Den sorte mand på den overbelæssede cykel

En stille morgen i juni. En sort mand kommer kørende med en cykel, der er overbelæsset med store sække fyldt med tomme flasker, og vi taler flere plasticsække med mange flasker.

Synet gør mig trist – og urolig.

For hvad er det for et samfund, som vi lever i, når nogle er nødt til at samle flasker for at leve?

Og hvem var manden?

Han kunne ligne en af dem, der kommer fra Afrika på overbelæssede både over Middelhavet – og som nu hutler sig igennem Europa på alle måder.

Det holder ikke, vel?

Vi står her i den privilegerede verden overfor en skillevej, hvor vi enten må til at deles om goderne med alle de andre – eller ikke selvfølgelig.

Men vælger vi at ville have det hele selv,, så vælger vi også en vej, der på den lange bane æder vores egen menneskelighed, for så kan vi kun opretholde vores levestandard ved at holde andre folkeslag nede og væk – formentlig med våben. Fort Europa i en hel anden og langt mere skræmmende og dødelig version end i dag.

For dem, som kommer til Europa i disse år, er kun som en dråbe i havet i forhold til, hvad der kan vente. Men det antal synes europæerne i forvejen er altfor mange. Det er ganske skræmmende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan man vænne sig til terror?

I skrivende stund er det ikke bevist, at det var terror, der var årsag til eksplosionerne i lufthavnen i Bruxelles i Belgien – og en metro-station inde i Bruxelles. Men sandsynligheden for at det er terror må – især i lyset af de nylige anholdelser af terrorister i området – være overvældende.

Under alle omstændigheder så aktualiserer det spørgsmålet om, hvorvidt man kan vænne sig til terror. Danmarksbloggen tror, at svaret – desværre – er ja. At det kan man godt – men ikke uden en høj pris.

En pris, hvor man deler mennesker op i dem og os. Hvor dem er = dem, der vil skade os, og som vi derfor skal sørge for ikke kan komme til at skade os. Det er – psykologisk set – også en forståelig mekanisme.

Desværre har det også krigen i sig. En konfrontation, der i denne situation betyder, at muslimerne bliver mere og mere uglesete i Europa, og at den store krig mellem islam på den ene side og kristendommen/en sekulær verdensopfattelse på den anden rykker et skridt nærmere.

For det bliver dag for dag farligere og farligere at leve i Europa, og det letteste er at dele mennesker op i dem og os. Men vi skal huske at insistere på menneskeligheden. På at det enkelte menneske er mere end sin religion/livsopfattelse. På at vi skal holde fast i vores frihedsrettigheder – og menneskeværd.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det gamle sorte: Medmenneskelighed

At sige at grænsekontrollerne er den store nyhed i disse dage er en underdrivelse. Sagen fylder hele mediebilledet.

Desværre beskrives sagen ikke særlig nuanceret. Den handler i medier og hos politikere primært om 1) Hvordan kan vi undgå flygtninge og 2) Hvor besværligt og dårligt er grænsekontrol for bevægelighed og integration – altså den i Øresundsregionen og den ved den tyske grænse, ikke den af flygtninge.

Danmarksbloggen tænker: Man kunne også anlægge den menneskelige vinkel, som det hedder i mediesprog. Det er sådan en vinkel, hvor man fokuserer på, hvad der sker med de stakkels mennesker, som er flygtet fra krig og gru.

Men den vinkel er åbenbart gammeldags, det gamle sort.

Danmarksbloggen vil dog anføre, at det menneskesyn, som vokser frem i Europa i øjeblikket, er endnu mere sort, kulsort faktisk …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Nytårstale

I takt med at man bliver ældre, ønsker man sig i reglen mindre og mindre for de kommende 12 måneder, men ikke i år.

I år må undertegnede indrømme, at ønskesedlen er længere end den har været meget længe.

Jeg ønsker mig:

1)      Bedre sociale forhold i Danmark

2)      Plads til mennesker i Danmark

3)      Plads til fællesskab og solidaritet

4)      At der tages vare på miljø, natur og kyster

5)      Bedre uddannelser og mere fri forskning

6)      Mere kultur

Eller sagt kort: At V-regeringen går af – og erstattes af en ny regering, som vil mennesker, fællesskab, kultur, natur og solidaritet. Alt det, der for alvor gør Danmark stort og dejligt – og dansk og rigt. For det, som er godt for det enkelte menneske, er også godt for samfundet.

Vi bliver nemlig fattige af skattelettelser, social ulighed og rovdrift på naturen – men vi bliver rige af solidaritet, social lighed og en satsning på grønne arbejdspladser og bæredygtighed.

Godt nytår.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et fjendebillede med krigen i sig – og et mod, der skal hyldes

Det startede med Fogh og Kjærsgaard – denne langsomme, men grundige afmontering af solidaritet og medmenneskelig anstændighed i Danmark. En afmontering, hvor enhver er sig selv nærmest i et junglesamfund, hvor der kun er plads til at være stærk.

Thorning-regeringen prøvede så at afbøde nogle af konsekvenserne, men uden at tage det nødvendige opgør med det umenneskelige menneskesyn – og så dutter dét ikke noget på den lange bane.

Så er det så let som ingenting at rulle alt tilbage – og det har Løkke, Hjort, Støjberg og Thuelsen Dahl så sandelig også gjort. Ja, umenneskeligheden og uanstændigheden er siden i sommers foregået i et tempo og med en systematik som aldrig set før i Danmark.

Syd for grænsen foregik der noget tilsvarende engang i sidste århundrede!!!!!!!!!!!!

Ai, det er ikke fair at trække nazi-kortet, kan jeg høre nogle sige.

Jo, det er, er mit svar. For når først vi kommer derud, hvor vi tager folks vielsesringe fra dem og placerer dem i kz-lejre – undskyld teltlejre, så er det DIREKTE SAMMENLIGNELIGT. Så har vi skabt et fjendebillede, der har krigen i sig.

De her mennesker flygter fra krig og rædsel – men den danske V-regering og Dansk Folkeparti behandler dem som dyr!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Dét er så rystende forkert, så forfærdende at det skriger til himlen – og Danmarksbloggen håber, at FN snart vil indføre sanktioner mod Danmark. For vi bryder op til flere internationale konventioner og menneskerettigheder.

I mellemtiden gør os med anstændigheden i behold hvad vi kan …

Danmarksbloggen vil også i den forbindelse gerne hylde de tre markante Venstre-mænd, der indefor få dage har forladt Venstre i protest: Michael Jellesmark, Kåre Traberg Schmidt og Jens Rohde.

Danmarksbloggen er – som de fleste sikkert ved – på ingen måde blå, men det er ligemeget. De tre mænds mod skal hyldes. Desuden er Danmark et sted, hvor det ikke kommer an på parti-farve længere – men på ens menneskelige kvaliteter. På om man er på solidaritetens, lysets og kærlighedens side – eller om man vælger selvtilstrækkelighedens mørke.

Disse tre mænd valgte det første, da det gjaldt. Gid vi alle gjorde det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Indflydelse kan købes for dyrt

Hvor meget skal man gå på kompromis med sig selv for at få indflydelse?

Spørgsmålet er aktuelt hos socialdemokraterne, hvor partiets udviklingsordfører Mette Gjerskov kritiserer, at partiet kan gå med til den lave integrationsydelse blot for at blive siddende ved forhandlingsbordet.

Læs mere her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8198291/S-profil-i-opg%C3%B8r-med-partitoppen-om-udl%C3%A6ndinge/

Danmarksbloggen er enig.

Indflydelse kan – ligesom guld – købes for dyrt, især når man lader sig spise af med hjælp til flyverdragter og skoletasker som kompensation for at gå på kompromis med en af sine socialdemokratiske grundpiller: At værne om de små her i samfundet – og lade de brede skuldre bære de tunge læs.

Mange steder i det socialdemokratiske bagland er man enig med Mette Gjerskov. Noget, der gør det spændende at se, om partiet fortsætter sin kurs – eller om der på sigt sker en kursændring mod mere menneskelighed?

Danmarksbloggen anbefaler det sidste. Ikke kun fordi at så kan Socialdemokratiet (igen) se sig selv i øjnene, men også fordi at det er derfra, at stemmerne skal hentes.

Danskerne savner i stigende grad et reelt alternativ til Venstres umenneskelighed og hærgen af såvel kyster og miljø som erhvervsliv og uddannelse og forskning.

Og hvem ville (hvis man var tro mod sine medlemmer og sine grundlæggende værdier) være bedre til det end Socialdemokratiet? Nej, vel? Så Mette Gjerskov har en pointé, der rækker længere end til integrationsydelse og flyverdragter – den rækker helt ind i regeringskontorerne efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Midvinter: SÅ vender lyset tilbage

Så blev det endelig midvinter.

NU vender lyset tilbage, ihvertfald det lys, som vi kan se med det blotte øje, og som om få måneder giver vintertrætte sjæle forårssol, vår-blomster og grønne blade.

Det er altsammen meget dejligt, men desværre gælder lysets tilbagekomst ikke i samfundet. Tværtimod sidder mørket stadig solidt ved bordenden og svinger taktstokken.

Den nye reform for sygedagpengene er det seneste bevis herpå. Fra januar kommer langtidssyge nemlig på kontanthjælpssats allerede efter fem måneder og ikke som på den gamle ordning efter 12 måneder. Et år er i forvejen altfor kort tid for de – ofte alvorlige – langtidssyge, men fem måneder er helt urimelig kort tid.

I det hele taget er Danmark her ved midvintertide 2013 et land, hvor der piskes på og forlanges helt astronomisk urimeligt meget af de i forvejen svageste i samfundet. Ja, men vi må alle gøre en indsats i en krisetid, siger politikere fra næsten alle partier i disse år.

Ok, så lad os bare sige det. Men hvorfor forlanges der så store ofre af de svageste? Og hvad er det helt præcist, der forlanges af det store flertal, som har så rigeligt i forvejen, og som via skattelettelserne får endnu mere? For slet ikke at tale om den mindre overklasse, som også får mere år for år.

Nutidens politiske beslutninger og ansvarsfordelinger giver ikke mening. Der var engang, hvor man sagde, at de bredeste skuldre skulle bære de største læs.

Det var en god filosofi, som med fordel for alle, også de stærke, kunne støves af og bruges igen. Et samfund, hvor man passer på de svageste og lever i solidaritet med hinanden, er nemlig et godt samfund, hvor alle kan trives.

Det er sådan et samfund, som Danmark var engang – og som Danmark har brug for at blive igen. Et samfund, hvor pengene bruges på mennesker, på de ældre, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse og børnene.

Læs derfor også med i morgen, når Danmarksbloggens fjerde og sidste lys i adventskransen tændes af formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller, som Danmarksbloggen fulgte i de sidste to uger op til kommunalvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Menneskelighedens fallit under en rød regering

Hvor blev menneskeligheden af?

I Danmark har vi det for vane at have blå regeringer, der tænker på at skabe vækst indenfor det private erhvervsliv, og røde regeringer, der tænker på de svageste i samfundet.

Så når vi skifter regeringsfarve cirka hvert fjerde eller hvert ottende år, går det aldrig helt skidt for nogle af parterne.

I øjeblikket er der global finanskrise, og Danmark har en rød regering. Og dermed skulle der så være basis for at sikre de svageste i vores samfund …

Men sådan er det så ikke!

For modsat til hvad vi er vant til at se, så tager denne røde regering også et økonomisk ansvar. De prøver at skabe mange arbejdspladser på en måde, som ville gøre en blå regering grøn af misundelse.

Men hvad så med menneskeligheden?

Som det ser ud i øjeblikket tror regeringen selv på, at de kan skabe uddannelses- eller arbejdspladser til alle, der er i stand til at uddanne sig eller arbejde.

Men hvad vil regeringen gøre den dag, hvor det går op for dem, at de ikke kunne give alle et job? At de tilmed har fjernet en stor del af den i forvejen lave ydelse for kontanthjælpsmodtagere.

Tanken bag regeringens tiltag om at skabe uddannelse og arbejdspladser er da smuk. Men det er utopi at tro, at ALLE kontanthjælpsmodtagere kan komme i job eller uddannelse.

Der vil være nogen, som bliver ladt tilbage – på en kontanthjælp, som det ikke er til at leve eller dø på.

Men hvem tager sig nu af dem, hvor vi ikke engang længere kan stole på, at en rød regering tager sig af de svageste?

Menneskeligheden er dermed godt på vej til at gå fallit i det danske samfund.

For det er ikke længere kun under en blå, men også under en rød regering, at man sætter vækst højere end at passe på samfundets svageste.

Og dén mangel på menneskelighed er vort samfunds allerstørste problem.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-konsulent