Regeringen har brudt loven – igen

Så er det kommet frem, at V-regeringen har brudt loven. Igen altså. Den burde anskaffe sig nogle massive rygmærker.

Denne gang handler om den famøse landbrugspakke, som var på nippet til at udløse et folketingsvalg for nogle måneder siden. Regeringen var i forvejen advaret om i klare vendinger, at det ville være i strid med EU-reglerne at beregne miljøkonsekvenserne, som regeringen gjorde det.

De gjorde det så bare alligevel i Venstre – og de sendte derpå et helt andet notat til folketinget, hvor advarslen var pakket ind i så knudret et sprog, at det var svært at gennemskue for de andre partier. Der var altså tale om en helt bevidst tilsløring fra V-regeringens side, som vidste, at deres beregningsmetoder ikke kunne anerkendes – og at de ville vise et falsk positivt billede af situationen.

Landets nuværende miljøminister Esben Lunde Larsen mener dog ikke, at det kommer ham ved. Det var jo før hans tid. Herre Jeremi … en ministerium er noget, man arver … også de dårlige sager, og især når de hidrører fra ens egen regering.

Havde V-regeringen haft rygmærker – hvad de burde have, når man tager deres bøllemetoder i betragtning – havde retssystemet haft en klokkeklar sag. Nu skriver bøllerne bare lovene selv, og så stiller sagen sig desværre anderledes.

Læs mere her: http://www.politiko.dk/nyheder/regeringens-top-var-advaret-om-beregninger-bag-landbrugspakken

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

1. maj: Meget at kæmpe for

På søndag er det 1. maj – og der er blevet meget mere at kæmpe for, end der var for et år siden.

Den nuværende V-regering – som trådte til i juni 2015 – har nemlig været særdeles grundige og hurtige i deres systematiske ødelæggelse af Danmark og af det danske velfærdssamfund.

Skattelettelser er blevet givet i rigt mål, arbejdsforholdene – både organisatorisk og arbejdsmiljømæssigt – er kraftigt forringede, det samme er forholdene for folk på dagpenge og på kontanthjælp. De ældre, uddannelsesområdet og sygehusområdet har også fået det markant dårligere. Til gengæld kan landmændene ødelægge og svine naturen langt mere – og virksomhederne skal heller ikke tænke på miljøet mere. Ikke i nær samme grad i hvert fald.

Det er lige til at græde over – eller blive tordnende vred over  – afhængigt at temperament. Danmarksbloggen vælger det sidste. V-regeringen er nemlig ikke en eneste tåre værd. Den skal tværtimod bekæmpes, så det smælder af røde faner fra kyst til kyst. De kyster, som V-regeringen selvfølgelig også vil ødelægge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Slå ring om de danske kyster IDAG

De danske kyster er unikke i deres skønhed og uberørthed, men nu trues de af den pengegriske og kortsigtede politik, som føres af V-regeringen, som vil bygge hoteller og andet miljøskadeligt på vores skønne strande.

Det skal stoppes – og derfor er der også i dag arrangeret fakkeloptog og bål overalt på kyster og strande i Danmark – og med overalt menes OVERALT.

Se mere her og find et arrangement i nærheden af dig, så også du og din familie og dine venner kan møde op og tænde en fakkel for vores kyster, for vores unikke danske natur.

http://tur.dn.dk/ture/

For mørket skal ikke få bugt med os og med naturen … vi skal slå ring om vores kyster.

Skriv også under her. Det har mere end 135.000 danskere allerede gjort:

http://300meter.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Flagstænger og fornuft

At tælle flagstænger med den tanke, at vi OGSÅ skal flage på Færøernes og Grønlands nationaldage – henholdsvis d. 25. april og d. 21. juni – er noget nær det mest fornuftige, som den nuværende V-regering har foretaget sig.

Det siger ikke så lidt. Eller rettere: Det siger lige præcis HVOR LIDT godt, rigtigt og fornuftigt, som den nuværende V-regering har foretaget sig, når noget så symbolsk og ligegyldigt som to ekstra flagdage er det bedste, det mest fornuftige, som de har gjort i de syv måneder, som de har siddet ved magten.

Man kan vælge at grine – eller græde over så megen uduelighed, som Løkke og co. lægger for dagen.

Danmarksbloggen valgte det første – den nuværende regering er ikke én eneste tåre værd. Tårerne skal gemmes til de mennesker og det miljø, som lider under V-regeringens umenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et fjendebillede med krigen i sig – og et mod, der skal hyldes

Det startede med Fogh og Kjærsgaard – denne langsomme, men grundige afmontering af solidaritet og medmenneskelig anstændighed i Danmark. En afmontering, hvor enhver er sig selv nærmest i et junglesamfund, hvor der kun er plads til at være stærk.

Thorning-regeringen prøvede så at afbøde nogle af konsekvenserne, men uden at tage det nødvendige opgør med det umenneskelige menneskesyn – og så dutter dét ikke noget på den lange bane.

Så er det så let som ingenting at rulle alt tilbage – og det har Løkke, Hjort, Støjberg og Thuelsen Dahl så sandelig også gjort. Ja, umenneskeligheden og uanstændigheden er siden i sommers foregået i et tempo og med en systematik som aldrig set før i Danmark.

Syd for grænsen foregik der noget tilsvarende engang i sidste århundrede!!!!!!!!!!!!

Ai, det er ikke fair at trække nazi-kortet, kan jeg høre nogle sige.

Jo, det er, er mit svar. For når først vi kommer derud, hvor vi tager folks vielsesringe fra dem og placerer dem i kz-lejre – undskyld teltlejre, så er det DIREKTE SAMMENLIGNELIGT. Så har vi skabt et fjendebillede, der har krigen i sig.

De her mennesker flygter fra krig og rædsel – men den danske V-regering og Dansk Folkeparti behandler dem som dyr!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Dét er så rystende forkert, så forfærdende at det skriger til himlen – og Danmarksbloggen håber, at FN snart vil indføre sanktioner mod Danmark. For vi bryder op til flere internationale konventioner og menneskerettigheder.

I mellemtiden gør os med anstændigheden i behold hvad vi kan …

Danmarksbloggen vil også i den forbindelse gerne hylde de tre markante Venstre-mænd, der indefor få dage har forladt Venstre i protest: Michael Jellesmark, Kåre Traberg Schmidt og Jens Rohde.

Danmarksbloggen er – som de fleste sikkert ved – på ingen måde blå, men det er ligemeget. De tre mænds mod skal hyldes. Desuden er Danmark et sted, hvor det ikke kommer an på parti-farve længere – men på ens menneskelige kvaliteter. På om man er på solidaritetens, lysets og kærlighedens side – eller om man vælger selvtilstrækkelighedens mørke.

Disse tre mænd valgte det første, da det gjaldt. Gid vi alle gjorde det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Flere fattige – og billigere biler

Det kan godt være, at V-regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen. Men den har ikke afskaffet fattigdommen. Tværtimod kommer der flere og flere fattige i Danmark.

Mennesker for hvem det er en udfordring at skulle bruge 100 kroner på en vinterfrakke i en genbrugsbutik, som Diana Leicht Christensen, der er socialpædagog og forstander for Familiecenter Toftegård, siger det i nedenstående artikel fra DR, hvor man også kan læse, at stadig flere søger julehjælp.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/dansk-folkehjaelp-rekordmange-faar-julehjaelp-i-aar

Samme sted kan man også læse, at regeringen er igang med at forhandle lavere afgift på biler – og især på de dyreste biler, og at Dansk Folkeparti umiddelbart er åbne overfor ideen.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-blok-forhandler-lavere-bilafgifter-paa-finansloven

Undskyld lige et øjeblik. Vi har mennesker i dette land, som ikke har råd til at købe en vinterfrakke – eller holde børnefødselsdag – og blå blok snakker om billigere biler – især til dem, der i forvejen har bedst råd og kan købe de dyreste biler.

Det er så langt ude, så umenneskeligt, at det ikke burde kunne ske i et civiliseret samfund. Men det kan det. Det gør det. Eller rettere: Venstre – der ellers ikke gør noget for naturen – er i dén grad igang med at lave Danmark om til et regulært junglesamfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor er V-regeringen økonomisk uansvarlig

Den nye V-regering og økonomisk ansvarlighed har det som olie og vand. De kan ikke blandes. Det er selv borgerlige økonomer enige om.

Skulle der komme et opsving i økonomien, som meget tyder på – så har den nye regering stort set ingen skruer at dreje på, fordi de partout vil 1) holde de “styrbare” offentlige udgifter i ro og 2) sænke skatter og afgifter.

Regeringen vil også genindføre kontanthjælpsloftet og i det hele taget stramme overførselsindkomsterne til et niveau, hvor de bliver umenneskeligt lave – til fordel for skattelettelser.

Men netop skattelettelser er et problem, da de virker som benzin på forbrugsbålet og derfor vil forstærke en vækst – men også en boble, så krisen bliver endnu større, når den så kommer.

Det var, hvad der skete op gennem 00´erne, hvor skattelettelser i tre omgange gav flere penge til forbrug for de middel- og overklassen, men som også gjorde, at vi blev endnu hårdere ramt af finanskrisen end vore nabolande, da den så ramte.

Og så kunne Thorning-regeringen ellers rydde op … inden Løkke og co. nu igen skal til at formøble pengene på mere luksus og flere køkkener til middel- og overklassen fremfor til velfærd og sundhed.

Det giver ikke mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

V-regering: Når taberen vinder

Venstre havde et historisk dårligt valg med mange – og normalt sikre – mandater, der bare blev tabt på gulvet.

Ja, faktisk smed Venstre det, der lignede en stor valgsejr ud af vinduet. Og nej, det var ikke pga Dansk Folkeparti, men pga formand Lars Løkke, der skal være statsminister igen – nu i en ren Venstre-regering.

Det er absolut vanvittigt. Hvordan kan en så stor taber som Lars Løkke alligevel blive vinderen? Danskerne ville hellere have Thuelsen Dahl eller Thorning som statsminister, men den sidste havde ikke flertal – og den første vil ikke tage sit politiske ansvar på sig, og dermed bliver det Lars Løkke, der igen bliver statsminister.

Hvis ikke det var så tragisk, ville det være komisk. For siden hvornår er det taberen, der vinder? Ja, I Danmark ifbm valget 18. juni.

Det er ren farce – og Danmarksbloggen kan godt undre sig over, at Venstre tør lade Løkke blive statsminister igen. For hvis Løkke er Løkke, som vi kender ham – og en gepard skifter ikke pletter – så bliver det spændende at se, hvor mange mandater han kan nå at formøble inden næste valg.

For det er nemlig noget, som Løkke er god til: At formøble penge, fryns, mandater m.m.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk