Blå blok lader hånt om ældres og udsattes liv

Blå blok har INGEN ansvarsfølelse.

Der er – igen-igen – slået en ny smitterekord. I dag lyder tallet på 40.626 nye Corona-smittede på et døgn. Så man tænker, at nu er budskabet fra alle politikere og myndigheder: Stram ballerne – så kommer vi gennem det her.

Men der tager man fejl: Blå blok foreslår nemlig, at mundbindene skal afskaffes!!!

Lige præcis: Selvsamme dag, hvor næsten en hel procent af Danmarks befolkning bliver testet positive for Corona-smitte, vil blå blok have, at vi alle sammen skal udsættes for mere smitte!!!!!!!!!!!!

Men ingen mundbind vil betyde en væsentlig øgning i smitten. Så at afskaffe mundbindene giver minus mening.

Og nej, det hjælper ikke, at Omikron er mindre farlig end Delta. Omikron er nemlig stadig farlig. Ellers ville man heller ikke tilbyde stik no. 4 til de mest udsatte.

For man kan stadig både blive alvorlig syg og dø af Omikron.

Der er således også kun 36% mindre risiko for at blive indlagt, når man er smittet med Omikron fremfor med Delta.

Lav selv matematikken for hvad det betyder for antal indlagte. Og husk at: Da Delta huserede, og var på sit højeste, havde vi daglige smittetal på 4-5.000 smittede. Nu er tallet 10 gange højere.

Men blå blok vil altså gøre det endnu nemmere for smitten. Fordi mundbind er så besværlige, og vi er så trætte af dem!!!

Det er direkte uansvarligt at komme med sådan et forslag. Ja, det er at lade hånt om ældre og udsattes liv og levned, bare fordi nogen ikke kan lide at gå med mundbind.

FØJ, siger Danmarksbloggen. FØJ, FØJ, FØJ.

Blå blok tager intet ansvar og bekymrer sig minus om andre mennesker – i hvert fald de svage og udsatte. Det må man konstatere, selvom de siger noget andet. Men handlinger råber højere end ord.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er der en voksen tilstede?

Undskyld, er der en voksen tilstede?

Vi lever infantile liv i en infantil verden. Det ses i vores påklædning, som er t-shirts, cowboybukser og sneakers. Det ses i vores konstante jagt på noget, som er sjovt – som fx at se en hundehvalp med en bold på YouTube. Det ses i vores manglende evne til fordybelse, til at tage ansvar, til at gøre det, som er nødvendigt i situationen – og fortsætte med at gøre det – uden brok og måske i lang tid. Men det ses allermest og allerbedst i vores manglende evne til at behovsudskyde – også selvom der er en pandemi på spil.

Vi VIL fx på restaurant – og nu også uden mundbind og Coronapas. For det er så besværligt. Buhu.

Vi vil det ene, og vi vil det andet – og hvis ikke vi får det NU, så brokker vi os fra Men in Black til Dansk Erhverv med Brian Mikkelsen i spidsen. Der er kun årslønnen til forskel på de to grupper. For i psykologien er de ens: En infantil og krævende tilgang – der hverken kan eller vil se i øjnene, at de også selv har et ansvar.

HVIS man stillet over for disse mentalt set højtråbende møgunger, så tillader sig at være en voksen – sådan en der går i pæne sko, pæne bukser og en pæn bluse – og som hellere vil læse en bog eller en seriøs avis end dimse på sin mobil, så anses man for kedelig og gammeldags – og moralsk, som i deres mund er et skældsord.

Og helt galt bliver det, når man løfter pegefingeren, og gør opmærksom på, at alle har et personligt ansvar – og at vi alle både kan og må behovsudskyde. Så overdænges man med skældsord, og får at vide, at man bare kan blive hjemme, hvis man er så bange.

Det er så sagen vendt på hovedet – og hvidt farvet sort.

For samfundet har desperat brug for voksne mennesker, som kan sige NEJ, STOP og NU MÅ DU TAGE DIG SAMMEN, også til den 40-årige, som ellers aldrig har tilhørt en klassisk curling-generation, men som alligevel jamrer over at skulle anskaffe sig det Coronapas, som er gratis og let at få.

Samfundet er så desværre styret af møgungerne og curlingbørnene – som findes i alle aldre – og som er langt de fleste. Men flertallet har som bekendt ikke altid ret, bare fordi de er de fleste.

SE MIG. STEM PÅ MIG. JEG ER BEDST. Råbene er stort set ens – og der er langt mellem de politikere, som tænker sig om, som har visioner, som tør tage reelt ansvar. De politikere, som ER voksne, og ikke bare leger voksne, som møgungerne gør det under store bifald fra de andre børn i sandkassen. De andre voksne børn, som også kun tænker på dem selv og deres umiddelbare behov.

Det er fluernes herre i Danmark, ja i hele den vestlige verden … og til det kommende EM i herrefodbold får det et nøk mere. For vi vil ind og se kampene – vil vi, og hvad nu hvis baren lukker, mens kampen er i gang? Igen BUHU – og spørgsmålet: Er der en voksen tilstede?

Så kom frit frem, hvis du tør …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi har brug for en befrielse

Moral. Ansvar. Offervillighed.

Der er mange ord, som man kan knytte på de modstandsfolk, som sammen med dem, der hjalp jøderne, kæmpede i allieret tjeneste og en vis ambassadør i USA, reddede Danmarks ære for 76 år siden.

Men fælles var, at de var mennesker af det helt store format. Mennesker, som tænkte på andre – og ikke på dem selv.

Læs brevet herunder, som er skrevet af møller Henning Andersen, der var en af Hvidstensgruppen – og som er hans afskedsbrev til hustruen Marie, inden han blev henrettet af tyskerne i Mindelunden i sommeren 1944.

Læs om hvordan han står ved det, han gjorde – fordi han ikke har tilsmudset noget – men mener, at han kan dø med ære. Men også om den omsorg som han viser Marie og børnene – og håbet om at mødes igen hos den Gud, som han troede på.

Det er et brev, som er skrevet af en grandvoksen mand – og det står i skærende kontrast til den forkælelse, som vi ser i vores tid. Helt grotesk hos mænd og kvinder som kaster med sten, fordi de ikke vil gå med mundbind. Men også hos det store flertal af danske mænd og kvinder, som brokker sig over alt det, som de ikke kan af luksus-ting (og som de godt kan fra især på torsdag, når det meste åbner igen).

Det er så umodnet, at landets børnehavebørn har ringet og sagt: Giv os retten til at være urimelige tilbage.

Men lur mig om ikke de forkælede og umodne vil brokke sig over det, som de stadig ikke kan som fx rejser og festivaler. For i den utidige genåbningsiver er der ikke plads til hverken afsavn, moral eller ansvarlighed.

Og netop det skisme – at det er de forkælede, som kun tænker på dem selv og deres umiddelbare behovsopfyldelse, som bestemmer – fremfor dem, som tager ansvar, har moral og sørger for at holde smitten nede – kan vi jo tænke over i aften, når vi tænder lys i vinduerne.

For vi har stadig brug for en befrielse – fra COVID-19 selvfølgelig. Men måske allermest fra den umodne og egoistiske forkælelses-adfærd, som er blevet danskernes kendetegn i denne pandemi – langt mere end samfundssindet.  

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Og her brevet fra møller Henning Andersen:

Kære lille Kone.

Dette er den sidste Hilsen, som du modtager fra mig paa denne Jord. Naar du læser det, er jeg ikke mere blandt de Levendes Tal. Jeg takker dig meget for den Tid, som jeg har levet sammen med dig. Det har været en god Tid, og jeg haaber at møde dig igen hos Gud i Himlen. Nu maa du være stærk, Marie, og ikke fortvivle. Vi dør ikke forgæves, stol paa det.

For Børnenes skyld maa du være stærk, for skulde de miste dig ogsaa, har de jo slet ingen Støtte i Livet. Prøv og forklar dem, hvordan det hænger sammen, naar de bliver store, saa vil de forstaa det hele, og kære Mie, vil du holde deres Fars Navn rent og i Ære. Søg at faa saa meget ud af Livet, som du kan uden mig. Sælg Møllen. Det økonomiske kommer du ikke til at lide under, det er der sørget for, og det er mig en Trøst i denne Stund.

Jeg har ikke gjort noget ondt, Marie, saa jeg kan dø med Ære. Det havde været tungere, om jeg havde tilsmudset det Navn, som du bærer, lille Kone.

Tak Lillemor. Vi skal jo alle dø engang, nu maatte jeg ikke leve længere ved din Side her paa Jorden, men der er et Liv efter det her, og saa ses vi igen.

Et sidste Farvel fra din Mand.

Paa Gensyn, Marie.

Henning

Venstre tager ikke ansvaret på sig

Danmarksbloggen undrer sig.

Det er en liberal grundværdi at tage ansvar for sig selv og sit eget liv. Er man liberal, så mener man – groft sagt – at enhver er sin egen lykkes smed, og at man selv har ansvaret for alt, hvad der sker i ens liv.

MEN det gælder åbenbart ikke Danmarks Liberale Parti Venstre. Tværtimod så er Venstre-regeringen iflg. dem selv helt uden skyld i og ansvar for, at udenlandske medier kaster sig over Danmark med beskyldninger om umenneskelighed.

I Venstres forvrængede selvforståelse er det nemlig EU-parlamentarikernes skyld – og ikke Venstres egen uduelige og umenneskelige politik, at Danmark er kommet på den sorte liste.

Danmarksbloggen korser sig – hvis man ellers kan tillade sig at bruge det udtryk.

For 1) En regering har ansvaret for den politik, som den fører og 2) alle reaktioner, der kommer på den politik, har direkte adresse til regeringen.

Dét er logik for de burhøns og de tremmesvin, som mange Venstre-medlemmer holder så meget af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsgivernes ansvar for at skaffe jobs

Dansk Arbejdsgiverforening vil skære voldsomt i de sociale ydelser. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/07/071507.htm

Forslagene fra Dansk Arbejdsgiverforening møder – med rette – stor kritik, da de vil betyde, at en stadig større del af de danskere, som i forvejen har mindst, vil få endnu mindre – og så lidt, at det faktisk bliver reelt umuligt at leve i Danmark.

Dét har adskillige kilder allerede været ude og sige, så den del er dækket.

Hvad der derimod fylder lidt – eller rettere intet i debatten er arbejdsgivernes ansvar for at skaffe jobs. For hvordan kan det være det enkelte lediges ansvar at finde et job, når langt hovedparten af alle danskere er 100% afhængig af, at en arbejdsgiver vil give ham eller hende et job?

Ja, vi er forpligtede til at arbejde, hvis vi kan. Det er så ikke alle, der kan. Men af dem der kan, vil nærmest alle gerne arbejde – hvis altså de kan få et job.

Så skal samfundet hænge sammen, så er arbejdsgiverne også forpligtede til at skabe arbejdspladser i Danmark og til at ansætte danskere – og ikke underbetalte østeuropæere.

Og dét er et ansvar, som ingen taler om, selvom skabelsen af gode, danske arbejdspladser er den eneste måde, som flere danskere kan komme i arbejde på.

Så nej, Dansk Arbejdsgiverforening burde gribe i egen barm og sørge for, at deres medlemmer havde fokus på at skabe arbejdspladser – og vel at mærke til danskerne, også selvom det betyder, at deres eget overskud bliver lidt mindre. Dét skylder de danske arbejdsgivere Danmark, som via skatterne sørger for, at arbejdsstyrken bliver både uddannet og holdt rask osv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jobs til alle?

Historien om 20-årige Mette, der cyklede rundt og fik job, har været stor i løbet af weekenden.

At den unge – og hjemmeboende – kvindes virkelighed så er markant anderledes end de fleste andre arbejdsløse, der har en familie at forsørge, har de fleste medier valgt at springe let henover.

For se, hvor mange jobs, der er derude – hvis bare man vil, lyder budskabet fra Mette. Et budskab, der passer godt ind i hetzen mod arbejdsløse. MEN DET PASSER IKKE.

Der findes ikke nær så mange ledige jobs, som der er ledige, der gerne vil have et job. Og situationen bliver ikke bedre, når flere virksomheder direkte opfordrer deres østeuropæiske ansatte til at få venner og familie herop.

Skurken er altså ikke de ledige, men de danske virksomheder, der svigter deres etiske og moralske ansvar og tænker mere på deres egen indtjening end på at sikre deres danske medborgere et job.

En såre umoralsk adfærd, som burde stoppes – og gerne ved lov.

Altså: At man simpelthen ikke må ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis der er ledig, indenlandsk arbejdskraft, som kan løse opgaven.

Så enkelt kan der skabes flere jobs … og selvom det måske ikke vil afhjælpe arbejdsløsheden 100%, vil det hjælpe et stykke på vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Arbejdsdeling og ansvar

Er det asocialt, når danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge end danskere?

Det kan dér være en pointe i.

Ikke at Danmarksbloggen har det fjerneste imod mennesker fra andre lande. Slet ikke. Tværtimod har vi som et af verdens rigeste lande et stort ansvar overfor mange andre lande.

Men det giver ikke mening at mere end 130.000 fuldtidsstillinger i Danmark besættes af udlændinge, når arbejdsløsheden er så stor i Danmark, som den er.

At danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge skyldes jo heller ikke et ønske om at afhjælpe nød og elendighed, men er i stedet et pengefikseret ønske om at kunne få arbejdet gjort til en lavere løn, så overskuddet til dem selv kan blive endnu større.

Danske arbejdere har derfor ikke en chance for at kunne få et job, når konkurrencen er så ublu – og det handler om social dumping og working poor fremfor om at ville arbejde.

For selvfølgelig vil danske arbejdere yde en indsats og knokle – ja, der er ikke noget, som de hellere vil.

Problemet er derimod, at danske arbejdsgiverne ikke lever op til deres ansvar for at skaffe job og videreuddannelse til deres medarbejdere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De muslimske ledere svigter deres ansvar

Terror-truslen mod Danmark er øget qua Danmarks store engagement ifht bekæmpelsen af IS (Islamisk Stat) – og det kan let skabe frygt.

Men sådan er det nødt til at være. For en organisation så rabiat og uhyrlig som IS, der halshugger tilfangetagne vesterlændinge, nedskyder andre muslimer og begraver kvinder og børn levende, skal bekæmpes – lige indtil der ikke er en eneste IS-tilhænger tilbage.

Dét er stort set samtlige politikere og meningsdannere også enige om …

Men der mangler et par markante stemmer i fordømmelsen af IS og i tilslutningen til kampen imod den rabiate terror-organisation:

Nemlig de muslimske ledere som fx imamerne.

De muslimske ledere burde gå ud og sige højt og klart, at de tager afstand fra IS – og at de vil fraråde ALLE muslimer at tage til Irak og Syrien for at blive såkaldt “hellige krigere”.

Men det gør de muslimske ledere ikke. Tværtimod så ønsker de, at medierne ikke blander sig i det her – og at der ikke bliver snakket om det.

Beklager, men nej. Der skal netop snakkes om det. Der skal råbes og slås fast, at det er absolut forkert at have noget med IS at gøre.

Og i dét arbejde har de muslimske ledere et stort ansvar, som de i øjeblikket totalt svigter. Og det er ikke ok – hverken overfor alle de muslimer, som de på den måde svigter, eller overfor samfundet, som på den måde udsættes for en større terror-risiko.

Så muslimske ledere, grib muligheden og sig fra overfor den umenneskelighed, som IS præsenterer – og vis at I også vil frihed, fred og forskellighed i det danske samfund.

For den anden mulighed: At der ties, fordi (nogle af) de muslimske ledere er enige med IS – dét er en grim tanke, som Danmarksbloggen ikke håber er sand.

Men er det sådan, at det er, så er der noget at gå igang med. For så er der noget omkring respekten for andre og for forskellighed, som skal læres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sommerferien er forbi – og nu skal Danmark på rette vej

Hedebølgen er tilsyneladende definitivt ovre – og det samme er mange danskeres sommerferie … eller også så synger ferien på allersidste vers.

Hverdagen er med andre ord startet – eller skal til at begynde igen lige om lidt. Det er derfor nu – mens sindet er fuld af dejlige sommerminder, og sjælen er frisk og genopladet – at det giver mest mening at spørge sig selv: Har jeg den hverdag, som jeg ønsker mig – eller kunne jeg tænke mig noget anderledes? Og hvis ja, så finde ud af, hvad der skal ændres, og hvordan det ønskede kan opnås.

Det samme gælder Danmark. Det er også nu, at det giver mest mening at spørge, hvor Danmark er på vej hen – og er det mon den rette vej, vi som samfund er slået ind på?

De politiske partier lader også op til diverse sommermøder med tilhørende politiske budskaber og vælgerflæsk. Men Danmarks fremtid er for vigtig til at lade politikerne – og andre magthavere – råde uden at vi allesammen er aktivt med.

Vi skal nemlig alle sammen tage et ansvar og ikke kun for os selv og vores egen hverdag, men også for alle de andre og for Danmark, som land og som samfund. Og vi skal sigte højt og ønske os det gode samfund.

Men hvad er det gode samfund? Ikke de liberales junglesamfund eller de angstes sikrede fort, hvor der kun er plads til én slags mennesker – og slet ikke Venstres forskelssamfund.

Nej, det gode samfund er et samfund, hvor vi kerer os om hinanden og hjælper hinanden, hvor vi giver plads og rum til forskellighed – og hvor vi er 100% bevidst om, at kun sammen kan vi nå alle de gyldne mål.

Et samfund, hvor solidaritet er et adelsmærke.

Danmarksbloggen vil i hvert fald fortsætte med at bidrage til netop sådan ét samfund, hvor fællesskab, næstekærlighed, rummelighed og tolerance er i højsædet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Rejser udenfor skoleferierne underminerer respekten for skolen

Alle danskere er enige om, at vores skoler skal være gode – og helst også bedre end de er idag.

Det drejer sig selvfølgelig om ressourcer, lærere, undervisning og så videre.

Men det drejer sig også om, at forældrene viser respekt for skolen og bakker op om skolens arbejde. Og her er første krav, at man som forælder sørger for, at ens barn kommer i skole. Og at det opfattes som vigtigt at passe sin skole – præcis som man skal passe sit arbejde.

At pjæk med andre ord er totalt og 100% u-acceptabelt.

Det rimer så altsammen rigtigt dårligt med det faktum, at over halvdelen af alle forældre iflg. en undersøgelse lavet af DR synes, at det er helt i orden at tage på ferie udenfor de ordinære skoleferier, som der ret beset er temmelig mange af i løbet af året. Se link til DR-artikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/11/163105.htm

Formand for foreningen Skole & Forældre Mette With Hagensen siger i artiklen fra DR som forsvar for de ekstra ferier: “Det er også vigtigt for børn at være sammen med deres familie og have gode oplevelser sammen. Det lærer børnene også noget af.”

Og det har hun da helt ret i – men det kan man ligeså godt gøre i de ordinære ferier som ellers. Familiesamværet bliver ikke dårligere af, at det er juli måned eller uge 42.

Men selvfølgelig er alting dyrere i de ordinære ferier – og det er da rigtigt ærgerligt, at man så måske ikke kan rejse derhen, hvor man gerne vil.

Men det er et forkælelsesproblem, der helt får lov til at overskygge den forpligtelse, som forældrene har overfor skolen iforhold til at sende børnene afsted i skole hver eneste skoledag, medmindre selvfølgelig børnene er syge – eller der er andre forhold, som berettiger til at blive væk.

For at charterferien til Tyrkiet er billigere i maj eller flybilletterne billigere til USA i september er ikke en gyldig grund til at blive væk fra skolen. Det er tværtimod at underminere respekten for skolen og skolens arbejde – foruden at det sender det forkerte signal til barnet om, at ens egne egoistiske behov er det vigtigste i hele verden.

Men nej, sådan er det ikke. Det drejer sig om at være sig sit ansvar som en del af fællesskabet bevidst og så ellers bare møde op i skolen.

For nej, et skolebarn kan ikke bare lave lektier, mens vedkommende er væk. Ingen lærer på samme måde og ligeså meget ved at sidde en time ved poolen med et par bøger. For slet ikke at tale om den forstyrrelse og forsinkelse det skaber for de andre i klassen, når feriebarnet kommer hjem og skal opdateres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk