Mink-sagen: Hvad er op og ned?

Hvad er op og ned i mink-sagen, som i øjeblikket har lukket syv nordjyske kommuner og gjort, at alle danske mink skal slås ned? Her kommer Danmarksbloggen med nogle vinkler på sagen. Læs dem og bestem selv, hvad du synes er vigtigst:

Det sundhedsmæssige:
I naturen har minken et territorium på flere km2. I et bur ikke engang en enkelt m2.

Mink i bur udgør derfor et reservoir, som er det perfekte sted at skabe en muteret virus i. For der er noget i mink (i hvert fald dem i bur), som gør, at virus nemt muterer hos en mink.

Læg dertil at: Mink i bur lever i store kolonier, og kan ikke holde afstand. Det er derfor også svært at inddæmme en epidemi, der har ramt mink.

Dertil kommer, at vira som Corona springer nemt mellem mennesker og mink og tilbage igen. Den perfekte storm er derfor skabt: En virus hos menneskene, som kommer ind i minkene, som så skaber en mutation, som sendes tilbage til menneskene – men nu i en variant, som menneskene ikke kan beskytte sig imod.

Det er præcis det, som skete med Cluster-5, der opstod flere gange i forskellige mink-besætninger, og som er et reelt problem. Vaccinen bliver virkningsløs, da Cluster-5-mutationen laver virussens spike om, som er den, at vaccinen er rettet imod.

Om der er Cluster-5 i omløb lige nu, vides ikke. Men Cluster-5 kan let opstå i af hinanden uafhængige mink-besætninger, så derfor slår man alle mink ned.

En Cluster-5, som spreder sig blandt mennesker, kan nemlig nemt blive en COVID-20, altså en helt ny virus og en helt ny pandemi.

Det politiske:
Den danske regering gik i gang med at slå minkbesætningerne ned i sidste uge uden at have lovgivningen på plads. Det kunne vi ikke vente på, var beskeden fra fødevareminister Mogens Jensen.

Men kan man i et demokrati overhovedet overveje at lade være med at vente på at have lovgivningen på plads?

Det følelsesmæssige:
At det er synd for minkavlerne, er der bred enighed om. De mister deres levebrød, deres eksistensgrundlag. Og ja, det er rigtigt. Men hvad med alle de andre, der er blevet arbejdsløse her i Corona-krisen? Alle dem, som arbejdede i lufthavnen, i turisterhvervet og mange andre steder. Er det ikke lige så meget synd for dem?

Og hvad alle de hjemløse, dem på kontanthjælp, de kronisk syge, som sendes i arbejdsprøvning? Hvorfor skal minkavlerne have så meget mere sympati? Især når man tænker på, at de i årevis har fået tilskud til både foder og medicin – fordi mani årevis har vidst, at det var en underskudsforretning et have mink.

Det økonomiske:
Minkindustrien er nemlig i virkeligheden en dårlig forretning. I 2019 var det gennemsnitlige driftsresultat på hver eneste minkfarm minus 0,7 millioner kroner, og de sidste fire år har branchen som helhed haft underskud. Så branchen har overlevet, fordi staten har betalt. Det er noget af en favorabel ordning, må man sige.

En ordning, som altså nu betyder, at det at vi har mink i Danmark har gjort, at mange lande nu lukker for deres import af dansk kød og danske mejerivarer – og dét kommer til at koste os milliarder af kroner og mange arbejdspladser.

Så måske er det en god ide at lukke minkbranchen for evigt – og satse på fremtiden. Alt det grønne og bæredygtige.

Kilder: DR, Politiken, Berlingske, Landbrugsavisen m.fl.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det sorte tårn i Basel styrer DIN økonomi

DR havde i går aftes i 21-nyhederne et interessant indslag om det såkaldte sorte tårn i Basel i Schweiz, der huser den såkaldte Basel-komite. En gruppe IKKE-DEMOKRATISK-VALGTE mennesker, der formelt ikke har nogen juridisk magt, men som reelt bestemmer vilkårene for store dele af verdens økonomi efter ikke nærmere definerede gentlemans-regler.

Se mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/magtfuld-og-lukket-bankklub-bestemmer-prisen-paa-dit-boliglaan

Og her: http://www.bis.org/bcbs/about.htm?m=3%7C14%7C573

I Danmark synes man så også – fra erhvervsministeren til Finansrådet – at det er et problem med det demokratiske underskud. Så langt, så godt. MEN ingen – heller ikke indslaget og artiklerne fra DR – besvarer spørgsmålet: HVORFOR skal vi i det hele taget gøre, som en flok mennesker i et sort tårn i Basel vil have det?

Basel-komiteen har ingen juridisk magt, så de danske banker kan vel bare sige nej – eller hvad?

Det giver ihvertfald på ingen måde mening blot at nikke og neje, bukke og skrabe, mens vi deponerer vores lands udvikling i lommen på en flok udenlandske mænd og kvinder, der sidder i et sort tårn i Basel – uden at være underlagt nogen form for demokratisk kontrol.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demokratiet ude af drift – i Grækenland

Som de fleste nok ved, er Grækenland pt. havnet i en nærmest håbløs økonomisk sump, hvor grækerne skal spare og stramme og leve op til 150 økonomiske punkter, som selv mere velfungerende europæiske lande som fx Danmark ikke kan gøre det. Men det forlanger EU – med Merkel i spidsen – altså af Grækenland.

Ganske umoralsk af EU – og politisk dumt tillige. Sidst vi havde en lignende situation i Europa med kæmpegæld, høj arbejdsløshed og ingen fremtidsudsigter var i 1930´ernes Tyskland, og man skal ikke være særlig historiekyndig for at kende udfaldet på dén krise.

Det er én ting. En anden er, at demokratiet reelt er sat ud af drift i Grækenland, idet ethvert lovforslag, som er økonomisk eller som indeholder økonomi (og det gør næsten alle), skal godkendes af den såkaldte trojka, inden det kan præsenteres for parlamentet.

Men hvem er den trojka i grunden? Ja, det ved man faktisk ikke. Ja, du læste rigtigt. De mennesker, som bestemmer Grækenlands skæbne, kan offentligheden ikke få at vide, hvem er!!!!!!!!!!!!

Trojka´en er nemlig en såkaldt ad hoc-gruppe, der af og til mødes. Og som for lukkede døre – og uden at skulle tage ansvar for noget som helst – træffer afgørelser, som retteligen burde være det græske folks egne beslutninger.

Læs mere her: http://www.information.dk/486210

Danmarksbloggen er rystet. Demokratiet er en grundsten i Europa – og i EU – men alligevel sløjfes det i Grækenland – her hvor dets vugge stod i antikken. Men det er åbenbart en pris, som grækerne er parat til at betale for at være en del af Europa. Sørgeligt, meget sørgeligt – ikke kun for Grækenland, men også for Europa.

Demokratiets fjender er nemlig ikke kun religiøse fundamentalister, men også de politikere og finansfolk, som ser penge, før de ser mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor er V-regeringen økonomisk uansvarlig

Den nye V-regering og økonomisk ansvarlighed har det som olie og vand. De kan ikke blandes. Det er selv borgerlige økonomer enige om.

Skulle der komme et opsving i økonomien, som meget tyder på – så har den nye regering stort set ingen skruer at dreje på, fordi de partout vil 1) holde de “styrbare” offentlige udgifter i ro og 2) sænke skatter og afgifter.

Regeringen vil også genindføre kontanthjælpsloftet og i det hele taget stramme overførselsindkomsterne til et niveau, hvor de bliver umenneskeligt lave – til fordel for skattelettelser.

Men netop skattelettelser er et problem, da de virker som benzin på forbrugsbålet og derfor vil forstærke en vækst – men også en boble, så krisen bliver endnu større, når den så kommer.

Det var, hvad der skete op gennem 00´erne, hvor skattelettelser i tre omgange gav flere penge til forbrug for de middel- og overklassen, men som også gjorde, at vi blev endnu hårdere ramt af finanskrisen end vore nabolande, da den så ramte.

Og så kunne Thorning-regeringen ellers rydde op … inden Løkke og co. nu igen skal til at formøble pengene på mere luksus og flere køkkener til middel- og overklassen fremfor til velfærd og sundhed.

Det giver ikke mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytårskur nr. 3.: Iværksætteri skal have bedre betingelser

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure slutter med selvstændig Allan Høiberg, der er indehaver af A.H. Computing, der skriver:

Jeg kunne godt ønske mig, at politikerne i det kommende år fik øjnene op for iværksætteriet i Danmark. At de besluttede sig for, at det var en vigtig del af landets fremtid at få bedre forhold for iværksættere.

Og her tænker jeg specifikt på de mange små enkeltmandsvirksomheder, der startes af mange forskellige årsager – men som i bund og grund i første omgang forsøger iværksætteren selv og måske familien med. Virksomheder, der i nogle tilfælde ender med at vokse sig store og skabe rigtig mange arbejdspladser, bidrage til handelsbalanceoverskud og så videre.

Det er ikke så længe siden, at “vækstiværksættere” en overgang var noget, der skulle op på en piedestal (og i enkelte tilfælde have en pengepræmie, hvis man havde bevist, at man var den bedste til at klare sig uden sådan én). Og alt det uagtet at de færreste store virksomheder i dag er startet med en udtrykkelig erklæring om at “jeg vil skabe en vækstvirksomhed”.

Mit ønske bunder i at der samtidig med politikernes ønske om mere iværksætteri stadig er et hav af forhindringer på vejen til at klare sig selv og måske skabe masser af arbejdspladser. Jeg har ikke færdige bud på at løse dem alle, men netop derfor er mit ønske for Danmark i 2014 at dem, der burde være i stand til at løse opgaven, bliver opmærksomme på situationen.

Misforstå mig ret: Man ved selvfølgelig godt fra starten, at man tager et spring væk fra det trygge ved at starte egen virksomhed – men på mange områder virker det nærmest, som om man bliver straffet. Alt, alt for mange områder af samfundet er indrettet for lønmodtagere og tilgodeser ikke iværksættere, tværtimod.

Man kan spare op med fradrag, hvis opsparingen øremærkes til at starte egen virksomhed – det var på et tidspunkt en “genial” ny politisk idé til at fremme iværksætteriet. Fint nok, hvis den banebrydende idé er “jeg vil åbne min egen frisørsalon om fem år”, men hvad hvis man har lige netop ideen til det næste store high-tech-produkt, der kan forandre verden? I så fald kan en iværksætteropsparing oversættes til “jeg venter lige til alle andre har fået samme idé”. Teknologisk iværksætteri handler i dén grad om timing.

Hvad nu hvis man kunne starte sin virksomhed, mens man var på dagpenge? Meget gerne under betingelser som at man modtog sparring til ideen og alt det dér, der skal sikre, at systemet ikke bliver misbrugt. Men drejet i retning af at iværksætteren faktisk bliver hjulpet i gang ad rette spor i stedet for, som det virker oplagt at frygte, at skulle kontrolleres i begge ender og lave endeløse formularudfyldelser og sideløbende jobsøgning for at dokumentere, at man har fokus på formalia i stedet for på at skabe arbejdspladser og blive selvforsørgende.

En anden ide tidligere politisk gik ud på at lave en søgbar database over rådgivning, man kan købe sig til. For mange år siden var det i stedet sådan, at man gratis kunne henvende sig i en offentlig organisation, hvor uvildige rådgivere i et vist antal timer kunne hjælpe én med de oplysninger, man knapt nok vidste, man havde brug for. Lur mig om det er lige så hjælpsomt, hvis rådgiverne skal købes til at fortælle én, hvad man har brug for?

Så er der det sociale system. Tag bare sygedagpengene som eksempel: Hvis man er lønmodtager og bliver syg, er det sjældent et problem. Hvis man er iværksætter og bliver syg, kan man få sygedagpenge i en vis periode med et vist beløb, hvis man betaler til ordningen. Det er for så vidt i orden – men satsen er beregnet til lønmodtagere.

For mit vedkommende – og det samme gælder rigtig mange iværksættere – er der en hel del udgifter forbundet med at være selvstændig. Det er der ikke noget problem for så vidt – medmindre man bliver syg. Hvis man er syg, man man som sagt få sygedagpenge (indenfor visse stramme begrænsninger) – men som iværksætter kan man ikke bare sætte de faste udgifter på hold imens. Der skal stadig betales kontorleje, renter på kassekreditten, afdrag på startlån, afbetaling på kontormaskiner, you name it. Ikke det man kan kalde “løn”, men udgifter der holder firmaet kørende.

Satsen for sygedagpenge i en uge dækker for mit vedkommende omtrent det, det koster at leje kontoret i en måned. Det er groft regnet halvdelen af de faste udgifter i firmaet – så allerede dér er der kun en halv dagpengesats før skat tilbage, hvis jeg skulle være syg i længere tid. Det er heldigvis ikke sket endnu, men…

Tag med i dén formel at med de nylige dagpengereformer risikerer jeg at skulle forsørge mig selv, min kone og to børn med dertil hørende hus- og billån. For en halv dagpengesats om måneden. Taaaak, samfund! 🙁

Barsel er et problem i samme bunke. Flere iværksættere har ikke råd til at holde barsel, alene fordi reglerne er så stramme, at man skulle tro, at de alene havde til formål at gøre iværksættere til lønmodtagere igen. Hvis jeg skulle gå på fuld barsel i to uger, skulle jeg i praksis lukke firmaet imens. LUKKE! Det ville være en overtrædelse af reglerne, hvis jeg tog min firmatelefon for at fortælle, at jeg ikke er tilbage før om to uger. Jeg må velsagtens i princippet heller ikke køre forbi kontoret for at tjekke, om der er regninger i posten, der skal betales, før jeg er tilbage. Fortsæt selv i dén retning. For mit vedkommende ville det betyde, at jeg kunne miste vigtige kunder ved at holde barsel i bare kortere tid.

Der er garanteret flere eksempler, men det er ikke så meget de konkrete problemer det handler om – det er tankesættet bag den måde, som systemet er på i forhold til iværksættere.

Hvis samfundet vil have flere iværksættere, ville et rigtig godt sted at starte være at skabe forhold, der gør, at man ikke tænker “jeg må hellere blive i mit lønjob – det er mere sikkert”. Iværksætteri er lige så vigtigt for økonomien som almindelige arbejdspladser. Så lad os gøre det lige så attraktivt at tage det “job”!