Har vi brug for en storkonflikt?

Det er lidt med overenskomstforhandlingerne, som det er med isen på de københavnske søer …

Alle ved, at det ikke kan bære, som det ser ud nu, men alligevel er der nogen, der begiver sig ud på den tynde is – og tror på, at det kan lykkes med de ting, som der er på bordet nu.

Men der skal en helt anden forståelse til, hvis det danske samfund ikke skal ende i storkonflikt – og det skulle vi jo helst undgå, ikke?

Det mener i hvert fald de kommende studenter og konfirmander, for slet ikke at tale om dem, som skal til undersøgelse eller have lavet ikke-livstruende operationer, forældrene til skolebørnene og mange andre.

Danmarksbloggen er imidlertid ikke så sikker på, at vi ikke har brug for en storkonflikt.

For en storkonflikt – og en lockout – vil gøre det 100% synligt for alle i dette land, at de offentligt ansatte er ligeså nødvendige som de privatansatte.

At ja, det kan da godt være, at de private firmaer tjener pengene hjem til Danmark.

Men hvis ikke der var nogen til at tage sig af de gamle, passe børnene, gøre de syge raske, uddanne børn og unge og så videre, så var der ikke noget grundlag at tjene pengene på.

Så det hele hænger sammen … og skal isen i Danmark være rigtig tyk, sådan så alle er sikret penge til en værdig tilværelse, ja så skal vi også have andre ting ind i ligningen.

Det kunne fx være en pligt til at arbejdsgiverne tilbyder ledige job til danskere først – og til lønninger, der følger overenskomsten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

2 tanker om "Har vi brug for en storkonflikt?"

  1. Det er nok de færreste der ønsker en storkonflikt. Men hvis skyld er det ???
    Det er tilsyneladende nogle der mener at man bare skal true med strejke, så får man det som man vil. Men som alle ved ,”tryk avler modtryk” og kan man ikke tåle, at få tilbage af samme skuffe, uden at begynde snøfte over hvor synd det er for skoleeleverne og alle vi andre når modparten svarer igen med samme mønt. Det undrer mig lidt, at lærerne skal ha særbehandling…… Nej, de skal ha 37 timers arbejdsuge, mindsteløn og 5 ugers ferie som alle vi andre…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *