, jeg, jeg. Mig, mig, mig, er det evige mantra fra disse personer.

Det må være meget kedeligt at være så ego-fikseret. Kedeligt, koldt og mørkt. Måske derfor der er godt gang i forbruget hos disse mennesker, så de kan stive sig af med fine mærkevarer.

Se mig, jeg har en Gucci-taske, går i hundedyre bukser og kører i en flot bil.

Men det er lidt som at tisse i bukserne. Det varmer en kort tid, men så er der koldt og tomt igen.

For ingen luksusvarer kan fylde det hul i maven, som kommer, når man ikke indgår i meningsfulde og forpligtende relationer til andre mennesker.

Vi mennesker er nemlig – biologisk – programmet til at være sammen, til at være afhængige af hinanden.

Sådan har det været altid – og dermed også lang tid inden nogen fandt på kristendommen. Kristendommen satte så bare behovet for hinanden i system, og gav det en institution at virke i.

Det har ikke altid været en god ide. Tværtimod er alle de gode hensigter blevet misbrugt til egen vinding og magtudøvelse.

Men det ændrer ikke på, at det er en rigtig god idé at sætte ansvaret for hinanden i system.

Og indtil videre har ingen kommet med et bedre bud end de kristne kirker – og måske især de evangelisk-lutherske i Norden, hvor kristendommen er sat så meget i system, at den også er – eller i det mindste har været – en del af vores samfund i form af velfærden.

Den velfærd, som vi er i gang med at afmontere i takt med at kristendommen forsvinder.

Det er skidt. Vi skal til at råbe STOP. For kristendom og velfærd er basis for det gode liv – og det levende demokrati.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Statsministerens nytårstale

Udgivet den af
Svar

Så har statsministeren holdt sin valgtale – undskyld nytårstale.

For det var et reelt valgoplæg, som Mette Frederiksen kom med fra et tåge-dækket Marienborg. Et valgoplæg, som delte sig i tre hovedområder:

  1. Den grønne dagsorden – hvor Danmark skal være et grønt foregangsland. Man skal fx kunne flyve grønt på en indenrigsrute i 2025 – og i 2030 skal al indenrigsflyvning i Danmark være grøn. For det nuværende politiske flertal svigter ikke, lød budskabet. Det vil mange med interesse for at bevare Amager Fælled og undgå Lynetteholmen så ikke være enige i.
  2. En stram indvandrerpolitik med begrænsninger på udenlandsk arbejdskraft, med flere kvinder af udenlandsk herkomst i arbejde – eller som det hedder fra Mette Frederiksen: Logisk arbejdspligt, så passiv forsørgelse afløses af ret og pligt. Det vil også være godt for ligestillingen og integrationen – og det vil mindske børnefattigdommen, mener hun.
  3. Velfærd. Vi kan ikke spare os til mere velfærd, lyder budskabet fra statsministeren. Vi skal ind til kernen, ind til hjerterummet og mindre kontrol, og det skal fx gøres ved, at alle kommuner i Danmark selv skal bestemme, hvordan børnehaverne, folkeskolerne og ældreplejen skal indrettes. Det lyder lidt som væk med Djøferne og deres ligegyldige projekt-og-kommunikations-fnidder-fnadder – og er noget, som mange potentielle socialdemokratiske vælgere vil kunne lide.

Mange vil også kunne lide den sundhedsreform, som der tales om.

Der er også kun 518 dage til der senest skal være folketingsvalg i Danmark igen – og Mette Frederiksen vil gerne kunne huskes på andet end Corona, mink og sms´er.

Derudover fik Mette Frederiksen tid til at nævne Dronningens 50-års-regeringsjubilæum, som falder sammen med Danmarks 50 år som medlem af det, der i dag hedder EU – og som engang var en kul-og-stål-union, men som statsministeren i dag kalder en klima-union.

Det klinger lidt hult … ligesom at Danmarksbloggen ikke er sikker på, at statsministeren har ret, når hun siger, at et svagt Europa er et svagt Vesten. Ikke hvis man med Europa mener EU, som mere er en kolos på lerfødder styret af en elitær overklasse i Bruxelles, som ingen almindelige mennesker i medlemslandene kan nå.

Det er i grunden også ret paradoksalt, at statsministeren indenrigspolitisk vil have beslutningerne på det lokale niveau, men de skal op på det internationale niveau, når det gælder udlandet. Men det er ikke vejen frem.

Vi skal have magten tilbage til nationalstaterne.

Og ja, det kan lade sig gøre. NATO er fx ældre end EU, og fungerer stadig – ja, er endda vældig stærk, måske fordi NATO holder sig til en enkelt opgave (forsvar), og består af selvstændige stater.

EU kunne – og burde – være det samme, hvis EU handlede om noget så enkelt som handel mellem selvstændige lande. Sådan startede EU – og sådan skal EU være igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk