Månedsarkiv: december 2013

Danmarksbloggens Nytårstale 2013

Udgivet den af
2

Nytåret er den eneste højtid, der fejres verden rundt – også i lande og kulturer, der har en anden tidsregning end den gregorianske, og som også har andre nytår, der falder på andre tider af året – som fx det kinesiske nytår og det jødiske nytår.

Men den version af nytåret, som falder i dag, har vi til fælles – allesammen over hele jorden.

For skellet mellem d. 31. december og d. 1. januar fejres kloden rundt – og endda på nogenlunde samme måde med en kombination af god mad og drikke, nedtælling til det magiske tidspunkt kl. 24, fyrværkeri og håb om at det nye år bringer alt det, som vi alle drømmer om.

Det er dét begyndelser kan mere end noget andet. De giver håb og næring til forventninger og drømme, og netop derfor samler den universelle nytårsfejring en hel verdens befolkning.

“For måske bliver det nye år netop det år, hvor alt vil lykkes for os,” tænker vi håbefuldt, mens raketterne oplyser den mørke nattehimmel.

Det er så smukt og så såre menneskeligt at kunne drømme og tro på dén måde. Og vi har det som sagt tilfælles allesammen, uanset hvor vi er født, hvad vi tror på … eller ikke tror på.

Ja, vi har i det hele taget langt mere der samler os end der skiller os – både i dag og alle andre dage – og uanset hvor vi er født.

Det er derfor også Danmarksbloggens håb, at 2014 bliver året, hvor danskerne finder hjem igen til de værdier, som engang var – og igen skal blive – kendetegnende for vores skønne land: Tolerancen, vidsynet og omsorgen for de svage og udsatte.

For Danmark er bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed.

Så lad os sammen i 2014 skabe dét Danmark, hvor der er højt til loftet og plads til mangfoldighed og debat. Danmarksbloggen er igang – og byder alle velkommen til at være med.

Et godt og velsignet nytår ønsker Danmarksbloggen derfor alle på kloden, men især os, der føler os danske – uanset hvor vi kommer fra, og uanset hvor vi bor idag.

For at være dansk er ikke et spørgsmål om hudfarve, tro, seksuel orientering eller andre kendetegn, som bruges til at lave skel mellem mennesker. At være dansk er et spørgmål om sindelag. Og nok er vores flag rødt og hvidt, men vores sindelag er regnbuefarvet.

Godt nytår.

Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historietimen starter i 2014

Udgivet den af
2

Danskerne er historieløse, mener de konservatives formand Lars Barfoed.
Læs hans kronik og Danmarksbloggens indlæg om emnet her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2961

Danmarksbloggen, der i øvrigt er enig med Lars Barfoed lige i denne sag, har derfor besluttet at gøre noget ved sagen.

Så i 2014 vil Danmarksbloggen starte ugen med om mandagen at indbyde alle og enhver til en gratis, indholdsrig og letforståelig historie-time.

For at give sammenhæng og mening gås der kronologisk frem. I første semester, som går fra medio januar til medio juni regner vi med at nå til Grundloven i 1849, mens andet semester fra medio august til ultimo november vil fokusere på tiden fra 1849 og frem til idag.

Vi starter mandag d. 13. januar med de to sidste istider og de første mennesker i den del af kloden, som i dag kendes som Danmark.

Vel mødt til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. Første gang om to uger qua næste uges digitale nytårskure.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Året 2013 og 2014 på Danmarksbloggen

Udgivet den af
2

Tiden mellem jul og nytår handler om status, også på Danmarksbloggen, hvor der kigges på året, der er gået og skues lidt fremad mod 2014.

2013 var det år, hvor Danmarksbloggen blev skabt udfra et brændende ønske om (igen) at gøre Danmark til det, som Danmark er, når det er bedst: Nemlig et samfund, hvor der er højt til loftet og bredt til siderne, hvor der er rummelighed, tolerance og solidaritet. Hvor vi passer godt på hinanden – og især på de svageste.

For danskhed handler ikke om – angste og fremmedfjendske – at lukke sig inde bag mure og grænsebomme med kuglerammen og snævertsynetheden som eneste remedier.

Danskheden handler derimod om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed.

Det er nemlig dén danskhed, der er Danmark og danskerne værdig.

Og at få den tilbage i det danske samfund er et arbejde og en kamp, som kræver tålmod og en aldrig svigtende tro på de medmenneskelige værdier, som er fællesskabets grundpiller: Frisindet, tolerancen og solidariteten.

I 2014 vil Danmarksbloggen fortsætte denne kamp med endnu flere reportager, analyser, anmeldelser, indlæg og kommentarer til hvad der sker i Danmark, blandt danskerne og i danskernes hverdag.

For der er – og skal være – plads til os alle. Lad os derfor sammen skabe et Danmark, hvor der er højt til loftet og plads til mangfoldighed og debat.

Vel mødt på Danmarksbloggen, både de sidste dage i 2013 og i hele 2014.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere Danmarkshistorie = Mere Solidaritet

Udgivet den af
1

I en kronik i Berlingske Tidende i går efterlyste formand for Det Konservative Folkeparti Lars Barfoed mere viden om Danmarkshistorien blandt danskerne:

http://www.b.dk/debat/barfoed-danskerne-skal-kende-historien

“Kulturpolitik handler både om at skabe rammerne for en fortsat udvikling af vores kultur og kunstneriske udtryk og samtidig bevare og forankre vores historiske og kulturelle værdier i den almindelige bevidsthed og dannelse,” skriver Lars Barfoed i kronikken, hvor der senere også står:

“Vi er vores historie. Hvad enten det gælder den nyere historie eller antikken, har historiske begivenheder og personer defineret rammerne for vores tilværelse og kulturelle ophav.”

Og endelig skriver Lars Barfoed tilsidst i kronikken: “Et fælles historisk anker er og bliver den væsentligste forudsætning for, at vores lille men seje nation kan stå stærkt og samlet i fremtiden.”.

Danmarksbloggen er 100% enig med Lars Barfoed. Vi er vores historie – på godt og ondt. Og det nytter ikke noget at tro, at man kan google sig til alt, som socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen var ude og hævde det i diverse medier i går.

For det første er det en betingelse for at kunne google noget, at man ved, hvad man skal google. Og det ved man kun, hvis der er en lampe, der lyser, når man hører et navn, et årstal, et geografisk sted eller andet, som knytter sig til en historisk begivenhed.

Og for det andet – og vigtigste, så kan man ikke google sammenhænge. Dem forstår man kun, når man kender årstal, personer, steder og begivenheder hver for sig – og så efterfølgende kan flette dem sammen i meningsfulde konstellationer.

Det er også helt efter historiebogens lære om de klassiske parti-værdier, når en konservativ gerne vil have (mere) historisk viden blandt danskerne, mens en socialdemokrat er mere indifferent.

Men lige på det punkt har udviklingen betydet, at de to partiers klassiske holdninger til historisk viden og danskerne formentlig ikke gælder mere. For hvis danskerne lærte deres historie (bedre) at kende, især den fra slutningen af 1800-tallet og frem, ville de borgerlige partier formentlig være noget mere tilbageholdende med at øge kendskabet til Danmarkshistorien.

For dén historie er en lang fortælling om hvordan fagbevægelse, andelsbevægelse og et ungt Socialdemokrati lavede et klassedelt samfund med store skel mellem rig og fattig om til et samfund, hvor få havde for meget og færre for lidt.

Den udvikling går så – i vores historieløse tid – desværre den modsatte vej, således at skellene blandt danskere igen øges i disse år.

Men at kunne sin Danmarkshistorie er at vide, at Danmark er bedst, når vi lever efter devisen “Solidaritet og Sammenhold.”.

Så jo, lad os endelig få meget mere Danmarkshistorie på skemaet rundt om på skolerne  – og også alle mulige andre steder. Og lad det endelig blive Danmarkshistorie på en både spændende og humoristisk måde – sålænge det også er lødigt, substantielt og opfordrer til at tænke selv.

Danmarksbloggen bakker 100% op om mere Danmarkshistore. Jo mere, jo bedre.

For: Mere Danmarkshistorie = Mere Solidaritet.

Og det er dér hårdt brug for i Danmark i øjeblikket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Store bytte-dag: Danmarksbloggen søger tilgodebevis

Udgivet den af
1

3. juledag – eller rettere i vores tid: Store bytte-dag.

Julelysene er slukkede, julepynten pakket væk og juletræerne smidt ud. Nu drejer det sig om at rydde det sidste op efter juletiden og få det meste ud af de julegaver, som skal byttes. Bedst er det at få rede penge, men ellers kan tilgodebeviser også bruges. Især hvis man husker at indløse dem.

Danmarksbloggen kunne også godt tænke sig at bytte noget, nemlig den mangel på forståelse og solidaritet, som præger det danske samfund.

Et dugfrisk eksempel på det så man lige op til jul, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) talte om, at de såkaldte nyttejob skal motivere de ledige til selv at finde et job eller gå i gang med en uddannelse. Et nyttejob er altså et job, som ingen rigtig har lyst til at tage, må man formode.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6358042/nyttejob-arbejdsloese-skal-fjerne-hundelorte-og-taelle-biler/

Det trak Mette Frederiksen dog tilbage og sagde, at alle job var lige meget værd. Men hvis de er det, så skal de mennesker, der samler hundelorte op, vasker legetøj i børnehaver og hvad man ellers kan lave i nyttejob, også have en rigtig løn.

For hvad er det egentlig, som man siger, når man forlanger, at ledige skal arbejde på kontanthjælp i jobs, som de færreste ønsker at udføre? At de ledige er dovne og ikke gider arbejde? Lige præcis. Men det passer jo ikke. Endda langtfra.

En undersøgelse fra “Min A-kasse” viser, at arbejdsløshed af nærmest alle opfattes som noget af det værste og mest skamfulde, som man kan komme ud for. Det ligger nemlig dybt i menneskets natur gerne at ville yde og bidrage til fællesskabet.

http://www.min-a-kasse.dk/analyse-4-ud-af-10-arbejdslose-skammer-sig

Danskerne vil altså gerne arbejde. Faktisk er der ikke noget, som de hellere vil. Men det skal sørme være på lige betingelser for alle på arbejdsmarkedet, således så alle får en reel løn for deres arbejde.

Nutidens holdning om, at nogle er så meget værd, at de kan få en rigtig løn, mens andre må arbejde på en kontanthjælp er ihvertfald stik imod den forståelse for andre og den solidaritet, som vi har så hårdt brug for i Danmark nu.

Danmarksbloggen vil derfor gerne vide, hvor man kan finde tilgodebeviser på forståelse og solidaritet? For efterspøgslen på de to goder er enorm i Danmark, men udbuddet på Christiansborg er meget lille.

Derfra kan vi kun forvente nedskæringer og en fortsat fordeling af goderne, så dem der har, de får mere – og dem der ikke har, de får ikke alene mindre, men skoses også for at være grådige og dovne. Det giver ikke mening.

Danmarksbloggen tør derfor også godt garantere, at et tilgodebevis på forståelse og solidaritet med de arbejdsløse, er et tilgodebevis, der vil blive husket og indløst øjeblikkeligt – hvis det ellers kan findes.

Den gode nyhed er så heldigvis, at vi sammen kan skabe det tilgodebevis med vores ord, vores stemmer og vores handlinger. Danmarksbloggen er gået igang.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Glædelig jul fra Danmarksbloggen

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen ønsker alle en rigtig glædelig jul i håbet om, at vi alle nemmer, hvad julen handler om:

Nemlig at blive som barn igen – i betydningen naivt og uden forbehold at tro på det gode i livet, i mennesket og på kærligheden, næstekærligheden.

Og som der står i Grundtvigs julesalme: “Det kimer nu til julefest”:

Kom Jesus, vær vor hyttegæst,
hold selv i os din julefest
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt, vor nytårssang

For når vi har næstekærligheden boblende inde i os, så vi ikke kan lade være med at tænke på vores medmennesker og prøve at gøre det gode for alle, ja, så bliver det jul hele året rundt. For så er det kærligheden, som er i højsædet. Den kærlighed, som vi alle lever af og på.

Danmarksbloggen vender tilbage mellem jul og nytår med indlæg om store byttedag, om nytårsskikke – og hvis der sker noget i samfundet, som der bare må skrives om.

Glædelig jul til hver og en af os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lise Lotte Møller tænder adventskransens fjerde lys

Udgivet den af
1

Medmenneskeligheden og fællesskabet i Danmark trues af mørket på en måde, som vi ikke har set det i mange årtier. Der er brug for at tænde lys. Danmarksbloggen beder derfor hver søndag i advent en person eller en organisation, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

I dag tænder Socialdemokraternes formand i Vordingborg – og folkeskolelærer – Lise Lotte Møller adventskransens fjerde og sidste lys med følgende ord:

I virkeligheden vil jeg helst tænde lys for alle. Men børnene er nok dem, som jeg vil tænde flest lys for – og når vi nu er i december, er det især for børn, der har mistet en eller begge deres forældre. Det er selvfølgelig altid hårdt at skulle undvære ens forældre. Og ens mor eller far er for altid savnet, men til jul må det være ekstra hårdt.

Hvert år mister cirka 2000 børn og unge i alderen 0-18 år en forælder. I alt har mere end 15.000 danske børn og unge mistet en forælder. Det er mange, men alligevel ikke flere end at mange af de børn og unge, der har mistet, måske ikke kender andre i samme situation som dem selv. Børnene og de unge mennesker ved måske heller ikke, at der er hjælp og støtte at få. Men det er dér hos fx nedenstående organisationer:

http://www.livlineisorgen.dk/

http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/

Det er Danmarksbloggens håb, at vi alle vil værne om de udsatte i vores samfund, og her er børn og unge uden en far eller en mor – eller begge – særlig følsomme, især i denne ellers så søde juletid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midvinter: SÅ vender lyset tilbage

Udgivet den af
1

Så blev det endelig midvinter.

NU vender lyset tilbage, ihvertfald det lys, som vi kan se med det blotte øje, og som om få måneder giver vintertrætte sjæle forårssol, vår-blomster og grønne blade.

Det er altsammen meget dejligt, men desværre gælder lysets tilbagekomst ikke i samfundet. Tværtimod sidder mørket stadig solidt ved bordenden og svinger taktstokken.

Den nye reform for sygedagpengene er det seneste bevis herpå. Fra januar kommer langtidssyge nemlig på kontanthjælpssats allerede efter fem måneder og ikke som på den gamle ordning efter 12 måneder. Et år er i forvejen altfor kort tid for de – ofte alvorlige – langtidssyge, men fem måneder er helt urimelig kort tid.

I det hele taget er Danmark her ved midvintertide 2013 et land, hvor der piskes på og forlanges helt astronomisk urimeligt meget af de i forvejen svageste i samfundet. Ja, men vi må alle gøre en indsats i en krisetid, siger politikere fra næsten alle partier i disse år.

Ok, så lad os bare sige det. Men hvorfor forlanges der så store ofre af de svageste? Og hvad er det helt præcist, der forlanges af det store flertal, som har så rigeligt i forvejen, og som via skattelettelserne får endnu mere? For slet ikke at tale om den mindre overklasse, som også får mere år for år.

Nutidens politiske beslutninger og ansvarsfordelinger giver ikke mening. Der var engang, hvor man sagde, at de bredeste skuldre skulle bære de største læs.

Det var en god filosofi, som med fordel for alle, også de stærke, kunne støves af og bruges igen. Et samfund, hvor man passer på de svageste og lever i solidaritet med hinanden, er nemlig et godt samfund, hvor alle kan trives.

Det er sådan et samfund, som Danmark var engang – og som Danmark har brug for at blive igen. Et samfund, hvor pengene bruges på mennesker, på de ældre, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse og børnene.

Læs derfor også med i morgen, når Danmarksbloggens fjerde og sidste lys i adventskransen tændes af formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller, som Danmarksbloggen fulgte i de sidste to uger op til kommunalvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julens store valg: Julemanden eller Jesus

Udgivet den af
1

Er der to skikkelser, der kendetegner julen, så er det Julemanden og Jesus.

Om dem skriver mediemand og pastor Mogens Hansen i bogen “Årets gang i tekst og sang”:

Der er to personer i vente i decembers julespil. Fælles for dem er pudsigt nok, at vi på forskellig måde diskuterer, om de overhovedet eksisterer. De to er: Jesus og Julemanden.

Julemanden, denne besynderlige figur, som er en genspejling og en gensplejsning af vore drømme og ønsker. Problemet med ham er, at han er rektor for flinkeskolen. Kun de søde børn får deres ønske opfyldt hos ham. Julegaven gives kun til den, der har fortjent den. Det er lige præcist det modsatte af indholdet i det kristne evangelium og dermed altså den kristne jul. Julemanden er derfor ganske ukristelig.

Der er ikke noget at gøre ved det. Det er enten Julemanden eller Jesus!

Hvem vi venter på i det offentlige rum, er der ikke tvivl om. Julemanden er på sæson-overarbejde i mennesker, medier og marked. Og han sidder ved bordenden ved de våde julefrokoster.

På den anden side går vi i december i kirke som ingensinde ellers. Såvel landsbykirke som katedral danner ramme om musik og sang. Og selv om der ved en skole-juleafslutning kan smutte et par enkelte nisser op på nodestativet, så er der ingen tvivl i kirken: Der er det Jesus, der er på vej!

Danmarksbloggen er enig med pastor Mogens Hansen. Julen er en fest, hvor alle er velkomne, også dem, der ellers ikke holder jul.

Og for os, der holder jul og siger vi er kristne, er højtiden i sidste instans et valg.

Et valg, hvor den ene mulighed er Julemanden og den på alle måder ekskluderende forbrugerisme, hvor den der har penge og artighed kan få, mens de andre må gå.

Mens den anden mulighed er Jesus og troen på Ham som verdens lys – og har man først fået troens nådegave, så kan man ikke lade være med at lade denne identitet blive til diakoni. Altså en slags julens ID: Indre identitet fører til ydre diakoni, til praktisk næstekærlighed. Levet næstekærlighed IRL, som det hedder.

For den hjemløse, misbrugeren, den ensomme, det udsatte barn og alle de andre, der har det svært, får det ikke bedre af gode ønsker og masser af likes på Facebook eller søde billeder på Instagram. Her skal der levende mennesker til af kød og blod, der rækker hånden frem og byder indenfor til varme og fællesskab – uden at kigge i karakterbogen først.

Så bliver det – endelig – jul, jul igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De tyske indvandrere i den danske jul

Udgivet den af
2

Hvad er vel mere dansk og julet end juletræet, adventskransen og julekalenderen? Tjah, julemærket og kravlenissen, som begge er danske opfindelser skabt af henholdsvis postmester Einar Holbøll i 1903 og tegner Flemming Bramming i 1947.

For de tre andre er nemlig tyske indvandrere til den danske jul. Tyskland var også i århundreder det sted, hvorfra vi hentede mest kultur og inspiration, også når det drejede sig om højtiderne. Og her har julen altid været konge i Danmark – selvom påsken teologisk set er større.

Men altså både juletræ, adventskrans og julekalender kom fra Tyskland.

Juletræet for lidt over 200 år siden. Man mener, at det første juletræ i Danmark stod på det sydsjællandske gods Holsteinsborg i 1808. Men det var først, da familien Lehmann i København i 1811 anskaffede sig et juletræ, at det vakte national opsigt – og derfra gik det stærkt med at få udbredt traditionen.

Adventskransen kom til Danmark med Christian d. 10´s tyskfødte dronning Alexandrine og alle de ved genforeningen i 1920 hjemvendte sønderjyder. Men også her var det først senere, nemlig under de mørke år i besættelsen 1940-45, at skikken for alvor blev landskendt.

Julekalenderen blev skabt af den tyske forlægger Gerhard Lang i starten af 1900-tallet og kom til Danmark i 1932. De første julekalendere i Tyskland var ikke med låger, men bestod af to stykker papir. Et med billeder og et andet med vers. Så kunne man klippe billederne ud og klistre på arket på vers. Ideen holdt ikke rigtigt, men så fandt Gerhard Lang på det med lågerne – og succesen var hjemme, også i Danmark.

Og hvad kan man så lære af alt dette? Jo, at indvandrere og indvandring i reglen altid skaber noget godt – og at ingenting er statisk, men at alt derimod er levende og konstant i forandring.

På samme måde har især også Brammings kravlenisser forlængst kravlet udover landets grænser, så man også i andre lande end Danmark bruger kravlenisser.

Kultur, ideer, traditioner og skikke er nemlig ligesom viden ment til at spredes og deles.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk