Lov er lov – også for Støjberg

Lov er lov. Ingen er hævet over loven. Med lov skal land bygges.
Sådan skal det være i et demokrati – og sådan er det heldigvis også i Danmark.

Et stort flertal i folketinget kommer i eftermiddag til på baggrund af Instrukskommissionens anbefalinger at stemme FOR, at Inger Støjberg skal for en rigsret.

Det med danske politikere i rigsretter er heldigvis noget, som sker sjældent. Så når det sker, er det fordi, at der er vægtige årsager til at prøve sagen i en rigsret.

At skulle for en rigsret er så ikke det samme som at være skyldig i anklagen som her er ulovligt og mod bedre vidende at have adskilt asylægtepar – og bagefter løjet om det/forsøgt at dække over det overfor både folketing og offentlighed.

Men som sagt: I et retssamfund er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Sådan skal det også være.

Men altså nu kan rigsretssagen mod Støjberg gå i gang. Det er fint. Det er retssikkerhed.

Og nej, intet af det hele handler om, at folketinget blåstempler barnebrude. Det er der ingen fornuftige mennesker, som gør. Og nej, man kan heller ikke sige, at fordi Inger Støjberg skal for en rigsret, så skal Mette Frederiksen også. Hver sag skal tages for sig, og minksagen skal ligesom Støjberg-sagen undersøges, og så må vi (inden vi siger mere) afvente, hvad dén undersøgelse siger.

At nogen kan hævde en eller begge af to ovennævnte forhold viser derimod, at der i Danmark er en udbredt og manglende viden om, hvad retssikkerhed er, og hvordan det juridiske system fungerer – og dét er et alvorligt problem.

For en målet-helliger-midlet-holdning, som den Støjberg har lagt frem, skaber vejen for populisme og populister a la Trump, som kommer med syndebukke og lette løsninger på komplicerede problemer. Og dét er SÅ skræmmende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julefreden er forbi, og kampen om magten er i gang

Julefreden er definitivt forbi. Og det handler for en gangs skyld IKKE om Corona, men om dårlig, gammeldags magt-politik: Kampen om magten i Venstre – og i Danmark.

Så der spilles med de helt store terninger i disse dage.

Støjberg rækker nemlig ud efter formandsposten i Venstre. En post, som hun måske kan få, hvis det 1) lykkes hende at undgå en rigsretssag – og 2) derpå fremtvinge et valg om formandsposten i et Venstre, der har tabt masser af stemmer, siden Ellemann blev ny politisk leder i efteråret 2019.

Samme Ellemann rækker så ud efter nøglerne til Statsministeriet, hvis det lykkes at få stillet Støjberg for en rigsret.

For så er vejen banet for, at han og de andre borgerlige måske kan få stillet statsminister Mette Frederiksen for en rigsret i minksagen. Ellemann kan i hvert fald hævde, at han er bannerfører for lov og orden – uanset om det så er hans egen næstformand, som står for skud.

At Støjberg så aldrig har været Ellemanns ønske om en næstformand, har mange glemt. Men husker man tilbage til efteråret 2019, vil man kunne erindre, at der var et kampvalg mellem Trane Nørby og Støjberg. Et valg, som Støjberg vandt.

Samme Støjberg, som Instrukskommissionen har vurderet godt vidste, at hun handlede ulovligt, da hun skilte asyl-ægtepar.

Om der så kommer en rigsretssag med Støjberg, vil de kommende dage vise. Men svaret på det kommer til at bestemme de kommende års politik i Danmark – også langt udover Venstres rækker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Magtens dronning – og kagen

Der var engang en fransk dronning, som ifølge overleveringen udtalte følgende om de fattige inde i Paris, der ikke havde råd til brød, og derfor sultede: Hvis ikke de har brød, så spis dog kage. Historien er vist en skrøne, men den illustrerer fint den daværende franske dronning Marie-Antoinettes manglende forståelse af hendes tid og det oprør, der kom mod hende, kongen og hele den franske adel – og deres dekadente overforbrug. Ja, det kostede hende også hovedet et par år senere, da hun sammen med kongen blev henrettet i forbindelse med den franske revolution, der startede en helt ny tidsalder i Europa.

Nu bruger vi heldigvis ikke guillotiner mere, men derfor kan magtens dronninger m/k godt miste deres politiske liv. Og især i denne tid, der på mange måder minder om tiden op til den franske revolution med stigende ulighed, stigende spændinger og en samfundsorden, der har spillet fallit. Dermed ikke være sagt at magtens mænd og kvinder ikke prøver at gribe magten. For det gør de – og med alle midler.

Og med kagen i går, hvor der stod 50 på, har Inger Støjberg vovet mere end bare at få én over næsen. For hendes berygtede kage, der markerer, at udlændingestramning nr. 50 er vedtaget, har så meget sprængstof i sig, at den enten sender Støjberg helt ud af enhver mulighed for at blive Løkkes efterfølger – eller også placerer kagen hende direkte i stolen som den næste V-formand.

Det er højt spil af en af Venstres mest markante bejlere til magten i partiet – og måske også i virkeligheden det, som kagen handler om. Det og så at tage stemmer fra Dansk Folkeparti, som i sædvanlig kræmmerstil har været ude og kopiere kage-stuntet med at love citronmåner ved stramning nr. 100. Ren copy-cat – og så endda så billigt. Så er der trods alt mere stil over Støjbergs flotte konditor-kage, selvom det at købe kage for at fejre, at man har gjort livet svært, ja umuligt for andre mennesker, er så umenneskeligt og lavt, at Støjberg burde kunne retsforfølges for det.

Men altså reelt retsforfølges – og ikke en skueproces, som dem under den franske revolution. For nok er Støjbergs kage-stunt langt under enhver anstændighedsgrænse – men derfor behøver vi andre jo ikke at følge hende derned.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Interview med “Velkommen til flygtninge”

I morgendagens udgave af Politiken kan man læse en stor annonce, hvor danskere i hundredvis byder flygtninge velkommen til Danmark.

Initiativtager til den store annonce er dog en mindre FB-gruppe på omkring syv mennesker, der siden i søndags har arbejdet hårdt. Sliddet har også båret frugt. Der er i skrivende stund samlet mere end 100.000 kroner ind – og FB-siden har mere end 10.000 likes.

Talskvinde for gruppen Marianne Rosenkvist siger til Danmarksbloggen: ”Det her viser, at der findes et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis. At vi gerne vil fortælle danskerne, men også alle andre, at vi er mange her i landet, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, og at vi istedet ønsker, at Danmark tager sit humanistiske ansvar på sig.”

Gruppen bag initiativet planlægger derfor også om nogle dage at købe en annonce i den engelske avis “The Guardian”.

Men om det så sker mere, vides ikke.

“Initiativet har fra starten af gået på de to annoncer her – og ikke mere, og folk skal vide, hvad de forpligter sig til,” siger Marianne Rosenkvist og slår fast, at det handler om at få opmærksomheden drejet hen på den umenneskelige måde, som flygtninge mødes på og behandles på i Danmark.

“For vi lever i en tid, hvor flygtninge bruges som både afledning og syndebukke. Men det gavner ingen. Tværtimod vil vi alle vinde ved at droppe dem-og-os-retorikken og istedet se hinanden som de mennesker, vi alle er. For når det kommer til alle de vigtige ting i livet, så er vi – uanset hvor vi kommer fra – ens som mennesker med de samme ønsker, behov, glæder og sorger,” slutter hun.

Læs mere – og støt initiativet her: https://www.facebook.com/pages/Velkommen-til-flygtninge-Nej-til-St%C3%B8jbergs-skr%C3%A6mmekampagne/1004040489619586?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et rædselskabinet træder til

Om mindre end en time præsenterer Løkke sin ny regering, som vel egentlig bedst kan beskrives som et rædselskabinet.

Hjorten bliver finansminister, Støjberg skal tage sig af integration, Søren Pind som justitsminister, Neergaard beskæftigelsesminister – og Løkke bliver statsminister for blot at nævne de fem værste. Et lille lyspunkt er det dog, at Peter Christensen ikke er med – og at han ikke kom ind i folketinget.

Interessant er det også, at Søren Gade slet ingen ministerpost fik – og at Carl Holst kun er blevet forsvars- og nordisk-samarbejde-minister. Det er tydeligt, at Løkke vil holde sine konkurrenter væk fra magten.

For ja, næstformand og sidste sommers udfordrer Kristian Jensen bliver udenrigsminister – men i forhold til Carl Holst og Søren Gade har han ikke mange chancer for at tage magten i Venstre.

Nu gælder det derfor blot om at sørge for, at denne Venstre-regering bliver en parentes, selvom Løkke vil klæbe til magten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lektiehjælp til Venstre, tak

Det ville klæde Venstre at tage imod den lektiehjælp, som partiet bliver tilbudt fra Skatteministeriet.

Venstre hævder nemlig ellers, at de ikke kan regne på kontanthjælpsloftet før efter et valg – og en valgsejr. Men nu har skatteminister Benny Engelbrecht tilbudt Venstre at regne på sagerne. Noget, som en vrissende og irriteret Løkke i går aftes på DR afviste, at Venstre ville sige ja til.

Men dét er dårlig stil at affærdige en reel mulighed for at få afprøvet sin politik – medmindre selvfølgelig at Venstres snak om kontanthjælpsloft og andre ydelser blot er valgløfter ligeså tomme og hule, som dem partiet konstant beskylder rød blok for at give.

For i så fald kan Løkke og co. ikke gøre andet. En gennemregning ville jo i så fald afsløre Venstres politik som værende ikke-sammenhængende.

Danmarksbloggen kunne godt have Venstre mistænkt for netop således at ville føre befolkningen bag lyset – og samtidig stadig have den frækhed ikke at ville fortælle, hvilken økonomisk politik, som Venstre vil føre, hvis de kommer i regering.

Venstres troværdighed er i frit fald – og det vil være mere skadeligt, end vi kan forestille os, hvis Løkke, Støjberg og de andre i Venstre skal til at bestemme i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De lange knives weekend for Løkke – og Støjberg og Pind

Venstres (endnu) leder Lars Løkke kommer næppe til at glemme denne weekend, hvor modstanden imod ham, både internt i Venstre og eksternt i medierne, vokser time for time.

Det er i sandhed de lange knives weekend for Løkke … og spændende bliver det, om han stadig er Venstres formand efter forretningsudvalgsmødet på tirsdag.

Ligeså spændende er det, hvad der sker med Løkkes tro væbnere: Inger Støjberg og Søren Pind, hvis Løkke bliver væltet. Ryger de to så også i svinget og mister indflydelse i Venstre?

Og hvad med Claus Hjort Frederiksen og Troels Lund Poulsen? Gamle Løkke-støtter, som ikke siger noget. Og hvorfor siger Ellen Trane Nørby og Peter Christensen heller ikke noget? Og Carl Holst, som også er Løkkes private ven – og en meget populær Venstre-mand i det jyske?

Arbejder de desperat på de indre linier? Eller ved de, hvad vej det går nu? Og har de forlængst kastet kærligheden på nuværende næstformand Kristian Jensen, der for et par dage siden var ude og prøvekøre formandsstilen, da han bad om ro?

De kommende dage vil give svarene for et parti, der er kastet ud i en krise, som der (når man ser på formandskandidaternes profiler) skal mere end et formandsskifte til at løse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk