1. maj: Største overskud siden vikingetiden – alle skal med

I Danmark bliver der ikke revolution, når det regner. Men det bliver dog 1. maj, selvom det blæser. Dog vil der nok kommer lidt færre i Fælledparken i år, selvom der er mange, der er utilfredse med OK18, og folk udenfor Forligsinstitutionen lovede hinanden at mødes netop dér igen i dag 1. maj.

Men som sagt – vejret er dårligt, så mange vælger nok at blive hjemme, lyder Danmarksbloggens forudsigelse.

Danmarksbloggen kan selvfølgelig tage fejl. Der er også stadig meget at kæmpe for – både i den private og den offentlige sektor, hvor det såkaldte nødberedskab er blevet hverdag.

Men ordentlige rammer til dem, der er i arbejde, er ikke det eneste, der er værd at gå på barrikaderne for.

For vi skal også huske dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Vi har pt. et betalingsbalanceoverskud, der ikke har været større siden vikingetiden, men alligevel lever store grupper i det danske samfund i fattigdom.

Og ja, fjernelsen af fattigdommen er også en sag for arbejdsmarkedets parter, dog måske især arbejdsgiverne, da det er dem, der ejer produktionsmidlerne og har retten til at lede og fordele arbejdet.

Men den ret følger nemlig også en pligt til at hjælpe – en pligt til at skaffe danske jobs – og dét er mere end rigeligt at holde 1. maj på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har vi brug for en storkonflikt?

Det er lidt med overenskomstforhandlingerne, som det er med isen på de københavnske søer …

Alle ved, at det ikke kan bære, som det ser ud nu, men alligevel er der nogen, der begiver sig ud på den tynde is – og tror på, at det kan lykkes med de ting, som der er på bordet nu.

Men der skal en helt anden forståelse til, hvis det danske samfund ikke skal ende i storkonflikt – og det skulle vi jo helst undgå, ikke?

Det mener i hvert fald de kommende studenter og konfirmander, for slet ikke at tale om dem, som skal til undersøgelse eller have lavet ikke-livstruende operationer, forældrene til skolebørnene og mange andre.

Danmarksbloggen er imidlertid ikke så sikker på, at vi ikke har brug for en storkonflikt.

For en storkonflikt – og en lockout – vil gøre det 100% synligt for alle i dette land, at de offentligt ansatte er ligeså nødvendige som de privatansatte.

At ja, det kan da godt være, at de private firmaer tjener pengene hjem til Danmark.

Men hvis ikke der var nogen til at tage sig af de gamle, passe børnene, gøre de syge raske, uddanne børn og unge og så videre, så var der ikke noget grundlag at tjene pengene på.

Så det hele hænger sammen … og skal isen i Danmark være rigtig tyk, sådan så alle er sikret penge til en værdig tilværelse, ja så skal vi også have andre ting ind i ligningen.

Det kunne fx være en pligt til at arbejdsgiverne tilbyder ledige job til danskere først – og til lønninger, der følger overenskomsten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Solidaritet = sammenhængskraft

Trepartsforhandlingerne starter i dag – og er der noget, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne er enige om, er det færre på overførselsindkomster.

Men de er ikke enige om vejen dertil.

Arbejdstagerne mener – logisk nok – at det drejer sig om at skabe flere jobs. Noget, der også giver flere skattekroner og dermed et bedre grundlag for velfærd som sygehuse, alderdomshjem og skoler.

Arbejdsgiverne derimod mener, at det handler om at sætte arbejdsløse og andre udsatte på sulteydelser. For på den måde kan man piske arbejdsløse til at tage et job, der ikke findes (sic) eller til at sige ja til så lave lønninger, der er tale om at working-poor.

Danmarksbloggen er – ikke overraskende – enig med arbejdstagerne.

Et samfund kan kendes på, hvordan det behandler sine svageste – og det er ikke kun noget, der afspejler sig i socialpolitikken. Det kan også ses i måden, som arbejdsmarkedet er skruet sammen på. Og her gælder, at solidaritet = sammenhængskraft.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lige løn for lige arbejde – også når man er flygtning

Det er snart 40 år siden, at loven om lige løn for lige arbejde blev vedtaget i Danmark.

Filosofien bag er enkel: Yder man det samme, skal man selvfølgelig også betales det samme i løn. Enkelt og så indlysende, at det burde være logik for alle – især i et rigt land som Danmark.

Men nej, nu foreslår Dansk Flygtningehjælp, at flygtninge skal have en lavere startløn, så de lettere kan komme i arbejde. Læs mere her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/05/19/074207.htm

Dét holder jo ikke en meter – og det er hverken fair overfor flygtningene eller overfor de (i forvejen job-svage) danskere, som nu ikke har en chance for at få de jobs, da arbejdsgiverne selvfølgelig vælger den løsning, hvor de skal betale mindst i løn. 

Arbejdsgiverne er så ikke tilfredse her – de vil have de små sociale ydelser og de lave lønninger endnu længere ned. Hvor grådig kan man lige blive,? spørger Danmarksbloggen og minder om, at det er til skade for et samfund, hvis der er stor ulighed …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsgivernes ansvar for at skaffe jobs

Dansk Arbejdsgiverforening vil skære voldsomt i de sociale ydelser. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/04/07/071507.htm

Forslagene fra Dansk Arbejdsgiverforening møder – med rette – stor kritik, da de vil betyde, at en stadig større del af de danskere, som i forvejen har mindst, vil få endnu mindre – og så lidt, at det faktisk bliver reelt umuligt at leve i Danmark.

Dét har adskillige kilder allerede været ude og sige, så den del er dækket.

Hvad der derimod fylder lidt – eller rettere intet i debatten er arbejdsgivernes ansvar for at skaffe jobs. For hvordan kan det være det enkelte lediges ansvar at finde et job, når langt hovedparten af alle danskere er 100% afhængig af, at en arbejdsgiver vil give ham eller hende et job?

Ja, vi er forpligtede til at arbejde, hvis vi kan. Det er så ikke alle, der kan. Men af dem der kan, vil nærmest alle gerne arbejde – hvis altså de kan få et job.

Så skal samfundet hænge sammen, så er arbejdsgiverne også forpligtede til at skabe arbejdspladser i Danmark og til at ansætte danskere – og ikke underbetalte østeuropæere.

Og dét er et ansvar, som ingen taler om, selvom skabelsen af gode, danske arbejdspladser er den eneste måde, som flere danskere kan komme i arbejde på.

Så nej, Dansk Arbejdsgiverforening burde gribe i egen barm og sørge for, at deres medlemmer havde fokus på at skabe arbejdspladser – og vel at mærke til danskerne, også selvom det betyder, at deres eget overskud bliver lidt mindre. Dét skylder de danske arbejdsgivere Danmark, som via skatterne sørger for, at arbejdsstyrken bliver både uddannet og holdt rask osv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsdeling og ansvar

Er det asocialt, når danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge end danskere?

Det kan dér være en pointe i.

Ikke at Danmarksbloggen har det fjerneste imod mennesker fra andre lande. Slet ikke. Tværtimod har vi som et af verdens rigeste lande et stort ansvar overfor mange andre lande.

Men det giver ikke mening at mere end 130.000 fuldtidsstillinger i Danmark besættes af udlændinge, når arbejdsløsheden er så stor i Danmark, som den er.

At danske arbejdsgivere hellere vil ansætte udlændinge skyldes jo heller ikke et ønske om at afhjælpe nød og elendighed, men er i stedet et pengefikseret ønske om at kunne få arbejdet gjort til en lavere løn, så overskuddet til dem selv kan blive endnu større.

Danske arbejdere har derfor ikke en chance for at kunne få et job, når konkurrencen er så ublu – og det handler om social dumping og working poor fremfor om at ville arbejde.

For selvfølgelig vil danske arbejdere yde en indsats og knokle – ja, der er ikke noget, som de hellere vil.

Problemet er derimod, at danske arbejdsgiverne ikke lever op til deres ansvar for at skaffe job og videreuddannelse til deres medarbejdere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk