Notre Dame, fattigdom og de gode viljer

Alt er muligt for den, der har viljen i hjertet. Nogenlunde sådan sagde man i et gammelt tv-show, der hed ”Fangerne på fortet”, hvor kendte kæmpede for at vinde penge til en god sag ved at kravle igennem små gange, svinge sig i tove, kaste sig i havet fra stor højde og mange andre ting, inden de blev lukket ind til tigerne og guldmønterne.

Dét show var vældig populært engang, men er ret glemt nu. Dog kommer den gamle frase op til overfladen i denne tid, hvor man ser, hvordan det i løbet af ganske få dage er lykkedes at samle milliarder ind til restaureringen af Notre Dame i Paris.

Mange er nemlig – med rette – forargede over, at det er så let at få penge til en bygning, mens det er mange gange sværere at få de superrige til lommerne, når det handler om fattigdom, social ulighed og miljø.

Danmarksbloggen forstår godt vreden. Også selvom Danmarksbloggen er enig i, at Notre Dame i Paris repræsenterer mere end Frankrig. For den store katedral på Ile de la Cité er en del af hele Europa, af vores kultur, vores civilisation – ja, vores sjæl.

Men forskellen i lysten til at give væk af sit absurde overskud og enorme formue er slående – og det er ganske tydeligt, at vores civilisations største problem måske skal søges i manglen på gode viljer hos de superrige …

At vores største problem måske ikke er indvandringen, medierne, populismen – eller Rusland og Kina. Men derimod ”vores egne” superrige, som ikke vil dele deres grotesk store formuer med det samfund, som de lever af og på. At dér ligger den største fare for at vores demokrati bryder sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Krænkelse slår fattigdom – men kendis slår krænkelse

Flere danske byer taler nu seriøst om at bruge mange millioner kroner på at indføre såkaldte kønsneutrale lyssignaler, sådan så ingen kan føle sig krænket over at se det, som åbenbart er en mand, når man skal passere gaden. For kvinder går jo ikke med bukser?! Sic!

Det er så himmelråbende tåbeligt – og demonstrerer på den mest pinlige måde, at vi lever i et super-overfladisk samfund, hvor signaler – nu også bogstaveligt – er alt, og i hvert fald markant mere end indhold.

For tænk hvis politikerne blev ligeså optagede af at afskaffe fattigdommen og gøre livet bedre for de mere end 60.000 danske børn, der lever i fattigdom i vores rige samfund. Eller de ældre, der ikke kan få et bad eller få gjort rent. Eller sygehusene eller andre vigtige ting. SÅ ville der ske noget, men reelle samfundsproblemer syltes til fordel for overfladiske ligegyldigheder.

For ligegyldighederne kan nemlig få politikerne over hele landet – dog især i de store byer – op af stolene og se på nye kønsneutrale lyssignaler, gerne nogle, som er anderledes end de andres.

Odense har således allerede nogle lyssignaler, som forestiller byens store søn H. C. Andersen. Det er så ikke kønsneutralt, da han ubetinget var en mand. Men det er åbenbart lige meget, når vi taler om en kendis. Og nok kendte eventyrdigteren ikke selv ordet kendis, men ikke desto valfarter folk fra hele verden til Odense på grund af netop H.C. Andersen.

Syd for grænsen i Berlin er det også en mand, der pryder lyssignalerne, i hvert fald i den del af byen, der før var Østberlin, og han hedder ovenikøbet mand, nemlig Ampelmann. Men den lille mand med hatten er superpopulær, ja nærmest kult – og merchandise med ham sælger som varmt brød i de berlinske turistbutikker.

Så kendis-effekten slår altså krænkelseskulturen – det er ikke overraskende, men nedtrykkende, og det ses også tydeligt i det politiske liv.

Vi har også de politikere, som vi fortjener, siger man. Men fortjener vi virkelig mennesker, som ser på overflade og signaler fremfor på indhold? Ja, måske.

For er vi i grunden så meget bedre selv? Hvad gør vi selv for at gøre samfundet til et bedre sted? Hvordan hjælper vi selv dem, der er dårligere stillet end os?

Det kan man jo spørge sig selv om, når man står og venter på grønt lys for at komme over gaden. For det er det, som et lyssignal er. Det er et rødt lys og et grønt lys og ikke noget som helst andet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Giv fattige børn samme opmærksomhed som ulve

Tænk hvis fattige børn fik samme opmærksomhed som ulve?

For hvor er socialpolitikken i Danmark i disse år? Ja, den er mere fraværende end selv den mest sky ulvefamilie på Jyllands heder, som derimod fylder debatten.

For hele Danmark taler nemlig i pauserne mellem OK18 om ulve. For nu er den gal igen. Der er blevet skudt en ulv til manges store raseri, mens på den anden side flere fåreavlere og andre landmænd taler om, at mange af deres dyr er blevet taget af ulven, og at ulven derfor skal væk fra den danske natur.

Fronterne er altså trukket skarpt op mellem naturromantikerne og mellem dem, der lever af og i naturen. De første synes, at det er fantastisk, at ulven er ”vendt hjem” til den danske natur, mens de andre helst ser den forsvinde igen – og jo før, jo bedre.

Danmarksbloggen vil på ingen måde underkende problemet med ulve, men kunne godt ønske sig, at man gav Danmarks fattige børn samme opmærksomhed, som man giver ulvene.

For hvor er det glødende engagement, når det gælder om at give de mere end 60.000 børn, der vokser op i fattigdom, en barndom, hvor de ligesom deres kammerater OGSÅ kommer i svømmehallen, kan få tre måltider mad om dagen og medicin, når der er brug for det?

For sådan er virkeligheden i dagens Danmark. Der findes i dette overflods-samfund, hvor mange børn per automatik får den nyeste mobil fra deres forældre, mere end 60.000 andre børn, hvis forældre ikke har råd til det mest basale – og slet ikke den teknologi, som man skal kunne mestre, hvis man skal have en chance i fremtidens samfund.

For bare et enkelt år i fattigdom i barndommen har negative konsekvenser i hele voksenlivet: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10399320/fattigdom-i-barndommen-saetter-negative-spor-hele-livet/

Og dét er langt mere oprørende end nogle omstrejfende ulve – men det gider ingen beskæftige sig med, medmindre man tænker på julen og andre lejligheder, hvor hattedame-godheden kan vise sig.

Men vi skal væk fra hattedamerne og de enkeltstående indsatser – og henimod en fyldestgørende og samlet socialpolitik, der sikrer ordentlige levevilkår til alle danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattige børn holder ikke efterårsferie

Efterårsferien starter for alvor i dag – og som altid er der mange af de privilegeredes børn, der skal ud og rejse.

Måske ned til noget sol og varme, måske ud til en af Europas storbyer, måske i sommerhus. Men der er også mange, der skal ingenting – og som ikke selv har valgt det. For dem handler det nemlig ikke om, at de hellere vil blive hjemme og gå og hygge sig med nattøj hele dagen, varm kakao og nybagte boller, mens de laver ingenting.

Nej, for dem er der simpelthen ikke noget valg, for det er pengene bare ikke til. Ja, manglen på penge er så slem, at de familier dårligt nok kan tillade sig at købe ind til en kop varm kakao – og de rækker slet ikke til hverken en tur i biffen eller i svømmehallen.

Der er desværre også blevet flere af de børn, som kun har ingenting som feriemulighed – og det er dér, fordi vi siden Fogh-regeringen har haft regeringer, der pånær S-R-SF-regeringen, har skåret i alle de sociale ydelser.

Den nuværende VLAK-regering har så også droppet at måle antallet af fattige, men ikke på nogen måde har afskaffet fattigdommen. Tværtimod er fattigdommen i Danmark kun øget – og øges stadig.

Der findes i dag omkring 45.000 fattige danskere, vurderes det. Det er mere end en fordobling siden 2002.

Danmarksbloggen vil ikke give nogen af de privilegerede dårlig samvittighed her nu, mens ferien skal til at gå i gang, og kufferten skal pakkes.

Nyd turen ned i solen, på cafeerne ude i Europas metropoler eller i sommerhuset. Men husk også samtidig på at ikke alle er ligeså heldige, som du og dine er det – og tænk på, hvad DU kan gøre, når I kommer hjem igen.

For det er kun sjældent folks egen skyld, og der er heller ingen naturlov, der dikterer, at goderne skal være så ulige fordelt. Det er en politisk beslutning, som kan laves om. Og som skal laves om, for det er simpelthen moralsk forkert, at der findes børn og voksne, som er fattige i et så rigt land som Danmark.

Og vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Liberalismens ulige ligning

Liberalisme er ikke godt for samfundet, det er lidt sådan her:

1. Liberalisme skaber ulighed.
2. Ulighed skaber mere fattigdom.
3. Mere fattigdom skaber mere kriminalitet.
4. Mere kriminalitet skaber større mangel på politi.
5. Større mangel på politi skaber mere uopklaret kriminalitet.
6. Mere uopklaret kriminalitet koster samfundet flere penge.
7. Samfundets mangel på penge giver mere fattigdom.
8. Gå til nummer 3 …

Skrevet af: Gry Kia Overgaard, medlem af BMO

Note: Danmarksbloggen er helt enig – og finder det himmelråbende tåbeligt, at egoismen og grådigheden hos dem, der har deres på det tørre, åbenbart er så store, at de mennesker ikke kan se det – eller ikke vil se det!!!

Vejen tilbage til 1800-tallets elendighed

Efteråret er kommet med regn og rusk … og om to dage træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det kontanthjælpsloft, som vil føre tusindvis af danskere og danske børn direkte ned i fattigdom.

Som Danmarksbloggen ser det, er det nytteløst at tro, at man kan få den nuværende blå-sorte regering til at droppe kontanthjælpsloftet, som blot er et led i en plan om at gøre Danmark så ulige, at vi igen havner i 1800-tallets klasse-samfund og elendighed.

Det er sådan et forfærdeligt junglesamfund uden rettigheder, uden hjælp, uden velfærd. Et samfund, hvor en lille gruppe lever i vild luksus, mens dem, som har et arbejde er bange for at miste det – og derfor sparker nedad mod dem, som er udenfor, fordi de er arbejdsløse, syge, gamle eller på anden måde udsatte.

Et samfund, som vi skal undgå. DERFOR skal vi forpligte de røde partier på at droppe kontanthjælpsloftet og de andre ordninger, der viser den gale retning. De er også med allerede – altså på nær Socialdemokratiet. SÅ skal det virkelig batte noget – det som vi gør, alle os der vil tryghed, solidaritet og velfærd – så er det Socialdemokratiet, der om nødvendigt skal presses til medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det umenneskelige fortsæt

Når man i jura´ens verden taler om at gøre noget med forsæt, bedømmes det altid strengere end når man “bare kommer til det”.

Sådan bør det også være i politikens verden. Så når den konservative Rasmus Jarlov siger, at beslutningen om at risikere at sende 33.000 børn i fattigdom som følge af 225-timers reglen var en beslutning, som de konservative tog med åbne øjne, så er det rigtigt slemt.

For så siger han også, at han og resten af de konservative – uden at ryste på hånden – ikke har noget problem med at sparke til dem, der i forvejen ligger ned. Så gør de konservative det med vilje, med fortsæt …

Læs mere her: http://www.avisen.dk/konservative-rimeligt-at-boern-rammes-af-225-timers_404784.aspx

Der er også et andet ord, som kommer i spil her – og det er MORAL. For én ting er, at man kan være rygende uenige politisk og ideologisk, men når man – uden mindste problem – kan sende 33.000 danske børn ud i fattigdom, så har man en moralsk brist, som i bedste fald kan kaldes for umenneskelig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En moral i frit fald

En skatteminister, der taler om skatte-flygtninge og om at give skatte-snyderne frit lejde …
En beskæftigelsesminister, der uden problemer kaster mere end 30.000 mennesker ud i fattigdom for MÅSKE så at kunne skabe 700 jobs …
En miljøminister, der synes, at det er en gevinst, at landmændene igen kan pløje HELT ud til kanten, selvom det betyder, at miljøet smadres …
En integrationsminister, der reelt ikke ønsker integration, men placerer traumatiserede mennesker i teltlejre …
Og sidst, men ikke mindst: En statsminister, der ikke kan kende forskel på sit og statens, men som til gengæld ikke er bange for at true sig til at få sin vilje …

Og sådan kunne man blive ved. Den nuværende Venstre-regering er en regering, hvor moralen er i frit fald – væk fra alt der er menneskeligt og medmenneskeligt – og henimod det umenneskelige …

Det er rystende – og det eneste værre er, at der findes to partier, som på hver deres måde er endnu mere umenneskelige – nemlig de fremmedfjendske bangebukse i Dansk Folkeparti og de pengegriske egoister i Liberal Alliance.

Moralen er i frit fald … vi må stå imod …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Demo mod kontantshjælpsloftet

En meget vigtig demo finder sted idag – nemlig den mod genindførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

Det foregår på Christiansborg Slotsplads kl. 12 – 13.30. Læs mere her:
https://www.facebook.com/events/1132124890145219/

Og kan du ikke komme, så læs her 10 grunde til hvorfor det er en ualmindelig dårlig ide at genindføre kontanthjælpsloftet:

1) Tusindvis af familier vil blive sat på gaden
2) Børnene bliver de største tabere med det nye kontanthjælpsloft
3) Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vil ikke skabe nye jobs
4) Det er ikke til at finde nye boliger til de udsatte familier
5) De handicappede rammes fortsat hårdt
6) Kvinder rammes særligt hårdt
7) Lavere ydelser giver lavere lønninger
8) Det kan allerede godt betale sig at arbejde
9) Nedskæringer kan kun finansiere en minimal skattelettelse
10) Uligheden vil vokse

Læs mere om de enkelte årsager på Peter Hummelgaard Thomsens (S) FB-side: https://www.facebook.com/phummelgaard/posts/576496769179948:0

Det er med andre ord slemt med slemt på. Det er usolidarisk, ødelægger sammenhængskraften og skaber endnu mere fattigdom og ulighed. Men desværre vil forslaget formentlig blive stemt igennem, fordi Dansk Folkeparti (modsat hvad de sagde inden valget) vil stemme ja som de andre i den blå ormegård.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattigdom er et politisk valg

Fattigdom er arveligt. Fattigdom er ødelæggende på både sjæl og legeme.
Fattigdom er også et politisk valg – og ikke en naturlov.

Fattigdom i Danmark er dermed også noget, som den nuværende regering og deres støtteparti Dansk Folkeparti fremmer med den forventede vedtagelse af kontanthjælpsloftet, der betyder, at mere end 34.000 danske børn vil vokse op i fattigdom. For slet ikke at tale om hvad det betyder for voksne og for handicappede – og alle andre, der har været lidt uheldige her i livet.

Det er så horribelt i et samfund så rigt som det danske – og især set i lyset af skattelettelserne, der primært har gavnet dem, der havde mest i forvejen. Ja, kontanthjælpsloftet betyder, at mange må gå fra hus og hjem, at uligheden vokser dramatisk.

Og nej, Dansk Folkepartis forklaring med at det gælder om at få folk ud på arbejdsmarkedet holder ikke. For sandheden er ikke, at folk ikke vil arbejde. Det vil folk godt. Der er bare ikke nok jobs til alle.

Så skal der ske noget – og det skal der, fattigdom er aldrig ok i et rigt land som Danmark – så skal virksomheder og offentlige arbejdspladser forpligtes på at skabe nye jobs – og vel at mærke jobs til en ordentlig løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk