Tag-arkiv: vækst

Skattelettelser giver ikke vækst

Udgivet den af
Svar

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der viser en stigende ulighed i samfundet. De seneste 15 års skattereformer har nemlig betydet, at de ti procent med de højeste indkomster har fået en skattelettelse på 41.000 kroner i forhold til hvis der ikke havde været nogen skattelettelser. Omvendt har de ti procent med den laveste indkomst kun fået 900 kroner i skattelettelse. Til sammenligning har den ene procent, der tjener mest, fået hele 95.000 kroner mere.

Så den som meget har, skal åbenbart meget gives …

Analysechef Jonas Schytz Juul hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår også fast: De ti procent rigeste har fået syv eller otte gange mere end de ti procent fattigste har. Også hvis man ser på skattelettelserne i procent i forhold til indkomsten, har de rigeste fået markant højere skattelettelser

Hos Dansk Erhverv har skattepolitisk chef Jacob Ravn en anden vinkel. Han siger: Det drejer sig ikke kun om, at de rige skal blive rigere. Det handler også om, at når man giver skattelettelser til de rigeste, så ved vi, at det øger produktiviteten, vi får større arbejdsudbud og folk får mere lyst til at uddanne sig..

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/arbejderbevaegelsens-erhvervsraad-15-aars-skattereformer-har-tilgodeset-de-rigeste

Men præmissen holder ikke. I USA, hvor man igennem flere årtier har praktiseret denne ”Trickle-down”-politik er det på den mest skræmmende måde gået den gale vej.

Siden 1979 er de amerikanske arbejderes produktivitet steget med 69 %, men middelindkomsten for arbejderne er kun steget med 6,5%. Skulle middelindkomsten siden 1979 være vokset i samme takt som den gennemsnitlige indkomst, så ville den amerikanske arbejders årlige husstandsindkomst i dag være 100.000 kroner større.

Direktørens løn var i 1979 hele 30 gange større end en arbejders løn – i dag er den 200 gange større.

Og under Bush junior´s regeringstid, hvor skattelettelser og dermed ”Trickle-down” blev praktiseret mere end nogensinde før og siden, oplevede USA den svageste jobskabelse nogensinde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere forbrug – af alle, tak

Udgivet den af
1

Væksten skal i gang. Dankortet skal svinges noget mere, hvis vi skal have fut i opsvinget. Det er alle økonomer enige om.

Så langt, så godt.

MEN: Det kræver så også, at danskerne KAN forbruge.

Det kan en stigende del af danskere desværre ikke. Nemlig alle dem på overførselsindkomster, som i årevis har oplevet, hvordan de har kunnet købe mindre og mindre. For priserne er steget, men ydelserne er slet ikke fulgt med. Tværtimod.

En anden gruppe, som heller ikke kan forbruge – og dermed bidrage til opsvinget – er den voksende gruppe af arbejdende-fattige, dem som tjener så lidt, at de kun lige hænger i med neglene. Og får Liberal Alliance og firmaer som Ryanair magt, så bliver der mange-mange flere arbejdende-fattige i Danmark.

Det du´r ikke.

Tværtimod, så giver det – også ud fra et økonomisk og vækstorienteret synspunkt – kun mening, hvis vi deles om goderne i Danmark. For kun på dén måde kan ikke kun middelklassen og overklassen, men også den store og voksende underklasse forbruge og dermed skabe den vækst og de goder, som vi alle skal leve af.

Det er sagt før, men det skal siges igen: Vi har som samfund kun én chance, hvis vi holder sammen – og hjælper hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sådan får vi gang i væksten

Udgivet den af
1

Får en mindre selskabsskat virksomhederne til at ansætte flere? Næppe.
Det får blot virksomhederne til at øge deres overskud, eventuelt til glæde for aktionærerne, men ikke for de mange, der mangler et job.

En virksomhed øger som bekendt kun antallet af ansatte, hvis der er et incitament til at gøre det. Det er logik for burhøns, fristes man til at sige …

Men hvad kan incitamentet til det være? Ja, det kunne jo være et større overskud for virksomheden. Se nedenstående link:

http://www.youtube.com/watch?v=CKCvf8E7V1g

Konklusionen er, at rige menneskers forbrug ikke kan skabe job. Det er derimod middelklassens forbrug, som kan  det. For uanset hvem man er, så kan man kun købe så og så mange par jeans, spise så og så meget mad på restauranter. Og der er ikke nær rige nok til, at deres forbrug kan skabe flere jobs, hedder det i klippet.

Nej, man skal istedet have gang i middelklassen, så den forbruger. For så kommer der gang i produktionen til glæde for både overklasse, middelklasse og underklasse, lyder konklusionen, som følges op af en opfordring til at lade de rige betale investeringerne i produktionen.

De rige, der omtales i klippet, skal oversat til danske forhold forstås som både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer med store pengebeholdninger.

Og der er noget om snakken. For skal vi have gang i Danmark og gang i væksten, skal pengene ud og cirkulere og ikke puges sammen hos nogle få.

Og dér, hvor pengene skal igang med at cirkulere, er ikke hos Danmarks meget lille overklasse, men hos den store middelklasse. Den middelklasse, der i øjeblikket er meget mådeholdne og bange for at blive arbejdsløse – og havne nede hos dem, der ikke har råd til en snus.

Ergo er det ikke skattelettelser i selskabsskatten, der er brug for. Det er heller ikke skattelettelser til dem, der i forvejen tjener mest.

Det, der behøves, er en ændring i vores opfattelse af, hvad der virker – og så en erkendelse, der fører til, at vi handler anderledes. At vi forlanger, at alle tager deres ansvar for samfundet på sig. Ikke kun de svageste, som der ellers skydes så ivrigt på i disse år.

Men også og måske især at de rigeste – hvad enten de er enkeltpersoner eller virksomheder eller organisationer – lever op til deres ansvar og investerer i de arbejdspladser der skal til for, at middelklassen kan få job og begynde at forbruge – til gavn og glæde for hele samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Menneskelighedens fallit under en rød regering

Udgivet den af
1

Hvor blev menneskeligheden af?

I Danmark har vi det for vane at have blå regeringer, der tænker på at skabe vækst indenfor det private erhvervsliv, og røde regeringer, der tænker på de svageste i samfundet.

Så når vi skifter regeringsfarve cirka hvert fjerde eller hvert ottende år, går det aldrig helt skidt for nogle af parterne.

I øjeblikket er der global finanskrise, og Danmark har en rød regering. Og dermed skulle der så være basis for at sikre de svageste i vores samfund …

Men sådan er det så ikke!

For modsat til hvad vi er vant til at se, så tager denne røde regering også et økonomisk ansvar. De prøver at skabe mange arbejdspladser på en måde, som ville gøre en blå regering grøn af misundelse.

Men hvad så med menneskeligheden?

Som det ser ud i øjeblikket tror regeringen selv på, at de kan skabe uddannelses- eller arbejdspladser til alle, der er i stand til at uddanne sig eller arbejde.

Men hvad vil regeringen gøre den dag, hvor det går op for dem, at de ikke kunne give alle et job? At de tilmed har fjernet en stor del af den i forvejen lave ydelse for kontanthjælpsmodtagere.

Tanken bag regeringens tiltag om at skabe uddannelse og arbejdspladser er da smuk. Men det er utopi at tro, at ALLE kontanthjælpsmodtagere kan komme i job eller uddannelse.

Der vil være nogen, som bliver ladt tilbage – på en kontanthjælp, som det ikke er til at leve eller dø på.

Men hvem tager sig nu af dem, hvor vi ikke engang længere kan stole på, at en rød regering tager sig af de svageste?

Menneskeligheden er dermed godt på vej til at gå fallit i det danske samfund.

For det er ikke længere kun under en blå, men også under en rød regering, at man sætter vækst højere end at passe på samfundets svageste.

Og dén mangel på menneskelighed er vort samfunds allerstørste problem.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-konsulent