Prekariatet – den nye klasse

Prekariatet er en betegnelse for den nye klasse på arbejdsmarkedet. Alle, der arbejder freelance, i projektansættelser og andet løsarbejde, og som ikke er omfattet af de fastansattes regler om feriepenge, sygedage etc.

Prekariatet er ikke, som man måske kunne forestille sig – og som det var i gamle dage – folk, der går til hånde med praktisk arbejde. Det er i langt højere grad vidensarbejdere, som sælger deres arbejdskraft for kortere eller længere tid af gangen, og som nok nyder friheden ved selv at kunne indrette deres egen arbejdsdag, men også må leve med utrygheden omkring, hvorvidt der overhovedet er nogen penge at tjene næste måned.

Det er forhold, der gør alle i prekariatet udsatte – også fordi gruppen ikke er en samlet enhed, der kan manifestere sig og lave kollektive aftaler, som arbejdsgiverne og de traditionelle lønmodtagere har gjort det i mere end 100 år.

Mennesker i prekariatet er derfor også mere udsatte for udnyttelse fra arbejdsgivernes side. Og det bør derfor være en topprioritet for alle med interesse for arbejdstagernes forhold – og måske især fagforeningerne – at sørge for, at prekariatet får ordentlige arbejds- og levevilkår.

Et alternativ kunne være borgerløn. Det ville i så fald kræve et oprør med hele den kapitalistiske idé, men er med henblik på klodens ressourcer og miljø måske netop en rigtig god løsning.

Den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der har udgivet bogen ”Prekariatet” om emnet, mener i hvert fald, at borgerløn er den eneste løsning for prekariatet – dog mere udfra en økonomisk end en miljømæssig vurdering.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/digitalvelfaerd/artikel/borgerloen-er-det-eneste-der-kan-redde-prekariatet

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anstændighed, tak – kom til demo

Så er det idag, at der er demo for anstændighed. Det starter på Rådhuspladsen i København kl. 16.30, hvorefter demonstrationen vil begive sig til Christiansborg. Og Danmarksbloggen opfordrer alle til at deltage.

Oprindeligt var demoen et modsvar til regeringens udspil om det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, afskaffelsen af ferie for kontanthjælpsmodtagere m.m.

Men da V-regeringen over en bred kam angriber alle de mest udsatte og svageste grupper i Danmark, således også fx syge og pensionister, er demoen nu tilegnet alle, der lider under V-regeringens umenneskelighed, der skaber øget fattigdom og som risikerer at sende mange mennesker – og også børn – på gaden.

For som man kan læse på demoens FB-side: Folk bliver ikke mere motiveret til at finde jobs ved at deres sociale vilkår forringes i umenneskelig grad. Og det er ikke muligt bare at ‘tage et job’, som beskæftigelsesministeren siger. For det første er der stor mangel på jobs og derudover er der masser af mennesker, der af forskellige årsager ikke kan arbejde – fx sygdom. For at det ikke skal være løgn har regeringen også valgt at afskaffe fattigdomsgrænsen – men det bliver folk ikke mindre fattige og udsatte af.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1570388316539046/

Danmarksbloggen er helt enig – og vil opfordre alle, der vil et menneskeligt og anstændigt Danmark, om at komme til demo i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det hjerteskærende nødvendige

Regeringen skærer alt det hjerteskærende nødvendige væk:
Sikring af kysterne, af klima og natur – og de grønne arbejdspladser
Dyrevelfærd og en sikring af sunde fødevarer, som vi ikke bliver syge af
En værdig måde at behandle samfundets svageste på: De gamle, børnene og de udsatte
Uddannelse til alle og fri forskning
Et godt arbejdsmiljø og sikring af lønninger og dagpenge, man kan leve af
Sundhed til alle – og sundhedstjek til alle, så ulighed undgåes
En værdig måde at behandle indvandrere og flygtninge på

Og til fordel for hvad?
Skattelettelser, så dem, der allerede har meget, kan købe endnu mere overflødigt junk, der ødelægger miljøet og samfundet

V-regeringen afmonterer simpelthen velfærden. Det er til at blive vred, ked og helt hen i vejret af.

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De fattige har I jo altid hos jer

Den store Danmarksindsamling løb af stablen i lørdags, hvor der blev samlet over 100 millioner kroner ind til denne verdens fattigste mennesker. Et prisværdigt initiativ, som desværre efterfølgende har fået mange til med stolthed at erklære, at de i hvert fald ikke har givet noget.

De vil nemlig hellere give til nødlidende danskere.

Ja, men det er jo glimrende. Så er det jo bare med at komme i gang. For som Jesus sagde det: De fattige har I jo altid hos jer.

Det gælder også i Danmark i vor tid – desværre. Der findes masser af mennesker i Danmark, der lever under vilkår, som ikke hører sig til i et rigt land som vores.

Så har du ikke givet i lørdags, men er dit ønske om at give virkeligt, så gå en tur i byen, så ser du både misbrugere og hjemløse, som du kan hjælpe med en skilling direkte. Du kan også give penge til diverse organisationer, der hjælper udsatte mennesker. Der er nok at tage af, skal jeg hilse og sige.

For som en af Danmarksbloggens venner skrev det: Så behøver du ikke vente på en fjernsynsindsamling, hvis du vil hjælpe udsatte danskere. Du kan selv gøre rigtig meget lige her og lige nu.

Danmarksbloggen er helt enig.

Danmarksbloggen tvivler så desværre også på, at pungen kommer ligeså hurtigt op af lommen som udsagnene om, at man er stolt over ikke at ville hjælpe – selvom man kan.

I øvrigt noget underligt noget at være stolt af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Julehjælpen er et plaster

Danmark har aldrig været rigere, end vi er det i dag. Derfor kan det også virke paradoksalt, at der er så mange danskere, der har brug for julehjælp.

Men sådan er det jo … når politikerne ikke vil være sig deres ansvar bevidst og fordele goderne retfærdigt, men i stedet hellere vil sidde på bagsædet som bankernes og kapitalens lydige lakajer og hjælpere i den evige jagt på mere rigdom til dem, der i forvejen har så rigeligt.

En så menneskeforagtende grådighed, som banker og storkapital i disse år lægger for dagen, virker – om muligt – endnu mere himmelråbende uretfærdigt her i denne tid, der med de enorme rigdomme som Danmark besidder, kunne være en sød juletid for alle – også de mange tusinde, der i disse dage søger julehjælp.

Det er også derfor, at julehjælp – hvor godt det end er for den enkelte familie – altid kun kan være et plaster på såret. Det er strukturelle ændringer og ansvarlige politikere, der skal til, hvis der for alvor skal ske noget.

For et samfunds fattige og udsatte er som det lille barn i krybben afhængig af andres omsorg og varme og kærlighed.

Og her er der – mildt sagt – plads til forbedring i Danmark anno 2014. Og må Danmarksbloggen minde om, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svage og udsatte – og at her har politikerne og andre med magt hovedansvaret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven er – lidt – rød

Finansloven er – endelig – blevet rød. Lidt rød ihvertfald.

Kynisk betragtet kan man også sige, at det er sidste chance, hvis den nuværende regering skal virke bare en smule optaget af at hjælpe de svage og udsatte i samfundet.

Som fx de cirka 50.000 mennesker, der har mistet deres dagpenge, og som der stadig ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på.

Men også mange andre mennesker i Danmark lever under forhold, som ikke er værdige for et moderne velfærdssamfund som det danske.

Danmarksbloggen vurderer derfor også, at det kan blive svært at få overbevist danskerne om det solidariske islæt hos Thorning, Corydon og Østergaard med denne finanslov. Så kan Corydon kalde det fællesskabets finanslov så meget han vil.

Alternativet – Løkke, Pape, Thuelsen Dahl og Samuelsen – er dog langt værre.

Det skal man huske – også selvom det med den såkaldte røde regering er et valg mellem lidt pest eller meget kolera.

Og det ved man godt hos SF – og især hos Enhedslisten, som med denne finanslov har vist, at de kan deres politiske håndværk og indgå aftaler uden at give køb på deres værdier.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Magtens vold legitimerer alle andres vold

Kristeligt Dagblad skrev i går om, hvordan socialt udsatte som hjemløse og andre i stigende grad bliver udsat for latterliggørelse, chikane og deciderede overfald, altså for volden i alle dens former.

Sekretariatschef hos Landsforeningen af Væresteder Cliff Kaltoft begrundede udviklingen med at citat fra artiklen: ”Vinder-taber-kulturen har især fået tag i mange af de unge, der lader til at tænke om de udsatte, at de ikke er noget værd,” (citat slut).

Og chefen for Kirkens Korshær Helle Christiansen giver i artiklen udtryk for, at italesættelsen af de svage som dovne samfundssnyltere er blevet så grundfæstet en del af dansk mentalitet, at det faktisk kræver politisk handling, hvis det skal ændres.

Danmarksbloggen – som i al beskedenhed netop gerne vil genskabe respekten for det enkelte menneske, solidariteten og fællesskabet – er enig.

Men Danmarksbloggen må så også rette kanonen mod politikerne.

For nok er det vigtigste, at vi får gang i forandringerne i holdningerne, så vi kan komme tilbage til en medmenneskelig respekt og anstændighed. Men man skal som bekendt kende sin fortid for at forstå sin nutid – og for at kunne påvirke sin fremtid.

Og ser man tilbage i tiden, er der ingen tvivl om, at Foghs og Kjærsgaards umenneskelige regime i nullerne i dén grad har været med til at skabe denne menneskefjendske taber-vinder-kultur – godt hjulpet på vej af talløse tv-programmer, hvor det drejer sig om at vinde med alle midler, så man ikke risikerer at blive stemt ud.

Men det er især magtens vold, der er bekymrende. Medier og mennesker løber blot efter dér.

Og i dag er vi desværre i den situation at samtlige partier – på nær Enhedslisten og til dels SF – opfatter arbejdsløse som dovne, indvandrere af muslimsk herkomst som potentielt kriminelle, enlige mødre som nogen der tager dårlige livsbeslutninger, hjemløse som nogen der ikke kan tage sig sammen osv, osv.

Sådan er det jo, som Vestager engang sagde dét. Men sådan behøver det ikke være.

Magten behøver ikke at udøve vold mod samfundets svageste, som magten nu har gjort det i snart halvandet årti. Magten kan – og bør – vælge at være de svagestes hjælper, beskytter og bedste ven.

Så får magten bævende læbers pris – og finere hæder gives ikke i hele den vide verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De udsatte er Danmarks virkelige Iron-men m/k

I går svømmede, cyklede og løb flere tusinde mennesker rundt i Nordsjælland og København. De gennemførte en såkaldt Iron-man, der består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42 km løb.

Men hvor imponerende det end er, at mange mænd og kvinder i alle aldre tilsyneladende kan træne sig op til en sådan kraftpræstation, så sidder undertegnede alligevel med dén tanke, at de rigtige jern-mænd og rigtige jern-damer ikke er dem, der fik medaljer på ved Christiansborg i går, da de udmattede kom over målstregen.

Nej, Danmarks virkelige Iron-men m/k er dem, der dag ud og dag ind får enderne til at mødes og stumperne til at hænge sammen.

Det er de enlige mødre der trods små midler gør alt, hvad de kan for at give deres børn en god opvækst, selvom pengene ikke rækker til en tur i svømmehallen – og endnu mindre til en våddragt, en racercykel og et par gode løbesko.

Det er de hjemløse, der ikke har et ur, så de kan se, om de nu svømmede, cyklede eller løb 2,3 sekunder hurtigere end sidste gang – men som er glade, hvis de finder et sted at sove, hvor de kan holde sig tørre og varme for natten.

De er de arbejdsløse, der sender ansøgning efter ansøgning afsted – og for hvem det ikke drejer sig om at nå en målstreg inden kl. 23, men om at få et job, inden dagpengeretten så altfor hurtigt løber ud.

Det er alle de udsatte grupper, som i disse år udsættes for en så stærk mistænkeliggørelse omkring hvem de er og om deres motiver, at det faktisk er chikane og mobning.

For nej, de udsatte grupper i Danmark, de fattige, de gamle, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse osv, er ikke hverken dovne eller ude på at snyde systemet.

De vil bare så gerne være med i samfundet … og de prøver ihærdigt hver dag at få det til at lykkes med en indsats, der er mange-mange gange større end den, som de sportsklædte lagde for dagen i dag.

For det er de udsatte danskere, der er de virkelige Iron-men m/k – og de fortjener at blive mødt med ikke en medalje, men med noget langt mere vigtigt: Anstændige levevilkår.

Det danske samfund er nemlig så rigt og har så mange goder, at det er direkte uanstændigt, at vi ikke deles om de enorme ressourcer, som vi har i vores land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk