Prekariatet – den nye klasse

Prekariatet er en betegnelse for den nye klasse på arbejdsmarkedet. Alle, der arbejder freelance, i projektansættelser og andet løsarbejde, og som ikke er omfattet af de fastansattes regler om feriepenge, sygedage etc.

Prekariatet er ikke, som man måske kunne forestille sig – og som det var i gamle dage – folk, der går til hånde med praktisk arbejde. Det er i langt højere grad vidensarbejdere, som sælger deres arbejdskraft for kortere eller længere tid af gangen, og som nok nyder friheden ved selv at kunne indrette deres egen arbejdsdag, men også må leve med utrygheden omkring, hvorvidt der overhovedet er nogen penge at tjene næste måned.

Det er forhold, der gør alle i prekariatet udsatte – også fordi gruppen ikke er en samlet enhed, der kan manifestere sig og lave kollektive aftaler, som arbejdsgiverne og de traditionelle lønmodtagere har gjort det i mere end 100 år.

Mennesker i prekariatet er derfor også mere udsatte for udnyttelse fra arbejdsgivernes side. Og det bør derfor være en topprioritet for alle med interesse for arbejdstagernes forhold – og måske især fagforeningerne – at sørge for, at prekariatet får ordentlige arbejds- og levevilkår.

Et alternativ kunne være borgerløn. Det ville i så fald kræve et oprør med hele den kapitalistiske idé, men er med henblik på klodens ressourcer og miljø måske netop en rigtig god løsning.

Den britiske økonomiprofessor Guy Standing, der har udgivet bogen ”Prekariatet” om emnet, mener i hvert fald, at borgerløn er den eneste løsning for prekariatet – dog mere udfra en økonomisk end en miljømæssig vurdering.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/digitalvelfaerd/artikel/borgerloen-er-det-eneste-der-kan-redde-prekariatet

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansker-job-forpligtelse

Der er flere ledige jobs i øjeblikket end der har været længe, lyder meldingen. Der er efter sigende også skabt 150.000 jobs i Danmark i de seneste år. Heraf er mere end halvdelen (og mange af de ufaglærte jobs) gået til ikke-danskere. Den slags gør Danmarksbloggen vred.

For vi har alle et ansvar overfor fællesskabet og samfundet – og ligesom at man som rask voksen har en pligt til at tage et arbejde, hvis man kan – så burde man også som arbejdsgiver have en pligt til at tilbyde et ledigt job til danskerne først.

Ja, Danmarksbloggen vil simpelthen opfordre til, at vi indfører en DANSKER-JOB-FORPLIGTELSE, hvor enhver arbejdsgiver SKAL ansætte en dansker, hvis det er muligt. Og det er det i mange af de jobs, som i dag varetages af andre nationaliteter. Ikke fordi de andre er bedre, men fordi de er billigere.

Men at en arbejdsgiver kan tjene endnu flere penge ved at ansætte en anden end en dansker, er en hån mod fællesskabet og samfundet. For denne arbejdsgiver er på den måde med til at holde danskere i ledighed og dermed også på offentlig forsørgelse. Så arbejdsgiverne snyder på den måde os alle sammen.

Noget helt andet er det, når der er tale om højt specialiserede mennesker – her kan det give god mening at tage andre ind, fordi vi ikke har dem selv. Men derfor skal vi nu også satse på viden, uddannelse og forskning, og det vil der også være mange flere penge til, hvis flere danskere kommer i arbejde. Men det sker kun, hvis arbejdsgiverne lever op til deres ansvar og ansætter dansk arbejdskraft – og det til reelle lønninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsgivernes ansvar

Der tales generelt meget – og ofte også kun – om arbejdstagerens ansvar.

Hvis man vil have et job, skal man være villig til at pendle over lange afstande, ja sågar endda flytte landsdel, hvis det står til nogle arbejdsgivere.

Og ja, arbejdstageren har et ansvar. Men det har arbejdsgiveren også.

Arbejdsgiveren er nemlig – uanset hvor fleksibel en arbejdstager er – den eneste, der kan skabe og give jobs til arbejdstagerne.

Arbejdsgiverne i Danmark har derfor ansvar for:

1) At skabe jobs i Danmark – og sørge for at de jobs bliver i Danmark
2) At give de jobs til danskere – og ikke til udlændinge
3) At sikre at arbejdsmarkedet tilpasses alle, ikke kun de raske og effektive, men også de unge, de ældre, dem med handicap osv

Dét er simpelthen nødvendigt, hvis det danske samfund skal hænge sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arbejdsgivernes pligt til at bidrage til den danske velfærd

Et af tidens store emner er den danske velfærd, der pt. anses for at være under pres primært på grund af de mange østeuropæere, der arbejder i Danmark.

Børnecheck, dagpenge og andre ydelser debatteres derfor heftigt, og der arbejdes intenst med at finde løsninger, der begrænser østeuropæeres ret til de danske velfærdsydelser.

Samtidig fokuseres der også meget på arbejdstagernes rolle, på at danske ledige skal være klar til at tage såkaldt lavstatusjob som rengøring, jordbærplukning og så videre. Arbejdstagerne – og især de ledige – har en nærmest hellig pligt til at sige ja, tak til alle job, er holdningen blandt mange danskere.

Men hvad med arbejdsgivernes pligt til at bidrage til den danske velfærd? Hvorfor tales der ikke mindst ligeså meget om den?

Hvorfor accepteres det, at arbejdsgivere ansætter folk til lønninger, der er så lave, at det nærmest er uanstændigt? Og nej, det er ikke overførselsindkomsterne, der er for høje. Det er de lave lønninger, der er for små.

Hvorfor stiller vi som samfund ikke krav til arbejdsgiverne om, at de også skal bidrage til velfærden? Både i form af konkrete jobs – og i form af at acceptere et mindre overskud, fordi nogle flere af pengene skal bruges til lønninger.

Det giver ikke mening – og det giver slet ikke mening, fordi det netop er arbejdsgiverne der reelt kan gøre en forskel og skabe flere jobs – og dermed et større skattegrundlag og mere velfærd. Det kan arbejdstagerne ikke!!!

Derfor er jobskabelse – og dermed mere velfærd – arbejdsgivernes hellige pligt. En pligt de i dén grad har forsømt så alt for længe.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk