Vestager drukner i andedammen

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet ønsker tilsyneladende at pege på Margrethe Vestager, så hun kan få endnu en periode som Danmarks EU-kommissær, og dette til trods at hun internt i EU-systemet nævnes som kandidat til formandsposten – den første kvindelige og den første danske på en af EU´s mest magtfulde poster.

Derfor vil Vestager formentlig også stille op til EU-valget i maj 2019. Det kan Danmarksbloggen godt forstå.

Læs mere her: https://www.avisen.dk/rygter-er-vestager-kandidat-til-toppost_500091.aspx

Danmarksbloggen ryster så også på hovedet.

For hvordan kan man lade snævre, partipolitiske hensyn og andre ligegyldigheder forhindre, at en kapacitet som Vestager får en periode til i EU-kommissionen. Hun har som konkurrence-kommissær gjort det forrygende – ja, mere end det, men nu skal hun altså i jantelovens og andedammens fædreland ikke have lov til at sætte kronen på værket.

Ja, både Venstre og Socialdemokratiet lader hende nærmest drukne i andedammens morads af små magtkampe

Danmarksbloggen spørger derfor også selv, om Venstre og Socialdemokratiet virkeligt vil Europa – virkeligt vil det europæiske fællesskab. For hvis I ville dette, så pegede I på Vestager med en stor finger – og lagde alt det politiske pres på som I kunne – for at hun blev EU-kommissionens næste formand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ønsker Venstre at tabe næste valg?

Venstre – eller rettere Løkke har genindført Eva Kjer, valgt en udefra som forsknings- og uddannelsesminister (Tommy Ahlers), og nu er en ret ny parlamentarisk person udpeget som politisk ordfører, nemlig Britt Bager.

Britt Bager – hvem er hun? Ja, hun har arbejdet som stewardesse i mange år, men blev også cand.jur, inden hun i 2009 begyndte at arbejde som politisk konsulent for Venstre på Christiansborg, og fra 2013 i Skatteministeriet. Hun blev så valgt ind på folketinget for Venstre ved det sidste valg i 2015, og har altså siddet i folketinget i næsten tre år – og nu skal hun så tegne regeringspartiet op til næste folketingsvalg, der skal finde sted senest i sommeren 2019.

Det er absurd at tro, at hun kan gå i Jacob Elleman Jensens fodspor som politisk ordfører. Så det, som springer i øjnene som meget mærkeligt, er, at Venstres hold er markant svagere i dag end i går.

For nok er Lunde Larsen væk, men det er stemmeslugerne Søren Pind og Søren Gade også – og til gengæld har man fået tre nye siddende ænder, som slet ikke har samme appel, hverken i befolkningen eller på Christiansborg:

Kjer, som de konservative ikke kan lide – og som var tæt på at være årsagen til, at regeringen blev væltet. Ahlers, som er ligeså uvant med livet i et ministerium som Thyra Frank, om end han er noget dygtigere sådan generelt. Og så nu Britt Bager, som forventes at vide alt om regeringen og dens politik, og hele tiden være klar til at forsvare den. Men som – hvis man ser gamle klip med hende – slet ikke har samme retoriske evner som hendes forgænger. Tværtimod har hun det med at blive personlig fornærmet, hvis nogen taler hende imod – en dårlig evne som politiker.

Så ønsker Løkke at tabe? Det siges, at det var ham, der trumfede valget af Bager igennem – og det var i hvert fald ham som statsminister, der suverænt valgte de tre nye ministre. Danmarksbloggen er mystificeret. For Løkke har livet igennem været kendt som manden med superlimen, uanset hvor han sad.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tre nye venstre-ministre

Venstreløver er et begreb, som får ny betydning nu.

For meget overraskende er en af iværksætterne fra DR-programmet ”Løvens hule” Tommy Ahlers blevet forsknings- og uddannelsesminister efter Søren Pind, der forlader dansk politik.

De andre nye er: Jacob Elleman Jensen, der bliver minister for miljø og fødevarer, mens Eva Kjer Hansen bliver minister for fiskeri, ligestilling, nordisk samarbejde.

De afløser henholdsvis Esben Lunde Larsen og Karen Ellemann Jensen.

Den første ryger nok ned til de meniges række, mens Karen Elleman Jensen spås at blive ny gruppeformand, da Søren Gade også går nu – eller ny politisk ordfører efter sin bror Jacob Ellemann Jensen, der jo skal være minister.

Tja, hvor meget løvebrøl er der så over det her?

Der er i hvert fald en ny han i flokken – en han, der ingen erfaring har med politik, men masser med iværksætteri. Men der er stor forskel på de to verdner, og som Danmarksbloggen ser det, så vil en Tommy Ahlers hurtigt kede sig og finde den politiske proces både alt for langsom og alt for omstændig. Men sådan er demokrati – det tager tid og er kompromisernes kunst – og har ikke det fokus på bundlinien, som en Ahlers er vant til. Og ja, han har siddet i et råd (Disruptionrådet) nedsat af Løkke – om netop iværksætteri – men at give gode råd er ikke det samme som at være med i den demokratiske proces.

De to andre? Tja, Eva Kjer Hansen har været minister i flere omgange, og er kendt som en fortaler for alt det konventionelle, så det er gammel vin på nye flasker. En vin som de konservative ikke havde tillid til – gad vide, om de har fået det nu? Jacob Elleman Jensen har været en skarp politisk ordfører, men nu kommer han hen på det, der kan blive øretævernes holdeplads … men som også kan blive en afsæt til en større post i partiet, for så har han trods alt været minister.

Det kan altså konkluderes, at der stadig er godt gang i positionskampen i Venstre, også fordi der skal findes ny gruppeformand og ny politisk ordfører.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OK18: Det handler (ikke kun) om mad

Når man lytter på vandrørene, både de officielle og de uofficielle, så tegner der sig et klart billede af situationen til OK18 lige nu: Kommunerne og regionerne er helt klar – det samme er alt omkring løn og arbejdstid, også lærernes.

MEN der er stadig en prop og en knast, som spærrer – og det er den betalte spisepause, og her er det især i staten, at problemet findes. Dels fordi mange statsansatte i dag IKKE har en betalt spisepause som en del af deres overenskomst, men spisepausen har ikke desto mindre været kutyme siden 1921.

Og nu vil de statsansatte altså have skrevet den ind i overenskomsten, og det kan virke som meget lidt. Herregud, en betalt spisepause. Men det er faktisk alvorligt.

For hvis staten – som er repræsenteret af Sophie Løhde – er parate til at fratage lønmodtagerne én ting, som der er vundet hævd på, hvad bliver så det næste, som Løhde og Venstre-regeringen kaster sig over? Så det er godt, at Flemming Winther og de andre lønmodtager-forhandlere er vågne.

For OK18 handler – for Løhde – ikke kun om overenskomster. Der handler også om værdipolitik og om at svække lønmodtagerne så meget som muligt. Staten sidder nemlig med med alle forhandlingsborde – om ikke andet så i ånden.

Det er også derfor, at der er pause nu indtil kl.14. Løhde skal nemlig officielt regne på det hele, men uofficielt tale med Løkke og de andre topfolk i Venstre. For hvad gavner Venstre bedst i den kommende valgkamp? Konflikt eller forlig? Dén vurdering alene vil nemlig bestemme, om Danmark skal ud i en historisk storkonflikt på arbejdsmarkedet.

Det kan syntes bizart således at lade et enkelt politisk partis muligheder for at beholde magten være den afgørende faktor for et helt samfunds trivsel – og det er også absurd, men omvendt er det typisk Lars Løkke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Udflytninger og overenskomster handler om at blive genvalgt

At regeringspartiet Venstre ikke står særligt godt i meningsmålingerne ved alle. Chancen for at kunne fortsætte på magten efter næste folketingsvalg, som senest skal finde sted i sommeren 2019, er derfor ret lille for Venstre.

MEN alt kan som bekendt ske i dansk politik – og Danmarksbloggen vil mene, at Venstre allerede er i fuld gang med valgkampen – bare camoufleret som politik og forhandlinger. Det drejer sig om:

UDFLYTNINGERNE

OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE

Venstres historiske rødder ligger på landet hos den danske bonde, men nu er der ikke ret mange landmænd tilbage, så Venstre er i stigende grad blevet et by-parti. Problemet her er så, at dels er der procentmæssigt færre blå i byerne, og dem, som findes, stemmer ligeså gerne – eller hellere – på Liberal Alliance.

Så hvad gør man som Venstre? Jo, man flytter statslige arbejdspladser ud til sine gamle kernevælgere på landet, som i øvrigt for manges vedkommende har vendt Venstre ryggen og i stedet stemt på Dansk Folkeparti. Gamle kernevælgere, som har det svært nu, hvor videnssamfundet tager over. Men som Venstre vurderer vejrer morgenluft nu hvor ”københavneriet” skal afskaffes – og diverse styrelser og råd flyttes ud med et enorm videnstab til følge, men det bekymrer åbenbart ikke Venstre.

Men de gamle kernevælgere er ikke nok, hvis Venstre vil beholde magten, der skal også nye stemmer ind i folden – og her gælder det om at skabe uro i andedammen, og her er overenskomstforhandlingerne perfekte, især når man har en som venstre-ministeren Sophie Løhde siddende som forhandler.

For der er lykkedes hende at presse forhandlingerne derud, at der er varslet konflikter indenfor stort set alle centrale samfundsopgaver.

Så selvom hun ikke sidder i chefstolen for forhandlingerne med fx lærerne, men at det er borgmester Michael Ziegler, så vil Venstre kunne bruge sådan en konflikt, som den der måske kommer, til at slå på, at de ”røde fagforeninger” er ligeglade med, at samfundet kører og kun tænker på at rage til sig. Det er derfor et sikkert valg at stemme på stabiliteten, hvis man stemmer Venstre næste gang, vil budskabet fra Løhde og resten af Venstre være.

Virkeligheden er selvfølgelig meget mere kompleks og handler også om, at de offentlige lønmodtagere har holdt igen ved de tre seneste overenskomster, og at det derfor er deres tur til at få noget i lønposen. Så kunne man jo droppe skattelettelserne til de rigeste i stedet. Men sådan vil Venstre ikke fremlægge det – de vil bruge de andre taktikker til at se, om de kan genvinde magten ved det næste folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gades exit = Blå nedsmeltning

Venstre er et parti i krise, og nu tegner fremtiden noget mørkere end den havde behøvet. For Venstres gruppeformand Søren Gade har meddelt, at han forlader Folketinget, og stiller op til EU-Parlamentet i 2019.

Som Danmarksbloggen ser det, har Venstre hermed smidt sit bedste kort væk i forhold til at genrejse sig efter det fald, som man må formode, at Lars Løkke går i møde.

For hvem skal efterfølge Løkke? Og hvem kan samle stemmer? Og samarbejde med de andre partier?

Næstformand og finansminister Kristian Jensen er populær hos de radikale, men ikke hos DF – og han sælger heller ikke det store antal billetter.

For integrationsminister Inger Støjberg er det lige modsat. Hun er populær hos DF-vælgere, men ikke hos de radikale. Men ser man på den danske befolkning, så deler hun vandene mellem dem, der elsker hende – og dem, der afskyer hende.

Søren Gade derimod var en samlende figur, der kunne række ud – og som danskerne også godt kunne lide. Han kunne derfor været blevet en farlig modkandidat for Mette Frederiksen i kampen om statsministerposten i 2023 – og måske allerede i 2019, hvis Venstre ellers havde turdet.

Men sådan kommer det ikke til at gå. Nedsmeltningen i blå blok er total.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Magtens dronning – og kagen

Der var engang en fransk dronning, som ifølge overleveringen udtalte følgende om de fattige inde i Paris, der ikke havde råd til brød, og derfor sultede: Hvis ikke de har brød, så spis dog kage. Historien er vist en skrøne, men den illustrerer fint den daværende franske dronning Marie-Antoinettes manglende forståelse af hendes tid og det oprør, der kom mod hende, kongen og hele den franske adel – og deres dekadente overforbrug. Ja, det kostede hende også hovedet et par år senere, da hun sammen med kongen blev henrettet i forbindelse med den franske revolution, der startede en helt ny tidsalder i Europa.

Nu bruger vi heldigvis ikke guillotiner mere, men derfor kan magtens dronninger m/k godt miste deres politiske liv. Og især i denne tid, der på mange måder minder om tiden op til den franske revolution med stigende ulighed, stigende spændinger og en samfundsorden, der har spillet fallit. Dermed ikke være sagt at magtens mænd og kvinder ikke prøver at gribe magten. For det gør de – og med alle midler.

Og med kagen i går, hvor der stod 50 på, har Inger Støjberg vovet mere end bare at få én over næsen. For hendes berygtede kage, der markerer, at udlændingestramning nr. 50 er vedtaget, har så meget sprængstof i sig, at den enten sender Støjberg helt ud af enhver mulighed for at blive Løkkes efterfølger – eller også placerer kagen hende direkte i stolen som den næste V-formand.

Det er højt spil af en af Venstres mest markante bejlere til magten i partiet – og måske også i virkeligheden det, som kagen handler om. Det og så at tage stemmer fra Dansk Folkeparti, som i sædvanlig kræmmerstil har været ude og kopiere kage-stuntet med at love citronmåner ved stramning nr. 100. Ren copy-cat – og så endda så billigt. Så er der trods alt mere stil over Støjbergs flotte konditor-kage, selvom det at købe kage for at fejre, at man har gjort livet svært, ja umuligt for andre mennesker, er så umenneskeligt og lavt, at Støjberg burde kunne retsforfølges for det.

Men altså reelt retsforfølges – og ikke en skueproces, som dem under den franske revolution. For nok er Støjbergs kage-stunt langt under enhver anstændighedsgrænse – men derfor behøver vi andre jo ikke at følge hende derned.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Skrækscenarie: Liberal trekløver-regering

En liberal trekløver-regering? Ja, det er skrækscenariet, som nu tegner sig, hvis forhandlingerne mellem V, LA og K fører til det, som Løkke håber.  Nemlig en regering mellem de tre partier.

Det har Løkke just annonceret på Venstres landsmøde. Danmarksbloggen håber det ikke. Danmarksbloggen håber på, at det ender med, at Venstre må kaste håndklædet i ringen og enten indkalde til Dronningerunde eller udskrive valg til folketinget.

Men ét er sikkert. Dansk politik er meget dramatisk lige nu – og Danmarksbloggen følger tæt med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstres dobbeltmoral

Hvis Venstre skulle mangle et nyt motto, kunne de passende tage det gamle: Moral er godt, men dobbeltmoral er dobbelt så godt. For hvordan kan man ellers forklare følgende udtalelser fra Venstre;

1)    Fra lovforslag om bl.a. dekorumkrav til personale på de frie grundskoler. Her sagde Venstre: “Sådanne krav og normer omfatter normalt også den betydning … som personens handlinger m.v. uden for hvervet eller stillingen, herunder private handlinger m.v., kan have.”

2)    Fra udtalelse til DR om fx. lærere og politikeres køb af sex. Her sagde Venstre:
“Sagen er, at du er ansat på baggrund af dine kvalifikationer. Hvad du foretager dig i din fritid er din egen sag, så længe, du holder dig inden for lovens rammer.”

To TOTALT modsatrettede udtalelser fra samme parti indenfor den samme stramme tidsramme af den weekend, som sluttede i går. Det er absurd på en måde, så det er hinsides enhver fornuft – men dog forventeligt, når det handler om Venstre.

Problemet er bare, at Venstre sidder med magten i Danmark – og at samfundet derfor kører præcis så absurd, så skævt og så meget i en forkert retning, som det vel nærmest kan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Endnu en sort …

Endnu en sort melding fra V-regeringen … denne gang den såkaldte 2025-plan, der præsenteres i disse minutter i Spejlsalen …

Statsminister Løkke startede med at sige: “Velfærden er under pres, væksten er for lav, og flygtninge presser vores økonomi. Og alt det kan ikke håndteres med en løsning. Det kræver flere løsninger.”

Han manglede så en vigtig pointe – nemlig at vores velfærd primært presses af den stigende ulighed, som han selv og resten af blå blok har været med til at skabe – samt af alle de mange milliarder, der er forsvundet ud af landet i skattely. 

Så Venstre burde gribe i egen barm – og i dem, der finansierer Venstre, hvis Venstre virkelig ønskede, at der skulle ske noget i dette land, der ville forbedre forholdene for de svage grupper.

Venstres svar på det hele er derfor heller ikke overraskende skattelettelser og besparelser i den offentlige sektor. Denne gang er det så pensionister, SU-modtagere og andre svage grupper, som skal stå for skud.

Pressemødet i Spejlsalen er ikke slut endnu – men Danmarksbloggen vover alligevel at slutte her. For det er blot endnu en sort dag i et land, der bliver mere og mere sort.

Eneste lys i mørket er håbet om et valg – SNART.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk