Derfor er V-regeringen økonomisk uansvarlig

Den nye V-regering og økonomisk ansvarlighed har det som olie og vand. De kan ikke blandes. Det er selv borgerlige økonomer enige om.

Skulle der komme et opsving i økonomien, som meget tyder på – så har den nye regering stort set ingen skruer at dreje på, fordi de partout vil 1) holde de “styrbare” offentlige udgifter i ro og 2) sænke skatter og afgifter.

Regeringen vil også genindføre kontanthjælpsloftet og i det hele taget stramme overførselsindkomsterne til et niveau, hvor de bliver umenneskeligt lave – til fordel for skattelettelser.

Men netop skattelettelser er et problem, da de virker som benzin på forbrugsbålet og derfor vil forstærke en vækst – men også en boble, så krisen bliver endnu større, når den så kommer.

Det var, hvad der skete op gennem 00´erne, hvor skattelettelser i tre omgange gav flere penge til forbrug for de middel- og overklassen, men som også gjorde, at vi blev endnu hårdere ramt af finanskrisen end vore nabolande, da den så ramte.

Og så kunne Thorning-regeringen ellers rydde op … inden Løkke og co. nu igen skal til at formøble pengene på mere luksus og flere køkkener til middel- og overklassen fremfor til velfærd og sundhed.

Det giver ikke mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Højere mindsteløn er svaret

Diskussionen – især på højrefløjen – går på, om vi skal have lavere skat eller lavere overførselsydelser. Svaret er ingen af delene. Mindstelønnen skal derimod være højere. Ikke kun udfra et medmenneskeligt synspunkt, men også udfra et økonomisk.

Sagen er nemlig den, at pengene i øjeblikket bevæger sig opad i samfundet. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. MEN vi kan alle sammen kun spise x antal sandwichs og gå i x antal t-shirts.

Derfor giver det langt mere økonomisk vækst i samfundet – og dermed flere jobs – hvis alle har råd til at købe sandwichs og nye t-shirts. Men som det er i dag, er det næsten kun over- og middelklassen, der forbruger.

Det er derfor i underklassen, at der findes et uudnyttet potentiale for forbrug. Men det kræver, at penge kanaliseres fra især overklassen til underklassen. Og ja, overklassen har råd til det, idet den er blevet markant rigere i de seneste år, også under krisen. Ja, den er faktisk stukket af økonomisk set.

Så svaret på den økonomiske krise er: HØJERE MINDSTELØN OG FORDELINGSPOLITIKENS GENKOMST – samt: AT ALLE, DER ARBEJDER I DANMARK SKAL ARBEJDE UNDER DANSKE LØN- OG ARBEJDSVILKÅR.

Det vil vi alle få gavn og glæde af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Mere forbrug – af alle, tak

Væksten skal i gang. Dankortet skal svinges noget mere, hvis vi skal have fut i opsvinget. Det er alle økonomer enige om.

Så langt, så godt.

MEN: Det kræver så også, at danskerne KAN forbruge.

Det kan en stigende del af danskere desværre ikke. Nemlig alle dem på overførselsindkomster, som i årevis har oplevet, hvordan de har kunnet købe mindre og mindre. For priserne er steget, men ydelserne er slet ikke fulgt med. Tværtimod.

En anden gruppe, som heller ikke kan forbruge – og dermed bidrage til opsvinget – er den voksende gruppe af arbejdende-fattige, dem som tjener så lidt, at de kun lige hænger i med neglene. Og får Liberal Alliance og firmaer som Ryanair magt, så bliver der mange-mange flere arbejdende-fattige i Danmark.

Det du´r ikke.

Tværtimod, så giver det – også ud fra et økonomisk og vækstorienteret synspunkt – kun mening, hvis vi deles om goderne i Danmark. For kun på dén måde kan ikke kun middelklassen og overklassen, men også den store og voksende underklasse forbruge og dermed skabe den vækst og de goder, som vi alle skal leve af.

Det er sagt før, men det skal siges igen: Vi har som samfund kun én chance, hvis vi holder sammen – og hjælper hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytårsforsæt: Mere glæde, tak

Mennesket er ikke en maskine, en robot eller noget andet mekanisk, der kan gøres op i tabeller og sættes på formler.

Mennesket er ånd og sjæl – og derfor så meget mere end det produktions- og forbrugsdyr, som vi i øjeblikket reduceres til af både politikere, erhvervsinteresser og andre, der ikke tænker i helheder og fællesskab, men kun i grådigt selv at rage til sig.

Derfor har mennesket også brug for andet og mere end den effektivitets- og arbejds-religion, som gennemsyrer samfundet i disse år.

Og dette er især baseret på og giver GLÆDE.

Og netop GLÆDEN var også i fokus, da danskerne blev spurgt om deres nytårsforsætter. Glæden ved at leve, den glæde man får når man danser lidt mere, hjælper andre lidt mere, smiler lidt mere.

I det hele taget giver sig selv tid og rum til alt det skønne, der ikke kan måles på en bundlinie, ikke kan gøres op i produktion og forbrug – men som i stedet er ren ånd, ren sjæl, ren livsglæde.

Danmarksbloggens nytårsforsæt for 2015 er derfor også MERE LIVSGLÆDE

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sådan får vi gang i væksten

Får en mindre selskabsskat virksomhederne til at ansætte flere? Næppe.
Det får blot virksomhederne til at øge deres overskud, eventuelt til glæde for aktionærerne, men ikke for de mange, der mangler et job.

En virksomhed øger som bekendt kun antallet af ansatte, hvis der er et incitament til at gøre det. Det er logik for burhøns, fristes man til at sige …

Men hvad kan incitamentet til det være? Ja, det kunne jo være et større overskud for virksomheden. Se nedenstående link:

http://www.youtube.com/watch?v=CKCvf8E7V1g

Konklusionen er, at rige menneskers forbrug ikke kan skabe job. Det er derimod middelklassens forbrug, som kan  det. For uanset hvem man er, så kan man kun købe så og så mange par jeans, spise så og så meget mad på restauranter. Og der er ikke nær rige nok til, at deres forbrug kan skabe flere jobs, hedder det i klippet.

Nej, man skal istedet have gang i middelklassen, så den forbruger. For så kommer der gang i produktionen til glæde for både overklasse, middelklasse og underklasse, lyder konklusionen, som følges op af en opfordring til at lade de rige betale investeringerne i produktionen.

De rige, der omtales i klippet, skal oversat til danske forhold forstås som både enkeltpersoner, virksomheder og organisationer med store pengebeholdninger.

Og der er noget om snakken. For skal vi have gang i Danmark og gang i væksten, skal pengene ud og cirkulere og ikke puges sammen hos nogle få.

Og dér, hvor pengene skal igang med at cirkulere, er ikke hos Danmarks meget lille overklasse, men hos den store middelklasse. Den middelklasse, der i øjeblikket er meget mådeholdne og bange for at blive arbejdsløse – og havne nede hos dem, der ikke har råd til en snus.

Ergo er det ikke skattelettelser i selskabsskatten, der er brug for. Det er heller ikke skattelettelser til dem, der i forvejen tjener mest.

Det, der behøves, er en ændring i vores opfattelse af, hvad der virker – og så en erkendelse, der fører til, at vi handler anderledes. At vi forlanger, at alle tager deres ansvar for samfundet på sig. Ikke kun de svageste, som der ellers skydes så ivrigt på i disse år.

Men også og måske især at de rigeste – hvad enten de er enkeltpersoner eller virksomheder eller organisationer – lever op til deres ansvar og investerer i de arbejdspladser der skal til for, at middelklassen kan få job og begynde at forbruge – til gavn og glæde for hele samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk