Hvorfor brænder man – eller skulle man sige brændte man – hekse på bålet til Skt. Hans? Traditionen er nemlig ved at dø ud – heldigvis – i takt med, at det at være kvinde i egen ret og egen magt bliver mere og mere udbredt.

For det handler om køn. Om at man som kvinde i 2026 ikke kun vil have ligeret og ligeværd, men hvor vi ikke længere finder os i rollen som mental skraldespand – eller at være mental syndebuk for mandens mangler og fejl.

For det har kvinder været – både før og siden de reelle hekseafbrændinger fandt sted. De skete især i 1600-tallets renæssance, og den store hekseforfølger var Christian d. 4., som valgte at pege på ”de lede troldkvinder” som forklaring stedet for at se indad til egne fejl og mangler som fx at han ikke havde hverken økonomisk sans eller evne til at føre krig, men at han drak og horede som få andre konger, også på hans egen tid.

Han var med andre ord et ødeland uden evner – og det eneste, som han kunne finde ud af, var at få bygget smukke ting som Rundetårn, Rosenborg Slot, Holmens Kirke – og så Børsen, som pt. genopbygges.

Og nu er en anden genopbygning så i gang. Kvinden som stærkt, selvstændigt individ, der ikke behøver en mand for at tage beslutninger om hverken stort eller småt. Kvinden, der både kan og vil selv.  

Derfor giver det ikke længere nogen mening at omtale kvinden som hysterisk, ikke til at stole på og hvad mænd ellers har fundet på gennem århundreder – og som det stadig ses i debatter. Måske især på de sociale medier, hvor de mænd, som ikke kan tåle, at en kvinde kan være både klogere, tjene mere eller på anden på overgår manden, florerer.

Men de tider er slut – og dermed er det også slut at brænde heksen på bålet i håbet om, at man dermed brænder ens egne mangler og fejl.

Så nu kan enhver heks m/k glad sætte sig op på sin kost og futte afsted i Skt. Hans-natten, hvis vedkommende har lyst dertil – eller hvad hekse nu gør. For i vores dage findes der mennesker, som identificerer sig selv som hekse, og som gør, hvad de nu gør, og det skal de endelig blive ved med.

GOD SANKT HANS.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk