Der er dem, der siger, at latin er et dødt sprog. Der er dem, der siger, at Holbergs komedier er gammeldags og ikke kan bruges til noget mere.

Begge tager fejl, og det kan man forvisse sig om ved at tage i Grønnegårds Teatret og se sommerens opsætning af “Erasmus Montanus”, som vittigt, kløgtigt og i den helt rette Holberg-ånd demonstrerer, hvor evigt aktuelt problemstillingen ”Gamle Sandheder versus Opdateret Viden” er.

Og størst bliver sammenstødet, når det sker mellem på den ene side dem uden uddannelse, men med evne til at klare sig i deres egen – den bonde-sjællandske – verden, og så på den anden side den, der drog ud, og nu kommer hjem med den højeste uddannelse, men uden skyggen af indsigt.

For bondesønnen Rasmus, der i København forvandlede sig til Erasmus Montanus, kommer hjem på den ene side fuld af krav om at blive kaldt monsieur og på den anden fuld af foragt over sine rødder. Og så bliver den festlige hjemkomst hurtigt til et studie i, hvad overdreven selvopfattelse kan forårsage af ulykker.

Det er Nicolai Jørgensen, som i fuldstændig suveræn stil og mesterklasse gestalter dette i egen optik så lærde supermenneske, der dog må ty til mors skørter, da livet bliver svært. Mor Nille spilles fuldstændig forrygende af Laura Bro, og man føler nærmest, at man kan mærke sine egne ben blive først tungere og siden lettere i den berømte mor-er-en-sten-nej-mor-er-ikke-en-sten-scene.

Faderen Jeppe er lagt i solide hænder hos Jesper Hyldegaard, som er inkarnationen af fordommen om den stolt-naive sjællandske bonde, mens broderen Jacob spilles af Lue Støvelbæk, der giver hjemmefødningen en både ungdommelig og dybsindig ”spekulering”.

For der er mange måder at være intelligent på, selvom Erasmus kun anerkender en – nemlig sin egen. Nogle af forestillingens mest spektakulære scener er derfor også de akademiske fægtekampe – at disputere – med egnens (selv-) erklærede kloge hoved Per Degn, som spilles, så det smælder af Johannes Lilleøre.

For det er en forestilling, der også handler om viden – og om overtro, og især om enkeltsagens betydning. Her hvorvidt jorden er flack – altså flad eller ej. Det hævder man på Bjerget, at den er – og det i en grad, så det spiller en afgørende rolle for Erasmus´ videre færd. For muligheden for at gifte sig med den velhavende Jeronimus´ datter Lisbed, der spilles med en charmerende blanding af sødme og styrke af Rikke Westi.

Hendes principfaste far Jeronimus gestaltes med sædvanlig sikkerhed af Steen Stig Lommer, mens Christine Gjerulff sprudler i rollen som hendes mor Magdalone, der i styrke langt overgår den ellers så bidske ridefoged Jesper, som Morten Hauch-Fausbøll giver en god figur.

Grønnegårds Teatrets ”Erasmus Montanus” er Holberg med sans for både det klassiske og det moderne, med tempo og latter, med hver skuespiller, hver replik, hver bevægelse lige, hvor det skal være. Det er, så man – midt i 1700-tallets herligheder – ikke kan lade være med at tænke på vor tids fake news og overtro – og vor tids Erasmus Montanus´er. For de findes skam stadig. De har bare skiftet latin ud med management-sprog.

Danmarksbloggen giver Grønnegårds Teatrets “Erasmus Montanus” 5 ud af 6 dissertattiones in traditone theatrali academica Holbergiana de discipulo e monte qui domum ex Hafnia rediit – eller sagt på dansk: 5 ud af 6 af de porrer, som mor Nille render rundt med.

Det er en opvisning i, hvor nemt mennesker, idéer og viden kommer ud på et skråplan. Men heldigvis også en påmindelse om, at selv de mest optegnede landkort og de mest indgroede opfattelser må vige for en kvinde, der stiller de rigtige spørgsmål og tør at handle.

En stor ros til scenograf og kostumedesigner Marianne Nilsson og koreograf Maja Kaagaard Olsen for at have skabt en opsætning, der ikke kun visualiserer centrale temaer i “Erasmus Montanus”, men som gør det levende og troværdigt for skuespillerne at udfolde deres karakterers indre verden på scenen. Der er skabt en helhed, så ingen og intet falder udover kanten.

Men nu er jorden jo heller ikke flad som en pandekage, vel?

Instruktør er Madeleine Røn Juul.

Skrevet af: Anna M. T. Frederiksen og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk