Regeringen har brudt loven – igen

Så er det kommet frem, at V-regeringen har brudt loven. Igen altså. Den burde anskaffe sig nogle massive rygmærker.

Denne gang handler om den famøse landbrugspakke, som var på nippet til at udløse et folketingsvalg for nogle måneder siden. Regeringen var i forvejen advaret om i klare vendinger, at det ville være i strid med EU-reglerne at beregne miljøkonsekvenserne, som regeringen gjorde det.

De gjorde det så bare alligevel i Venstre – og de sendte derpå et helt andet notat til folketinget, hvor advarslen var pakket ind i så knudret et sprog, at det var svært at gennemskue for de andre partier. Der var altså tale om en helt bevidst tilsløring fra V-regeringens side, som vidste, at deres beregningsmetoder ikke kunne anerkendes – og at de ville vise et falsk positivt billede af situationen.

Landets nuværende miljøminister Esben Lunde Larsen mener dog ikke, at det kommer ham ved. Det var jo før hans tid. Herre Jeremi … en ministerium er noget, man arver … også de dårlige sager, og især når de hidrører fra ens egen regering.

Havde V-regeringen haft rygmærker – hvad de burde have, når man tager deres bøllemetoder i betragtning – havde retssystemet haft en klokkeklar sag. Nu skriver bøllerne bare lovene selv, og så stiller sagen sig desværre anderledes.

Læs mere her: http://www.politiko.dk/nyheder/regeringens-top-var-advaret-om-beregninger-bag-landbrugspakken

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De demokratiske bøller

Vi har de politikere, som vi fortjener, er en udbredt holdning med henvisning til, at hvis man er utilfreds, så kan man jo bare selv blande sig i debatten, melde sig ind i et parti og så videre.

Og det er der også noget om. MEN når det er sagt, så er det politiske spil et spil om magten (nogle gange mest internt i det enkelte parti), hvor det langtfra altid er de gode argumenter og indsigten, der vinder. Men hvor sejrherren m/k i langt højere grad er den, der råber højest, eller er bedst til at tryne de andre – altså er en rigtig demokratisk bølle. Og det gælder i alle partier – og gør det svært for de mere eftertænksomme (og måske også klogere) at blive hørt.

Så den demokratiske bølle vinder – og kan når vedkommende sidder i partiets top og centrale udvalg, fortsat buldre frem ofte uden nødvendigvis at vide, hvad vedkommende taler om – og det gør personen så, også ved forhandlingsbordet, hvor Danmarks fremtid bestemmes.

Så nej, politikerleden i Danmark handler ikke kun om manglende lyst til selv at gøre noget eller tage ansvar. Den handler også om, at den demokratiske bølle ofte vinder over den mere stille type – og dét er skade for demokratiet og for samfundet.

For burde det ikke være landets bedste og klogeste mænd og kvinder, der sad på Christiansborg – og ikke dem, der kan råbe højest, tryne mest, provokere mest og være bedst til intriger, altså alle de demokratiske bøller.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et tabu at være fattig

Er det et tabu for den enkelte at være fattig? Desværre ja, men det burde det ikke være. Der er desuden så mange fattige i Danmark, at det forlængst burde være helt naturligt at stille sig op og sige: Ja, jeg er fattig.

Men det er det ikke.

Danmarks fattige – som der bliver flere og flere af i et samfund, der ellers bliver rigere og rigere – sniger sig stadig langs husmurene, flove over deres slidte tøj og udtrådte sko – og over ikke at kunne give deres børn de mobiler og de biograf-billetter, som for alle andre er en selvfølge. For slet ikke at tale om at stadig flere ikke har penge til nødvendig medicin, tandlæge og tre, sunde måltider hver dag – hele måneden.

Den danske regering og deres meningsfæller derimod har ikke nogen problemer med, at der findes fattige i Danmark – og at tallet er stigende. Tværtimod så sparker de blå godt og grundigt nedad og siger, at det er folks egen skyld, når de er fattige. De kunne jo bare udvise lidt initiativ.

Danmarksbloggen er så desværre ikke overrasket – denne umenneskelighed er business as usual hos de blå. Så den kan man forvente. Det værste er, at uhyrlighederne får lov til at passere uanfægtet hos de fleste.

For det er mennesker, som vi taler om. Levende mennesker af kød og blod, børn og voksne, som skubbes udenfor af samfundets blå bøller, som gør det til noget skamfuldt at være fattig.

Men det er det ikke. Det er derimod skamfuldt at behandle andre mennesker som de blå gør det. Deri lægger det virkelige tabu: At man – som de blå – synes, at det er okay at gøre forskel på folk. At der er mennesker i Danmark, der er så fattige, at de ikke har råd til de basale ting, mens de rigeste bliver rigere og rigere år for år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk